Et bevis på Hans Egedes indflydelse på samfundet er, at han den dag i dag stadig både er højt respekteret og omstridt.
Som det er tilfældet med mange historiske skikkelser med stærke personligheder, er der forskellige fortolkninger af Hans Egede og hans arv. En historiker, en teolog eller en lokal borger ville sandsynligvis have forskellige synspunkter på hans livsværk. Hvis man læser kronikker i dag, kan man fornemme, at der stadig er uenighed om Hans Egedes karakter og bidrag til samfundet.
Ansvarsfraskrivelse
Denne artikel er en kronik skrevet af en ekstern forfatter og afspejler ikke nødvendigvis Visit Greenlands synspunkter.
Hans Egedes statue står med ansigtet mod vinden
I de seneste 50 år har placeringen af Hans Egedes statue på en fremtrædende plads i kvarteret Kolonihavnen i Nuuk været genstand for kontroverser. Statuen står på en lille bakke ved siden af den ikoniske røde trækirke, Vor Frelsers Kirke, og vender mod syd mod Håbsøen, hvor han opførte sin første mission. Nuuk er et ret blæsende sted, så Hans Egede må til tider, både bogstaveligt og billedligt talt, stå over for barske vinde. Men hvorfor er placeringen af statuen blevet så vigtig?
I kølvandet på de verdensomspændende demonstrationer i 2020 for Black Lives Matter og mod tidligere kolonimagter og slaveejere blev statuerne af Hans Egede i Nuuk og København oversprøjtet med maling. Der blev også skrevet ordet »DECOLONIZE« på dem.
I den efterfølgende debat fremførte nogle, at en statue af en undertrykker ikke burde stå på et så fremtrædende sted. Andre foreslog, at den kunne flyttes til et museum eller en særlig statuepark. I en lokal folkeafstemning stemte indbyggerne i Nuuk imidlertid for at beholde statuen på dens nuværende placering. Det skal også bemærkes, at statuen blev rejst for 100 år siden på foranledning af grønlandere. Den blev ikke placeret i Nuuk af udefrakommende, men af indbyggerne i Nuuk. Dette har dog ikke afskrækket dens modstandere.
Ønsket om uafhængighed og kampen for grønlandske værdier vandt frem i 1960’erne og 1970’erne. Der skete også en nytænkning af de gældende værdier. Man hævdede, at mange samfundsmæssige værdier var blevet påtvunget den grønlandske befolkning udefra.
Kampen for selvstyre, selvbestemmelse og i sidste ende uafhængighed er ikke en kamp mod kristendommen. Alligevel undertrykte kristendommen de oprindelige inuiters tankegang og værdier. Hans Egede blev derfor også et symbol på undertrykkelse. Nogle mener, at han, fordi han påtvang nye normer, anså sine egne værdier for at være overlegne i forhold til de indfødte folks.
HANS EGEDE ANKOMMER TIL GRØNLAND
Den 3. juli 1721 ankom Hans Egede til Grønland. Nu var han her, klar til at forkynde Guds ord. Det tog 13 års indsamling af midler og lobbyvirksomhed at nå frem til Grønland. Hans Egede havde skaffet penge gennem rige købmænd i den vigtige havneby Bergen. Der havde han oprettet et handelsselskab, og i 1721 fik han også den officielle status som missionær. Hans drømme gik endelig i opfyldelse, da han gik om bord på sit skib, Haabet (Håbet).
Hans Egede og hans følge satte ud med tre skibe sammen med hans kone, fem børn og 40 kommende kolonister. Kort efter at de havde passeret Grønlands sydspids, stødte skibene på drivis, hvilket er typisk for dette område i forsommeren. Isflager bryder af i det arktiske hav og driver sydpå langs Grønlands østkyst. Havisen drejer rundt ved Kap Farewell og fylder de vestlige fjorde i Sydgrønland, hvilket gør det potentielt livsfarligt, da den tunge is kan knuse skibe. I Hans Egedes følge blev et af de tre skibe knust af isen, men alle ombord blev reddet og bragt over på de andre skibe.
De to tilbageværende skibe nåede endelig frem til en ø og døbte den Haabets Ø (Håbets Ø, i dag Kangeq). Senere indså de, hvor malplaceret navnet var, da det var et elendigt sted at slå sig ned. Øen ligger lige ved Davis-strædet og er ofte tåget og fugtig. Den efterfølgende vinter var barsk og ubarmhjertig.
Efter denne første vinter blev mange af de nye kolonister ramt af skørbug og var mere end ivrige efter at vende tilbage til Skandinavien, så snart de fik lejlighed til det. Da et skib ankom i 1722, tog de afsked med deres tågede hjemland. I syv år, fra 1721 til 1728, kæmpede Hans Egede imidlertid, med stor støtte fra sin hustru Gertrud Rask, for at oprette en missionsstation og en hvalfangststation. Egede udforskede også Grønlands kyst på jagt efter efterkommere af den nordiske befolkning. Han fandt mange levn og ruiner, men ingen efterkommere.
I 1724 lykkedes det Hans Egede at døbe nogle inuitbørn. De kommercielle aspekter af hans rejse var slået fejl, men han bragte kristendommen til den lokale befolkning. En af de ting, han ændrede markant i de daglige bønner, var »Giv os i dag vort daglige brød«, som blev ændret til »Giv os i dag vort daglige sæl«, da inuitterne ikke kendte til brød.
Håbets Ø og omegn. Kortlagt af Hans Egede i 1722
Missionen rykker
I 1728 ankom fire skibe med major Claus Parss, der var blevet udnævnt til guvernør i Grønland. Han flyttede kolonien fra Håbsøen til fastlandet ikke langt derfra og indledte det andet koloniseringsforsøg. Parss fik hjælp af soldater og straffefanger, der ankom med skibene, og han gav sit fort navnet Godt-Haab (Godt Håb), det tidligere danske navn for Nuuk.
Hans Egedes hus blev demonteret på øen og genopført i den nye koloni. Det er den ældste bevarede bygning i Nuuk og danner i dag rammen om den grønlandske regerings mest fornemme receptioner.
Modgang, succes og en epidemi
Selv med denne nye kolonibase lykkedes det ikke Hans Egede at opnå nogen større succes. Fyrre mennesker døde af skørbug i den nye koloni, og kongen havde overtaget de handelsmæssige aspekter af Grønlandshandelen fra det konkursramte selskab i Bergen. Frederik IV døde imidlertid i 1730, og året efter beordrede den nye konge, at de grønlandske kolonier skulle lukkes.
Hans Egede holdt fast i sin drøm og blev i Grønland. Han brugte sine sønner som oversættere og lærte selv også lidt grønlandsk. Både Hans Egede og hans sønner, og senere det moraviske broderskab, benyttede sig af billeder, når de fortalte historierne fra Bibelen, hvilket hjalp med sproglige udfordringer. Han fokuserede hovedsageligt sine bestræbelser på børn for at sikre, at de, han omvendte, ville leve et sandt kristent liv. Han mente, at det var lettere at nå ud til mennesker i en ung alder end senere.
I 1733 vendte et kristent barn, som Hans Egede havde omvendt, tilbage til Grønland efter et besøg i Danmark. Desværre var dette stakkels barn blevet smittet med kopper. Inden længe hærgede en epidemi i området. Hundredvis af de nyomvendte grønlændere døde af sygdommen. Hans Egede og Gertrud Rask var blandt mange andre, der plejede de syge, og i 1735 blev Gertrud også offer for epidemien.
Hans Egede's Legacy
Hans Egede, der var dybt deprimeret, ændrede sin rolle i missionen, da han bragte sin kones lig til Danmark og overlod missionens daglige arbejde til sine sønner. Han blev plaget af skyldfølelse og følte, at han havde bragt mere ondt end godt til Grønland. Han forblev dog tro mod sit livsværk og grundlagde Grønlands Missionsseminar i København. I 1740 blev han luthersk biskop i Grønland.
Hans Egedes »Katekismus for Grønland«, der blev udgivet i 1747, blev grundstenen for kristendommen i Grønland. Gennem årene lykkedes det Hans Egede, hans sønner og andre missionærer at udbrede Bibelens budskab. De foretog mange rejser langs Grønlands vestkyst, hvilket resulterede i oprettelsen af adskillige missions- og handelsstationer, udgivelsen af bøger og kort samt den første ordbog over det grønlandske sprog.
Hans Egede arbejdede aktivt for et kristent Grønland indtil sin død i 1758, og hans sønner og sønnesønner fortsatte hans arbejde i Grønland.
Bagsiden af medaljen
Hans Egede havde ry for at få raserianfald, når tingene ikke gik som han havde planlagt, og det hjalp ikke på hans anseelse blandt grønlænderne – hverken dengang eller i dag. Som med alle kolonihistorier er der to sider af sagen. Nogle husker bedrifterne, mens andre husker, hvordan disse bedrifter blev til.
For det første kostede kopper-epidemien mange familier livet; Hans Egede havde selv dårlig samvittighed over dette.
Desuden havde de grønlandske angakokker (shamaner) fra starten været på vagt over for Hans Egedes mission. I inuitternes trossystemer står angakokkerne i kontakt med naturånderne og ånder i andre verdener. Som kristen missionær var Hans Egede naturligvis imod denne tro og tyede undertiden til trusler og vold for at gennemtvinge sine læresætninger.
Det hjalp heller ikke, at det var soldater og straffefanger, der byggede den anden koloni. Deres opførsel og udseende stod sandsynligvis i skarp kontrast til budskabet om guddommelig kærlighed.
Hans Egede mod Det Moraviske Broderskab
Det Moraviske Broderskab fik også stor indflydelse på det kristne liv i Grønland. De ankom til Grønland i 1733 på de samme skibe som drengen med kopper. Da Hans Egede var i Grønland, fandtes der kun to større protestantiske missionsindsatser i hele verden: den danske mission og det moraviske broderskab, der havde sin oprindelse i Tyskland. De nye missionærer fra Det Moraviske Broderskab oprettede den succesrige mission Neu-Herrnhut (Nye Herrnhut).
I 1747 opførte det moraviske brødresamfund det smukke Herrnhut-hus af tømmer importeret fra Europa. Ifølge krønikerne betragtede grønlænderne denne bygning med ærefrygt: Hvis der kunne findes noget så smukt i dette liv, så forestil jer, hvordan livet efter døden ville være! Missionsstationen blev senere til Grønlands første universitet.
Ifølge visse kilder havde Brødremenighedens præster et godt øje for iscenesættelse og teater (og de var muligvis også mere venlige end Hans Egede selv). De tiltrak derfor mange nye troende. I mere end 150 år etablerede den moraviske Brødremenighed missioner langs Grønlands vestkyst. En af dem, Lichtenau, var i en periode den største bosættelse i Grønland. Når de døbte folk, indførte både Egede-familien og moraverne efternavne, hvilket var et nyt begreb for lokalbefolkningen. Det er derfor, så mange grønlændere har danske eller tyske efternavne, for eksempel danske navne som Nielsen, Høegh og Egede, og tysk-klingende navne som Biilmann, Heilmann, Fleischer og Kleist.
Hans Egedes fremtidige fortælling
Hans Egedes arv vil leve videre, men måske i en ny udgave. Mens han tidligere hovedsageligt blev beundret, er de yngre generationer mere skeptiske og ser ikke længere alt gennem rosenrøde briller. Det er en tendens, der ses over hele verden, så det vil være vigtigt at vende tilbage til dette emne i fremtiden.
Som følge af debatten omkring Hans Egede har Kommuneqarfik Sermersooq, den kommune, hvor Nuuk ligger, besluttet ikke at fejre 300-året for Hans Egedes ankomst til Grønland i år, 2021. I stedet vil man fokusere på Nuuks 300-års jubilæum i 2028.
In Memory of Hans Egede
Gennem årene er Hans Egedes minde blevet hædret mange gange. Her er nogle eksempler:
Aasiaat (Egedesminde)
Egedesminde blev grundlagt af Hans Egedes søn Niels i 1759, et år efter Hans Egedes død. Fire år senere blev bebyggelsen flyttet til sin nuværende placering på øen Aasiaat, som har fået sit navn efter den tidligere inuitbefolkning. Aasiaat er i dag byens navn.
The Hans Egede Church in Nuuk
Den største kirke i Grønland er ikke vores domkirke, Annaassisitta Oqaluffia (Vor Frelsers Kirke), men Hans Egedes Kirke. Den blev indviet for 50 år siden i Nuuk. Tilsvarende er den nyeste og største kirke i Sydgrønland Gertrud Rasks Kirke i Qaqortoq.
Hans Egede-medaljen
I 1916 indstiftede Det Kongelige Danske Geografiske Selskab Hans Egede-medaljen for at hædre personer, der havde udført enestående »geografiske undersøgelser og forskning i polarområderne«. Blandt modtagerne er polarforskerne Knud Rasmussen, Peter Freuchen og Roald Amundsen.
S/S Hans Egede og S/S Gertrud Rask
Disse to skibe blev ligeledes opkaldt efter ægteparret, hvilket var en anerkendelse af Gertrud Rasks betydning i sig selv. Skibene, der blev bygget henholdsvis i 1905 og 1923, sejlede mellem Danmark og Grønland.
Efter den tyske besættelse af Danmark i 1940 sejlede skibene mellem Grønland og det nordamerikanske fastland. Tyskerne torpederede Hans Egede i 1942, og kort tid efter forliste Gertrud Rask ved den canadiske kyst.
Hotel Hans Egede in Nuuk
Grønlands største hotel ligger midt i Nuuk og er opkaldt efter Hans Egede. Et af hotellets største konferencelokaler er opkaldt efter Gertrud Rask.
Endnu et vrag efter et af Hans Egedes skibe
Man kan næppe kalde det et mindesmærke, men man kan besøge vraget af endnu et af Hans Egedes skibe i Themsen. Det danske skib blev solgt til England og tog til sidst vand ind, og resterne af skroget kan ses tæt på kysten ud for Cliffe Fort.
The Hans Egede Statue in Copenhagen
Der står en statue af Hans Egede foran Frederikskirken (også kendt som Marmorkirken) i København.
Egede-krateret
Der findes et krater på Månen, der er opkaldt efter Hans Egede. Det ligger på den sydlige kant af Koldhavet (Mare Frigoris). Tilfældigvis er et krater på Mars for nylig blevet opkaldt efter Qaqortoq, hvor Gertrud Rask-kirken ligger.
Author
