Der er flere og flere aktive turister, som er over 60 år, men som stadig gerne vil på adventure-rejser og opleve nye steder. Mange kendte steder har mistet popularitet over de senere år, da de er overfyldte af de mange turister, som har dem på deres ‘bucket liste’.
Vi har rejst hele livet, og da vi for et par år siden havde rundet de 70, fik vi øjnene op for Grønland. Det er et helt unikt sted med ret få turister. Til gengæld er der rigtig meget, man kan se og lave, mens man besøger landet. Derfor vil vi gerne dele nogle tips fra vores egne oplevelser, som kunne give andre ‘seniorer’ nogle gode rejseidéer.
– Bliv godt klædt på til det arktiske klima: Tips og tricks
Med alt det high-tech-tøj, som kan fås i dag, skal du ikke være bange for, at du kommer til at fryse – medmindre du besøger Grønland i vinterperioden! Flere lag er vejen frem, så sørg for at investere i noget godt termoundertøj. Ud over termoundertøjet bruger vi bare det samme tøj, som vi ville bruge på en normal vinterdag i Storbritannien, sammen med en varm hue, handsker, halstørklæde og sko eller støvler med høje, tykke såler med et godt greb.
Når vi er ankommet til en aktivitet i Grønland, er det tit sket, at turarrangøren har medbragt et ekstra lag ydertøj. På slædeturene kan det f.eks. være sælskindstøj, og på sejlturene i åben båd kan det være vind- og vandtætte heldragter. Vi tager altid med glæde imod det hele!
Alistair with seal skin clothing. Photo by Gill and Alistair Campbell
– Overnatning: Fra luksushoteller til hyggelige vandrerhjem
Da vi var unge, rejste vi gerne rundt med rygsæk, men nu søger vi efter lidt mere komfort. Vi bliver gang på gang overraskede over de høje standarder, man møder på både hoteller og vandrerhjem i hele landet. Hvis du har et lidt stramt budget, kan selvforplejning i en lejlighed eller på vandrerhjem være en rigtig god mulighed.
– Kulinariske lækkerier: Smagen af Grønland
Grønlandsk mad er en interessant kombination af den internationale og lokale cuisine. Den ene ende af spektret byder på moskusokse-burgere og rensdyrpølse, men du finder også finere menuer som rensdyrbøffer – frt er bedre end det fineste vildtkød – og den lækreste snekrabbe. Det kommer næppe som nogen overraskelse, at fisken altid er frisk og smager fantastisk – især hvis du selv har fanget den. Lam fra Sydgrønland kan i høj grad også anbefales.
Det danske element skinner ligeledes igennem, da du kan finde bagerier i selv de mindste bygder. Men en sammenkomst kræver altid kaffe. Prøv f.eks. en grønlandsk kaffe med whisky, Kahlua og Grand Marnier.
– Selv i de fjerneste egne kan du være online: Hold kontakten
Grønland ligger ganske vist isoleret, men landet er bestemt ikke bagud, når det kommer til brugen af teknologi. De fleste hoteller og restauranter kan tilbyde deres kunder Wi-Fi, og mange bygder har også fin mobildækning i form af enten 4G eller 5G. Alting lader til at være på nettet, og mange små virksomheder bruger Facebook som hjemmeside. En mindre ulempe er dog, at de grønlandsksprogede sider ikke kan oversættes af browsere, så vi må først vælge den danske version af siderne, før browseren så kan oversætte for os.
– At komme rundt i Grønland er en ganske speciel udfordring
Der er ingen veje mellem to byer! Så du kan ikke køre ud af en by, for vejene fører ingen steder hen – ikke engang fra hovedstaden Nuuk. For at komme ud af byen må du enten tage en båd eller et fly, og mange almindelige mennesker har derfor også deres egen båd. Det er et fantastisk transportmiddel op ad fjordene – som er de største i verden.
Hvis du skal rejse over længere afstande, er du som regel godt dækket ind med et fly eller en helikopter fra Air Greenland. De har flere helikoptere og flere planlagte helikopterture end noget andet flyselskab. Vi elsker at flyve i Grønland – udsigten over fjordene, bjergene og indlandsisen er altid helt enestående. Du kan også vælge at flyve med en chartret helikopter og lande på en gletsjer eller en bjergtop. Vi tog engang med en Sermeq Helicopter, som satte os af ved en af NTS’s afsidesliggende hytter ved Tasiusaq i Sydgrønland, hvor vi kunne overnatte og virkelig opleve vildnisset. Da helikopteren var væk, var floden og vinden det eneste, vi kunne høre.
Alistair is ready to get onboard of Air Greenland helicopter. Photo by Gill and Alistair Campbell
En anden spændende måde at opleve kystbygderne på er at tage Arctic Umiaq-færgen langs vestkysten. Du kan sagtens få en sengeplads i køjeafsnittet, men sidste gang valgte vi dog at bestille vores egen en-suite-hytte. Personalet er utrolig høflige, og der er gode chancer for at få en hyggelig snak med de lokale i caféen – de er lige så interesserede i vores hverdag, som vi er i deres.
Alistair is on Sarfaq Ittuk (Arctic Umiaq Line ferry) enjoying the ocean view. Photo by Gill and Alistair Campbell
– En dejlig gåtur og alternative transportmuligheder
Alle byer er små, men meget nemme at gå rundt i. Du kan gå stort set overalt, for der er ikke nogen, som ejer jord i Grønland – de ejer kun det hus, de bor i. I nogle af de større byer, kan du nemt komme med bussen, men vi går som regel rundt. Da byerne er så små, kan du nemt tage en sti ud til baglandet.
Gill is on the wooden path in Ilulissat Unesco area. Photo by Gill and Alistair Campbell
Vi har haft nogle dejlige gåture – især i Aasiaat og Ilulissat. Her er der mange lokale turarrangører, som kan få dig endnu længere ud i landet. Vi har f.eks. været på camping med Two Ravens i et svævetelt i bakkerne over Nuuk. Den oplevelse glemmer vi aldrig.
Vi bruger gerne vandrestave, så vi kan få lidt ekstra stabilitet. Om vinteren bliver gåturene erstattet af langrend og snowshoeing (vandring med snesko), selv om vandresæsonen i det sydlige Grønland er overraskende lang. Men du kan selvfølgelig også tage en dejlig ridetur på en af Riding Greenlands islandske heste!
Alistiar is enjoying winter hiking in Ilulissat. Photo by Gill and Alistair Campbell
– Museumsoplevelser: Grønlands Nationalmuseum og Ilulissat Cultural History Museum
Vi har to yndlingsmuseer. Det ene er Nationalmuseet i hovedstaden Nuuk, hvor du kan opleve inuitternes fulde historie og en fantastisk udstilling af Qilakitsoq-mumierne – en udstilling, der blæser dig fuldstændig bagover. Vores andet yndlingsmuseum er Ilulissat Cultural History Museum, som skildrer den komplekse historie og kultur omkring inuit-jægerne og deres kajakker. Museet er også stedet, hvor Knud Rasmussen, den berømte arktiske opdagelsesrejsende, blev født og tilbragte sit første år i Ilulissat.
– Indlandsisen: En verden af skønhed og stilhed
På vores tur med Nuuk Water Taxi op ad Nuuk Fjord kom vi hele vejen op til Kapisillit, som er en ganske lille bygd med lige under 50 indbyggere. Fra vores lille båd var landskabet et helt fantastisk syn, og det var først, da vi kom til Grønlands bittesmå isolerede bygder, at vi forstod, hvordan livet ser ud for inuitterne i dag. En dejlig overraskelse var, at Kapisillits Pilersuisoq-supermarked solgte nybagte kager og varm kaffe. På vejen tilbage stoppede vi op for at hugge is af et strandet isbjerg – som måske var en million år gammelt. Det smagte skønt til et glas whisky.
Alistair on the the icesheet. Photo by Gill and Alistair Campbell
Der er også steder, hvorfra du har mulighed for at komme ud på indlandsisen. Der findes kun rigtig indlandsis to steder i verden. Det andet sted er Antarktis. Grønlands indlandsis er enorm, og vi kom ud på den fra Kangerlussuaq, hvor der er en grusvej, som fører ud til kanten af isen. Vores guide fra Albatros Arctic Circle hjalp os med at sætte klatrepigge på vores støvler, og så begav vi os ellers afsted. Det er et helt specielt sted – næsten helt stille, men overraskende nok også ret kuperet. Isen er ekstremt hvid med klare blå pletter af vand. Vi havde ikke tid til at overnatte der, men det står klart på listen for vores næste rejse.
– Fantastisk natur og dyreliv: Hvaler og isbjerge
En båd er det helt rigtige valg, hvis du vil opleve hvaler og isbjerge på nærmeste hold. Det har vi gjort i både Aasiaat og i Sisimiut, hvor Jan Banemann fra Sisimiut Private Boat Safari ikke bare fandt pukkelhvaler uden for sæsonen. Han tog os også med ud til en bygd, som var blevet forladt, da sæljagt ikke længere kunne brødføde befolkningen.
Senere tog han os med på fisketur. Her fangede vi over 2 kg førsteklasses torsk på 15 minutter, og så var aftensmaden hjemme! Alternativt kan du sejle ud i kajak, hvor du også kan komme helt tæt på sæler og isbjerge.
Sea fishing. Photo bSea fishing. Photo by Gill and Alistair Campbelly Gill and Alistair Campbell
– Det grønlandske folk er indbegrebet af gæstfrihed
Grønlænderne er utrolig gæstfrie og altid klar til at hjælpe. Deres samfund er meget knyttede til hinanden – sikkert fordi nogle samfund er helt afskåret fra hinanden i vintermånederne. Det er dybt fascinerende at høre de lokale fortælle om, hvordan de klarer sig igennem de lange mørke vintre, og hvordan de hjælper hinanden både fysisk og mentalt.
– Et kulturelt indblik: Kaffemik og lokale traditioner
Hvis du gerne vil lære de lokale rigtig at kende, skal du tage til kaffemik – en heldagsforestilling, hvor der drikkes kaffe og serveres masser af kage og traditionel grønlandsk mad. Der er flere turarrangører, som kan organisere kaffemik, men du kan også sagtens blive inviteret indenfor, hvis du går forbi et hus. Vi siger altid ja tak.
Alistair is enjoying meal with locals in South Greenland. Gill must be behind the camera. Photo by Gill and Alistair Campbell
Vi var for nylig med til en fødselsdagsfest. Den unge dame, som var dagens midtpunkt, var i gang med at fodre får, da vi ankom, selv om huset var fuldt af gæster. Da hun kom tilbage, dryssede de kanel ud over hende, fordi hun fyldte 25 år og var ugift. Hvis hun stadig ikke er gift, når hun fylder 30, vil hun få drysset peber ud over sig.
– Sundhed og sikkerhed: Find rundt i Grønlands sundhedssystem
Alle besøgende skal have en omfattende sundhedsforsikring, medmindre man kommer fra et af de nordiske lande. Hvis du skulle få brug for lægehjælp, er der seks hospitaler i Grønland, hvoraf det største ligger i Nuuk. Alle byer har et sundhedscenter med læger og sygeplejersker, men i de mindre bygder er sundhedsydelserne en kombination af uddannet sundhedspersonale og telemedicin på distancen. Derfor er det ikke usædvanligt, at syge bliver transporteret til det nærmeste hospital med enten fly, helikopter eller skib.
Alle bygder har deres eget apotek. Disse apoteker har nok nogle helt andre lægemidler på hylderne, end du er vant til, så sørg for at medbringe passende mængder af den medicin, du kender og måtte få brug for. Der er tandlæger i alle byer, som har over 500 indbyggere.
Hvis du skulle få brug for lægehjælp/sundhedsvæsenet, er der fem regionssygehuse i Grønland: Nuuk, Aasiaat, Ilulissat, Sisimiut og Qaqortoq, hvor det største ligger i Nuuk. Derudover har hver enkelt bygd sin egen klinik.
– Shopping- og spiseoplevelser: Statsstøttede supermarkeder og en verden af cuisiner
Hver bygd har sit eget supermarked. I de mindre bygder får disse supermarkeder statsstøtte, så de kan opretholde et stort udvalg af fødevarer. Det kan dog hurtigt blive udtømt, hvis isen hindrer forsyningsskibet i at nå frem. I de større byer er der som regel flere supermarkeder, som også har et stort vareudvalg.
Hvis du er vegetar eller veganer i Nuuk, vil du ikke få problemer, men uden for hovedstaden må du på restauranterne bede om at få tilberedt din mad uden kød eller fisk. Hvis du selv har mulighed for at lave mad, har alle supermarkeder et bredt udvalg af nødder, frugt og grøntsager – sandsynligvis på frost.
Vi har været ude for, at vores fly har været forsinket, men det er kun en del af oplevelsen. I stedet for at flyve endte vi engang med at tage en terrængående ATV op til en fårefarm i Sydgrønland, hvor vi fik en dejlig frokost sammen med farmeren og hans familie. En anden gang, mens vi var blevet forsinket i lufthavnen, var der en gruppe rensdyrjægere, som både delte deres livshistorie og en jordbærkage med os.
Grønland venter kun på at blive oplevet, og der åbner stadig nye internationale lufthavne. Derfor er vores råd: Besøg landet snart, inden andre turister får øjnene op for denne helt unikke perle.
Continues further down the page...
By Gill og Alistair Campbell
At besøge Grønland har altid været en barndomsdrøm: at tage på eventyr i et land med fjorde, ujævne bjerge og gletsjere om hvert hjørne, at møde spændende mennesker og – ikke mindst – at føle sig som en eventyrer fra gamle dage. Med ca. 2.600 indbyggere spredt ud over flere små landsbyer og Tasiilaq som økonomisk centrum, kan man ikke sige, at der bor voldsomt mange mennesker i Østgrønland. Tasiilaq skulle være mit udgangspunkt for rejsen, og derfra skulle vi besøge de forskellige lokationer. Formålet var at opleve forskellige dele af området. At se de imponerende landskaber, som kun er tilgængelige med båd, men også tage på vandreture til steder nær Tasiilaq.
Ud af områdets 2.600 indbyggere bor ca. 1.800 i Tasiilaq. I nogle landsbyer bor der kun ca. 80 indbyggere.
Jeg tog kontakt til Lars fra Arctic Dream, som skulle hjælpe mig med logistikken på min rejse gennem Østgrønland. Med en specialbåd kunne vi både sejle gennem lavt vand og høje bølger ude på det store åbne hav, og det var noget af en udfordring for min mave, der ikke er videre søstærk.
Udsigt over Tasiilaq. Foto af Chris König – Visit Greenland
Et yderst inspirerende sted i Østgrønland, som ikke kan undgå at fylde dig med ærefrygt, er Knud Rasmussen-Gletsjeren. Fra Tasiilaq tager det et par timer at komme ud til gletsjeren med båd, men de timer er virkelig godt givet ud. Vi sejler lige op ad de enorme isbjerge, og bag hver enkelt bjergtop er der endnu et bjerg – det ene mere imponerende end det andet.
Knud Rasmussen-Gletsjeren blev opdaget i begyndelsen af 1900-tallet – selvfølgelig af Knud Rasmussen selv. Som polarforsker og antropolog var han på flere ekspeditioner i området.
Man kan komme meget tæt på foden af gletsjeren, men vi skulle dog hele tiden huske på, at isen kælver konstant, og der kan brække store stykker af hvert øjeblik. Det er uden tvivl et syn for guder, og at være så tæt på den kilometer lange isvæg er dybt imponerende.
Knud Rasmussen-Gletsjeren. Foto af Chris König
Tasiilaq er omgivet af flere små landsbyer som f.eks. Tiniteqilaaq (Tiilerilaaq) og Kuummiut. På vores tur tager vi båden for at besøge disse landsbyer og for at få et større indblik i, hvordan de lokale lever. Det første, jeg bemærker, da vi kommer i land, er alle træstativerne, som bruges til at tørre fisk, sæler og sågar isbjørneskind. Livet er ikke altid let her. Du skal være forberedt på alle vejrforhold og altid sørge for at være varmt og tørt klædt på. Alle dele af de dyr, som fanges, er nyttige og bliver brugt fuldt ud. En af de primære indtægtskilder er dog stadig fiskeriet; livet i disse landsbyer kan være så afsondret, at det kan være meget sparsomt med andet arbejde. At tage ud med båden, lægge fiskenet ud og kigge efter sæler kan være en indbringende forretning på en god dag. Det er meget spændende at se, hvor meget lokal viden der er om emner som fiskeri. Det er ikke viden, du finder i bøgerne, men derimod viden, som går i arv fra generation til generation.
Far og søn fisker i fjorden. Foto af Chris König
I Tasiilaq finder du alt, hvad du har brug for. To butikker, et sundhedscenter og en stor skole. Men indbyggerne er stadig dybt afhængige af isbryderen, som kommer med friske forsyninger hver uge. Livet i denne del af Grønland er så meget anderledes end det, jeg har været vant til, men det er beundringsværdigt, hvad folk kan klare under de barske forhold. Et hårdt liv, men også et liv omgivet af naturens mest inspirerende elementer.
Tiniteqilaaq. Foto af Chris König
Ud fra min egen erfaring vil jeg anbefale at sætte mindst en uge af til et besøg i Østgrønland. Og meget gerne flere dage, hvis det nu skulle blive dårligt vejr. Når du rejser rundt i Østgrønland, vil det primært være med båd. Vejnettet rækker ikke ud over Tasiilaq, men vandet i fjordene er som regel ret roligt og er derfor perfekt til både transport og sightseeing.
Majestætisk natur i Østgrønland. Foto af Chris König – Visit Greenland
Hvis jeg skal udpege en ekstra god rejseperiode, har jeg positive erfaringer med september. Midt i sommerperioden (juni-august) er der flere myg, men også flere blomster. September kan være ret uforudsigelig, men det er generelt en stille måned og perfekt til at udforske området. En vintertur til Østgrønland er en ganske anden historie – med mange fantastiske eventyr.
Da vi var i Tasiilaq, havde vi den luksus at bo i et lækkert gæstehus med alle de services og fornødenheder, vi havde brug for til vores base; og det er nok den mest behagelige måde at rejse på i Østgrønland. At bo i Tasiilaq om natten og så udforske nærområdet om dagen.
Områdets smukke fjorde og bjerglandskaber. Foto af Chris König
Det er meget vigtigt at støtte op om den lokale turisme, da det styrker den økonomiske vækst og udviklingen af infrastrukturen i området. I øjeblikket er der to spisemuligheder i Tasiilaq. Du kan også få middag tilberedt under organiserede ture på The Red House, eller på Hotel Angmagssalik. Når du booker en tur i Østgrønland direkte hos de lokale samarbejdspartnere, er der flere af indbyggerne, som bliver ansat som guide, bådfører eller til logistiske opgaver. Det vil give flere kompetencer inden for fremmedsprog, uddannelsesniveauet bliver højere, og derfra bliver der skabt en positiv spiral.
Continues further down the page...
By Chris König
Der er store ændringer i horisonten for turismen i Grønland. Lanceringen af Nuuks nye internationale lufthavn d. 28. november 2024 markerer starten på en række åbninger af tre grønlandske lufthavne inden udgangen af 2026. Denne udvikling er et løfte om hyppigere, omkostningseffektive rejsemuligheder og vil gøre Grønland til en stadig mere tilgængelig destination for eventyrlystne turister.
Grønlands nye lufthavne er under opførelse, og den første af de tre nye lufthavne, Nuuks internationale lufthavn, åbnede d. 28. november 2024. De sidste to skal åbne med udgangen af 2026 i Ilulissat og Qaqortoq i Sydgrønland, så du vil kunne nå de fleste dele af landet inden for 1½ time. De nye lufthavne vil blive benyttet af de eksisterende flyselskaber Air Greenland og Icelandair til at starte med, men der vil også være muligheder for nye flyselskaber og flere ruter til Grønland. De nye flyruter vil uundgåeligt ændre den måde, hvorpå der rejses til og rundt i Grønland, og mindske omkostninger og logistiske udfordringer.
Med den nye internationale lufthavn i Nuuk vil du kunne flyve direkte til Nuuk med fly fra København, Danmark, for allerførste gang.
Fra denne vinter kan rejsende nyde godt af fem ugentlige afgange fra Nuuk til København, og dette antal vil stige til seks hen over jul og nytår og nå op på otte i sommerens højsæson. Morgenflyene fra København vil afgå 08:35 med ankomst i Nuuk 10:25. De tidligste afgange fra Nuuk vil afgå 12:10 med ankomst i København 19:40, så passagererne nemt kan nå deres internationale forbindelser videre.
Fra den 17. marts 2025 vil Air Greenland i samarbejde med Albatros Arctic Circle tilbyde direkte flyvninger mellem Kangerlussuaq og København. Disse fly vil operere to gange ugentligt indtil den 16. oktober. Læs mere →
Lær mere om bæredygtigheds- og biobrændstofaftalen
Billetprisen med Air Greenland vil variere, og afhænge af hvor god tid den købes i, samt tidspunktet for rejsen. Den gennemsnitlige pris for direkte fly mellem Nuuk og København vil være omkring 4.000 kr. Der vil også være mulighed for Fly ‘n sleep. for ti forskellige grønlandske destinationer. Dette gælder hvis du skal fra København til Sisimiut, Aasiaat, Kulusuk, Tasiilaq, Maniitsoq, Paamiut, Qaqortoq, Nanortalik eller Narsaq. Fly ‘n sleep-billetten indebærer en overnatning i Nuuk med en pris fra 3.795 kr. Indkvartering er dog ikke inkluderet i billetten, men denne billet giver dig god mulighed for at gøre rejsen til din egen og få et skønt ophold i Nuuk på vejen.
Derudover vil der fortsat være en ugentlig afgang fra Nuuk til Billund i højsæsonen, som afgår 8.45 fra Billund med ankomst i Nuuk 10.30, og en afgang fra Nuuk 12.30 med ankomst i Billund 19.45. Denne sommer vil Air Greenland også flyve fra Aalborg til Kangerlussuaq med et stop i København for første gang, hvilket betyder, at passagerer fra Aalborg ikke længere skal skifte fly, når de skal til eller fra Grønland via København, og det vil være muligt at flyve tilbage til Aalborg fra Kangerlussuaq på én nat. Efter november 2024 forventes denne rute at flytte fra Kangerlussuaq til Nuuk.
* Tidsplanen kan ændres uden varsel
Du kan nemt komme på korte ferier fra Nuuk både til lands og til havs.
Tag en vandretur på Isfjord-ruten
Herfra kan du vælge mange forskellige ture, f.eks. en vandretur gennem Isfjorden fra Kapisillit til Camp Kangiusaq, hvor du vil møde en betagende udsigt over gletsjere, is, grønlandsk natur og et utroligt dyreliv.
Udforsk Maniitsoq med båd
Fra Nuuk kan du også besøge den charmerende by Maniitsoq med båd og udforske byens mange gletsjere, høje bjerge og dybe fjorde. Hvis du har brug for mere inspiration til, hvilke dele af Grønland du kan gå på opdagelse i, kan du starte med at se denne denne korte video.
Korte getaways med fly
Det vil også være nemt at tage på getaways med fly fra Nuuk. Der vil være fem afgange fra Nuuk om morgenen til de fantastiske destinationer Narsarsuaq, Paamiut, Maniitsoq, Sisimiut, Ilulissat og Kulusuk med hjemkomst om eftermiddagen. Vi anbefaler dog, at du tilbringer mindst et par dage ved hver af disse destinationer.
Udover at give mere fleksible flyrejser skal de nye og hyppigere indenrigsruter hjælpe med at fordele turisterne mere jævnt i Grønland på tværs af alle regioner og dermed mindske presset på de populære steder ved at sende en del af turisterne til mindre besøgte destinationer.
Generelt set er Grønland stadig en af de mindre udforskede adventure rejsedestinationer, men turismen er en betydningsfuld del af landets økonomi. Det er et sårbart økosystem, der skal passes ekstra meget på. Derfor koncentrerer Grønland sig om at udvide turistbranchen på en ansvarlig måde, hvor væksten forankres lokalt. Du kan lære mere om vigtigheden af lokal viden her.
Turistbranchen er i fuld gang med at byde fremtidige besøgende velkommen med nye spændende produkter, restauranter og hoteller. Tag f.eks. Nuuk, hvor kommunen samarbejder med turistbranchen om at øge antallet af hotelværelser med 50 % inden udgangen af 2030, hvilket vil give 500 senge til.
Udover at styrke rejsemulighederne på tværs af Grønland og mellem Grønland og Danmark er der flere forbedringer lige om hjørnet.
Forbindelserne mod vest vil blive forbedret, startende med Canada. Her vil der være én ugentlig afgang fra Nuuk til Iqaluit fra marts til oktober 2025, hvilket giver gode forbindelser til andre canadiske destinationer.
Derudover introducerer United Airlines en ny flyrute mellem Newark, New York, og Nuuk! Denne nye rute starter i juni 2025 og vil tilbyde to ugentlige afgange i højsæsonen (juni-september).
På samme måde styrkes forbindelserne mod øst med to ugentlige afgange fra Nuuk til Keflavik, Island.
Continues further down the page...
By Visit Greenland
Udsigten var et imponerende hav af ujævne brune og hvide isbjerge. De strakte sig ud i det uendelige, så det var svært at lokalisere indgangen til grotten på Apusiaajik-gletsjeren. Efter at have kigget efter den noget tid, fandt jeg endelig ud af, hvor vi skulle hen.
Iført klatrepigge og hjelm manøvrerede vi os over isen og ind i grotteåbningen. Vores fakkellys oplyste den ellers bælgmørke grotte, som pludselig virkede kæmpestor. Grotten havde en højde på hele 250 meter, hvor dybden og mørket kvalte alt sollys, så snart tykkelsen på loftet blev over 20 meter.
Photo by Norris Niman – Visit Greenland
Nicco fortalte om grottens unikke egenskaber, mens han viste os den ældgamle is og de snørklede frostdannelser. Klarheden i de blå nuancer var helt utrolige, men jeg må indrømme, at de næsten var mere fascinerende på de billeder, jeg tog med min iPhone, end i virkeligheden. De mindede nærmest lidt om nordlys.
Kulusuk-isgrotten betyder utrolig meget for Grønland, og det er der flere grunde til. Den blev opdaget i 2016 og har haft færre end 100 besøgende. I modsætning til de fleste isgrotter, der kun er tilgængelige om vinteren, reformeres denne grotte om sommeren og er kun tilgængelig, når sneen smelter. Desuden er det i skrivende stund den eneste isgrottetur, der findes i landet.
Continues further down the page...
I grotten fik man en særlig indsigt i både historie, geologi og geografi, som virkelig udfordrede ens opfattelse af dybde og tid inden for gletsjerens rammer. Selvom vores ekspedition kun strakte sig over 45 minutter, føltes hvert øjeblik meget længere – som om hver enkelt ispartikel havde sin helt egen aldershistorie.
Turen tager 4-5 timer fra Kulusuk eller Tasiilaq – med 2-3 timer på land og en overkommelig gåtur på 1 km med en stigning på 100 meter. Med kyndig vejledning kan stort set alle (med crampons i størrelse 34 og derover) være med på dette fantastiske eventyr, hvis de blot er sunde og raske!
Denne dagstur er en af de få udflugter, du kan tage med på, når du er i Østgrønland. Booking er nødvendig og kan enten ske gennem Nunatak Adventures eller udbydere hos Visit East Greenland.
Tasermiut Fjord, en skjult perle i Sydgrønland, strækker sig over 70 kilometer og byder på et landskab fyldt med unavngivet toppe, omgivet af en kraftfuld aura. Fjorden er et landskab af forskellige panoramaer, hver med sin særprægede personlighed. Bakkernes kurver bliver til tårnhøje toppe og vægge, mens fjeldene står som vagter.
Ved indsejlingen til fjorden ligger Nuugaarsuk, et fåreholdersted, der ligger mellem plantede skove. Det er faktisk meget specielt i Grønland, fordi der ikke er nogen hjemmehørende træer i landet.
Efterhånden som man kommer dybere ind i fjorden, bliver landskabet mere barskt med klippevægge. Ved fjordens ende ligger en spektakulær gletsjer, der indrammer sceneriet af naturens storhed.
Nogle af toppene er velkendte for topklatrere, der kommer her om sommeren fra hele verden. En af dem, der virkelig fangede mit øje, var et bjerg jeg havde set på billeder, en 2.045 meter høj top kaldet Nalumasortoq. Uden nogen tvivl, vidste jeg at det var noget, jeg måtte opleve for mig selv.
Den majestætiske væg foran mig var langt mere kraftfuld end noget foto, jeg havde set. ”Jeg er nødt til at komme tilbage,” tænkte jeg, ”og tilbringe et par dage ved foden af det fjeld.”
Halumi is exploring around Tasermiut fjord. Photo by Mads Schmidt Rasmussen
Jeg har hele mit liv fået at vide, at det er et sikkerhedsbehov at have en riffel med på ture ude i naturen. Når du er uden for byen i Grønland, er der (selvom risikoen er lav) stadig en mulighed for at møde en isbjørn. Men hvis du har en lokal guide med dig eller har let adgang til en hytte eller båd, er du i gode hænder. Vi havde brug for en riffel på vores tur, da vi var flere dage og kilometer væk fra hytter og fåreholderstedet Nuugaarsuk. Lokale fortalte os også, at der for nylig havde været en isbjørn og moskusokser i området.
Continues further down the page...
Peachy orange and pink sky morning. Photo by Mads Schmidt Rasmussen
Om sommeren i Tasermiut sprudler landet af farver – vinteren er derimod et stærkt monokrom, og farverne sprudler på himlen, hvor solen maler himlen forskellige farver hver dag.
Når man vågner op til en kølig morgen, kan det være svært at komme ud af den varme sovepose. Stå op og lyne teltet op, vågne op til solopgangen, der komplimenterer skyerne og giver dem fersken-agtige orange og lyserøde farver. Og så! er du klar til dagen!
Vores mål var at vandre mod Suikkassuaq og Nalumasortoq. At vandre tidligt mod vores destination med et så smukt syn af fjeldet foran os med solopgangens farver var betagende.
Halumi in Tasermiut fjord in winter. Photo by Tasermiut in winter. Photo by Mads Schmidt Rasmussen
Det var midt i marts måned, da vi havde tre fantastiske dage i Tasermiut. På dette tidspunkt af sæsonen kan man begynde at dufte det sene vinter – den sprøde, kolde, friske luft og duften af jorden, som begynder at komme frem fra sneen, der langsomt forsvinder.
Da vi begyndte at vandre den første morgen, var sneens overflade hård efter en kølig nat, der havde frosset det øverste lag af sneen, som var smeltet af solen dagen før. Det gør det lettere at vandre på sneen.
Vi hørte den karakteristiske lyd af en fjeldrype i det fjerne. ”Hvor er den?”, det er ikke nemt at få øje på den snehvide fugl. Da vi satte os ned for at spise frokost og skannede landskabet, fandt vi dem endelig. ”Der er de”. Vi så et par stykker af dem. Der var ingen tegn på en snehare, men de burde også være i nærheden.
Northern lights in Tasermiut fjord. Tasermiut in winter. Photo by Mads Schmidt Rasmussen
Det føles, som om vi følger solen. I morges gik vi ind i solopgangen, og nu, hvor vi vender om for at gå tilbage til campingpladsen, ændrer udsigten sig pludseligt. Solen er ved at gå ned over det smukke panorama på den anden side af Tasermiut-fjorden med forrevne fjeldtoppe, der strækker sig ned til bunden af fjorden.
Selv når vinteren går på hæld, er der mulighed for at opleve det æteriske nordlys. Væk fra byens lys skinner stjernerne klarere, hvilket gør stjernekiggeri ved et varmt bål til en oplevelse, der er værd at værdsætte efter en dag med vandreture.
Sådan kommer du derhen:
Om vinteren er der ingen internationale flyvninger til Sydgrønland. Så du er nødt til at rejse fra København til Narsarsuaq med Air Greenland. Derfra kan du tage helikopteren til Nanortalik, som en den by, der ligger tættest på Tasermiut Fjord. Der er forskellige måder at udforske Tasermiut på – fra afslappende endagsture til flerdages campingeventyr. Muligheder som Tasermiut Camp, Serano Bout Tours eller Nanortalik Boat Charter kan få det til at ske.
Udforsk Sydgrønland:
Hvis du gerne vil opleve mere af vintersæsonen i Sydgrønland, tilbyder Garder Charter I/S, Polar-tut bådtransport til by, bygder og gårde rundt omkring i fjordene, og det er muligt at chartre private ture. Greenland Sagalands og Blue Ice Explorer tilbyder ikke kun ture ind i fjorden, men også kulturelle oplevelser i byen. For en dejlig vinteroplevelse kan du tage på sneskovandring med Amazing Tours Greenland.
Udforskning af nye muligheder:
Hvis du er et medlem af medierne eller en international agent, der ønsker at fremme bæredygtige forretnings- eller contentpartnerskaber med lokale operatører, står @visit_southgreenland klar til at støtte din indsats. Deres platform faciliterer meningsfulde forbindelser, der kan bane vejen for bemærkelsesværdige projekter i dette ekstraordinære landskab. Kontakt dem for at udforske de potentielle partnerskaber, der overskrider grænser.
I Grønland er vintersæsonen præget af unikke traditioner, der er gået i arv gennem generationer. En af disse skikke er Mitaartut, som finder sted omkring helligtrekonger, der fejres den 6. januar. Denne tradition er en blanding af oprindelig inuitkultur og dansk indflydelse, der giver et indblik i Grønlands rige kulturarv.
Mitaartut er optrædener af udklædte, der besøger familier i mange byer og bygder i Grønland kort efter nytår, typisk på helligtrekonger den 6. januar. Disse mystiske karakterer, kendt som “mitaartoq” i ental, banker på døre, går ind i hjemmet og kommunikerer uden ord. I stedet bruger de humoristiske fagter og bevægelser, der passer til deres forklædninger. Folk driller og griner ofte legende af de sjove ting, Mitaartut laver, men de udklædte taler ikke og forbliver tro mod deres karakterer.
I slutningen af deres besøg bliver Mitaartut belønnet med gaver såsom kager, slik og cigaretter. Skikkens navn, “Mitaarneq”, oversættes til “skære ansigter”, som refererer til en praksis med at smøre sod på ansigtet og fordreje det med strenge trukket fra øre til øre, når der ikke bruges masker. Deltagerne fremviser også en række fantasifulde kostumer og masker, som nogle gange endda efterligner berømte kunstværker som Edvard Munchs “Skriget”. Maskerne portrætterer en blanding af traditionelle skræmmeånder og nutidige temaer, der afspejler både kulturarv og moderne påvirkninger.
Mitaartut, den traditionelle udklædningsskik i Grønland, deler nogle ligheder med halloween, men der er også betydelige forskelle. Her er en sammenligning mellem de to:
Kostumer og maskere:
Kostumer og masker: Både til mitaartut- og halloween-fester bærer man kostumer og masker. Disse forklædninger er en central del af festlighederne i begge traditioner, hvilket giver folk mulighed for at påtage sig forskellige personligheder til lejligheden.
Besøg i huse::
I både de grønlandske skikke og halloween er der tradition for, at folk besøger huse eller går dør til dør. I Halloween går børn på trick-or-treating, mens børnene til mitaartut i Grønland besøger hjemmene og får lækkerier.
Spøgefuld og festlig atmosfære:
Både halloween og de grønlandske skikke fejres i en legende og festlig atmosfære. Latter, lege og underholdning er fælles elementer i begge traditioner.
Kulturel og historisk oprindelse: Halloween har keltisk oprindelse og har udviklet sig gennem århundreder med indflydelse fra forskellige kulturer, herunder europæiske og amerikanske traditioner. I modsætning til det har mitaarneq sine rødder i den oprindelige inuitkultur i Grønland.
Temaer: Halloween er ofte forbundet med temaer om uhyggelige og overnaturlige elementer, herunder spøgelser, hekse og monstre. I modsætning til det har mitaartut ikke den samme vægt på skræmmende eller overnaturlige temaer. Her er masker og forklædninger mere forskellige og kan indeholde humoristiske eller traditionelle elementer.
Formål: Halloween er primært en højtid, hvor børn samler slik og lækkerier, og det inkluderer ofte dekorationer relateret til højtidens temaer. I Grønland kan mitaartut-skikke involvere mere komplekse sociale interaktioner, og det grønlandske folk tjener forskellige kulturelle og sociale formål i samfundet.
Timing:Mens halloween fejres den 31. oktober, er mitaartut-skikke i Grønland ofte forbundet med den 6. januar og vintersæsonen.
For at opsummere; mens både halloween og de grønlandske mitaartut-skikke involverer kostumer, masker og besøg i hjemmet, har de to traditioner tydelige kulturelle, historiske og tematiske forskelle. Halloween har en bredere og mere kommercialiseret appel, mens de grønlandske skikke har dybere kulturelle rødder i inuitsamfundene i Grønland og har udviklet sig forskelligt over tid.
Skribent
Birgitte Sonne
Redaktører
Der er gået næsten et år siden, jeg kom til Tasiilaq for første gang. Et år, hvor jeg har udforsket Tasiilaq og de omkringliggende områder i Østgrønland. Fra massive mængder sne, som skulle skovles mindst to gange om dagen, til endeløse sommernætter, natlige sæljagter, sejlture mellem isbjergene og vandreture op ad stejle bjerge for at se det hele fra et nyt perspektiv. Når jeg ser tilbage, var det bedste, at jeg aldrig vidste, hvad der ville ske som det næste.
Ikke kun i forhold til den overordnede oplevelse, men selv på daglig basis. Det er følelsen af begejstring og viljen til at prøve nye, usædvanlige og nogle gange risikable eller udfordrende ting uden at kende resultatet på forhånd. Det er det at få en ny oplevelse, der gør bare det at komme udenfor spændende – at udforske og blive overrasket over, hvad du støder på. Der kan være forskellige årsager til, at Østgrønland er på din bucket list; ekstremerne, eventyret, at være isoleret fra resten af verden eller på grund af naturen og det hjertevarme folk. Lad os dykke ned i det hele – gør dig klar til at tage til Østgrønland og lad mig give dig nogle gode råd med på vejen til, hvordan du får allermest ud af dit østgrønlandske eventyr.
1. Du har ikke brug for underholdning døgnet rundt
Tag dig tid til at nyde stilheden, roen, det nogle gange rolige tempo, den af og til hektiske atmosfære. Det giver dig muligheden for at synke helt ind i stilheden og lægge mærke til naturens smukke lyde. Du vil blive overrasket over hvor mange ting, du vil være i stand til at høre.
2. Fleksibilitet
Jeg anbefaler, at du lader den nøje detaljerede rejseplan blive hjemme, og det siger jeg som tysker, der udmærket ved, hvordan planlægning og kalendere kan være en integreret del af dit liv. Der er mange andre faktorer, du ikke kan tage højde for i din ferieplanlægning på forhånd, så vær åben for at acceptere de nuværende forhold og få det bedste ud af det, så får du dit livs eventyr med uforudsete øjeblikke. Lad dig føre med strømmen i Østgrønland, som har sin helt egen rytme.
3. Skjulte perler
Det er ikke alt, man på forhånd kan se på et kort og planlægge efter. Stol i stedet på din lokale guide, kaptajn eller rejsefælle. De kender området og forholdene, og de vil vise dig de steder, der er værd at besøge, de steder, der betyder meget for dem, og pletter med smuk natur og betagende udsigter. Lyt og observer nøje, for de vil have mange historier at dele med dig.
4. Vær venlig, vær nysgerrig og smil
Folk i Østgrønland er ekstremt åbne og hjertevarme. Vis respekt for de lokale, deres privatliv og dagligdag. Prøv at forstå den lokale kultur. Vær åben ved at udforske, observere og deltage, selv hvis du synes, at noget er meget anderledes, end du normalt gør tingene, så gør en indsats for at forstå hvorfor og hvordan, at det er en helt almindelig måde at gøre tingene på i området, og hvorfor, det er vigtigt for de lokale.
5. Vejret er en del af det sociale liv, og det er ikke kun fordi, det er et dagligt emne i hverdagen.
Der er få steder på Jorden, hvor vejret kan sætte så stort et aftryk på de store oplevelser som i Grønland. Vejret her er kendt for at ændre sig hele tiden, og det kan være en udfordring, men det er også en del af charmen. Vejret kan hurtigt slå om i løbet af dagen, det kan være forskelligt fra fjord til fjord, og det bestemmer, hvor du kan rejse hen, og hvilke aktiviteter, du kan gennemføre på en given dag. Men lad det være sagt; vejret er turen værd. Så hvordan kan du opleve vejret som andet end noget, der kan stikke en kæp i hjulet på din rejseplan og planlagte aktiviteter? Du kan se, føle og røre ved det. Det bliver en integreret del af din oplevelse.
6. Tilgængelighed af mad
Tilgængeligheden og udvalget af frugt og grøntsager kan være meget begrænset alt efter sæson. Om sommeren kommer der forsyninger med skib, primært fra Island, mens der om vinteren kun kommer friske forsyninger med fly fra Island, og dette kun i meget begrænsede mængder. Alle andre typer frugt og grøntsager fås i frosne versioner, ligesom kødet og fisken fra Vestgrønland. Du finder naturligvis også et udvalg af hylde- og dåsemad. Mulighederne for at spise ude er stadig ret begrænsede, så sæt din lid til de lokale fødekilder. Jeg synes, de er lækre. Men vigtigst af alt, prøv dem, før du afviser det, du aldrig har prøvet at smage før, for du kan blive overrasket over hvor godt, du vil synes om det, eller hold dig som minimum til frisk fisk. Tjek de lokale butikker, i Tasiilaq for eksempel, sælger de måske endda friske grøntsager fra det første haveprojekt i Tasiilaq, der styres af den socioøkonomiske organisation Siu Tsiu og de unge, der er tilknyttet den.
7. Lad være med at sammenligne
Både med resten af Grønland, Island og Danmark eller de standarder, der er gældende i dit hjemland. Du tog på dette eventyr for at udforske noget anderledes, få en oplevelse for livet i en, for dig, ukendt region, som er afsides på så mange måder, og har en unik og imponerende natur, du bare skal se. Sæt pris på de mennesker, der bor og lever i disse omgivelser hver eneste dag, og omfavn det anderledes i stedet for at devaluere det.
8. Sig farvel til at være online på hurtigt internet døgnet rundt
Der er næsten ingen gratis WIFI-steder endnu, eftersom det ikke er så længe siden, at WIFI med fast pris overhovedet blev introduceret, og en satellitforbindelse kan være langsom, sparsom og af og til ikkeeksisterende en dag eller to. Så brug denne tur til en digital detox. Accept af tingenes tilstand er det bedste råd til at undgå frustration. Du kan være til stede i øjeblikket uden at blive distraheret af mobilen og stadig dele alle de fede billeder, du har taget af det bjergtagende landskab.
9. Gør noget, du ikke har gjort før
Om det er camping i naturen, en vandretur over adskillige dage eller deltagelse i lokale aktiviteter såsom sæljagt eller koroptrædener, og lad dig overraske.
Artikel af Anna Burdenski
.
Comfort level 2
Med sin placering ved vandet på Qeqertarsuaq, Diskoøen, sørger disse strandigloer for smuk udsigt over havet om sommeren og til den frosne is om vinteren. Stjernerne på himlen kommer frem, når midnatssolen begynder at miste sin kraft. Denne to-etagers igloo har træinteriør med soveafdeling ovenpå og stue nedenunder. Herfra kan du udforske alt det fantastiske ved Grønlands eneste vulkanske region, herunder basaltklipper og strande med sort sand.
Comfort level 1
Overnat i de unikke ophængte telte, der kaldes tentsile, i vildmarken udenfor Nuuk, tæt ved forstaden Qinngorput. Teltene er spændt ud mellem to granitklipper, og denne oplevelse, der virkelig lader dig blive ét med omgivelserne, kan prøves årets rundt i sneen, under nordlyset og midnatssolen. Man tager på guidet vandretur (moderat sværhedsgrad) til stedet med den smukke udsigt til Qinngorput, Nuuk Havn og Nuuk Fjord. Dine ekspertguider fra Two Ravens sørger også for, at du kommer på en gåtur og tilbereder lokal mad (tænk på en solid lammesuppe) over bål, så du virkelig får fornemmelsen af at være i vildmarken!
Comfort level 3
Når midnatssolen falmer, og nordlyset begynder at kunne skimtes på himlen, så prøv disse nordlyshytter med glasfront, som Hotel Arctic står bag. Hvis du er heldig, falder du i søvn under nordlyset og vågner op til den spektakulære udsigt over Diskobugten. Disse luksushytter har moderne faciliteter som bad, toilet, minikøleskab og Wi-Fi.
Comfort level 2
Tipier er den perfekte måde at komme ud midt i naturen med et vist niveau af komfort. Og der er flere muligheder at vælge imellem! Camp Kangiusaq, drevet af Nuuk Water Taxi, er et behageligt tilbud, der ligger 90 km inde i Kangiuaq Fjord, i Nuuk Fjord. Middag med grønlandske ingredienser serveres i et fællestelt. Brug campen som base, hvorfra du kan tage på kajak- eller SUP-tur, vandre eller bare slappe af i naturen.
Comfort level 2
Du finder næppe en mere autentisk måde at blive en del af den lokale livsstil end ved at bo hos en fåreholder. Hver gård giver sine gæster et unikt indblik i bondelivet i Arktis, og dit valg af gård bliver afgørende for hvilke helt særlige minder og erfaringer, du kan tage med dig hjem fra ferie. Uanset om du søger gode historier og mad fra de lokale værter, aktiviteter såsom at ride eller vandre, eller blot nyde skønheden i landskabet, så er der en gård, der passer til dine interesser.
Comfort level 1, 2, 3
De søstærke med mod på at rejse på en original måde vil sandsynligvis føle sig draget mod Sarfaq Ittuk. Den solide kystfærge fra Grønland har lanceret et nyt 14-dages program, der gør det muligt for færgen at komme så langt sydpå som Nanortalik og nordpå hele vejen til Upernavik. Den nye rejseplan fremmer slow travel og gør det muligt for turister at stige af og på færgen og opleve de forskellige lokalsamfund i længere stræk ad gangen. Nye suiter sørger for yderligere komfort for gæster, der vægter afslapning højt, og ellers kan man stadig vælge at sove sammen med de lokale på liggepladser i køjeafsnit eller i private kahytter.
Comfort level 1
Hvis du har lyst til at skubbe lidt til dine grænser, så er det muligt at overnatte i en håndbygget iglo i Østgrønland. Pakket sne bliver brugt til byggeklodser til denne i bogstavelig forstand cool overnatningsform. Du tager med snescooter eller hundeslæde fra Tasiilaq for at komme ud til overnatningsstedet, hvor du får et varmt måltid og indsigt i kulturen. Hos Tasiilaq Tours kan du benytte deres mobile sauna, mens du med Sermilik Adventures måske også er med til at bygge igloen! Forskellen? Med Sermilik Adventures eller Tasiilaq Tours i Ammassalik er du måske med til at bygge igloen.
Comfort level 2
Placeret lige ved vandkanten ved Nuup Kangerlua Fjord komplementeres glasigloen af en sauna og spa. Indenfor er du beskyttet mod elementerne, men kan stadig opleve kraften fra Sassuma Arnaa, Havets Moder. Lydtapetet inkluderer bølger, der slår ind mod kysten, stærke vinde og fugle, der flyver over det gennemsigtige loft. Igloen har moderne faciliteter, herunder wifi, tekøkken og toilet (ikke bad). Det er et ideelt sted, når det kommer til at opleve den fantastiske overgang fra dagslys til tusmørke over Nuuk Fjord og Sermitsiaq.
Comfort level 3
Grønlands mest berømte kælvende gletsjer, Eqip Sermia, befinder sig godt 80 kilometers sejltur fra byen Ilulissat, og Glacier Lodge Eqi ligger godt placeret, hvis man vil opleve det hele. I 2024 udvider Glacier Lodge Eqi med 9 nye Deluxe-hytter, så lodgen i alt har 23 hytter og 6 glamping-telte. Se på isbjerge, men du slapper af på terrassen med god samvittighed – elektriciteten kommer nemlig fra solceller.
Comfort level 2
Beliggende i hjertet af den maleriske Sermilik Fjord, er Icecamp eventyrerens drømmebase med sin placering bekvemt tæt ved det majestætiske Helheim Gletsjer og Johan Petersen Fjord. Campen har en indbydende hovedbygning med fælleskøkken og en hyggelig stue. Gæsterne kan trække sig tilbage til en af de fem charmerende og behagelige hytter, der hver er indrettet til to med soveområde, badeværelse og uafbrudt elektricitet (som muliggør et varmt brusebad selv om vinteren!).
Comfort level 3
Slap af i en bungalow i Ilimanaq Lodge, der ligger lige ved vandkanten med en femstjernet udsigt over de flydende isbjerge! Uanset om det er tid til at læse en bog, se isbjergene flyde roligt forbi, eller måske endda spotte en hval, så har det at lave ingenting aldrig været mere spændende end her! Hele projektet har indtænkt det lokale element, uanset om du spiser lækker mad i byens ældste bygning eller bliver guidet rundt i området af lokale.
Comfort level 1
Arctic Circle Trail (ACT) er en 160-kilometer lang rute, man enten kan tilbagelægge på gåben, på ski eller cykel i vildmarken mellem Sisimiut og Kangerlussuaq på 66.6° N.
En virkeligt isoleret rute – der er ingen butikker eller mobildækning på hele ruten. Du skal derfor være selvforsynende, og du kan vælge at overnatte udendørs i dit eget telt, og ellers er der nogle hytter undervejs, hvor du kan søge ly, særligt hvis vejret viser sig fra sin mere barske side. Hytterne er gratis at bruge, og pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Bemærk, at der i 2021 blev anlagt et nyt ATV-spor, som overlapper ACT. Myndighederne udvikler nu en ny sydlig ACT-rute, der er længere, men giver mulighed for at besøge en bygd i regionen.
Comfort level 1
Findes der en bedre måde at opleve det rå og upolerede Grønland end at overnatte i telt på isunderlag i vildmarken ved Kangerlussuaq? Camp Ice Cap er en unik oplevelse, hvor du vil vågne op med udsigt til den grønlandske indlandsis uden andet selskab end de mennesker, du kom med. Tag på vandretur med stegjern (en slags pigsko) på isen den følgende dag sammen med en erfaren turguide.
Comfort level 1
Placeret midt i Igalikus UNESCO Verdensarvs-omgivelser og det historiske hjerte i nordboernes Grønland, Garðar, kan besøgende udforske de oldgamle ruiner, vandre i de bjergtagende landskaber og komme helt ned i tempo i de blomstrende dale omkring fåreopdræt med respekt for landmændenes frodige grønne marker. En hyggelig overnatning i camping pods er en mulighed, der er værd at overveje! Der er i alt 3 pods med træpaneler med god plads til to gæster i hver, og alle gæster er velkomne til at bruge fælleskøkkenet, toilet og badefaciliteter i nabohuset.
Comfort level 2
Erfalik Lodge, Grønlands fjernest beliggende lille paradis for fluefiskere, ligger midt i endeløs tundra, blandt uberørte floder, gletsjere og majestætiske bjerge. Lejrens hjerte er det panoramiske opholdsrum med brændeovn, der er perfekt til afslapning og historiefortælling og en komplet digital detox, idet der ikke er Wi-Fi. I hovedrummet er der spisestue, hvor man kan få lækre måltider, der primært er lavet med lokale ingredienser. Grundet hyttens afsides beliggenhed er grøntsagerne få, men den friske fisk og skaldyr er der til gengæld rigeligt af. Gæsterne kan bo i værelser med 3 senge eller 1 to-personers køjeseng, og en grøn hytte tæt ved har også værelser, herunder til familier. Alle værelser er udstyret med et tørtoilet. Lejrens sjæl er sikret i det lille bibliotek, som har hyldevis af bøger om Arktis’ historie, kultur og eventyrere.
Hos Visit Greenland er vi dedikerede til at fremvise Grønlands skønhed og unikke oplevelser. Æret med prestigefyldte priser for bæredygtig turisme og ansvarlige rejser, driver vores teams lidenskab til at etablere Grønland som en globalt anerkendt destination for eventyr.
Vores mission er klar – at introducere rejsende til Grønlands magi samtidig med at bevare dens naturarv og respektere lokale fællesskaber. Vi drives af troen på, at et godt sted at bo også er et godt sted at besøge.
Gennem prisvindende initiativer og film som “Date a Destination: Grønland som seks personligheder,” fejrer vi mangfoldighed og understreger den bæredygtige turismens betydning.
Vi takker vores partnere, dem som støtter os og de eventyrlystne rejsende, der vælger Grønland og giver os mulighed for at sætte fokus på vores storslåede land!
2023 kampagne
2024 kampagne
Vi glæder os til at fortsætte vores rejse med at dele Grønlands unikke oplevelser og betagende landskaber med verden.
Der er forskellige regler for droneflyvning i Grønland, alt efter hvor stor dronen er, om det er såkaldt ‘privatflyvning’ eller i erhvervsøjemed – men eftersom denne artikel primært handler om droneflyvning i konteksten af turistrejser vil denne artikel specifikt forholde sig til regler for privatflyvning med droner på op til 7 kg.
Ved flyvning med større droner på 7 kg eller derover, samt erhvervsmæssig droneflyvning, skal man erhverve sig en dispensation selvom man har EU-godkendt dronecertifikat, eftersom Grønland er udenfor EU. Man kan tage et dispensationskursus via Arctic Unmanned.
Reglerne for privatpersoner angående flyvning med droner i Grønland fremgår af Luftfartsloven, som beskrevet i BL 9-4 som kort fortalt siger:
* Som det kan læses på droneregler.dk: “..ikke er muligt at flyve rekreativt indenfor bymæssig bebyggelse. Det er med andre ord kun i forbindelse med varetagelse af professionelle opgaver, man kan få lov af os til at flyve flyve på baggrund af en dispensation”
OBS! Derudover tilsiger §4 stk 4 i Bekendtgørelse nr. 3 af 14. september 2018 om beskyttelse af isbjørne at: “Det er forbudt at anvende droner til at filme eller på anden måde at forfølge isbjørne”
Ifølge Grønlands Politi ligger bødestørrelsen på mellem 2.000 kr. og 6.000 kr., afhængig af dronens størrelse og forholdets farlighed. Er der således tale om flyvning over et større antal mennesker med en drone over 3-4 kg., vil bøden ikke være under kr. 4-5.000 kr. Derudover vil dronen, ved overtrædelse af reglerne, sandsynligvis blive konfiskeret af Politiet.
Continues further down the page...
Ja, i de større byer fører Elgiganten, Nota Bene eller elektronikafdelingen af de større supermarkeder Pisiffik og Brugsen et mindre udvalg af droner og drone-kits, f.eks. de mest populære som droner af mærket DJI. Det kan dog være risikablet at satse på at købe en drone i Grønland eftersom både udvalget af butikker der fører droner – samt udvalget af droner i disse – er begrænset. Hvis din favoritmodel er udsolgt kan der gå uger før den når frem til butikken igen, eftersom gods sendes til Grønland via fragtskib.
Se nogle fantastiske droneoptagelser i mange af vores videoer på vores kanal på youtube.com/visitgreenland – f.eks. denne video!
By Mads Lumholt
Ilulissat er Grønlands vigtigste turistdestination, så her finder du en række fine middagsrestauranter. På Hotel Arctic forventes en ny fine dining-restaurant at åbne i begyndelsen af 2024. Imens er Brasserie Ulo åben: “Kokkene er mestre inden for deres felt og bruger kun grønlandske og internationale ingredienser af allerhøjeste kvalitet”
Hotel Icefiords restaurant tilbyder “råvarer som f.eks. frisk fisk fra de lokale fiskere og grønlandsk rensdyr og moskusokse fra Kangerlussuaq. Menuen har fokus på fantastiske smage”
A la carte restauranten på Hotel Hvide Falk “kombinerer friske grønlandske ingredienser med trends fra det asiatiske køkken og byder på en menu, der er kreeret af en ekspert i de mange forskellige smage og traditionelle krydderier fra området”
Restauranten ligger på øverste etage på Hotel Ilulissat og fremhæver deres ‘Mød de lokale’-koncept – “Vi samarbejder med de lokale markeder. Og vores gæster kan derfor nyde sæsonens tilgængelige lokale råvarer. Det er personligt, lokalt, og så har det en historie at fortælle”
Restaurant Nasaasaaq, Hotel Sisimiuts restaurant tilbyder deres traditionelle grønlandske buffet med “Varme og kolde grønlandske specialiteter tilberedt på traditionel vis”
I den vigtigste internationale lufthavn på Grønland, som ligger på bredden af den smukke Lake Ferguson, opfordrer Restaurant Roklubben dig til at “nyde omgivelserne og smage på noget af det bedste, det grønlandske køkken har at byde på. Restaurant Roklubben ændrer i deres menu alt efter årstiden og serverer dig de friskeste lokale råvarer og traditionelle retter hele året.”
Hovedstadens største hotel, Hotel Hans Egedes middagsrestaurant, byder på et brasserie “som serverer sæsonens fantastiske råvarer fra lokale leverandører. Vi har fundet inspiration i det franske og det italienske køkken og skabt et brasserie med en hyggelig og afslappende atmosfære, hvor vi kan byde på spændende oplevelser for dine smagsløg.”
Ved den fantastisk smukke Nuuk Fjord på en tidligere fårefarm ved Qooqqut tilbyder Nuuk Watertaxi og Qooqqut Nuan restauranten ‘Catch & Dish’ som starter med en sejltur fra Nuuk til Qooqqut kombineret med en fisketur, hvor du kan fange din egen middag – som om eftermiddagen vil blive tilberedt i restauranten. Åben om sommeren
I bygden, hvor den internationale lufthavn for Sydgrønland ligger, har Hotel Narsarsuaq “en hyggelig à la carte restaurant med en international menu med særlig fokus på det grønlandske køkken. Vi har også et spændende vinkort med vin fra mange forskellige lande. Du skulle også prøve vores grønlandske kaffe, som er et must for enhver gæst i vores restaurant.”
Artikel af Mads Lumholt
Endelig landede vi i Siorapaluk, en lille bygd med en sandstrand. Siorapaluk er et af de mest afsidesliggende steder i Grønland, og på samme tid verdens nordligste bygd.
Ned mod stranden stod tusindvis nedtonet farverige huse, der var spredt ud i landskabet og udgjorde Siorapaluk. ”Står jeg virkelig på den nordlige spids af det grønlandske kort lige nu?”. Det var svært at mærke præcis, hvor jeg var, så jeg ville gerne se det på et kort. Så snart, jeg kom ud af helikopteren, åbnede jeg mit google map for at se, hvor jeg var. På kortet kunne jeg se den lille blå prik, der blinkede på Siorapaluk. Ja! Endelig, jeg var lettet. Jeg havde ingen ide om, hvad der ville ske i Siorapaluk under vores ophold. Jeg var simpelthen bare begejstret for at stå lige præcis dér.
I sidste ende gav denne tur mig tre møder; jeg stødte på en koreansk bog, en japaner, som jeg gerne havde ville møde længe, og en anden japaner, som jeg aldrig havde forestillet mig at rende ind i, og endelig en dreng fra en tidsrejse. Jeg var på vej til Qaanaaq sammen med et koreansk TV-dokumentarhold. Holdet og jeg var på vej til Siorapaluk for at filme kiviaq, en traditionel nordgrønlandsk delikatesse, som altid bliver nævnt som et af de mest ildelugtende eller groteske spiser i hele verden. Ilulissat, Upernavik og Qaanaaq er de tre steder, hvor man normalt har en transfer for at komme til Siorapaluk. Men denne gang ankom vi til Qaanaaq før, vi oprindeligt havde planlagt. På grund af dårligt vejr i Upernavik, droppede vi Upernavik og fløj direkte til Qaanaaq fra Ilulissat. Takket være den uventede situation, måtte jeg ringe og aflyse vores overnatning i Upernavik. Det var en god ting, så sparede vi tid og penge. Hvor skønt!
Da jeg besøgte Qaanaaq for første gang, havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg ville komme tilbage hertil på denne måde. Men efter to år vendte jeg tilbage, og det var en meget mærkelig fornemmelse. Så snart jeg kom ind i Qaanaaq Lufthavn, var der en, der sagde mit navn. Det var Davi! Den lille dreng var allerede blevet højere end mig. Nå ja, det er ingen hemmelighed, at jeg ikke er ret høj, men alligevel.
Denne tur ville ikke have været mulig uden Hans fra Hotel Qaanaaq (midlertig lukket). Det var ham, der for to år siden sørgede for, at jeg fik nyttig viden om Qaanaaq. Da jeg spurgte ham, om der var noget, han manglede fra Nuuk, nævnte han med det samme en særlig slags ost. Han må virkelig have savnet den, for det seneste forsyningsskib, der kom til Qaanaaq, lå 10 måneder tilbage. Jeg vidste, at han ville vente på mig i lufthavnen, så jeg lagde den stærkt lugtende ost i en yderlomme på min rygsæk. Lige så snart, jeg så ham i lufthavnen, gav jeg ham osten. Han skulle til at tage sin pung frem, men jeg holdt hans hånd og sagde: “Ajunngilaq”. I sådan en situation betyder det: “Det er i orden, der er ingen grund til det” på grønlandsk. Jeg havde det næsten som om, at jeg var kommet tilbage til mit gamle hjem, da jeg genkendte flere ansigter i lufthavnen. Jeg følte mig så heldig, at jeg kendte nogle mennesker helt heroppe på verdens top! Jeg bookede overnatning et sted, hvor jeg havde overnattet før, og husejeren ventede på mig og det koreanske TV-dokumentarhold.
Denne gang var Qaanaaq kun et stop væk. To dage senere skulle vi flyve til Siorapaluk, men på grund af dårligt vejr blev helikopteren aflyst. Næste dag skete det samme. Men så var det endelig søndag. De lokale sagde, at der ikke ville være nogen helikopter, fordi det var søndag, men jeg ringede til Qaanaaq Lufthavn for at være sikker. Hvilken overraskelse! Lufthavnspersonalet sagde, at vi kunne flyve. Mit hold og jeg pakkede hurtigt vores ting og tog afsted mod lufthavnen.
Hurra, så skete det virkelig! Efter 20 minutter landede vi sikkert i Siorapaluk. Siorapaluk var den primære årsag til, at et koreansk dokumentarhold var rejst hele vejen fra Korea. Jeg håbede, at alting herfra ville gå, som vi havde planlagt.
Så snart, vi var kommet ud af helikopteren, kørte en ATV med en lille vogn bagpå op langs helikopteren. En medarbejder fra heliporten læssede bagagen af helikopteren og fyldte den med ny bagage. Dernæst leverede han al bagage til hver enkelt passager. Hvilken uventet venlig gestus!
Der var adskillige lokale ved heliporten. Jeg spurgte dem, hvor Qitdlaqs hus var. Qitdlaq, som udlejede en bolig til os, var ikke i Siorapaluk på det tidspunkt. De pegede alle sammen ned i retning af stranden. Så kom der en fyr og spurgte, om mit navn var Insuk. Det var Maassannguaq, som gav mig al information om Siorapaluk og også ville hjælpe os med indholdsproduktion i Siorapaluk. Han fulgte os venligt til Qitdlaqs hus.
Det lille hus, vi havde lejet, så hyggeligt ud, men der var en enkelt ting, som vi ikke havde forventet. Der var en vask i køkkenet, men ingen vandrør eller rindende vand, hvilket betød, at der heller ikke var et bad i huset. Ups. Der var et sted udenfor, hvor vi kunne hente vand med en plastikbeholder. Hvad angår toilettet, så vidste jeg, hvordan det fungerede fra Qaanaaq, så det var ikke en stor overraskelse, og vi var allerede blevet vant til det, da vi boede nogle dage i Qaanaaq. For dem, der måtte være nysgerrige omkring det toilet, så ligner det et almindeligt toilet, men i kummen er der en stor plastikpose i stedet for et afløb.
Jeg begyndte at udforske det lille hus. Der var nogle dekorationer hist og her. Jeg stoppede op foran en boghylde lige ved siden af sengen. Pludselig var der en bog, der fangede mit blik, for den var skrevet på koreansk. Hvad?! En koreansk bog i Siorapaluk? Hvordan gik det dog til? Jeg troede, at jeg havde læst alle de bøger, der er skrevet og udgivet om Grønland i Korea, men jeg tog åbenbart fejl. Bogens titel var ”북극선 이후 (Over polarcirklen)” skrevet af en koreansk digter ved navn Moon Young-hoon. Han var åbenbart rejst til Siorapaluk fra 2007-2008, og bogen blev udgivet i 2009. Jeg kunne ikke modstå at læse den.
Forfatteren havde boet i netop dette hus, da han var i Siorapaluk. Jeg forestillede mig, at forfatteren havde sendt bogen i gave til Qitdlaq. Faktisk har jeg aldrig mødt Qitdlaq, og vi havde kun talt sammen i telefonen. For mig var han næsten som en fiktiv karakter. I bogen sagde Qitdlaq, at han skulle til New York med sin kone, fordi de havde vundet en rejse dertil. Interessant nok var der nogle fotografier af ham og hans hustru på Times Square i New York. Jeg følte det, som var jeg midt i en roman og en tidsrejse på én gang.
Da jeg var i mine 20’ere, hvor jeg rejste meget, havde jeg for vane at læse en roman, der havde forbindelse til min rejsedestination, men det var ikke let at gøre det samme, når destinationen er Grønland, for der findes ikke mange bøger, hvor handlingen foregår på grønlandske destinationer. Men interessant nok, så var det det, jeg gjorde i det øjeblik. Jeg tog også et billede af legepladsen, som også var nævnt i bogen.
Mens jeg var Siorapaluk læste jeg indimellem i den koreanske bog. I den beskrev forfatteren et kapitel om en kaffemik, han var blevet inviteret til. Det var en dåbs-kaffemik, og dåbsbarnets navn var Kanzi. Pludselig huskede jeg Maassannguaqs søn, som var ved heliporten. Jo, det var ham! Hans navn var Kanzi, og han havde sagt, at han var 13 år gammel! Det var som om, at jeg var ankommet i Siorapaluk med en tidsmaskine. Jeg tænkte, at hvis jeg så Kanzi i morgen, ville jeg fortælle ham om det.
Næste dag var der ingen vind og blå himmel. Jeg gik en tur på Siorapaluks strand. Da jeg strejfede omkring på den sandede strand, fik jeg øje på en kirkegård med hvide kors på bakken. Jeg gik op ad bakken for at se mere af kirkegården og udsigten derfra. Som forventet var udsigten rigtig god. Det var det helt rigtige sted at få et overblik over isfjorden. Så kunne jeg pludselig høre menneskestemmer, og jeg var ret sikker på, at det var japansk, hvilket betød, at der var mere end én japaner. Jeg kunne ikke lade være med at gå i retning af stemmerne.
Jeg gik hen til de to japanske mænd og sagde goddag på japansk: ”Konnichiwa!”. En af mændene genkendte mig med det samme: “Ah, Kim-san!”
I Siorapaluk var der en person, som jeg glædede mig særligt til at møde, og han var en japansk mand, som havde bosat sig der i 1970’erne. Hans navn er Ikuo Oshima, og han er kendt som japansk inuk (“Inuk” er ental af “Inuit” på dansk.). Han er jæger og har fuldstændig adopteret den inuitiske livsstil. Jeg har kendt hans navn, siden jeg studerede i Japan i 2008. Han er også berømt for at lære, hvordan man styrer en hundeslæde sammen med Naomi Uemura, som var den første mand, der nogensinde nåede alene til Nordpolen. Da jeg søgte efter information om Siorapaluk, var han den første person, jeg kontaktede. Han introducerede mig så til sin søn, Maassannguaq Oshima, i forbindelse med dokumentararbejdet. Da jeg i første omgang kontaktede Ikuo Oshima, sagde han, at han var for gammel til at hjælpe med dokumentaren. Der er derfor, at vi arbejdede sammen med Maassannguaq Oshima denne gang.
Ikuo Oshima var ved at udskære en remmesæl, som han havde fanget samme morgen. Mens vi talte om stort og småt, fandt jeg ud af, at den anden mand var en forsker fra University of Calgary, der forskede i Greenland. ”Vent, jeg ved da, hvem den fyr er.” Jeg lagde puslespillet i mit hoved og spurgte ham, om han var den person, jeg mente, han var. Så blev han virkelig overrasket. Da jeg var studerende, læste jeg hans akademiske afhandlinger.
Grønland er verdens største ø, men samtidig er Grønland et meget lille samfund. Men alt det, jeg oplevede i løbet af 24 timer, gav mig følelsen af, at det næsten var lidt mere end blot et tilfælde.
I Siorapaluk fandt jeg en koreansk bog i det hus, hvor jeg boede, og jeg mødte rent faktisk flere af de personer, jeg havde læst om i bogen. Jeg mødte også mennesker, som jeg aldrig havde forestillet mig at møde heroppe i det allernordligste Grønland. Det føltes så magisk. På vej tilbage til mit lille midlertidige hus fra Ikuo Oshimas hus, så selv himlen meget mystisk og magisk ud.
Næste dag skulle vi endelig ud at fange søkonger med Maassannguaq og Kanzi. Det var grunden til, at vi kom til Siorapaluk, og det var i bogstavelig forstand højdepunktet for mig og det koreanske TV-dokumentarhold. Programmets producer, to kamerafolk, og mig, som fixer, tog til Siorapaluk for at filme, hvordan man laver kiviaq. Det er ganske simpelt at lave kiviaq, men man skal være tålmodig, før man kan smage det. Det er ikke hverdagsmad, men derimod festmad, som man normalt spiser til bryllupper, barnedåb og alle andre slags festlige begivenheder.
Der var en lille søkongekoloni 30 minutters sejlads væk fra Siorapaluk. Til at begynde med, kunne vi høre søkongernes lyde, og jeg havde ingen ide om, hvor mange af dem, der var. Nogle fløj rundt, mens andre sad på de stenede bakker.
Både Maassannguaq og Kanzi bar på store net til at fange søkongerne. Det var en utrolig ting at overvære. Den scene, jeg så på TV, da jeg var lille, skete nu lige foran mig. Dengang var det Ikuo Oshima, der fangede fuglene på TV. Nu var jeg der med hans søn og barnebarn. Det var en meget speciel følelse.
For at lave kiviaq har de brug for søkonger, som er små alkefugle, et sælskind, sælspæk og et tyk tråd. Det afhænger af skindets størrelse, men denne gang kunne Maassannguaq få plads til mellem 250-300 fugle i sælskindsposen. Maassannguaq fangede selv omkring 200, og Kanzi fik fat i 100 søkonger. Først forberedte han det tømte sælskind. Sælens hoved, hale, ben og indvolde blev fjernet fra skindet. Så ligner det en sælskindspose. Efter jagten kom vi tilbage til Siorapaluk. Søkongerne blev spredt ud på gulvet for at køle af. Efter 6 timer var søkongerne kølet af, og sælskindsposen blev fyldt med de små fugle.
Når sælskindsposen var fuld, trådte Masssannguaq på den for at presse luften ud. Så puttede han flere søkonger gennem de huller, hvor sælens ben havde været. Derefter blev alle huller syet grundigt. Da alle hullerne var strammet til, pressede han sælfedt ud og smurte fedtet over alle hullerne. Denne proces forhindrer fluer i at komme og lægge æg. Da den var færdig, vejede den det samme som to voksne mennesker. Sælskindsposen, der var fyldt med søkongerne, blev begravet under sten og efterladt der mellem 3-6 måneder. Over måneder foregår fermenteringsprocessen langsomt i sælskindet. Når den er klar til at spise, tager man søkongerne ud af sælskindet, fjerner fuglenes skind, og så er kødet endeligt klar til at spise.
Et fun fact er, at Maassannguaq slet ikke selv spiser kiviaq. Men han siger, at han laver Grønlands bedste kiviaq, og folk elsker det.
Dokumentaren blev udgivet med titlen ”Beauty of Fermentation” (”Skønheden ved fermentering”) og modtog prisen Platinum Remi ved den 54th Worldfest Houston International Film Festival.
Desværre kunne vi ikke smage kiviaq i Siorapaluk, men i Nuuk. En af mine gode venner havde noget. Så jeg kunne smage en smule. På grund af den stærke lugt tilberedte min ven og hendes mor et lille festmåltid på altanen. Mit første indtryk af kiviaq? Tja, jeg syntes, at konsistensen var som følelsen af at spise rå lever. Hvad angår smagen, er den svær at beskrive! Men for mig mindede den om smagen af rå lever. For at fjerne lugten af kiviaq fra hænderne, brugte min ven og hendes familie eddike, men af og til er der andre, der bruger tandpasta.
Endelig var det afrejsedag, vi skulle tilbage til Qaanaaq. For at komme tilbage til Qaanaaq fra Siorapaluk skulle der først ankomme en helikopter fra Qaanaaq, men da jeg ringede til Qaanaaq Lufthavn, fik jeg at vide, at der ikke ville komme en helikopter til Siorapaluk den dag. Vi havde ikke været i bad i 5 dage, og vores mission i Siorapaluk var fuldført. Heldigvis fandt vi en person, der kunne sejle os med båd tilbage til Qaanaaq. På 1,5 time var vi sikkert tilbage i Qaanaaq, og sammenlignet med Siorapaluk virkede Qaanaaq som en stor by. Desuden ventede der beboerne i Qaanaaq en stor glæde. Årets første forsyningsskib havde lagt til kaj, og købmanden var nu fyldt op med nye og friske varer. Det føltes næsten som juleaften.
Artikel af Kim Insuk
Hvordan ser april ud i dit land? Har du nogle planer for påskeferien? Lad mig gætte; du planlægger måske at tage på picnic under kirsebærtræernes hvide og pink blomster. En let brise bærer den søde duft af blomster med sig, og folks beklædning bliver lettere. Netop da er det tid til at nyde foråret.
Men hvad med Grønland? Omkring dette tidspunkt er vi stadig omgivet af vinterstemning og hvid sne. De lokale indbyggere i Nordgrønland bruger hundeslæde og snescootere, og unge mennesker og børn har det sjovt med skiløb og at stå på snowboard. Ja, i Grønland er vi stadig midt i vinteren, selvom det er april.
Derfor behøver du ikke vente til næste vinter med at opfylde dine vinterønsker, hvis du kommer til Grønland i april. I april er det nemlig hverken for sent eller for tidligt at få dem til at ske, og det skyldes, at Grønland forlænger vinteren en lille smule for dig.
Og hvad kan du så opleve i april i grønland? Jeg har nogle forslag til dig her, især i Sisimiut:
1. Har du enten en tur på hundeslæde eller snescooter på din bucket liste?
Du kan også lave et kort besøg ved det trekantede toilet på toppen af en bakke – ikke kun på grund af toilettet i sig selv, men for at nyde den smukke udsigt!
2. Er du fan af musikfestivaler?
3. Nyd Arctic Spa
Efter en hel dag til Arctic Sounds festival, hundeslædekørsel eller snescooterture, kan du slappe af i spaen. Du finder ikke et bedre sted at runde dagen af, før du skal i seng.
Vi glæder os til at se dig i Sisimiut i april, hvor vinteren stadig venter på dig.
Artikel af Kim Insuk
Kvinder holder styr på dagligdagen
I de grønlandske myter og sagn bliver de grønlandske kvinder ofte fremstillet som stærke og kraftfulde kvinder. Det gælder for eksempel historien om Sassuma Arnaa (Havets Moder) og Maliina (kvinden, der blev til solen).
Før i tiden var den grønlandske kvinde ikke blot hustru, men også mor, husholderske, og hende, der tilberedte maden og tog sig af hele familiens tøj.
Den grønlandske mand var fuldstændig afhængig af, at kvinden kunne sy – ikke blot hans tøj og kamikker, men også læderovertrækket til kajakkerne, som krævede de fineste sting, så kajakken ikke tog vand ind. De bedste fangere fik de bedste syersker – små, usynlige og vandtætte sting var i meget høj kurs!
Artiklen fortsætter længere nede…
Den første uddannede kvinde
Ifølge Grønland i tal 2022 af Grønlands Statistik, valgte 1 ud af 10 mænd at begynde en videregående uddannelse, mens tallet for kvinder er 1 ud af 5. I den private sektor er dusinvis lokale butikker, turarrangører og små virksomheder over hele landet ejet af kvinder.
Uddannelse af kvinder blev først almindeligt i løbet af 1960’erne og 70’erne.
Den først uddannede grønlandske kvinde var Karoline Rosing fra Paamiut. Hun blev født i 1842 og var den første grønlænder, der tog en dansk jordemodereksamen i København. Det var i 1867. Karoline Rosing blev efterfølgende ansat ved Den Kongelige Grønlandske Handel. Hun var ansat som jordemoder, men der var ingen læger ansat i kolonidistriktet omkring Kangaamiut.
Eftersom hun var den eneste i området, der havde medicinsk viden, måtte hun derfor også udføre lægearbejde. Blandt de største opgaver var at behandle skudsår og amputationer. Derudover sørgede hun løbende for at uddanne unge kvinder til jordemødre, som kunne arbejde i bygderne.
Kvinder blev beslutningstagere I tiden omkring 1920’erne begyndte grønlandske kvinder at blive politisk involverede. Og så endelig, efter 2. Verdenskrig, gik kvinder ind i politik. I 1948 fik de grønlandske kvinder omsider stemmeret efter næsten 100 år med mænd i politik. Kathrine Chemnitz fra Nuuk blev som den første kvinde valgt til at repræsentere de grønlandske kvinder i Grønlandskommissionen, valgt af Nord- og Sydgrønlands landsråd i 1949. I den mere moderne del af grønlandsk liv (tænk: i hovedstaden) står kvinder også i spidsen for samfundet. Tre af fem kommuner har kvindelige borgmestre, og 10 kvinder sidder i det grønlandske parlament, Inatsisartut. Desuden er begge de grønlandske repræsentanter i Folketinget – ganske rigtigt, du har regnet den ud – kvinder.
Kvinder er dine guider over hele Grønland – til vands, til lands og i luften
I et land, hvor der ikke findes veje mellem byer og bygder, spiller lufttransport, skibe og både en central rolle, når det kommer til at binde landet sammen. Hvis du er heldig, vil personen, der flyver eller sejler dig på vej, måske være en kvindelig pilot eller turoperatør.
Forfatter Sarah Woodall
Redaktør Rosannguaq Rossen
Vi ankommer til Kulusuk, hvor jeg bliver budt velkommen af min grønlandske kollega såvel som en blå himmel. Det arktiske sollys er skarpt og insisterende, og min jetlag fordamper (næsten.) I det gode vejr er det fristende at tage en slentretur ned ad vejen fra lufthavnen, før vi skal videre med helikopter til Tasiilaq.
Jeg smiler, da jeg ser en hundeslæde, der er parkeret ved siden af et par snescootere – her ser en lufthavnsbus lidt anderledes ud. Vejen er ryddet, på begge sider står sneen i over tre meters højde, og min kollega fortæller mig, at en isbjørn er gået den samme tur som os dagen før – en venlig påmindelse om, at det altid er en god ide at bevæge sig ud i selskab med en lokal.
Efter at vi har drømt om at stå på ski ned ad de snedækkede bjergsider, vender vi tilbage til terminalen til check-in.
Kulusuk – indgangsporten til Østgrønland. Bygden har ca. 250 indbyggere, men har både en international lufthavn, et hotel og er et fantastisk sted til mange aktiviteter, herunder langrend om vinteren og vandreture om sommeren.
Hvis du har booket overnatning i Tasiilaq, så tal med din vært om transportmulighederne til og fra heliporten. Ofte er den inkluderet, men hvis det ikke er tilfældet, kan de give dig nummeret til en taxa.
At flyve i helikopter har været et personligt mål for mig i et godt stykke tid, og heldigvis er helikopter den eneste måde at rejse fra Kulusuk til Tasiilaq i vintersæsonen. Helikopterturen er rolig, og det lykkes mig at få en vinduesplads, så jeg har første parket til synet af den frosne fjord, der er spættet af kongeblå pletter, der, hvor det tidlige forår har fået isen til at brydes.
I Tasiilaq heliport står jeg på den snedækkede jord og ser helikopteren lette – den kommer ikke tilbage før om tre dage, og et kort øjeblik føler jeg mig som en eventyrer af den type, man ser på film.
Vi bliver hentet i lufthavnen af Hotel Ammassalik. Jeg er blevet advaret om, at Tasiilaq er kuperet, og på køreturen er jeg taknemmelig for, at jeg ikke skal gå til hotellet (særligt, fordi jeg rejser med en fotograf med tilhørende kameraudstyr).
Men hotellets placering på toppen af bakken giver den bedste udsigt – det har en vintage after-ski-atmosfære og loungeområder med lammeskind og en 180-graders udsigt over byen og de stejle bjergtoppe.
Den næste dag er vi begge spændte på den første aktivitet på vores rejseplan: at overnatte i helt nye igloer, der er bygget af Sermilik Adventures – og når jeg siger helt nye, så mener jeg det, for der har først for nyligt været de rigtige vejrforhold, der gjorde det muligt at udhugge blokkene til at bygge med, eftersom igloerne udelukkende er lavet af is og sne!
Vi pakker og bliver hentet på hotellet af to snescootere og kører gennem byen – en af de sjoveste sightseeingture, jeg nogensinde har været på. Destinationen er den frosne fjord, hovedvejen ud af byen, hvor vi finder vores næste lift; en hundeslæde.
Enox, vores 19-årige kusk, gør hundene klar, og til lyden af poter på sneen, er vi på vej. Mens jeg nyder den dampende varme te fra den termoflaske, jeg har taget med, bliver byen mindre og mindre bag os, bjergene sejler forbi – og jeg føler mig fredfyldt – som jeg cruiser afsted denne søndag eftermiddag.
Vejret er ”varmt”, omkring -2 grader, men jeg sætter stadig pris på mine bløde luffer og massive snestøvler (tjek altid beklædning og fodtøj med din turarrangør. Du synes måske allerede, at du har tusind lag på, men når man sidder stille tilstrækkeligt længe, så kan selv de mest varmblodige opleve at få frosne tæer).
Efter et par pauser, hvor vi hopper af slæden for at gøre det lettere for hundene at trække opad (og lidt kløen bag bløde og pelsede hundeører – jeg forhørte mig hos Enox om hvilke hunde, der var glade for fremmede), ankommer vi til foden af et bjerg, hvor vi skal tilbagelægge det sidste stykke på snescootere.
Hvis du ikke har kørt på snescooter før, så er her et godt råd: Snescooterne skal køre hurtigt opad for at holde momentum, men behøves som regel ikke at køre hurtigt nedad. Hvis du vil hjælpe til, så tilpas dine bevægelser til din chaufførs – nøjagtig som du ville gøre, hvis du sad bag på en scooter eller motorcykel.
Are you a content creator traveling with photo/video equipment? Keep the batteries close to your skin in your sleeping bag at night for more battery time.
Vi slår lejr – Line og Tobias, vores to værter, laver dampende fiskesuppe, som vi nyder, mens vi sidder på rensdyrskind. Da jeg bagefter nipper til en kop varm kakao, får solen landskabet til at rødme, og der bliver helt stille i bjergene. Som min kollega siger til mig: ”Stilheden får mine tanker til at tale højere”.
Jeg havde forestillet mig, at timerne i det arktiske landskab ville gå langsomt, men jeg vender ikke en eneste side i den bog, jeg har taget med. I stedet forsøger jeg at absorbere alt ved dette iskolde hjørne af verden, hvor alt er fredfyldt. Her kan jeg tænke, trække vejret og bare være til – uden signaldækning eller nogen fornemmelse af tid udover solen, der går til ro bag horisonten.
Jeg putter mig i den tykkeste sovepose, jeg nogensinde har set. Inde i igloen er det omkring frysepunktet. Jeg vågner en enkelt gang i løbet af natten, men heldigvis har min erfarne kollega medbragt håndvarmere, som jeg kombinerer med mine uldsokker, og jeg falder hurtigt i søvn igen og sover dybt og roligt.
Igloen tager prisen som det smukkeste sted, jeg nogensinde er vågnet. Jeg åbner øjnene og ser lyset skinne igennem den azurblå isstruktur i loftet. Jeg kravler ud i det solbeskinnede snelandskab og får varmen med kaffe og havregrød, før vi pakker sammen og fortsætter vores tur.
Vi hopper op på snescooterne og sætter kursen mod Tiilerilaaq. Også kendt under kælenavnet Tinit har denne østgrønlandske bygd cirka 100 beboere og ligger 40 km fra Tasiilaq. Det gør den til et yndet weekendsted for lokale, der tager på fisketur, jagt eller bare overnatter i deres ”feriehytter”.
Mine øjne har svært ved at begribe størrelsesforhold i det østgrønlandske landskab. Alting synes at strække sig uendeligt med massive bjerge, der troner op og forsvinder i skyerne. Og bedst som du tror, at du umuligt kan komme ned af en stejl bjergside eller komme over den frosne fjord, så kender de lokale en vej.
Snescooteren fører os over en gletsjer, og det er sjovt at opleve det åbne landskab med fuld fart og vind i håret. Turen ned til bygden er også smuk, idet de farverige huse pludselig dukker op i det enorme snelandskab, som var det en indledning til ”Game of Thrones”.
I Tiilerilaaq forsyner vi os med snacks i den lokale butik, herunder tørfisk (en lokal delikatesse). Vi finder så Tobias’ åbne båd. Grønlændere har gletsjervand i årerne, så en smule is forhindrer dem ikke i at bevæge sig ud på hovedvejen – havet. Med foråret på vej bliver der flere og flere huller med åbent vand, men Tobias fører os stadig gennem noget knoldet is, han bryder op og beviser, at det med lokalkendskab er muligt for en motorbåd at gå på is.
De snedækkede bjergtoppe reflekteres i vandet, skaber kunstværker, der forvirrer hjernen, mens vi søger efter en sæl til aftensmaden. Ingen sæl bliver fundet, men pludselig er der lyd fra radioen: to lokale har spottet isbjørnespor. Vi bevæger os i den retning, og ganske rigtigt – på isen er der friske potespor, der ikke er mere end et døgn gamle.
Vi møder ikke det lokale rovdyr, men jeg er sikker på, at mindet om at være så tæt på vil blive hos for mig for altid.
Vi tilbringer natten i Tasiilaq, og efter et længe ventet varmt bad, en dag med udforskning af udsigtspunkter, kirke og museum og en god nats søvn, er det atter tid til en tur ud i baglandet.
Vi får selskab af endnu en kollega, handler mad i en af de lokale butikker, og mødes med Rasmus fra Tasiilaq Tours, som tager os med på en snescootertur til Arctic Dream’s hytter ved Sermilik Fjord.
I dag er himlen farvet i en humørsyg hvid, og det gør turen vanskelig. På den 28 kilometer lange tur fra Tasiilaq til hytterne er sigtbarheden lav, og det skarpe sollys, der skinner igennem det hvide slør, udvisker alle niveauer – vejen og himlen bliver til en stor sky. Vi ankommer sikkert takket være Rasmus’ ekspert-kørsel, men skibriller og stærke nerver er bestemt nødvendige.
De 5 tvillingehytter ligger ved Sermilik Fjord overfor Tiilerilaaq. Om sommeren driver 10.000 isbjerge forbi udenfor vinduerne. Bortset fra sovehytterne, er der i den lille klynge også et skur og en hovedhytte med et fuldt funktionelt køkken.
Istapper hænger fra taget, hvor vi henter sne til at smelte, så vi kan lave kaffe i den store kande på komfuret. Der er 2 meter sne, og temperaturen er lun og venlig (omkring 0 grader).
Snesko er lette at bruge, og selvom du nok føler dig som en uelegant and, når du tager dem på, så vil de hjælpe dig langt hurtigere op ad bakkerne.
Vi laver mad og fortæller spøgelseshistorier i lyset fra olielampen. Så henter vi snesko i skuret og begiver os op på en bakke. Det er bælgmørkt, men det er hele pointen. Mine kollega vil fotografere det varme skær fra hytterne under os.
Efter vores aftengåtur putter vi os i vores soveposer i vores respektive hytter. Vi er helt alene herude, polarnattens stilhed omfavner os, og sneen lyser op i mørket. Da jeg slukker min petroleumsovn og nyder varmen i min bløde sovepose, tænker jeg ved mig selv: Det er umuligt at rejse herfra uden at være forandret. Jeg bærer et stykke af isen i mit hjerte. Jeg har mest af alt lyst til at blive her, og aldrig tage hjem igen.
Artikel af Anna Maria Jakobsen
Der var engang før jul en tynd, langhåret viking med et groft skæg og dybtliggende blå øjne, der flyttede til Tasiilaq på jagt efter eventyr.
Matthias var hans navn, og han var lærer. Dette er hans julehistorie.
Kan du ikke vente til jul? Du kan fejre 4. søndag i advent med os!
Continues further down the page...
Vinteren kom tidligt det år, men Matthias var faldet godt til i snefyldte Tasiilaq.
Hans elever elskede ham, han havde fået nye venner, og han havde endda fået en ung, grønlandsk hund. Efterhånden som der faldt mere sne, og juleaften rykkede tættere på, inviterede hans lærerkollega Peter ham til at holde juleaften hos sig.
Selvom han var taknemmelig for invitationen, besluttede Matthias sig for, at han ville holde juleaften alene med sin hund og sove under nordlyset.
Eventyreren begyndte sin juletur den 23. december. Eftersom han skulle tilbagelægge mange kilometer, havde han medbragt så lidt som muligt: et telt, en sovepose og en riffel. Hans plan var at jage og spise det, han skød.
Et par timer efter, at han havde indledt sin tur, tabte dagen al sit lys. Vinden begyndte at hyle vildt og blæste sneen op og blændede Matthias. Han besluttede at sidde i sit telt og vente på, at vejret blev bedre.
Kort tid efter var det voldsomme vejr stilnet af. Matthias gik udenfor. Forestil dig en høj fjord, hvor floderne løber ned midt i dalen. Takkede bjergtoppe formede skylinen.
Den dybe, stille sne reflekterede måneskinnet og lyste dagen op. Pludselig fik Matthias øje på en rype, potentielt hans første måltid den dag. Han pegede sin riffel i retning af den snehvide fugl. Og ramte! Aftenens middag er i hus, tænkte Matthias tilfreds.
Mens han ivrigt satte kursen mod fuglen, blev han overhalet af sin begejstrede hund. Den slikkede sig om munden og gav sig til at fortære rypen! Der var intet tilbage til Matthias. Træt og frustreret satte han sit telt op for at sove i mørket.
Kold, våd og uden noget mad at tilberede, begyndte juleaften i vildmarken at se mindre og mindre tiltalende ud. Næste dag begyndte han tidligt sin vandretur hjemad. Luften var hvirvlet hvid af sne, der fløj ind i hans sammenknebne øjne, så han var halvt blændet.
Matthias gik langs kanten af havisen. Han havde god fart på hjemad. Pludselig skar lyden af et højt knæk i hans ører, og isen flækkede under ham. Han faldt ned i det isnende kolde vand.
Gispende efter luft, med kun sit hoved over det iskolde vand, kæmpede Matthias for at trække sig op af vandet og i sikkerhed. Rystende ind til benet tog det alle hans kræfter at traske hjem. Der var gået mere end ét døgn uden mad.
I udkanten af Tasiilaq by ligger en meget lille hytte. I dette hus var Matthias’ ven, Peter, i færd med at forberede julemiddagen med stegt and og kartofler – det hele til ham selv. Han tændte stearinlys, dækkede bord og satte Bing Crosby på pladespilleren. Det var juleaften.
Pludselig begyndte Peters hund at gø. Det bankede på døren. Nysgerrig efter at finde ud af, hvem det var, åbnede Peter døren. Udenfor stod han ven Matthias og hans hund og rystede.
Peter lukkede ham ind og bad Matthias om at deltage i den middag, han oprindeligt havde inviteret ham til. Efter ikke at have spist i mere end 24 timer tog Peter taknemmeligt imod invitationen.
Det var begyndelsen på et smukt venskab, som ville resultere i mange flere juleaftener sammen. Selvom det ikke blev præcis, som han havde forestillet sig, blev Matthias’ første jul i Grønland alligevel til noget ganske særligt.
Historiens morale? Tag forsyninger med på en vandretur, lad være med at gå på tynd is, og sæt pris på dine venner – særligt dem, der har forberedt et herligt julemåltid!
*Dette juleeventyr er inspireret af virkelige begivenheder.
En rejse for at se nordlys i Grønland er en unik oplevelse, som du ikke glemmer lige med det samme.
Nordlyset er et af verdens mest spektakulære meteorologiske fænomener. Det er sagnomspundet og gennemsyret af mytologi. For eksempel siges det, at når nordlyset danser på himlen, så spiller ånderne fodbold med et hvalroskranie.
Hvis du selv oplever nordlyset, vil du forstå, hvordan såvel fantasi som frygt har givet liv til alle disse sagn. Denne enorme – og komplet stille – gobelin af himmelsk farve er at sammenligne med en overjordisk oplevelse!
Nordlyset er et af verdens mest spektakulære meteorologiske fænomener.
Continues further down the page...
Vi anbefaler, at du tager til Kangerlussuaq (som kun er fire en halv times flyvning fra Danmark) eller Ilulissat i Diskobugten. Begge byer er vidunderlige steder til at opleve nordlyset i perioden fra november til marts. Lokale turoperatører arrangerer ture ud for at se nordlyset.
Kan du ikke vente til jul? Du kan fejre 4. søndag i advent med os!
Du skal ud på en vandretur på 20-30 minutter fra den gamle helikopterplads til Holms Bakke. Din guide fortæller historier om nordlyset på vejen.
Forhåbentlig vil nordlyset vise sig, når du står og kigger ud over isfjorden.
På vejen kan du nyde en kop kaffe, te eller den såkaldte ”grønlandske kaffe”. Der vil også være varm kakao til børnene.
På skyfrie nætter kan du ofte opleve det mest magiske nordlys i Kangerlussuaq.
Du begiver dig ud i vildmarken, hvor der ikke er noget kunstigt lys, og hvor naturen ofte sørger for et helt fantastisk lysshow.
Derefter går turen tilbage til en hyggelig sammenkomst. Din guide vil fortælle jer om nordlyset og de mange grønlandske myter, som nordlyset gennem tiden har inspireret til. Du får også serveret en smagfuld kop ”grønlandsk kaffe”.
Vidste du, at ”Aurora Borealis” er det magisk lydende latinske navn for det himmelske fænomen nordlyset, og at det var den italienske videnskabsmand Galileo Galilei (1564-1642), der først brugte det udtryk, der bedst oversættes til ”Det nordiske daggry”?
Hvis du tager på vinterferie i Grønland, vil du med al sandsynlighed opleve nordlyset, uanset hvor du befinder dig i landet.
Denne artikel er skrevet i samarbejde med Greenland Travel og Air Greenland.
Inuit er den befolkningsgruppe, der lever i den arktiske del af det Nordamerikanske kontinent. De områder vi i dag kender som Alaska, Canada og Grønland. Inuitkultur- og levevis, baseret på jagt, er udviklet og tilpasset det arktiske miljø samt de fangstdyr, der lever i områderne.
Hos Inuit er det `hellige`, spirituelle og åndelige alt der omgiver os og i den verdensopfattelse, er alt besjælet og levende. Dvs. Både alt vegetation, dyr og jord. Alle disse elementer som omgiver os og som er tilpasset det arktiske miljø, har en styrke og en egenskab som vi låner fra, når vi skulle beskytte os imod de hårde vilkår, som vi levede under. Disse elementer var med til at forme vores brug af amuletter og Tunniit.
Selve processen og udførelsesmetoden bliver i daglig tale kaldet Kakiorneq i vestgrønland og Kagierneq i Østgrønland. Kakiorneq/Kagierneq, der oversættes til indstukket eller undertrukket med en nål på dansk.
Ordet tatovering kommer fra det engelske ord Tattoo (tattow) som den engelske opdagelsesrejsende James Cook ved en fejl omskrev, af det Polynesiske ord Ta tatau, som er befolkningens beskrivelse af udførelsen af deres markeringer. Da dette begreb har oprindelse fra en anden kultur og sprog, med en kropsmakeringstradition med egne intentioner, og da Inuit har deres eget ord og begreb for deres, ønskes det at respekteres at de kaldes ved deres oprindelige navn, Tunniit. Tunniit er en flertals-betegnelse for Tunneq, dér hvor noget er landet, som man kalder dem pga. hvordan et enkelt indsyet sting, Kakiorneq, ser ud i huden. Og når mange er sat i rad og rækker og former mønstrene, Tunniit.
I 1972 blev 8 mumier fundet ved en gammel boplads, Qilakitsoq, ved Uummannaq. De dateres til at have levet omkring år 1475 e.kr. Og af de 8 mumier, var der 6 kvinder og 2 børn, hvor 5 af kvinderne havde Tunniits. I hele det arktiske område er Tunniit en forlængelse af kvindernes kollektive spirituelle ansvar og færdigheder inden for syning. Det betyder også, at det primært var kvinder der praktiserede og bar dem. Det er derfor en gåde, hvorfor den yngste kvinde fra Qilakitsoq, der er ca. 20 år, ikke bar dem. Traditioner kan i visse og sjældne tilfælde undlades, eller blive “customized” til omstændighederne, men begrundelsen kan vi kun have teorier om i dette tilfælde.
Den mest udbredte metode, blev udført med kvindernes synåle og senetråd, der blev dyppet i en blanding af sod, olie og urin, der blev trukket igennem de yderste hudlag. Det efterlader små streger under huden, der i tætte rækker formede de amuletmønstre, kvinder bar på kroppen. Nogle steder blev de også udført ved at bruge et skarpt værktøj til at prikke et lille hul i huden, hvor man derefter prikker igen med et sodet værktøj, som efterlod et lille prik. Kvinderne fra Qilakitsoqs Tunniits viser tegn på, at begge metoder var blevet anvendt.
Inuits vigtigste markeringer er dem, man bar på ansigtet og hænder. En kvindes første tunniit er oprindeligt Talloqut, hagemarkeringen, som hun får, når hendes færdigheder er gode nok til, at hun kan være med til at udfylde en rolle og løfte ansvar i hendes fællesskab. Det sker oftest i alderen omkring hendes første menstruation. Men visse omstændigheder kunne gøre det nødvendigt, at piger måtte blive hurtigt voksne. Hvis det derimod var en tid med overflod og med mange kvinder til at løfte det kollektive spirituelle ansvar, så kunne piger forblive piger i længere tid.
Formen på ansigtsmarkeringerne viser, hvilken gruppe af inuit, man hører til, og de varierer derfor i udseende blandt alle inuitgrupper. Det er særligt pande og kinder, der er gruppe-markører.
Mønstrene havde en amuletisk intention, som var forbundet med en praksis eller med værktøjer.
Senetråde, som er én af de vigtigste opfindelser i vores kultur, gjorde det muligt at sy beklædning til tøj, qaannat og Umiat. Det er ligesom dén opfindelse, der syede hele vores tilstedeværelse sammen, og det fortæller også hvor vigtigt det var, at være velforsynet med dem. Det ser man også tydeligt i kvindernes Tunniit, hvor senetråds-amuletter er stærkt repræsenteret både som enkeltstående amuletter og i kombination af andre mønstre.
I arktis er vinteren 8 måneder lang og i de nordligste egne går der flere måneder med vintermørke. Flammen i fedtstenslampen er den eneste kilde til lys og varme og muligheden for varm mad. Så med et ønske om at flammen ikke skulle gå ud, bar kvinderne også flammen som amulet.
Selvom fangerne havde udviklet en fantastisk færdighed inden for jagt, gennem mange generationers viden om fangstdyr og metoder, så skulle der også en del held til. Så kvinden bar linjerne på fingrene for at ære Takannaaluk, hvis fingre havets dyr stammer fra, og hvalhaler for at påkalde sig hvaler, for at sikre at fangstdyrene hele tiden kom i nærheden af deres fangstpladser.
Amuletmønstrene på håndryg og arme skulle sikre fællesskabet ressourcer til overlevelse. Mens amuletterne på benene skulle sikre fremtidige børn. Samtidig med, at det første barnet så ved fødslen var noget smukt.
Selvom det primært er kvinder, der både praktiserede og bar Tunniit, havde mænd også enkelte markeringer, som de fik lavet i forbindelse med hvalfangst eller markeringer, der skulle rense dem fra en hændelse, eller gøre bod, hvis de havde harpuneret et dyr, der slap væk, hvor de ikke kunne udføre de traditioner, der skulle hjælpe fangstdyrets sjæl til det rette sted.
Alle inuit har i forbindelse med missionærers ankomst fået ændret deres religion og verdensopfattelse. I Grønland skete det da missionærerne ankom til Grønland i 1721. På under 50 år forsvandt brugen af Tunniit gradvist på den vestgrønlandske kyst. Dog har Østgrønlandske inuit, der først blev koloniseret i 1894, praktiseret Tunniit frem til starten af 1900 og bragt Tunniit med sig, da en gruppe migrerede sydpå.
I andre Inuitområder som Nunavut (canada), Alaska samt Sibirien foregik koloniseringen senere, og gennem levende erindringer om Tunniit begyndte de igen at praktisere det i starten af 2000. I samarbejde med Inuit fra Alaska blev Tunniit reintroduceret i Grønland i 2017. I de sidste par år har mange taget Tunniit tilbage og derved pustet nyt liv i denne praksis. Selvom Tunniit stammer fra en tid hvor Inuit var afhængig af fangst, samt havde en spiritualitet baseret på, at alt var besjælet, så bruger mange inuit dem i samme tradition i dag. De bærer dem på vegne af deres nære og for at vise og ære tilknytningen til deres kultur og forfædre.
Selvom Tunniit er blevet taget tilbage af mange, så er revitaliseringen af denne praksis stadig meget ny og såbar, fordi mange ikke har genlært brugen og intentionen af dem. Mange kan synes, at det er et følsomt emne, når folk, der ikke er inuit, spørger ind til dem. Ikke alle er bekvemte med at dele information om dem, da de fleste også får dem lavet af meget personlige årsager og ud fra vores menneskelige og spirituelle værdier som oprindeligt folk.
Da amuletmønstrene og deres spiritualitet har oprindelse i inuitkulturen, ønsker langt de fleste, at de er forbeholdt inuit, så de kan bæres uændret med deres rette intention. Selvom mange Inuit helst ønsker, at Tunniit kun bæres af inuit, så kan man stadig støtte lokale kunstnere ved at købe deres kunst og kreationer. Også selvom de inkluderer Tunniit i deres kunstværk. Ved at købe deres kreationer, støtter man kunstnerne til at fortsætte deres fortælling og formidling af inuitkulturen.
Hvis man får Tunniit lavet som en souvenir, vil man bruge dem udenom deres rette intention, og det vil hverken gavne kulturen eller revitaliseringen af den.
Klik på spørgsmålene for at se svarene!
Hvem er inuit?
Inuit er den befolkningsgruppe, der lever i den arktiske del af det Nordamerikanske kontinent. De områder vi i dag kender som Alaska, Canada og Grønland.
Hvad tror inuitter på?
Hos Inuit er det `hellige`, spirituelle og åndelige alt der omgiver os og i den verdensopfattelse, er alt besjælet og levende.
Hvad hedder ‘inuit-tatoveringer’?
The art of inuit tattoos is called Tunniit. Selve processen og udførelsesmetoden bliver i daglig tale kaldet Kakiorneq i vestgrønland og Kagierneq i Østgrønland.
Hvorfor tatoverer inuitterne deres ansigt?
Deres første tunniit er talloqut, hagemarkeringen, som kvinderne får, når de træder ind i rollen som kvinde. Pande markeringen er for at ære Maliina, solen.
Hvad betyder Inuit tatoveringer Tunniit (Inuit tatoveringer)?
Mønstrene havde en amuletisk intention. som var forbundet med en praksis eller værktøjer som senetråde, flammen i fedtstenslampen eller at påkalde fangstdyr og andre var for at være på god fod med Takannaaluk, som er havets sjæl, og hvorfra alle havets fangstdyr kommer. Amuletmønstrene på håndryg og arme skulle sikre fællesskabet ressourcer til overlevelse. Mens amuletterne på benene skulle sikre fremtidige børn, og at det første børnene så ved fødslen var noget smukt.
Hvad betyder Tunniit (inuit-tatoveringer) på hagen?
En kvindes første tunniit er oprindeligt Talloqut, hagemarkeringen, som hun får, når hendes færdigheder er gode nok til, at hun kan være med til at udfylde en rolle og løfte et ansvar i hendes fællesskab. Det sker oftest i alderen omkring hendes første menstruation. Formene på ansigtsmarkeringerne viser, hvilken gruppe af inuit, man hører til, og de varierer derfor i udseende blandt alle inuitgrupper.
Hvordan tatoveres en inuit tatovering?
Den mest udbredte metode, blev udført med kvindernes synåle og senetråd, der blev dyppet i en blanding af sod, olie og urin, der blev trukket igennem de yderste hudlag. Nogle steder blev de også udført ved at bruge et skarpt værktøj til at prikke et lille hul i huden, hvor man derefter prikker igen med et sodet værktøj, som efterlod en lille prik
Artikel af Paninnguaq Pikilak
Udtrykket er i sig selv både skræmmende og spændende, og det er så nemt at lade fantasien løbe løbsk. Hvilke historier kan disse steder fortælle – findes der virkelig hjemsøgte huse – og hvorfor blev de overhovedet forladt?
Der er mange forladte steder i Grønland, og det er der naturligvis flere årsager til:
Grønlænderne var oprindeligt nomadefolk, der fulgte efter fangstdyrene. Det er også derfor, vi ofte boede et sted om sommeren og et andet om vinteren.
Der er også i Grønland flere steder med forladte miner, hvor de omkringliggende byer blev lukket, da mineralerne slap op, hvor det mest skelsættende eksempel er Qullissat.
I samme ånd blev befolkningen i den gamle Umanak/Dundas-bosættelse tvangsflyttet til Qaanaaq, da danskerne tillod amerikanerne at bygge en base der, hvor den oprindelige befolkning boede. Det er nu Thule Air Base/Pituffik.
Endelig har behovet for arbejdskraft også betydet lukning af mange bygder, især da der blev åbnet fiskefabrikker i nærliggende byer.
Forladte steder signalerer normalt et tab af en art, men de repræsenterer også en form for vild skønhed. Det er fascinerende, hvordan naturen overtager et sted og forvandler menneskeskabte strukturer til noget andet.
Lad os tage et kig på nogle af de forladte steder i Grønland. Vi fokuserer hovedsageligt på steder, du som besøgende kan opleve på den ene eller anden måde, enten med båd eller på en vandre– eller kajaktur.
Sermermiut er et af Grønlands mest berømte, forladte steder på grund af stedets beliggenhed ved Ilulissat Isfjord og stedets lange inuithistorie. Går vi 4.500 år tilbage, bosatte de tidlige Dorset- og Thule Inuit-kulturer sig her ved Sermermiut. Fangsten har altid været god i dette område på grund af Isfjorden, som har et meget varieret dyreliv.
Resterne af Sermermiut blev udgravet i 1952 og igen i 1983, hvor der blev fundet levn efter mange forskellige kulturer. Det er nu en del af et UNESCOs verdensarvsområde, og du kan nemt gå dertil på en gangbro af træ. For enden af gangbroen kommer du til Nakkaavik, som betyder “stedet, hvor man falder.” Navnet kommer fra en tid, hvor ældre mennesker kastede sig ud fra en klippe ved hungersnød. Nakkaavik var med i sæson 4 af den populære TV-serie “Borgen“.
Qullissat er stadig et stort traume i vores grønlandske fællespsyke. Det var førhen en af de største byer i Grønland med 1.400 indbyggere.
Byen opstod ved en kulmine i 1924, og den var beboet indtil 1972. Da kullene slap op, lukkede myndighederne både skole, butikker og alt andet, så folk blev tvunget til at flytte væk og blev spredt ud over hele kysten. At tvangsfordele mere end tusind mennesker til forskellige byer inden for en strækning på 2.000 kilometer skabte selvsagt megen hjertesorg og sociale problemer.
Blandt byens kendte bysbørn er Grønlands tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist og Aka Høegh, en af Grønlands mest anerkendte og elskede kunstnere.
Assaqutaq er endnu en forladt bygd, hvor folk valgte eller blev tvunget til at flytte til en stør byer for at finde arbejde. Du kan nu opleve den gamle kirke, den tidligere fiskefabrik og flere private huse. Kirkegården er også et besøg værd. I dag er der en sommerlejr for de lokale folkeskoler i den maleriske bygd. Om sommeren er der også virkelig gang i Assaqutaq, når folk fra nærliggende Sisimiut kommer hertil for at fange ammassat (lodder). På samme tidspunkt er der også gode chancer for at få se pukkelhvaler, da de elsker ammassat lige så meget, som vi gør.
Qoornoq er en forladt bygd i Nuuk Fjord. For efterkommere af bygdens indbyggerne og andre er det blevet et populært sted at tage hen, særligt om sommeren. Qoornoq var også en af de bygder, der blev lukket, fordi der var brug for arbejdskraft andre steder. I Qoornoqs tilfælde flyttede indbyggerne til de nybyggede boligblokke i Nuuk, og mange af dem kom til at arbejde på den nye fiskefabrik. Qoornoq ligger på en lille ø i det enorme fjordsystem, og det er let at komme hertil på dagsture fra Nuuk. En af bygdens specielle særpræg er resterne af en lille jernbane, der i 1950’erne blev brugt til at transportere fisk ned til havnen.
Kangerluarsoruseq eller Færingehavn (eller Nordáfar) er en forladt bygd cirka 50 kilometer syd for Nuuk. Bygden blev oprindeligt bygget af færøske fiskere og var beboet indtil begyndelsen af 1990’erne. Stedet er et oliedepot i dag, og den sidste person, der boede der, forlod stedet i 2009. Her er et interessant link fra en, der tog dertil med båd fra Nuuk.
Kangeq ligger på det, der tidligere var kendt som Haabets Ø, da kolonialisten Hans Egede boede her i syv rædsomme år fra 1721-28. I 1728 rykkede Hans teltpælene (og sit hus) op og flyttede til det, der i dag er Nuuk. For grønlændere er Kangeq kendt som fødestedet for Aron fra Kangeq, som var fanger, maler og historiker. Han levede fra 1822-1869, og hans mange detaljerede tegninger, træsnit og akvareller har lært os om, hvordan livet var i gamle dage. I dag er det mest historieinteresserede turister, der kommer til Kangeq, og bygden var også stand-in for Nuuk i den danske film, Eksperimentet, tilbage i 2009.
Gamle Narsaq ligger lige i udkanten af Narsaq mellem byen og heliporten. Her finder du gamle ruiner fra en grønlandsk boplads, fra før Narsaq blev en handelskoloni i 1830. Nogle af ruinerne er dog yngre, og mange mennesker boede i tørvehuse langt ind i det 20. århundrede. Du kan også gå til det det nærliggende område Dyrnæs og området bag fiskefabrikken i Narsaq, hvor du finder rester af nordboruiner.
Ligesom Qullissat lukkede denne lille by også, da minen løb tør. Det skete i 1987, efter at minen havde været i drift siden 1856. Det eftertragtede mineral var kryolit, som bruges til fremstilling af aluminium. Minen var meget brugbar for amerikanerne under Anden Verdenskrig (læs vores artikel om “Den gode forræder”) Ivittuut ligger tæt på den nu også nedlagte Flådestation Grønnedal, eller Kangillinnguit på grønlandsk, den danske flådes tidligere Kommandocentral i Grønland (som flyttede til Nuuk i 2012). Den enorme mine i Ivittuut blev i øvrigt senere fyldt op med havvand. De sidste to familier forlod Ivittuut i år 2000. Der er mange sjældne mineraler at finde i Ivittuut-området, og i nærheden finder du også Ikka med nogle helt unikke undervandssøjler.
I følge vores mundtlige overleveringer blev det enorme hospital ved Narsarsuaq forladt i ly af natten, og man endda efterlod tallerkener med mad på bordene, som man ser det ske i katastrofefilm. Under og efter Anden Verdenskrig byggede amerikanerne flere store baser i Grønland, og under krigen var Bluie West 1, som basen ved Narsarsuaq blev kaldt, Grønlands største by. I begyndelsen af 1950’erne blev der også bygget et kæmpe hospital i Hospitalsdalen (det sted vi nu kalder Blomsterdalen). I Narsarsuaq svælger vi stadig i spøgelseshistorier om dette sted. I dag er der kun en skorsten tilbage.
Man har med slet skjult ironi kaldt resterne fra den amerikanske base, der længe har forurenet området ved Bluie East Two, for “Amerikanske Blomster.” Som lufthavnsbase var Bluie East Two aldrig særlig betydningsfuld, men alligevel lykkedes det amerikanerne at efterlade sig ca. 200.000 olietønder, der har forurenet området i årtier. Der er nu en større oprydning i gang. Nogle historikere og lokale rejsearrangører synes, at vi bør efterlade nogle af olietønderne som et vidnesbyrd om områdets historie.
Saqqisikuik eller Skjoldungen var en bygd på Grønlands østkyst, der nu bruges som oliedepot, fiskeplads, og et sted, hvor folk fra Tasiilaq tager hen for at hente kvaner. Området er næsten overjordisk smukt med sin frodighed og de høje tinder. Området har været beboet i flere omgange, senest fra 1930’erne og frem til 1964, hvorefter indbyggerne blev flyttet. Det skete primært på grund af et politisk ønske om at samle Grønlands indbyggere i større byer (og også fordi stedet ikke var selvforsynende). Der er et stort “men” til den officielle historie om affolkningen, da der angiveligt har været flere observationer af en urinuit-stamme i området.
Da Thule Air Base blev bygget i 1952-3, blev befolkningen i Pituffik og nærliggende Umanak/Dundas tvangflyttet fra deres hjem (og fremragende fangstområde). I stedet blev en ny by med 27 huse, Qaanaaq, bygget til lokalbefolkningen. (Et kuriosum: Her oplever du den eneste by i Grønland, det er skabt med det firkantede, amerikanske byplanlægningssystem som forbillede). At blive fordrevet er en traumatisk oplevelse, og det førte senere til en lang juridisk kamp for befolkningen i Dundas. Pituffik var også stedet for den oprindelige handelsstation, som polarforskerne Knud Rasmussen og Peter Freuchen oprettede i 1910.
Artikel af Jesper Kunuk Egede
Bare skyd den. Skyd den nu!
Ikke de ord, som de fleste guider forventer at høre på en typisk dag afsted med turister. Selvom det er i den ekstreme ende selv for Grønland, så viser de to sætninger, at der er nogle overvejelser at gøre sig, når man planlægger at bevæge sig væk fra alfarvej i dette smukke og barske land.
Denne isbjørn viste ingen tegn på at stoppe sin langsomme, nysgerrige færd, men med en sikker tilbagetrækning til vores ventende både, kom hverken bjørn eller mennesker til skade ved dette møde. Nøjagtig, som det bør være.
Grønland har åbnet øjnene for turismen med en bred palet af oplevelser til rådighed for den betalende kunde – fra bådture i kviksølvfarvede farvande mellem glitrende isbjerge til kulinariske ekspeditioner gennem et væld af friske og sjældne smage og lune hyggestunder under de elektrisk grønne vinterhimle. Men med fremkomsten af katalog-turisten kommer også adventure-gæsten. Og hvorfor ikke? Camping i Grønland og rejser på egen hånd i vores gigantiske land kan ikke siges at være en tur på lavbudget – det er ikke billigt, men med de rette forberedelser, så kan det lade sig gøre.
Så når det kommer til at pakke telt, booke fly og sætte kursen ud i naturen, så er de overvejelser, man skal gøre sig om logistikken ved at udforske vildmarken; hvor, hvornår, hvordan – og vigtigst af alt – hvilke risici er der, og hvordan håndterer vi dem bedst?
Rejs til Grønland, hvor alle de internationale ankomststeder og de primære byer har masser af vildmark, man kan udforske på egen hånd og nok infrastruktur til at understøtte adventure-turisten. Når det kommer til Grønlands natur, kan hovedstaden Nuuk prale af et relativt beskyttet og omfattende fjordsystem, der kan måle sig med de bedste af Norges fjorde, alt sammen indenfor rækkevidde af internationale forbindelser til Island. Kangerlussuaq kan blære sig med en enorm vildmark med adgang til indlandsisen, det fascinerende arkæologiske paradis Aasivissuit – Nipisat og helt ud til den krenelerede kystlinje ved Grønlands andenstørste by Sisimiut. I Tasiilaq kan besøgende få en dosis af “det ægte” Grønland – fjerntliggende, men dog tilgængeligt med nogle af de mest spektakulære landskaber, landet har at byde på, og lokalsamfund, der lever i tættere pagt med naturen end nogle af de mere udviklede og større steder.
Internettet flyder over med al den data, du har brug for, når du skal finde ud af, om det er passende at pakke svømmetøj eller den store dunjakke fra Canada Goose til netop din destination. Mange mennesker tænker automatisk på kulde og is, når de tænker på Grønland. Men sommeren kan være varm – også over 20 grader celsius. Nøgleordet, når det kommer til det grønlandske vejr, er dog uforudsigelighed, så kig efter ekstremerne i vejrstatistikkerne og planlæg med dem i mente. Forbered dig på det værste, men sørg også for at have udstyr med, så du også kan nyde det gode vejr (forudsat, at du også er klar til at møde myggene). Hvis du er vant til et lavalpint klima, så vil Grønland føles som velkendt territorium om sommeren, men du bør ikke undervurdere, hvor hård vinteren kan være, og særligt vinteren i de mere fjerntliggende egne, hvor planlagt transport kan være forsinket i dage- og endda ugevis. At være strandet et sted kan give masser af fantastiske og uventede muligheder, og uanset om det kræver en fleksibel rejseforsikring eller en fleksibel indstilling, så forbered dig mentalt på forsinkelser, når du skal hjem igen.
Ilulissat, Sisimiut, Maniitsoq, Nuuk, Qaqortoq og Tasiilaq er alle hjemsted for bådcharter-firmaer, som kan sejle dig hvorhen, du vil og hente dig igen indenfor lokalområdet. Udenfor disse byer lever alle de små lokalsamfund i harmoni med havet, hvilket betyder, at du aldrig er langt fra en lokal bådejer, der gerne vil tjene kolde kontanter. Aftal prisen på forhånd og betal først, når du er blevet hentet og er sikkert hjemme igen, og forsøg om muligt at undgå at rejse i weekenden. I de større byer kan du altid finde nogen, der taler godt engelsk, særligt blandt turoperatørerne. I de mere fjerntliggende bygder, hvor grønlandsk er det dominerende sprog, må du være forberedt på at bruge kort til at vise, hvor du gerne vil hen – alle de lokale bådejere kender kystlinjen som deres egen baglomme. Forvent at forhandle en pris på 2000-5000 kroner i timen for at chartre en bemandet båd. For rejsende med et større budget kan Air Greenlands charter-afdeling arrangere helikopter-leje, og det er ikke så skør en ide, som det måske umiddelbart lyder som. Det er ikke billigt – det koster omkring 21.000 kroner i timen – men helikopterne kan nå frem til steder, som andre transportformer ikke kan, og for op til fem passagerer (afhængig af mængden af medbragt udstyr), kan det være vejen til et once in a lifetime, uforglemmeligt eventyr i vildmarken.
På din pakkeliste til Grønland er der visse ting, du ikke må glemme. Hvis du planlægger at tage på en campingtur over mange dage, så tag ingen steder uden et godt kort og viden om, hvordan du bruger det. Selv hvis du vil bruge en GPS til din rute, er det afgørende, at du også medbringer et papirkort som backup, når teknologien fejler – og den gør den af og til i Grønland. Selvom kortdækningen i Grønland er sparsom, så er der kort, der er velegnede til vandreferie i Grønland, særligt når det gælder vandreture i meget af Sydgrønland, herunder Narsaq og Qaqortoq, omkring Ilulissat Isfjord, Sisimiut-Kangerlussuaq og Østgrønlands Tasiilaq-område. Senest er hele fjordsystemet omkring Nuuk blevet kortlagt i en række 1:40.000 vandrekort.
Medbring altid en førstehjælpskasse, og hvis du bliver sat af et sted med båd med det samme afhentningssted, er det en virkelig god ide at have, som er et ’drop bag’ depot med ekstra overlevelsesudstyr og mad. Nu om dage er Garmins InReach-system, en GPS-understøttet alarmtjeneste indenfor rækkevidde for alle uafhængige rejsende, og enhver besøgende i Grønland, der går ’off-piste’ bør have en eller noget tilsvarende.
Så tilbage til den nysgerrige bjørn. Isbjørnene er den mindst forudsigelige og mest farlige risikofaktor, der møder folk, der rejser på egen hånd i Grønland. Der er masser af steder, hvor dine chancer for et sådant møde er forsvindende små (det gælder på store dele af vestkysten). Men hvis du bevæger dig ind i Østgrønland, selv i de relativt tilgængelige områder omkring Kulusuk og Tasiilaq, så befinder du dig i den nysgerrige bjørns habitat, og du vil være nødt til at være bevæbnet eller i selskab med nogen, der er. Du kan købe en højkaliber-riffel i et supermarked i Grønland uden riffeltilladelse. Ja, helt seriøst! Men med mindre, du har erfaring med at håndtere og bruge sådan en og ideelt også set har førstehåndserfaring med isbjørne, så skal du end ikke overveje det. Det leder os til det måske bedste råd for folk, der rejser på egen hånd i Grønland – overvej at hyre en guide. På vestkysten er det en luksus, og mange bådcharter-firmaer kan hjælpe dig med det og al det udstyr og den erfaring, du har brug for, når du skal bevæge dig ud i vildmarken. På østkysten er guiden at regne som uundværligt udstyr – for din egen sikkerheds skyld. Heldigvis er der også operatører, der kan stå for al logistik for dig på østkysten, og som vil gøre alt for at opfylde dine rejseønsker. Tænk på det, som var du rejst til et eksotisk sted, hvor du beder taxa- eller tuk-tuk-chaufføren om at køre dig til alle de hemmelige og ukendte steder. Denne fjord ser fantastisk ud på Google Earth, dette bjerg ser velegnet ud til vandring, vi kunne sejle på disse floder og finde nogle gode steder at slå telt op og fiske. Lokalkendskab og de lokale færdigheder, det kræver for at beskytte dig, er alle nøglen til en god oplevelse som rejsende på egen hånd i Grønland. Når du husker alle disse ting – og særligt den bevæbnede guide – så kan du følge rådet “Bare skyd ham. Skyd ham nu!” og kun være bevæbnet med dit kamera.
Af Mark Hutchison
Når turen går til Grønland, vælger de fleste rejsende at flyve fra København. Hvis du ønsker at kombinere et stop i København med en lille forsmag på Arktis, så vil denne guide hjælpe dig til at finde Grønlands stærke tilstedeværelse i byens kulturelle og historiske attraktioner, fra monumenter og mad til aktiviteter for alle – fra familier til aktive explorers. Læs med her for at finde ud af, hvordan du kan opleve Grønland i København.
Knud Rasmussen er uden tvivl den største polarforsker, som Grønland og Danmark nogensinde har fostret. Hans bidrag til udforskningen af Grønland er betydelig. Han tog initiativ til syv ekspeditioner, der hver især tilvejebragte banebrydende videnskabelige resultater og fangede interessen hos såvel medier som videnskabelige tidsskrifter verden over.
Han voksede op i Ilulissat med en grønlandsk mor og en dansk far, og han talte både grønlandsk og dansk flydende. I en tidlig alder blev han interesseret i hundeslædekørsel, og som transportform bragte hundeslæder ham dybt ind i de arktiske regioner.
Efter hver ekspedition kom han og hans hold hjem med mange overraskende og innovative forskningsresultater. Disse spændte fra videnskabelige emner såsom botanik, geologi og meteorologi over mere humanistiske emner som etnografi og arkæologi.
Knud Rasmussens statue på Strandvejen Minder om Knud Rasmussen ser man også, hvis man cykler op langs kysten ad Strandvejen nord for København og ender nær Skovshoved. Her står en smuk granitstatue af den verdensberømte polarforsker, der står og ser ud over Øresund, sundet, der adskiller Danmark og Sverige. På statuens ene side finder man en oversigt over alle Knud Rasmussens ekspeditioner. På den anden er et digt (på dansk) af Knud Rasmussens hugget ind i stenen: ”Ene Luftens Aander kender, hvad jeg møder
bag ved Fjældet;
men alligevel jeg kører mine Hunde
videre frem,
videre frem,
videre frem”
Knud Rasmussens hus i Hundested
Hvis du fortsætter turen langs kysten hele vejen op til den charmerende by Hundested, kommer du forbi Knud Rasmussens hjem og kontor, når han boede i Danmark. I dag er det omdannet til et museum om hans liv, herunder de syv ekspeditioner, han deltog i.
Adressen er: Knud Rasmussensvej 9, 3390 Hundested
Knud Rasmussens gravsted på Vestre Kirkegård
Knud Rasmussen døde i København efter sin syvende Thule-ekspedition. I 1933 blev han begravet på den største kirkegård i Skandinavien, Vestre Kirkegård, som du kan besøge under dit ophold i København.
Vestre Kirkegård er en grøn oase med tusindvis af træer, blomster og planter såvel som to smukke, fredfyldte søer. Kirkegården har et område, der er dedikeret til Grønland, men hvis du vil forbi Knud Rasmussens gravsted, skal du kigge efter søen, der er kendt som “Det røde hav”. Navnet skyldes, at en gruppe af berømte socialdemokratiske politikere (deraf brugen af ordet rød) er begravet på sydsiden af søen tæt på Knud Rasmussen. En af dem er den tidligere statsminister Thorvald Stauning, som donerede sit eget gravsted til Rasmussens familie, så polarudforskeren kunne hvile i fred.
Knud Rasmussens gravsten er enkel, men dog majestætisk; en to meter bred sten, der er placeret på toppen af en lille bakke med udsigt over søen, som er beboet af fisk, frøer, ænder og hejrer, såvel som planter og træer, der dypper deres grene i vandet. Bænkene lige ved siden af Knud Rasmussens gravsted udgør et perfekt sted for besøgende, der gerne vil nyde naturen og roen, måske mens de læser om den arktiske opdagelsesrejsendes eventyr i Grønland.
Ikke langt fra Københavns mest kendte vartegn, skulpturen af Den Lille Havfrue på Langelinie, fortsæt her ligeud og gå forbi Langelinie Havn. For enden af havnen finder du tre statuer med en stærk forbindelse til Grønland.
Mindestenen for Danmarksekspeditionen
I 1907 drog videnskabsfolkene Niels Peter Høeg Hagen, Ludvig Mylius-Erichsen og Jørgen Brønlund ud på en ekspedition for at bevise, at Grønland var en ø for at have ret til at erklære, at øen udelukkende tilhørte Danmark. Ekspeditionen er kendt som Danmarksekspeditionen. De tre polarforskere forlod sig på en forkert kortlægning af det fjerntliggende Nordøstgrønland og de fór vild på isen og forsvandt på tragisk vis.
Når du går hele vejen til enden af Langelinie Havn, finder du en tre meter bred sten, der hviler på fem sten ud mod havet. Det er Danmarksekspeditionens mindesten, der skildrer Høeg Hagen, Mylius-Erichsen and Brønlund på en hundeslæde i Grønland.
Ejnar Mikkelsen – Grønlandsforskeren bag ”Against the Ice”
I den lille have ikke langt fra det smukke basrelief, finder man en skulptur, der forestiller en anden Grønlands-udforsker, nemlig Ejnar Mikkelsen.
I 1909 tog Ejnar Mikkelsen afsted fra København med et hold bestående af seks personer på skibet ”Alabama” for at løse mysteriet om, hvad der var sket med Danmarksekspeditionen. Efter en lang rejse, der tog skibet forbi Island og Færøerne, viste de ukendte Nordøstgrønlandske farvande ikke ekspeditionen nogen nåde; skibet endte med at sidde fast i isen i Nordøstgrønland, ikke langt fra, hvor det var gået galt for Danmarksekspeditionen. Mikkelsen rejste mere end 300 kilometer med hundeslæde på isen sammen med skibets mekaniker, Iver Iversen. De fandt liget af Jørgen Brønlund og dagbøger med kartografiske tegninger fra Danmarksekspeditionen, som beviste, at Grønland, præcis som Danmarksekspeditionen håbede, var en ø. Men da de kom tilbage til deres skib, fandt de ud af, at resten af holdet havde efterladt dem. Ejnar Mikkelsen og Iver Iversen overlevede i to år under frygtindgydende forhold, hvor de måtte stå imod kulden, forfrysninger og sult ved at spise mad fra den tidligere ekspedition og ved at jage. Begge blev reddet i 1912 og budt velkommen som helte, da de anløb Københavns Havn.
Ejnar Mikkelsen skrev adskillige bøger og erindringer og var inspirationen til Netflix-filmen “Against the Ice” med Nikolaj Coster-Waldau, som havde premiere i foråret 2022.
Holger Wederkinchs isbjørn med unger
Gå en tur på den bro, der går over den smalle kanal efter Langelinie Havn, hvor du ikke kan undgå at se et symbol på Grønland. En isbjørn med unger står lige ved siden af havet. Statuen er en bronzekopi af skulptøren Holger Wederkinch (1886-1959), som blev præmieret for sin originale version ved kunstudstillingen Parisersalonen i 1929. Hvis du kigger nøje på isbjørnens hoved, vil du se et hul. Faktisk blev statuen ved en fejl beskudt af en tysk soldat under 2. Verdenskrig.
Christianshavns Torv ligner et almindeligt travlt torv med en metrostation, hvor mange pendlere skynder sig for at nå frem til deres destination. Hvis du har tid, kan du nyde at se gruppen af statuer, som samlet kendes under navnet Grønlandsmonumentet. Statuerne blev lavet i rød granit af den danske skulptør Svend Rathsack, efter at han havde tilbragt seks uger i de arktiske kolonier i 1931. Grønlandsmonumentet viser en hverdagsfiskescene fra Grønland. Til venstre, når man står med front mod den hvide bygning på torvet, ser man to kvinder, der flænser en sæl og renser fisk, og, på modsatte side, to kvinder, som iført nationaldragter, fisker efter ammasat (lodder) med et net. I midten af torvet kigger en fanger frem for sig stående ved siden af sin kajak, et af Grønlands stærkeste symboler. Kajakken er faktisk en meget gammel grønlandsk opfindelse, som bruges til jagt i det arktiske hav, og den er et symbol for Grønland. Af denne årsag har både moderne engelsk og de fleste andre sprog lånt ordet ”kayak/kajak” fra det grønlandske ord ”qajaq”.
Det gamle pakhus, der nu udgør Nordatlantens Brygges domicil, er en del af den gamle grønlandske havn. Varer blev sendt til Grønland herfra gennem flere hundrede år. Det var også hertil, at mange importerede grønlandske produkter ankom. Det var også stedet, hvor passagerskibe begyndte deres rejse til Grønland, før fly blev den mest almindelige transportform.
Ved Nordatlantens Brygge finder du også Nordatlantens Hus, der huser Islands ambassade, såvel som Grønlands Repræsentation og Færøernes Repræsentation. En række virksomheder med tætte bånd til de nordatlantiske lande har også kontorer her.
Du finder Nordatlantens Brygge, når du går ned ad Strandgade eller ved at krydse fodgænger- og cykelbroen, fra Nyhavn. Området er fuldt af liv med barer og cafeer.
Hvis du er interesseret i nordisk mad, er det værd at vide, at bygningen, der plejede at huse restauranten Noma, der adskillige gange er kåret som verdens bedste restaurant senest i 2021 – i dag huser Restaurant Barr, som hylder nordiske specialøl og mad. Bag Nordatlantens Hus finder du også Broens Gadekøkken, et gourmet street food-marked, der er delvist ejet af Noma, med nogle af byens bedste restauranters bud på lækker street food. Om vinteren finder man også en skøjtebane her med diskotek og en urban juleatmosfære.
Nordatlantens Hus har adressen: Strandgade 91, 1401 København K. www.bryggen.dk
Lige foran Nordatlantens Brygge finder du Det Arktiske Hus. Det Arktiske Hus blev grundlagt af to af Grønlands mest kendte forskere, Ejnar Mikkelsen og Egil Knuth. Det Arktiske Hus er internationalt kendt og anerkendt for indsamlingen af materiale af stor etnologisk værdi fra Grønland – fra gamle tekster til kort, billeder og film.
Selv før din tur, kan du begynde at udforske arkiverne fra Det Arktiske Hus via dette link og få adgang til hjemmesiden, hvor det meste af husets materiale findes i digital version. For eksempel har brugere fra hele verden gratis online-adgang til mere end 80.000 billeder fra stedets komplette samling på 150.000 billeder i arkivet, men du bør besøge Det Arktiske Hus under dit ophold i København, så du ved selvsyn kan opleve deres materiale og udstillinger om Grønland.
Adressen er: Strandgade 102, 1401 København K. www.arktiskebilleder.dk
Det Grønlandske Hus er en kulturel institution, der er åben for alle, der er interesserede i at vide mere om Grønland. Her finder du altid et bredt udvalg af bøger om Grønland, som kan købes, ligesom du ofte kan opleve udstillinger af grønlandske kunstnere såvel som foredrag om Grønland. For at se programmet besøg da hjemmesiden: www.sumut.dk.
Hvis du gerne vil købe en arktisk gave til dine kære i julegave, så er det værd at lægge vejen forbi Det Grønlandske Hus’ julemarked, som finder sted hvert år i december. Her finder du unikke ting lavet af grønlandske kunstnere og kunsthåndværkere.
De rejsende, der drømmer om at få smagen af Grønland med, mens de befinder sig i København, kan passende lægge vejen forbi Ajamats Café i Det Grønlandske Hus, som serverer autentisk grønlandsk mad hver tirsdag fra klokken 12.00 til 14.00.
Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske Hus i København ligger på Løvstræde 8, 1152 København K.
Hvis du er interesseret i Grønlands fantastiske geologi, så vil Geologisk Museum, der hører under Statens Naturhistoriske Museum, ikke skuffe dig. Her kan du lære mange flere facts om Grønland, som ville overraske selv en professionel geolog. Vidste du for eksempel, at Grønland for fire milliarder år siden, før den rykkede til sin nuværende placering, faktisk lå på den sydlige halvkugle? Hvis du er interesseret i fossiler – eller gerne vil lære mere om dem – vil museet overraske dig med mere end to millioner år gamle fund, som kan fortælle os om klimaforandringerne igennem vores planets historie. Et af disse fund er et must see, som er placeret lige ved Statens Naturhistoriske Museums hovedindgang. Det er verdens tredjestørste meteorit, den 20 tons tunge Agpalilik, som er en del af Kap York-meteoritten. Meteoritten blev fundet i Grønland i 1963 tæt på Kap York i Thule-området, men dens eksistens havde været kendt i årevis. Faktisk vidste forskere, at inuitterne havde brugt meteoritten til at smede harpuner, knive og andre jagtredskaber, og man fandt de første rester af den allerede i 1894 med hjælp fra lokale. Den danske kunstmaler og passionerede opdagelsesrejsende Per Kirkeby, der ofte har afbilledet Grønland, var en del af den ekspedition, der hentede meteoritten Agpalilik. Statens Naturhistoriske Museum ligger på Nørre Voldgade i hjørnet af Botanisk Have, tværs over vejen fra Statens Museum for Kunst.
Når du er i København, bør du ikke gå glip af Nationalmuseet. Her finder man en række unikke arkæologiske og historiske effekter fra Grønland, som til sammen fortæller historien om Grønland fra landets begyndelse til i dag. Nationalmuseet ligger i centrum i Ny Vestergade, som er tæt på både Københavns Rådhus og forlystelsesparken Tivoli.
I ”Inuitten” kan du finde mange sjove ting fra Grønland – fra isbjørnebamser til grønlandske smykker lavet af rensdyrknogler og vand fra indlandsisen.
Adressen er Amager Boulevard 131, Amagerbro, 2300 København S. www.inuitten.dk
Den danske kongefamilie har altid haft et tæt forhold til Grønland, som er repræsenteret i mange af Københavns paladser og slotte, som er åbne for besøgende. Her får du overblik over, hvor man kan finde Grønland i de københavnske slotte og paladser.
Christiansborg Slot – Grønland i den danske kongefamilies kunst
De kongelige repræsentationslokaler på Christiansborg Slot er åbne for offentligheden og bruges stadig af den kongelige familie ved officielle lejligheder, hvilket gør Christiansborg til et af de få fungerende kongeslotte i verden, der er åbent for besøgende. Her finder du smuk kunst og gobeliner, der har været i kongefamiliens eje i århundreder, og måske finder du spor af Grønland i mange af dem. Faktisk er Grønland ofte repræsenteret gennem det kongelige danske våbenskjold i form af en stående isbjørn, der brøler mod fjenderne. Det første våbenskjold med den grønlandske isbjørn er helt tilbage fra 1665, men på Christiansborg finder du også moderne fortolkninger af den i nogle af de smukke gobeliner af kunstneren Bjørn Nørgaard.
Borgen – fra Christiansborg til Grønland
Christiansborg er ikke kun et kongeligt slot, men også hjemsted for det danske parlament, Folketinget, og for Netflix’ hitserie “Borgen”, hvis seneste sæson både er optaget i København og i Grønland. Hvis du vil følge i fodsporene af “Borgen”, så kan du komme bag kulisserne med en gratis guidet tur i det danske parlament og tage med på en guidet tur i byen med ”Borgen”-tema med firmaet Nordic Noir Tours – følg derefter i Birgitte Nyborgs fodspor til Grønland. Den nye sæson er tilgængelig på Netflix fra sidst på foråret 2022.
Rosenborg Slot – grønlandske narhvaler på kongens trone
Rosenborg er sandsynligvis det mest charmerende slot i København med sin eventyrlignende arkitektur og placeringen midt i Kongens Have i byens centrum.
Marmorgemakket er et af de mest særlige rum, som besøgende kan komme ind i på slottet, idet det næsten er intakt siden 1670. Når du ser op, genkender du måske Grønlands isbjørn i loftets udsmykning lige til højre for vinduet i højre side.
I riddersalen finder du to kroningsstole, der blev brugt i 1600-tallet. For at give sin stol et legendarisk udseende, fik kongen det udsmykket med enhjørningehorn. Der var dog reelt tale om stødtænderne fra narhvaler, en meget sjælden type hval, der kan ses i Grønlands mest fjerne have. Siden vikingetiden mente man, at narhvalens stødtænder besad magiske kræfter, og stødtænderne er brugt i nogle af de kongelige effekter, du finder på Rosenborg Slot.
Amalienborg Slot – en isbjørn i kongens arbejdsværelse
Amalienborg er stadig residens for den danske kongefamilie og ligger ved Københavns havnefront. Hver dag klokken 12 kan du se Den Kongelige Livgardes vagtskifte, og du kan besøge det ene af de fire palæer, der udgør slottet. Lige ved siden af Dronningens residens ligger Amalienborgmuseet, hvor du kan se, hvordan de danske konger og dronninger har boet gennem tiden. Inde på museet finder man også et isbjørneskind i Kong Frederik den VIII’s arbejdsværelse indrettet i ny renæssancestil i 1860. Kongen opbevarede isbjørneskindet som et symbol på Grønlands våbenskjold. Det skind, du i dag ser på museet, er en gave fra Hendes Majestæt Dronning Margrethe, idet det originale skind blev vurderet til at være i for ringe stand til at kunne bruges, da museet åbnede i 1994.
Københavns Rådhus – isbjørne og hvalrosser
Københavns Rådhus, tegnet af Martin Nyrop i 1905, byder på dansk flora og mange skabninger fra havet: fisk, krabber, søstjerner, såvel som en havfrue og en havmand. Ved rådhusets bagindgangsport og på rådhusets tag finder du hvalrosser og isbjørne. Da han blev spurgt til dem i et interview i 1898, forklarede Nyrup, at eftersom det danske kongerige strækker sig til Nordatlanten, så kunne grønlandske arter være lige så gode som udsmykning som en kærkommen forandring fra de vanlige løver og sfinkser.
Københavns zoologiske have byder på et 3.100 m2 stort område for isbjørne kaldet Den Arktiske Ring. Den Arktiske Ring er designet med det mål at efterligne det grønlandske sommerlandskab med de samme sten og flora og med to store pools, som isbjørnene kan svømme i. Begynd din tur i det udendørs område, hvor du kan se isbjørnene sidde eller ligge på stenene i det grønlandske landskab bare få meter væk fra dig. Gå lidt videre, hvor en rampe fører nedenunder anlægget, hvor du kan nyde synet af isbjørnene, der svømmer og leger, gennem poolens glasvæg eller den otte meter lange undervandstunnel.
Hvorfor er Danmark, lille og fladt som en pandekage, forbundet med Grønland, landet med sne, is og fjelde? Hvis du er nysgerrig efter at lære mere om den lange historie og de politiske, kongelige og kulturelle bånd, der eksisterer mellem Danmark og Grønland, såvel som den arktiske handel, så tag med på denne walking tour hos Copenhagen This Way.
Turen begynder på det maleriske Christianshavn, området, hvorfra mange handelsskibe i sin tid sejlede til Grønland. Langs havnen vil du høre historier om vikingeekspeditionsføreren Erik den Røde såvel som en gammel beskrivelse af København lavet af de to grønlændere, Poq og Qiperoq, som besøgte hovedstaden i 1724. Ny Nordisk Mad, som Københavns madscene er kendt for, er også grønlandsk; på denne tur vil du komme til at smage kvan – engleurten – der er en helt særlig specialitet.
Kajakture i Københavns kanaler med Kayak Republic
Kajakken, et af de stærkeste kulturelle symboler på Grønland, har været brugt som transportmiddel såvel som et værktøj til jagt i mere end 4.000 år. Kajakker findes overalt i Grønland, og måske har du lyst til at forberede dig på et padle-eventyr i Arktis med en kajaktur i København først. Med sine rene, pittoreske kanaler er den danske hovedstad et perfekt sted at begynde at træne sin balance i vandet ved at kombinere kajaksejlads og sightseeing – og hvorfor ikke også tilføje lidt oprydning af havet på samme tid?
Kayak Bar er en flydende restaurant med livemusik, lækker mad med skaldyr og en vibe af afslappet strandbar midt i Københavns centrum. Herfra kan du tage på kajak-sightseeing-ture gennem kanalerne eller leje en kajak – der er både havkajakker og de såkaldte Sit On Top-kajakker til de mindre erfarne – hvis du foretrækker at padle rundt på egen hånd.
Hold havene rene og udforsk kanalerne i en tandem-kajak med GreenKayak
Hvis du føler for at give en hånd med i arbejdet for at holde havene rene, kan du booke en tid hos GreenKayak. GreenKayak er en NGO i København, som udlåner tandem-kajakker til frivillige, som er villige til at gå med i kampen mod forurening. Alt, hvad du skal gøre, er at booke en af de grønne kajakker, der findes flere steder i Københavns kanaler, og indsamle den plastic, du finder i vandet, mens du er på sightseeing. Der er garanti for thumbs up fra de lokale og en uforglemmelig oplevelse.
Der er mange events om Grønland i København, men her er der to, som du helt sikkert bør besøge, hvis du får chancen:
Grønland i Tivoli I over 40 år har det været en tradition for grønlændere, og alle med tilknytning til Grønland, at mødes i verdens ældste forlystelsespark, Tivoli. Grønlands største kulturmøde udenfor landet er en festlig todages festival, hvor der er rig mulighed for at opleve musik, smage mad og købe kunsthåndværk fra Grønland. Festivalen afholdes som regel den 31. juli og 1. august hvert år – gå ikke glip af den!
Arktisk Festival Afholdes på Nordatlantens Brygge og i Det Arktiske Hus. Arktisk Festival sætter fokus på de vestnordiske kulturer i Grønland, Island og på Færøerne. Programmet denne weekend er en bred pallette, der spænder fra foredrag fra eksperter indenfor rejser, kultur, geologi, kunst, musik og dans. Festivalen afholdes som regel i den sidste weekend i oktober.
Artikel
Visit Greenland
Bidragyder
Giuseppe Liverino
Grønland anser sig selv som værende et selvstyrende, autonomt land under Kongeriget Danmark. Hendes Majestæt Dronning Margrethe II er det ceremonielle statsoverhoved, idet styreformen er parlamentarisk demokrati. Siden 1979 har Grønland haft sin egen regering og eget parlament. Selvom det geografisk er en del af Nordamerika, så er Grønland politisk en del af Europa, og meget af dets historie er påvirket af en stærk kolonifortid med Danmark.
Grønland har ret til at erklære uafhængighed. I Grønlands Selvstyrelov, der blev vedtaget af Danmark og Grønland i 2009, anerkendes grønlænderne som et folk eller en nation, der har ret til selvbestemmelse, med muligheden for uafhængighed. Selvom det er bredt anerkendt, at hovedparten af grønlænderne er tilhængere af uafhængighed, så er meningerne om og strategierne for, hvordan man skal nå denne status, divergerende, ikke mindst når det kommer til spørgsmålet om at tage ansvar for landets budget.
Grønlands kolonihistorie begynder med den norske præst Hans Egede, der ankom i 1721 for at etablere en mission i landet. Det var en koloni indtil 1953, da Danmark ensidigt ændrede Grønlands status til at være en valgkreds under Kongeriget Danmark. Denne udvikling i administrativ status markerede begyndelsen af det moderne samfund i Grønland, og fra dette stadie indtil 1979 kæmpede grønlænderne for at opnå større autonomi. Den kamp blev intensiveret i 1970’erne og førte til introduktionen af Grønlands Hjemmestyre i 1979.
Med indførelsen af Hjemmestyret i 1979, etablerede Grønland sin første regering, Landsstyret (siden Selvstyreloven i 2009 har dets officielle titel været Naalakkersuisut), med ret til at lovgive og stå for hovedparten af administrationen af landet. På samme tid fik provinsrådet titel af parlament eller Landsting (siden 2009 kaldet Inatsisartut, som betyder ”dem, der laver love” på grønlandsk).
I de følgende årtier overtog Grønlands Hjemmestyre administrationen af områder såsom sundhed, uddannelse, beskatning, infrastruktur, erhvervsforhold, indenrigsanliggender, planforhold, sociale forhold og boliger, som tidligere blev administreret af den danske stat. Det næste mål for Grønland var at opnå endnu større indflydelse på egen situation, særligt i relation til de store mineralreserver, der findes i den grønlandske undergrund. Den historiske og kulturelle forbindelse mellem folk og land, når det kommer til det, der ligger under jorden, er vigtig. Andre mål for fremtiden inkluderer øget administration af retsvæsen, herunder politi og domstole.
I en folkeafstemning i november 2008 stemte 75 % af vælgerne for Selvstyreloven. Det førte til indførelsen af det grønlandske Selvstyre fra den 21. juni 2009 (Grønlands nationaldag). Udover at tage kontrol over minedrift og naturressourcer har Grønland også opnået ret til at overtage administrationen af adskillige andre områder. Således lovgiver og administrerer de grønlandske myndigheder i dag de fleste indenrigsanliggender og har det fulde økonomiske ansvar for disse erhvervede områder.
Grønland har nu overtaget jurisdiktionen af størstedelen af de administrative områder, hvor retssystemet udgør den største undtagelse. Udenrigspolitik, forsvar og national sikkerhed, retslige og juridiske anliggender og det monetære system er områder, der forbliver under dansk jurisdiktion ifølge Selvstyreloven. Dog sikrer Itilleq-erklæringen fra 2003, at Grønland skal høres i sager af særlig interesse for Grønland, og at Grønland på visse områder kan overtage forhandlinger og indgå aftaler med andre nationer.
Den islandske advokat Gudmundur Alfredsson hævder, at indlemmelsen af Grønland i Kongeriget Danmark i 1953 skete på et udemokratisk og ulovligt grundlag, hvilket betyder, at grønlænderne har ret til selvbestemmelse ved hjælp af politisk afkolonialisering.
Grønlands hovedøkonomi er finansieret gennem fiskeri. Andre sektorer, der også bidrager til Grønlands økonomi, inkluderer mineraler, energi og turisme. Den danske stat yder et årligt bloktilskud til Grønland til dækning af de udgifter, der udspringer af de områder, som det grønlandske Selvstyre har overtaget. Med Selvstyrelovens indførelse er bloktilskuddet dog blevet fastfrosset og justeres i forhold til det danske inflationsniveau. Det betyder, at Grønland, i takt med, at landet overtager flere og flere områder, som Danmark i dag administrerer, ikke får et højere bloktilskud. Derudover finansierer Danmark retssystemet, herunder politi, domstole og kriminalforsorgens institutioner, idet de fortsat er en del af de danske ansvarsområder.
Grønland var en del af EU via sin relation til Danmark, indtil det forlod unionen efter en afstemning i 1982. I 1985 fik Grønland status som værende et af de såkaldte oversøiske lande og territorier (OCT). Grønland modtager også et årligt tilskud fra EU på ca. 30 mio. euro, der historisk set var knyttet til, at Grønland gav EU fiskerirettigheder i grønlandske farvande. I årene 2021-2027 er der afsat 225 mio. euro til Grønland i form af en bilateral programbevilling til langsigtet udvikling af Grønland. 90 % af bevillingen er rettet mod uddannelsessektoren, mens de resterende 10 % er rettet mod det nye område Grøn Vækst, som dækker energi, produktion af hydrogen, klima og forskning. Læs mere på Grønlands Selvstyres hjemmeside.
Ifølge Grundloven er den danske regering ansvarlig for alle udenrigspolitiske anliggender og sikkerhedsinteresser i Kongeriget Danmark. Den danske regering og Naalakkersuisut (den grønlandske regering) skal samarbejde om udenrigsanliggender, som det står i Kapitel 4 i Selvstyreloven med det sigte at tilgodese såvel grønlandske interesser som Kongeriget Danmarks almene interesser.
Siden Hjemmestyreloven, og senere Selvstyreloven, blev indført, har den danske regering samarbejdet med den grønlandske regering om politik, der er relevant for Grønland interesser. Derudover er det gennem Artikel 12 i Selvstyreloven muligt for Grønland selv at forhandle og indgå i internationale aftaler, der udelukkende omhandler områder, som Grønland selv har fuld administrativ kontrol over.
Mens dette er tilfældet, så har den grønlandske regering en aktiv politik, når det kommer til udenrigs- og sikkerhedspolitiske sager. Den danske regering skal i et tæt, respektfuldt og ligeværdigt samarbejde involvere Grønland i de sager, der vedrører Grønland og Arktis i mere bred forstand.
I 2021 etablerede man Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontaktudvalg mellem Danmark, Grønland og Færøerne i erkendelse af, at udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik er fælles anliggender, og at ønsket om et tæt, respektfuldt og ligeværdigt samarbejde kræver struktureret videndeling, koordinering og dialog.
I tråd med sin aktive udenrigsstrategi deltager Grønland i nordisk og arktisk samarbejde og samarbejder desuden med FN, WTO og EU (via dets medlemskab af OCTA). Blandt de bemærkelsesværdige præstationer er at deltage i arbejdet i Nordisk Råd, samarbejdsforummet North Atlantic Cooperation og aktiv deltagelse med inuit-folk fra den cirkumpolare region gennem Inuit Circumpolar Conference (ICC). Desuden har Grønland bilaterale aftaler med forskellige lande.
Siden indførelsen af Hjemmestyret har den grønlandske regering haft lov til at etablere repræsentationer eller ambassader de steder, hvor Grønland har særlige kommercielle interesser. Pt. er der repræsentationer i København, Washington DC, Bruxelles, Reykjavik og Beijing.
Idet Grønland (og Færøerne) er en del af det danske rige, har de ikke direkte medlemskab af NATO. Som en del af Kongeriget Danmark har Grønland automatisk været dækket af Den Nordatlantiske Traktat, siden Danmark indtrådte i NATO i 1949. Ved indtrædelsen forhandlede Danmark sig til nogle militære begrænsninger, som inkluderede ingen baser, ingen atomsprænghoveder og ingen allieret militær aktivitet på dansk territorium. Dette blev implementeret fra 1953, med undtagelse af Grønland, hvor en permanent fredstidsstationering af amerikanske tropper blev accepteret af den danske regering. Dette skyldtes til dels den kontroversielle Artikel X i den grønlandske traktat, der blev underskrevet under 2. Verdenskrig af ambassadør Henrik Kauffmann, som repræsenterede det frie og uafhængige Danmark, mens landet var besat. Den sag var omdrejningspunktet for filmen ”Vores mand i Amerika” (2020).
I oktober 2020 underskrev NATO’s Maritime Command (MARCOM) formelt en aftale med Arktisk Kommando, som anerkendte vigtigheden af maritim sikkerhed og operationelt samarbejde mellem de to enheder.
Grønland har gennem tiden været præget af suverænitets- og grænsestridigheder på grund af kartografiske konflikter og fysisk besættelse. Bemærkelsesværdige tvister inkluderer:
Da Trump ønskede at købe Grønland, var det faktisk ikke første gang, at USA var interesseret i at gøre krav på verdens største ø. En drivkraft bag Danmark-ekspeditionen til Nordøstgrønland (1906-1908) var, at kommandør Ludvig Mylius-Erichsen og hans hold skulle bevise, at Grønland var én stor landmasse og ikke var delt af den såkaldte Peary Kanal. Dette kartografiske bevis skulle sikre, at USA ikke havde nogen ret til at gøre krav på territoriet nord for kanalen. Ekspeditionen slog fejl, hvilket førte til en dramatisk redningsoperation under ledelse af kaptajn Ejnar Mikkelsen, hvilket blev filmatiseret i ”Against the Ice” (2022). Her spillede Nikolaj Coster Waldau rollen som Ejnar Mikkelsen.
Artikel af Tanny Por
En vandretur i den nordøstgrønlandske vildmark i Jameson Land byder på ufattelige fjeldlandskaber og næroplevelser med de store moskusokser, der tager for sig af den grønne vegetation. Jameson Land er uberørt arktisk ødemark, og man skal som vandrer tage sine forholdsregler.
Efter mit ophold i Ittoqqortoormiit havde jeg planlagt en 3-dages vandretur alene i Jameson Land. Det er et enormt område på størrelse med Fyn og kendetegnet ved en blød topografi med lave sandstensfjelde og langstrakte dale uden gletsjere. Området er også kendt for en stor bestand af moskusokser.
Jeg har planlagt at vandre fra flyvepladsen i Nerlerit Inaat og så langt op langs Gåseelven, som jeg orker, og indtil tiden kræver, at jeg vender tilbage ad samme rute. Jeg har et fly til Island, jeg gerne skulle nå.
En sød arktisk hare venter på dig!
Den 6. juli 2020 tager jeg helikopteren fra Ittoqqortoormiit til flyvepladsen Nerlerit Inaat. Jeg ender på forsædet i den lille 5-personers helikopter, så der er en fremragende udsigt over landskabet. Men også en udfordring for min flyskræk, når man sådan sidder og dingler i en lille metaltingest højt hævet over jorden. Udsigten vandt dog over flyskrækken.
Vel landet i Nerlerit Inaat tager jeg med det samme afsted på vandring. Jeg har medbragt telt, sovepose og alt mit grej, samt en riffel jeg har lejet fra Nanu Travel i Ittoqqortoormiit. Riffel er nødvendigt i det sjældne tilfælde, en moskusokse skulle blive nærgående eller en isbjørn skulle komme strejfende forbi.
Allerede fra flyvepladsen spotter jeg den første moskusokse, der går og græsser et par kilometer derfra. Jeg begiver mig hen mod den og får taget nogle gode fotos. Det er en enlig han, som følger mig tæt med øjnene, så jeg holder mig på god afstand.
Jeg fortsætter et par km i nordlig retning, indtil jeg når bunden af den dal, hvor Gåseelven løber. Et propelfly fra Island lægger an til landing, inden jeg drejer om “hjørnet” af en fjeldkam. Nu er jeg helt uden for civilisationens rækkevidde – mobilen virker heller ikke længere, og mennesker ser jeg først igen, når jeg kommer tilbage til Nerlerit Inaat.
Jeg har som sagt tænkt mig at følge Gåseelven et godt stykke derindad. Dalen er ret dyb i øst-vestlig retning med 4-500 meter høje fjelde på begge sider. Efter ca. 10 kilometers vandring i relativt let terræn, bortset fra lidt genstridigt krat og lidt sumpet grund af og til, når jeg til et fladt sted tæt på elven (og dermed drikkevand), der ser ideelt ud for at slå mit telt op. Det er også blevet sen aften, og selvom der er midnatssol, er jeg klar til en god nattesøvn.
Jeg nyder den lave aftensol og stilheden kun afbrudt af den rislende lyd fra elven. En polarræv lusker rundt i nærheden, og jeg ser, at den har en gæsling i gabet. Frisk fangst! Både bramgås og kortnæbbet gås yngler i stort antal her i området, der er af international betydning for særligt de to arter.
Artiklen fortsætter længere nede…
Jeg står tidligt op og gør klar til en lang dags vandring – så langt ind mod vest, som jeg kan nå. Jeg lader teltet stå og tager kun de vigtigste ting med i rygsækken. Det er køligt og overskyet, men vejret klarer op i løbet af dagen med flot sol.
Jeg er virkelig kommet i moskusland og har god mulighed for at betragte de smukke dyr græsse på de grønne fjeldsider eller hvile sig ved elven. De fleste er enlige hanner. En enkelt af dem kigger olmt på mig og fnyser, så jeg holder mig på stor afstand fra ham. På et tidspunkt senere på dagen ser jeg to moskus græsse tæt på elven, og da de ser mig, løber de væk fra mig i fuld galop og op ad en ret stejl fjeldside – måske 200 højdemeter på ganske kort tid. Det er utroligt, at så store dyr kan løbe så hurtigt og adræt. Deres topfart er omkring 40 km i timen!
Hanner vejer op til 400 kg og kendes bl.a. på den tykke pandebrask, hvorfra hornene udgår. Parringstiden er i august til oktober, hvor de stærkeste tyre samler en flok af hunner. I brunsten udkæmper tyrene heftige kampe ved med 40 km/t at buldre deres tykke pandebrask mod hinanden med et øredøvende brag. Koen føder en enkelt kalv sidst på vinteren (marts-maj), der følger moderen og flokken i 1½ år.
Det er ikke kun moskus men også mange fugle, der nyder godt af områdets rige vegetation. Jeg ser en del vadefugle som sandløber, almindelig ryle og stor præstekrave. Helt vildt underholdende ser jeg en stor præstekrave lave “brækket-vinge-tricket”, hvor den løber forfjamsket rundt med hvad der skal ligne en brækket vinge for at bortlede fjender – i dette tilfælde altså mig – fra dens rede. Jeg ser også kjover – både lille kjove og almindelig kjove. Ja, det er lige før turen udvikler sig til enhver ornitologs største drøm, da jeg på nært hold kan studere en rypefamilie med mor og 5-6 kyllinger, der bevæger sig rundt i krattet ved en lille elvbred.
Den arktiske flora er også rigt repræsenteret skiftende mellem krat og dværgbuskhede, græsland, mose og deciderede blomsterenge, særligt på de sydvendte fjeldsider. Jeg skal ikke trætte dig med de mange arktiske plantearter, jeg fandt undervejs, men blot nævne et par eksempler. F.eks. den smukt gule arktisk guldblomme, sne-ensian, blåklokke, guld-potentil, fjeld-kalkkarse, vibefedt, Vahls pragtstjerne etc.
Efterhånden har jeg gået 12-13 km og er nået nær Gåseelvens udspring – den er i hvert fald blevet noget smal, og nu kan jeg let krydse den tørskoet ved at hoppe fra sten til sten. Jeg beslutter mig for at gå til toppen af det nærmeste fjeld, hvorfra jeg tænker, at jeg har en god udsigt ud over “Heden” mod vest.
Jeg når op på fjeldet, som ifølge mit ur er 450 meter højt. Der er vitterlig en flot udsigt, og selve “bjerget” består af de vildeste sandstensformationer, som er virkelig smukke. Sandsten er en bjergart, som består af aflejrede sandkorn, der for millioner af år siden er blevet kittet sammen til en fast bjergart.
I virkeligheden er jeg kun nået en brøkdel ind i dette enorme Jameson Land, men jeg skal jo også tilbage til teltet. Så efter en stund vender jeg næsen hjemad mod teltet, som jeg når lige inden midnat. Her venter en dejlig kold cola og mad på trangia (kogesæt på gas).
Sidste morgen på denne fantastiske, lille vandretur i Jameson Land. Da jeg stikker hovedet ud af teltet, ser jeg en moskus stå og gnaske bare et par hundrede meter fra mig. Selvom det er en stor tyr, ser den ganske fredelig ud, og jeg kan i ro og mag gøre morgenmaden klar, der består af min sidste müesli og insta-kaffe. Jeg får pakket teltet ned og begiver mig afsted tilbage mod flyvepladsen Nerlerit Inaat. Jeg kender jo vejen. Det er skønt, og selvom jeg er lidt træt i benene fra i går og har et par generende vabler, så er det bare fedt at vandre i denne her særlige arktiske natur. Jeg hilser på de samme moskusokser (tror jeg nok), som jeg mødte på udvejen, og så når jeg tilbage til flyvepladsen. Terrænet er rimelig fladt og tilgængeligt. Det er dog stedvist kuperet, og der er krat undervejs, der kan være lidt opslidende at vandre igennem. Mindre elve kan let krydses. Der er ingen trådte stier eller markeringer. Man bør ikke tage turen alene, medmindre man har meget erfaring med vandring i ødemark. Det anbefales, at man vandrer i grupper af 2-6 personer og meget gerne med en erfaren guide.
Distance tur/retur: 50 km
Varighed: 3 dage
Højeste punkt: 450 m
Laveste punkt: 10 m
Sværhedsgrad: Moderat
.
På vandring i øde terræn som Jameson Land bør man som minimum medbringe:
Fra Akureyri i Island er der 1-2 ugentlige flyvninger med Norlandair til flyvepladsen i Nerlerit Inaat, der er startsted for vandreture i Jameson Land. Herfra kan man også flyve videre med Air Greenland i helikopter 40 km til Ittoqqortoormiit.
Flyvepladsen i Nerlerit Inaat består af en 1000 m lang grusbane og blev anlagt i 1985 af et amerikansk firma, der forgæves søgte efter olie i området. Der er ingen butik, men det er muligt at overnatte og spise på flyvepladsen.
I Ittoqqortoormiit (350 indbyggere) er der en Pilersuisoq-butik med alt det nødvendige. Nanu Travel, der har kontor lige overfor kirken, arrangerer bådture og udlejer rifler, telte og diverse hiking-udstyr.
Artikel af Bo Normander
Ansatte i Grønlands forsyningsselskab, Nukissiorfiit, arbejder hver dag for, at indbyggere i hele landet har adgang til livsnødvendig energi, vand og varme. Bliver vand leveret manuelt til husene i nogle dele af Grønland? Smelter man isen for at skaffe drikkevand? Læs svarene i denne artikel!
Artiklen fortsætter længere nede…
Niels Heilmann hopper med en hurtig bevægelse ud af den store lastbil, og hilser på de to fodgængere, der passerer hans vej. Han smækker lastbil-døren bag sig og bevæger sig om på bagsiden af lastbilen, hvor han ruller vandledningen ud, åbner vandpumpen og begynder at fylde vandtanken op.
Niels Heilmann er chauffør for Nukissiorfiits vandværksafdeling, hvor han leverer vand til de huse og institutioner i Ilulissat, der ikke er tilsluttet byens hovedvandledning. De husstande, der ikke er tilkoblet hovedledningen i Grønlands tredjestørste by, er derfor afhængige af Niels og hans kollegaer til at sikre, at de har vand i husstanden: “Vandet står ikke stille. Det er lige meget, hvem der laver arbejdet. Det skal bare leveres,” forklarer han. Niels Heilmann startede som lærling hos Nukissiorfiit i 1998, og blev i 2008 en del af deres vandværksafdeling. I dag er han formand for de chauffører, der kører vandkørsel i byen. Fordi han kører rundt mange timer hver dag og leverer vand til indbyggerne i Ilulissat, er han blevet et velkendt ansigt blandt byens indbyggere, der ofte kvitterer med et smil eller en hilsen, når de møder ham på deres vej.
Kunne du tænke dig at besøge den by, hvor Niels er?
Som Grønlands forsyningsselskab har Nukissiorfiit ansvaret for at producere og levere el, vand og varme til 17 byer og 53 bygder i Grønland – byer og bygder som er spredt ud over store geografiske afstande og ofte er isolerede fra omverden.
De store afstande skaber nogle særlige udfordringer, når det kommer til at sikre el, vand og varme til størstedelen af Grønlands godt 56.000 indbyggere. B.la. har stort set alle byer og bygder i Grønland deres eget lukkede forsyningssystem, da det pga. den begrænsede infrastruktur ikke er muligt at have el-net, der løber fra den ene by til den anden.
Én af de byer Nukissiorfiit leverer el, vand og varme til er Uummannaq i Nordgrønland. Her arbejder Zontikko Tobiassen. Hun er formand for byens vandværk. Hendes arbejde er at sikre, at alle beboerne og institutioner i Uummannaq har rent vand hver dag. Derfor foretager hun ofte prøver af vandet: “Vores arbejde er det vigtigste for byen. Også mht. fabrikken, sundhedsvæsenet og de mennesker, vi arbejder for,” fortæller hun. Zontikko Tobiassen er født og har tilbragt det meste af sit liv i Uummannaq.
Kunne du tænke dig at besøge byen, hvor Zontikko ligger?
De arbejdsgange Nukissiorfiit benytter for at sikre forsyning rundt omkring i Grønland kan variere fra by til by afhængigt af de ressourcer, der er i området. Når det kommer til at sikre vandforsyning, skiller Grønlands nordligste by, Qaanaaq, sig ud. I vinterhalvåret producerer Nukissiorfiit, som det eneste sted i landet, nemlig drikkevand ved at hente og smelte gletscheris.
Processen foregår ved, at gletcherisen brækkes fri, inden den læsses ombord på en lastbil, der transporterer isen ind til Nukissiorfiits anlæg i Qaanaaq. I dag brækkes gletcherisen fri med en gravko, en øvelse der før i tiden blev gjort med håndkraft.
For de 619 indbyggere i Grønlands nordligste by, er denne metode med til at sikre, at de har vand i hanen hele året rundt: “Jeg er glad for, at vi kan forsyne beboerne med vand, som de kan bruge hver dag uden at arbejde hårdt for det. Når man sammenligner med, hvordan det var i fortiden, er vandforsyningen blevet meget let til hverdag”, fortæller Niels Qujaukitsoq, der har arbejdet 41 år hos Nukissiorfiit og i dag er formand for vandværket i Qaanaaq. Smeltningen af is til drikkevand er meget energikrævende og udfordret af, at sæsonen, for hvornår Nukissiorfiit kan hente is, forkortes år for år på grund af kortere vintre. Derfor er Nukissiorfiit ved at opføre en ny vintervandtank i Qaanaaq, som skal sikre, at det ikke længere er nødvendigt at hente og smelte is. Vintervandtanken forventes at stå klar i 2022.
Vil du gerne vide mere om Qaanaaq, hvor Niels Qujaukitsoq arbejder?
Grønlands storslåede natur giver Nukissiorfiit nogle unikke muligheder for at producere vedvarende energi til deres kunder. I 2020 var 71 procent af den energi Nukissiorfiit producerede til de 17 byer og 53 bygder de servicerer grøn energi fra b.la. solceller, vindkraft og vandkraft. Nukissiorfiits ambition er, at 100 procent af deres energi skal være grøn i år 2030.
Nukissiorfiits fokus på grøn energi ses og mærkes rundt omkring i Grønland. I Ilulissat er 95 procent af byens energi grøn, hvor særligt byens vandkraftværk er med til at producere grøn energi. Nukissiorfiit har i alt fem vandkraftværker rundt omkring i Grønland.
Også i Uummannaq produceres der grøn energi. Da byen i gennemsnit har hele 2000 solskinstimer om året, opsatte Nukissiorfiit i 2020 solceller på taget af byens idrætshal. Solcellerne i Uummannaq er det nordligste punkt, hvor Nukissiorfiit har placeret solceller. Solcellerne på idrætshallen bruges til at indsamle erfaring og viden om, hvordan solceller fungerer nord for polarcirklen.
Frederik Pjettursson, der har arbejdet for Nukissiorfiit i 29 år var gennem sit daglige arbejde som montør med til at opsætte solcellerne tilbage i 2020. I dag er han med til at sikre, at solcellerne og byens øvrige energi-, vand- og varmekilder fungerer, så Uummannaqs 1428 indbyggere har vand i hanen og varme i husene: “Mit og vores arbejde betyder selvfølgelig meget for byen. I Nukissiorfiit er vi stolte af alle de ting, vi laver,” lyder det fra Frederik Pjettursson.
Artikel af Kristina Pihl
Grønlandshvalen kan ikke kun prale af at optræde i Borgens sæson 4, den er også den mest polstrede bardehval i verden og har været tæt på udryddelse. Grundet fraværende kommerciel hvalfangst og de gunstige Grønlandske livsbetingelser, har Grønlandshvalen kæmpet sig tilbage til en levedygtig bestand. På mange måder en sand hval-fighter.
Riget, Magten og Æren
Hvis du har set åbningsscenen i Borgen; Riget, Magten og Æren, så lagde du bestemt mærke til hvalen, en Grønlandshval, hvor flænsningen af denne er påbegyndt i scenen. Hvalfangst er en ældgammel tradition i Grønland, en forankret del af den lokale fangerkultur. Ved landingen af en hval opstår der et fællesskab, et samlingspunkt for fangere og borgere i bygderne, det viser scenen i Borgen også. Hvalkød har altid været en central fødekilde for Inuit i Grønland, uden at det nogensinde har været den lokale jagt der har presset bestanden. I Grønland må lokale fangere siden 2008 jage to individer om året, men der er faktisk ikke den store tradition for at spise Grønlandshvaler hvorfor den årlige kvote tit bliver overført til året efter. Grønlandshvalen smager ikke lige så godt som de andre hvaler, fx. vågehval, finhval eller pukkelhval, der oftere ses i den lokale madkultur, men de er eminente som hundefoder til slædehundene.
Hvorfor jages der hvaler i Grønland - er de spiselige?
Inuitkulturerne i Grønland har siden de første indvandringer ved Thule, for mellem 4-5000 år siden, været afhængige af naturens ressourcer i form af fisk, fugle, land- og havpattedyr. Historisk har havpattedyr derfor spillet en central ernæringsmæssigsrolle, for en befolkning i et land med meget begrænsede muligheder for landbrug.
Bruges der hvalprodukter idag?
Mængden af landbrugsjord er ikke blevet større i Grønland og de fleste fødevarer importeres stadig via skib, derfor er lokale fødevarekilder, som hvalkød, stadig en central og yndet del af madkulturen i Grønland.
Produkter lavet af hval?
Inuitkulturerne formåede gennem generationer at skabe og raffinere unikke produkter i materialer bla. fra deres fangstdyr, som kajak, ulo (kvindekniv), umiaq (konebåd), fedtstenslampe, harpun og fuglespyd samt skindtøj af høj kvalitet. Her indgik produkter fra hvalerne som de stærke knogler, de lange kæbeben, barderne og spækket blev brændt i fedtstenslamperne som lys. og varmekilde i teltet eller tørvehytten.
Går man stadig på jagt i Grønland?
Den dag i dag, fanger mange børn stadig deres første rype eller sæl, selvom de kun er i den tidlige skolealder. Den første fangst er en stor begivenhed, der fejres på lige fod med fødselsdage, hvor naboer og familie inviteres til kaffemik (den traditionsrige sammenkomst i et grønlandsk hjem). Jagten på de større hvaler, fx pukkelhval, vågehval og finhval, er for erhvervsfangere der har licens og kan sælge kødet efterfølgende, alle tre hvaler er stadig en yndet spise i Grønland.
Påvirkes hvalfangsten af klimaforandringer?
Isfiskeriet i Nordgrønland rammes af klimaændringerne, der allerede har medført kortere perioder med is, meget tyndere is eller slet ingen is om vinteren, og mere ustabilt vejr. Det udfordrer fangernes færden på isen, isfiskeriet, sælfangsten og det at fange de store hvaler.
Grønlandshvalen er den eneste bardehval, der overvintrer i Grønland, og det kræver sin hval. Den er ikke så lang, men polstret, ja faktisk har den verdens tykkeste spæklag på op til 50-60 cm. Ret imponerende, der skal en del krebsdyr igennem barde-maskinen for at danne et så tykt lag spæk, op mod 3-4 tons krebsdyr om dagen. Og det tykke spæklag er uundværligt, da det sikrer, at hvalen kan holde varmen året rundt i det iskolde Grønlandske hav.
Grønlandshvalens særlige tætte opbygning, med det utroligt store og solide hoved, er nyttigt for en der lever sit liv i et område med havis. Efter maksimalt en time under vandet, kan den med skallen slå sig igennem op til 1 meter tyk havis. Og ikke nok med, at den er stærk, så kan den blive langt over 100 år gammel, rekorden er faktisk anslået til 211 år, hvilket gør den til verdens ældste pattedyr.
Det var netop det tykke spæklag, der var tæt på at drive Grønlandshvalen mod udryddelse. I 1800- og begyndelsen af 1900-tallet, var den, den mest eftertragtede hval for kommercielle hvalfangere i Grønlands farvande. Det tykke lag spæk, som sikrede et højt udbytte pr. individ, blev presset og kogt. Og den såkaldte tranolie blev herefter skibet ud fra Grønland og brugt som lampeolie i gadelamper. Dermed sikrede Grønlandshvalen belysning i Europas gader i et par hundrede år, men tilnærmelsesvis på bekostning af den Grønlandske bestand. I 1938 blev den fredet, som det første store dyr i verden, og siden 1990’erne har man kunnet registrere en tilvækst i den Grønlandske bestand. I Vestgrønland findes den fra Sisimiut og nordover til Nordvandet ved Qaanaaq. Især i Diskobugten samles mange hvaler til ædegilde, da der i området omkring UNESCO verdensarvsområdet Ilulissat Isfjord, er et gunstigt fødegrundlag. Det er den store mængde af isskosser og isbjerge i Diskobugten, fra verdens hurtigste gletscher, Sermeq Kujalleq (Ilulissat Isbræ), som frigiver en masse næringsstoffer til havvandet, og sikrer den høje opblomstring af dyreplankton. I Østgrønland findes der også en mindre population af Grønlandshvaler.
Grundet Grønlandshvalens voksende bestand, er der nu fastsat en årlig kvote på 2 individer i Grønland, der må jages i periode 1. marts til 31 december. Denne kvote må udelukkende udnyttes af Grønlandske fangere, og er primært for godkendte fartøjer hjemmehørende i Diskobugten. I over 20 år har fangerne i Diskobugten desuden brugt deres store kendskab til havet og til de stærke dyr, og hjulpet videnskaben med at mærke Grønlandshvaler, i det såkaldte Forsker-Fanger samarbejde, for at følge hvalens udbredelse og levevis. Den nuværende jagt på Grønlandshvalen, er derfor ikke stor-kommerciel, men kulturel, det er traditionel hvalfangst.
Læs mere om kvoter på hvalfangst i Grønland her
Artikel af Hlif Ivy Linnetved
Arnarulunnguaq er et navn, de færreste sikkert kender (endsige kan udtale!) Men i Grønland er hun en kendt skikkelse, selv om hun kun blev 37 år gammel – og hendes store bedrift skete for lidt over hundrede år siden. Som den eneste kvindelig polarforsker deltog hun i den berømte 5. Thule-ekspedition i perioden fra 1921 og 1924, ledet af den legendariske ekspeditionsleder Knud Rasmussen. En lang og fysisk krævende ekspedition på 18.000 kilometer, der strakte sig over arktiske områder som bl.a. Grønland, Nordcanada og Alaska.
En nærmest umenneskelig bedrift, som hun også blev belønnet for. Blandt andet blev hun hædret med en Fortjenstmedalje i sølv af Kong Christian den tiende – og selv den daværende amerikanske præsident Calvin Coolidge ønskede at hilse på hende.
Men hvem var denne arktiske globetrotter Arnarulunnguaq, der deltog i den stærkt mandsdominerede Thule-ekspedition, ja, ved et uheld?
Polarforsker Arnarulunnguaqs liv begyndte brutalt. Allerede da hun var syv år, mistede hun sin far. Det var en katastrofe for familien, da det var gængs praksis, at manden i familien var familiens forsørger. Og da der ikke var mulighed for at hente hjælp, skulle moderen selv forsørge sig selv og sine fire børn. Her var der ikke anden udvej end, at et af børnene skulle ofres. Og da Arnarulunnnguaq var den yngste og samtidig pige, betød det, at hun måtte ofres først.
Ifølge den Polarforsker Knud Rasmussen skulle hun – ifølge traditionen – for at vise sin forståelse af situationen selv lægge rebet om halsen. I den stærkt tragiske situation braste hendes bror, Ajako, i gråd, og det endte med, at moderen ikke kunne gennemføre det. Arnarulunnguaq så optrinnet som en genfødsel, som gav hende en særlig indstilling til livet:
”Hun siger nemlig selv, at den taknemmelighed, hun først mange år efter kom til at føle, og det liv, hun ligesom havde fået i gave, har gjort hende stille over for mennesker”.
Dødsfaldene i familien stoppede ikke her, og igen fik Arnarulunnguaq en skelsættende hovedrolle, dog noget mere positiv end første gang. Hendes bror, Ajako, var nemlig udset til at skulle deltage i den femte Thule-ekspedition, men af ukendte årsager døde han. Som erstatning blev Arnarulunnguaq udvalgt i stedet for sammen med hendes mand, fangeren Iggiannguaq – men han døde lige inden ekspeditionens afgang i Nuuk. Hun valgte alligevel at fortsætte med at være deltager på ekspeditionen sammen med en blanding af grønlændere og danskere. Udover ekspeditionsleder Knud Rasmussen var også en anden kendt ekspeditionsrejsende med – nemlig Peter Freuchen. Deltagerne fra Avanersuaq (Qaanaaq-distriktet) deltog på ekspeditionsrejsen som jægere, hundekuske, syerske og kokke. Den 6. september 1921 skrev Knud Rasmussen: ”…Iggiannguaqs Enke har naturligvis taget sig sin Mands Død meget nær. Jeg har stillet hendes Valget frit, saa at hun kan vende tilbage til Thule… Hun har i Dag anmodet mig om at faa lov til at forsætte, da hun vil anse det for uudholdeligt at leve mellem fremmede Mennesker her i Sydgrønland på ubestemt tid… jeg er meget glad for, at hun fortsætter…hun er…den dygtigste af de kvinder, vi har med.”
Den 7. september 1921 begyndte ekspeditionen, og mere end 18.000 kilometer skulle tilbagelægges, inden de var i mål.
Fra ekspeditionens begyndelse var der over ti deltagere, men ved ekspeditionens slutning var det kun Knud Rasmussen, Arnarulunngaq og hendes fætter Qaavigarsuaq, der var med hele vejen.
Knud Rasmussen skriver i “Den Store Slæderejse”, at Arnarulunnguaq og Qaavigarsuaq er de eneste Inuit, der har besøgt samtlige Inuit i Arktis.
Den verdensberømte ekspeditionsleder var bevidst om, at en af årsagerne til, at den ekstremt krævende slæderejse i det hele taget kunne gennemføres, skyldtes aktiv deltagelse fra Arnarulunnguaqs side. Det beretter han om efter ekspeditionsrejsen til damebladet ”Tidens kvinder”, hvor han sætter ord på den umenneskelige store indsats, hun stod for.
I damebladet beskriver Knud Rasmussen hende som en person, der udviste stor dygtighed og omhu med at holde deres skindtøj i orden; men om aftenen efter en streng dagsrejse med slæderne, som hun måtte være med til at trække på lige fod med mændene, skulle hun efterfølgende tilberede maden, tørre og reparere deres skindtøj, som var livsnødvendigt i temperaturer på omkring 50 kuldegrader og kraftig vind.
Derudover fokuserede Knud Rasmussen også på hendes usædvanlige iagttagelsesevne, der gjorde hende nyttig ved botaniske indsamlinger, konservering af zoologiske genstande samt ved arkæologiske udgravninger. Samlet set var Arnarulunnguaq nok den deltager på ekspeditionsrejsen, som må formodes at have haft flest roller under ekspeditionen.
Mød Regine Kristiansen, datter af Qaavigarsuak. Regine er 82 år, bor i Qaanaaq og er det sidste overlevende barn af Qaavigarsuak. I dette interview forklarer hun sin fars rolle i ekspeditionen, grunden til, at Knud Rasmussen valgte ham, ligesom hun deler nogle af sin fars bedste minder fra ekspeditionen.
Ordsproget ”bag enhver stor mand, står der en kvinde” passer som en lille kvindefod i en kamik, når man tager i betragtning den store indsats, som Arnarulunnguaq har ydet i forbindelse med verdens længste slæderejse – og hvor Knud Rasmussen fik størstedelen af hæderen fra offentligheden.
Arnarulunnguaq betyder ”det lille kvindemenneske”, men hun var, i overført betydning, ”en stor kvinde” – og et forbillede for mange kvinder sidenhen for hendes evne til i mere end en forstand at gå nye veje.
I kulturens verden er hun også blevet hyldet. Her er et uddrag af Aqqaluk Lynges digt ”Det lille kvindemenneske”:
”Overalt hvor du har været
huskes du og Miteq.
Overalt hvor du har været
Arnarulunnguaq
Huskes dit humør og lyse sind.
Ingen har lavet en tavle
En statue eller en bog
men din ånd og din styrke
er overalt som et bånd
for vort folk.
Uden dig var verden kun halv
og rejsen ufuldent…”
Podcast
https://natmus.dk/vorestid/podcast-den-yderste-graense/ (S5E4)
https://podimo.com/dk/shows/9dbf0a74-3661-4b91-8c33-75190a0283f6/171cd8a6-5391-4657-b901-8b00776075f4 (on Podimo – private podcast platform)
Artiklen af Martin Christiansen
Den 21. december er vintersolhverv i Grønland – årets korteste dag.
Ofte forestiller folk sig, at der er komplet mørke over hele landet, men faktisk afhænger det af præcis, hvor du befinder dig. Du kan opleve 24 timers komplet mørke, eller du kan nyde op mod fire timers dagslys. Det hele afhænger af, hvor langt mod nord, du er, idet polarcirklen definerer den breddegrad, hvor solen ikke står op over horisonten.
Grønlænderne har en lang historie med at fejre denne særlige dag. De ved, at det er vinterens vendepunkt, og at dagene herefter bliver længere og lysere over de kommende måneder. De fejrer også det modsatte – nemlig sommersolhverv den 21. juni. Det er en anden vigtig dag for inuitterne, og den fejres nu som Grønlands Nationaldag.
Vi inviterer dig til at udforske lyset i mørket med elleve fantastiske fotografer fra Syd-, Øst-, Vest- og Nordgrønland. Deres billeder er alle taget indenfor et par dage omkring vintersolhverv, da lyset var på sit højeste, og viser hvordan der ser ud på forskellige steder på den enorme ø, der er Grønland, på årets allermørkeste dage.
Udforsk lyset i mørket.
Fotos af Dan Normann
Fotos af Karl Bidstrup
Fotos af Paul Wille
Fotos af Lisa Germany
Nuka Alice, en grønlandsk trommedanserinde, fortæller om Inuit-ferien, og hvorfor det var ligetil for grønlænderne at begynde at fejre jul.
Fotos af Inutsiaq Kreutzmann
Fotos af Aningaaq Rosing Carlsen
Fotos af Marco Jørgensen
Fotos af Henrik Kleist
Fotos af Axel G. Hansen
Fotos af Nukappi Boassen Wille
Fotos af Ken Madsen
Glædelig december! Vi fejrer søndage i advent.
Grønland er kendt for sine lange og mørke polarnætter om vinteren. Nætterne er dog ikke altid mørke. Når vi begynder at få sne, bliver Grønland til et hvidt land. På den første søndag i advent, lyser de orange julestjerner op i hvert et vindue, mens det grønne nordlys danser på himlen. Her begynder en af de hyggeligste tider på året i Grønland.
Indtil jul, inviterer Ane Marie – en grønlandsk skuespiller og mor til et barn – os ind i sit hjem og deler sine egne julehistorier. Hun vil vente på dig hver søndag i advent.
Mød AneMarie og unbox en lille overraskelse!
En varm julehistorie er her.
Endnu en hyggelig historie er her.
AneMarie venter på os i køkkenet!
En masse søde ting venter på dig!
Ansvarsfraskrivelse
Det er naturligvis ikke feta ost, men et isbjerg der ligner den type af ost, du bruger i dine græske salater!
Verdens største fetaost isbjerg har været på en rejse rundt om Grønlands kyst! Det løsrivede sig fra selve ishylden i Østgrønland, og på grund af havstrømmene, tog det – hvad mange måske synes er en mærkelig rute ned – til venstre og op ad, når man ser på kortet! Syd fra Østgrønland, derefter vest omkring Sydgrønland og op mod nord i Vestgrønland.
Hvert isbjerg begiver sig ud på en imponerende rejse. Når det først bryder ud i havet, bliver dets rute drevet af magtfulde kræfter som Golfstrømmen og Atlanterhavs transportsystemet. Faktisk er det dette system, også en hjælpende hånd for vores klima, eftersom det spreder varme og kulde rundt om planeten. Forskere er bange for, at Golfstrømmen aftager og stopper helt op, hvilket egentlig er et afgørende vendepunkt for klimaforandringer. Hvor forventer vi, at verdens største fetaost flytter herfra? Isbjerge bryder til sidst op, men store som dette, flyder de sydpå igen mod Newfoundland Labrador og Iceberg Alley. Nogle kan endda ende i de nordatlantiske sejlruter. Sådan en rejse kan tage over tre år at gennemføre. Så hvis du er heldig, kan du måske se Grønlands flydende fetaost på rejsen dertil.
Morgen
En række beboere i Innaarsuit er blevet evakueret fra farezonen og flyttet til forsamlingshuset, daginstitutionen og skolen i bygden, fortæller vagtchef Lina Davidsen.
Folk i Innaarsuit kan kigge direkte på det store isfjeld, der er grundstødt tæt på bygden. Det har et hul og mange revner, hvorfor beboerne kan frygte, at isfjeldet vil kælve og udløse en flodbølge.
Avannata Kommunes beredskabstjeneste, de grønlandske myndigheder og politiet holder nøje øje med situationen. Nødberedskabet i de nærliggende bygder er informeret om, at de skal stå klar, hvis der opstår en kritisk situation i Innaarsuit.
SAR-helikopteren rykkede fra Kangerlussuaq til Ilulissat for at være tættere på Innaarsuit.
Heldigvis har isfjeldet ikke rykket sig i løbet af natten.
Middag
Vind og højvande hjalp isfjeldet med at drive længere væk fra bygden. Politiets talsperson Karl Sværd udtalte, at inspektionsskibet Knud Rasmussen er på vej til området. Fra Jakob Rousøe, der er chef for operationsenheden i Arktisk Kommando, lyder det, at enheden er klar, hvis det værste skulle ske.
Der opstod et glimt af håb lørdag, da isbjerget syntes at have bevæget sig en smule over natten. Det blev rapporteret, at isbjerget havde rykket sig 500-600 meter længere nordpå.
”Heldigvis har isbjerget rykket sig længere nordpå i løbet af weekenden,” sagde Jakob Rousøe, der er chef for operationsenheden i Arktisk Kommando. ”Kraftig vind fra syd og en nordgående strøm har skubbet isbjerget mod nord.”
Håbet var dog kortvarigt. Om søndagen fortalte det lokale politis vagtchef, Aqqaluk Petersen, til Sermitsiaq: ”Jeg har talt med kommunefogeden til formiddag. Han oplyser, at det var tåget i Innaarsuit søndag morgen og ingen sigtbarhed. Men nu er tågen væk, og isbjerget har ikke rykket sig siden natten til lørdag.”
Derfor venter evakuerede borgere stadig på at kunne komme tilbage til deres hjem. Men Susanne K. Eliassen fortæller, at indbyggerne ikke er alt for påvirkede af situationen. ”Vi føler os trygge. Det kan man roligt sige,” sagde hun til Sermitsiaq søndag eftermiddag.
Mandag morgen syntes der stadig ikke at være nogen chance for, at de evakuerede beboere i Innaarsuit kunne vende tilbage til deres hjem. ”Isfjeldet har ikke rykket sig særligt meget,” sagde politikommissær Gideon Quist.
Efter en risikovurdering senere på dagen, som evaluerede de mulige bølger, der vil skabes ved isfjeldets kælvning, besluttede det grønlandske politi at reducere farezonen. Det betød, at nogle beboere kunne vende tilbage til deres hjem. Supermarkedet, kraftværket og fiskefabrikken er fortsat lukkede.
”Vi havde godt travlt på fabrikken med omkring 25 medarbejdere, der arbejdede i toholdsskift, men heldigvis er vores fisk frosset ned,” sagde fabrikschefen i Innaarsuit, Hans Peter Kristensen.
Den seneste erklæring fra nyhedsmediet Sermitsiaq var: ”Onsdag besluttede politiet, efter at have rådført sig med det lokale beredskab, at farezonen ved kystområdet ved Innaarsuit vil blive ophævet fra onsdag klokken 13.”
”Isbjergets nuværende position er 500-600 meter nord for Innaarsuit. Det betyder, at Innaarsuit er beskyttet fra isbjerget af en klippevæg mod nord.”
På de blot få dage, siden isfjeldet kom til, er man begyndt at se de store konsekvenser for lokalsamfundet Innaarsuit. Bygdens eneste supermarked ligger i farezonen og er derfor blevet lukket. Som et resultat heraf, vil der sandsynligvis snart være behov for at sende ekstra forsyninger til bygden til de indbyggere, der stadig bor der. De grønlandske bygder er meget isolerede, eftersom byer og landsbyer ikke er forbundet af veje, så de små bygder kun kan nås ad vandvejen. Det gør det ekstra udfordrende at reagere i nødsituationer her.
Susanne K. Eliassen fortæller, at fiskerne i særlig grad er påvirket af tilstedeværelsen af isbjerget. ”Fiskerne må ikke tage ud at fiske, da de ikke kan indhandle, på grund af isbjerget udgør en fare hvis den kælver,” siger hun.
Avannaata Kommune: Lokalpolitistation – Upernavik: Bygdebestyrelsesmedlem– Susanne K. Eliassen: Arktisk Kommando – pressekontor: Grønlands landsdækkende public service radio- og tv-station – KNR: Grønlands kortlægningsmyndighed – Asiaq: KNI – handels- og servicevirksomhed, der servicerer bygder i Grønland: Tlf.: (+299) 86 23 15INTERVIEWKONTAKTER
Tlf.: (+299) 70 18 00 | Email: avannaata@avannaata.gl
Email: grl-upernavik@politi.dk
Email: anso1996@greennet.gl
Tlf.: (+299) 36 40 98 | Email: vfk-ktp-a-pao@mil.dk
Email: news@knr.gl
Email: asiaq@asiaq.gl
RELATEREDE ARTIKLER
På grænsen til den UNESCO-beskyttede Ilulissat Isfjord ligger Kangiata Illorsua – Ilulissat Isfjordscenter. Isfjordscentret er et besøgs- og formidlingscenter, der gennem udstillingen Fortællingen om is gør besøgende klogere på historien om is, kulturen på og omkring isfjorden og klimaforandringer. Isfjordscentrets udstilling er baseret på den nyeste forskning.
Isfjordscentrets udstilling er bygget op omkring tre temaer: Isens Livscyklus, Det rige liv ved Isfjorden og Klimaforandringer. Udstillingen begynder ved Isfjordscentret biograf, hvor der vises en kort film om isens tilblivelse. Filmen kører hvert 10. minut.
I Isfjordscentrets café kan du få udleveret en audio-guide. Audio-guiden indeholder interviews med lokale Ilulissat-borgere, der fortæller om deres dagligdag, og hvordan de oplever klimaforandringerne. Guiden kan afspilles, mens du bevæger dig rundt mellem udstillingens prismer med animationer og illustrationer af sne, is, isbjerge og meget andet.
Har du undervejs i udstillingen brug for et lille hvil, kan du benytte udstillingens bænke, der er placeret rundt omkring i bygningen. Herfra kan du nyde udsigten og den historiske atmosfære, der kendetegner det smukke UNESCO-område. Isfjordscentret har også virtual reality-briller til rådighed, som kan benyttes, mens du sidder på bænkene. Brillerne tager dig med på en virtuel rejse til den grønlandske forskningsstation EGRIP.
Isfjordscentret har også sit eget “Explorer room”. Rummet er en samtidskunst-installation med direkte transmitterede lyde fra isen rundt omkring forskningsstationerne i Grønland. Den transmitterede lyd vil opleves som en smuk symfoni, så du kan roligt lukke øjnene og drømme dig ud på isen.
Besøger du Isfjordscentret, bliver du uden tvivl betaget af den smukke UNESCO-beskyttede Kangia Isfjord, der ligger kun et stenkast fra centret. Ønsker du at få et endnu bedre glimt af de smukke omgivelser, kan du gå op på Isfjordscentrets tag, som er åbent for besøgende døgnet rundt i sommermånederne. Fra bygningens top er der udsigt over isfjorden og hele Ilulissat.
I hver ende af bygningen finder du et åbent terrasseområde, hvor du kan sidde og nyde udsigten eller reflektere over de indtryk, udstillingen har efterladt dig med.
Isfjordscentrets leder, Elisabeth Momme, håber, at udstillingen giver lejlighed til refleksion og diskussion:
“Vi håber at dem, der besøger Isfjordscentret og Isfjorden vil tage herfra med en bevidsthed om, at mennesket ikke kan sætte sig selv over naturen. At naturen og mennesket er ét, at vi skal passe på naturen, og den kun er til låns,” forklarer Elisabeth Momme.
Artiklen fortsætter længere nede…
Isfjordscentret har plads til 150 gæster ad gangen, derfor anbefales det, at du køber din billet på forhånd, så du er sikret adgang. Billetterne kan købes på Isfjordscentret hjemmeside. I sommersæsonen er din billet gyldig i 1,5 time. Har du ikke købt en billet på forhånd, kan de købes i Isfjordscentrets café. Caféen tager ikke imod kontant betaling kun betalingskort eller MobilPay. Læs mere her
Besøgende kan få stillet sulten i Isfjordscentrets café, hvor der sælges lette måltider som eksempelvis håndmadder eller et stykke kage. Det vil også være muligt at købe en kop kaffe, the eller andre varme og kolde drikke.
Bemærk, at du ved indgangen bliver bedt om at tage skoene af. Konceptet bygger på en gammel grønlandsk tradition, men styrker også udstillingens sanselige indtryk.
Artikel af Kristina Pihl
Ca. 80 % af Grønland er dækket af is, størstedelen udgør Grønlands indlandsis, den enorme iskappe, der strækker sig fra øens midte til kystlinjen. Isen midt på øen kan være op til 3.200 meter tyk, og i udkanten kan isen tage form af betagende smeltevandsudløb og gletsjere. Tårnhøje isklipper skabes der, hvor gletsjerne når ud i fjordvandet, og isbjergene på dramatisk vis kælver og opløses. Nogle gletsjere stopper på land, hvilket skaber store vandløb, der dræner det udstrømmende smeltevand gennem fejende dale. Klimaforandringerne har konsekvenser, i de senere år har man nemlig observeret drastiske ændringer i takt med vores stadigt varmere klima – herunder ændringer i de af Grønlands gletsjere, der flyder ud i havet. Lad os se nærmere på disse gletsjere, hvad der gør dem til noget særligt, og hvordan de forandrer sig på grund af den globale opvarmning i Grønland.
KNS (Kangiata Nunaata Sermia) er den største ’lokale’ gletsjer tæt på hovedstaden Nuuk med sin placering i bunden af Nuup Kangerlua, også kendt som Nuuk fjord. KNS dræner ca. 2 % af den grønlandske indlandsis og har den største udstrømning i det sydvestlige Grønland. Gletsjeren har form som en kæmpe isklippe, der, hvor den når fjordvandet, og den dækker ca. 4,5 kilometer fra den ene side af fjorden til den anden.
I forhold til andre grønlandske gletsjere, så ved man meget om Kangiata Nunaata Sermia og hvordan, den har ændret sig over tid. Den er en af Grønlands hurtigst forsvindende, idet den har trukket sig 22,6 km tilbage i løbet af de seneste tre århundreder. Indtil 1940’erne hang KNS og den nabogletsjer, Akullersuup Sermia, sammen og flød ind i hinanden. Senere har gletsjerfronten (også kaldet dens terminal) trukket sig to kilometer tilbage siden 1994. Det er dokumenteret på satellitfotos (se billede), og udviklingen tilskrives primært den globale opvarmning konsekvenser i form af skiftende klimaforhold og exceptionelt varme perioder.
Med et rygte som værende den hurtigt bevægende gletsjer i Grønland er Sermeq Kujalleq (også kendt som Jakobshavn Isbræ eller Ilulissat Gletsjer) et kæmpe udstrømningssted for indlandsisen i Grønland, som globalt har fået havet til at stige med ca. 0,9 mm mellem 2000 og 2010. Den ligger i bunden af Diskobugten i Vestgrønland, hvor den sender gigantiske isbjerge ind i fjorden, og det er delvist grunden til, at den nærtliggende store by blev opkaldt efter det grønlandske ord for isbjerg, nemlig Ilulissat.
En stor milepæl i Sermeq Kujalleqs levetid var opløsningen af en 8 km lang sektion af dens flydende istunge mellem sidst i 1990’erne og først i 00’erne. I løbet af denne periode fordobledes mængden af is, der rev sig løs fra Sermeq Kujalleq, og fjorden blev alvorligt stoppet til af isbjerge. Fænomenet tilskrives den signifikante isfortynding, den øgede hastighed af isstrømmen og åbningen af store sprækker. Forskere vurderer, at det skyldes klimaforandringer i havet i form af varme havoverfladetemperaturer langs hele Grønlands vestkyst, som fremskynder, at gletsjerne smelter nedefra. Havtemperaturer har været knyttet til ændringer i mange gletsjere, der slutter i havene, hvilket gør grænsefladen mellem is og hav til et særligt vigtigt område for forskerne at overvåge.
Qarassap Sermia (også kendt som Store Gletsjer) er en gletsjer med mange sprækker, der ligger i Vestgrønlands Uummannaq-region. Gletsjeren slutter i den sydlige ende af fjorden og udskiller ofte store isbjerge ind i Uummannaq Fjords fjordsystem. Denne form for isbjerge er særligt farlige for både, idet de opløses og bevæger sig gennem vandet.
Selvom gletsjeren af natur er hurtigt flydende, så har Qarassap Sermia været relativt stabil, i det mindste siden 1940’erne. Små udsving i gletsjerplaceringen finder sted hvert år med massetilvækst- og tilbagetrækningsperioder på op til 400 meter, der er knyttet til sæsonmæssige forandringer mellem sommer- og vintermånederne.
Isbjerge, havis og sne findes ofte foran gletsjeren om vinteren og den tidlige del af smeltesæsonen (mellem april og juni). Det kalder man ismélange. Selvom denne ismélange ikke er en del af gletsjeren, ved man, den spiller en stor rolle i gletsjerens dynamik, fordi dens tilstedeværelse fungerer som en understøtning (eller grundlag for, at gletsjeren kan vokse) af gletsjerterminalen og hindrer gletsjerens afstrømning.
Helheim Gletsjer er en af de største gletsjere i Grønland sammen med Sermeq Kujalleq og Kangerlussuaq Gletsjer. Det er også en af de gletsjere i Grønland, der er kendt for at producere isbjerge på den mest spektakulære måde, når dele af gletsjerterminalen (fronten) kollapser. Processen, når store stykker is brækker af fronten af en gletsjer, kaldes for gletsjerkælvning. Kælvninger kan skyldes en mængde faktorer, og de kan skabe isbjerge i alle størrelser på en række forskellige måder – fra is, der brækker af toppen af isklippen, til opstigen af is fra den del af isbjerget, der er under vand. Is kan eksplodere og splintres, når disse store blokke af is kollapser ned i fjorden og sender dødelige projektiler af is ud over et stort område af fjorden. Det danner en enormt kraftig lyd, der rumler over fjorden, og det er ikke en lyd, du vil høre, hvis du er for tæt på gletsjeren. Der har været dødsfald i tilfælde, hvor folk har været for tæt på kælvende gletsjere, enten fordi de er blevet ramt af eksploderende isskår eller projektiler eller fra de tsunamier, der ofte følger i kølvandet på en kælvning.
Helheim Gletsjer har nogle spektakulære kælvninger, og de finder sted året rundt. Man har været vidne til katastrofale kælvningsbegivenheder, hvor hele længden af gletsjerfronten synes at skrælle af og falde indad og på den måde slå bunden ud på gletsjeren. Denne form for kælvning sættes i gang på grund af forskelle i is-opdrift over gletsjertungen, som skyldes ændringer i havsengs-topografien eller forandringer i is-tykkelsen (som nævnt tidligere i afsnittet om Sermeq Kujalleq). Denne opdriftsforskel danner et bøjningspunkt i issøjlen, som svækkes over tid gennem udvidelser af sprækker både på overfladen og ved gletsjerens fod, indtil der til sidst brækker store sektioner af is af.
Sermersuaq, der også er kendt under navnet Humboldt Gletsjer, er en af de bredeste gletsjere i Grønland, der strækker sig over ca. 90 km og ender i Nares Strædet i Nordgrønland.
Sermersuaq eller Humboldt Gletsjer har generelt været på retræte siden 1975, sandsynligvis på grund af Grønlands klimaforandringer og den markante stigning i lufttemperaturerne. Interessant nok er der forskel på tilbagetrækningshastigheden mellem den nordlige og den sydlige del af terminalen. Den nordlige sektion af den smeltende gletsjer har i gennemsnit trukket sig 147 meter tilbage om året, hvilket er væsentligt mere end den sydlige del af gletsjeren, der i gennemsnit har trukket sig 15 meter tilbage om året mellem 1975 og 2012.
Forskellen i tilbagetrækningshastigheden skyldes det, der er under gletsjeren. Overvågninger af området foretaget fra luften har afsløret et dybt trug, der er over 300 meter dybt, under den nordlige del af gletsjeren, som strækker sig ca. 72 km ind i landet. Samtidig er den sydlige del af gletsjeren placeret på en forholdsvis lav havbund. Ved dens nuværende tilbagetrækningshastighed, anslås det, at den nordlige del af Sermersuaq vil forblive i dette trug i 170 år, hvorfor den skiftende tilbagetrækningshastighed sandsynligvis vil fortsætte i overskuelig fremtid.
*Alle gletsjernavne er angivet på nygrønlandsk hvor muligt.
Artikel af Penelope How
I sin illustrerede bog om Grønland, ”The Children and the Whale”, udgivet af Little Gestalten, tager den prisvindende illustrator Daniel Frost dig med på en magisk rejse rundt om polarcirklen i Grønland. Den ideelle godnathistorie og børnebog om Grønland for alle, der mærker eventyrlysten røre på sig! Læs Visit Greenlands interview med illustrator Daniel Frost og lær mere om, hvad der inspirerede ham til illustrationerne og hans eventyrhistorier fra Grønland.
Jeg var to uger i Grønland i oktober 2016. En af mine venner skulle besøge sin onkel i Nuuk og spurgte, om jeg ville med. Jeg har altid været interesseret i Arktis og polar-regionen, så da han spurgte, slog jeg til med det samme. Jeg føler mig meget heldig at have oplevet denne del af verden.
Jeg har mange yndlingsminder fra min tid i Grønland. Den første aften så jeg nordlys – det var helt vidunderligt. At se den lysende grønne tåge, der gled over himlen, er noget, jeg altid vil huske.
Et andet godt minde er fra den lille vandretur, vi var på i Nuuk.
Jeg er ikke sikker på, at vi gik til et særligt højtliggende sted. Men udsigten og atmosfæren på toppen var ikke som noget, jeg har oplevet før. Stilheden og landskabets storhed var bjergtagende. Vi indledte vores gåtur ret tidligt om morgenen, hvor tågen endnu ikke var lettet, så udsigten gav én en følelse af, at vi var i en anden verden. Det var virkelig magisk.
Jeg kunne virkelig godt tænke mig at udforske de nordlige dele af Grønland, at se byerne Ilulissat og Qaanaaq ville være fantastisk. Jeg vil især gerne se dem om sommeren for at opleve midnatssolen. Jeg er også begyndt at sejle i kajak, som ville være helt vidunderligt at prøve langs Nordgrønlands kyster. At se de landskaber og enorme isbjerge fra den vinkel ville være en drøm, der går i opfyldelse.
Udover Grønland vil jeg gerne til Japan igen. Jeg har været der et par gange, men finder det altid inspirerende. Jeg ville elske at se de nordlige dele af Japan, især Hokkaido om vinteren.
Jeg maler og tegner altid, når jeg rejser. Det hjælper med at huske særlige øjeblikke fra turen bagefter, men det er også en god måde at slappe af på og lade tankerne vandre.
Grønland var ikke som noget sted, jeg har været før. Landskabet var så hemmelighedsfuldt og som en helt anden verden.
Så jeg var virkelig fascineret af at prøve at indfange den stemning i mine malerier. Efter et stykke tid begyndte jeg at se sammenhængen mellem malerierne og tænkte, at jeg ville prøve at udvikle en historie, der kunne ramme den følelse af forundring og skønhed, som jeg oplevede på min tur til Grønland.
Jeg har faktisk arbejdet på ny bog med gouacher (heldækkende vandfarver i modsætning til akvarel, der er transparent, red.) siden ”The Children and the Whale”, det er en western med titlen ”The Mini Cowboy” (udgivet af l’ecole des loisirs), og den bygger på en del af de teknikker, jeg lærte, da jeg lavede ”The Children and the Whale”.
Jo mere, jeg arbejder med gouache, jo mere lærer jeg om mulighederne, som det giver. Det er et meget intuitivt materiale at bruge, og resultatet er fantastisk.
Nogle priser vi har modtaget inkluderer:
Vinder af “The People’s Voice Award” i kategorien “Travel and Adventure”, mod stærke favoritter såsom Tourism New Zealand og CNN. Visit Greenlands video blev valgt fra 13,500 poster from 70 lande.
Den korte tale refererer også til Selvstyrets fokus på ansvarlig og bæredygtige turisme. Grønland er et af de lande, hvor klimaforandringerne når til sit højdepunkt, hvor gennemsnitstemperaturen er steget dobbelt så meget i forhold til resten af verden. Den prisvindende video blev lavet til for at tilskynde grønlændere skal rejse rundt i deres eget land, imens der var restriktioner på internationale rejser.
Videoen blev oprindeligt produceret som lande-præsentation til rejsemessen Vestnorden 2020. Igennem videoen ville Visit Greenland vise Grønlands turismebranches modstandskraft, da verden lukkede ned på grund af Coronavirus. Den lokale staycation kampagne “Nunarput Nuan” (“Vores vidunderlige land”) blev lanceret og kærligt modtaget af Grønlands befolkning. Visit Greenland ville gerne opfordre til optimisme og vise at der også kan ske positive ting, selvom tiderne er meget udfordrende.
Imens verden var lukket ned blev nye produkter skabt og afprøvet af de lokale. Når verden åbner igen, vil vi se frem til at invitere rejsende til bl.a. fåreholdersteder, stand-up paddling i isfjorden, vidunderlige vandreture til basaltkolonnerne og sorte strande! Indtil da bliver de afprøvet og testet 100% af de lokale.
Flere gode nyheder! Visit Greenlands landingsside, ‘Dyk dybere ned i vores verden!’ modtog en æresomtale af Webby-juryen!
Indtil videre har Grønland kun haft få tilfælde af Covid-19, hvor alle nu er raskmeldte, bl.a. takket være Grønlands regerings strenge indrejserestriktioner.
Visit Greenland lancerede staycation kampagnen Nunarput Nuan. Kampagnen opfordrer den lokale befolkning til at udforske sit eget hjemland. Turismegenstart kampagnen blev inspireret af DTTT – Digital Tourism Think Tank (som en del af Tourism Impact Hub).
Hans Egede er en af de mest indflydelsesrige skikkelser i Grønlands historie. Om det er godt eller skidt, afhænger af, hvem du spørger. For tre hundrede år siden kom han til Grønland.
Denne artikel er skrevet af en ekstern forfatter og afspejler nødvendigvis ikke Visit Greenlands synspunkter.
I 2021 er det 300 år siden, at Hans Egedes kom til Grønland for at kristne og kolonisere øen. Selv i dag er hans indflydelse synlig i næsten alle livets aspekter i Grønland. Det mest tydelige eksempel er selvfølgelig, at de fleste i Grønland er kristne og medlemmer af den lutheranske folkekirke. Et andet tegn på Hans Egedes synlighed er, at vi stadig taler om, om hvorvidt vi skal ære ham eller ej. Han er altså kontroversiel den dag i dag. Folk ser meget forskelligt på Hans Egede og følgerne af hans livsværk, ligesom man gør med mange andre historiske figurer med stærke personligheder. En historiker, en teolog eller en lokal borger har højst sandsynligt forskelligt syn på hans virke. Når man i dag læser artikler og kommentarer, ser man med det samme meget delte meninger, når det kommer til Hans Egedes person og hans bidrag til vores samfund.
Gennem de sidste 50 år har Hans Egede statuens meget synlige placering i Kolonihavnen i Nuuk skabt debat. Statuen står på toppen af en lille bakke ved siden af Grønlands domkirke, Vor Frelser Kirke. Statuen af Hans Egede vender mod syd mod Håbets ø, hvor han byggede sin første missionsstation. Det blæser ofte i Nuuk, så Hans Egede bliver af og til både bogstaveligt og billedligt ramt af stormvejr. Men hvorfor er statuens placering blevet så vigtig?
I kølvandet på de verdensomspændende demonstrationer for Black Lives Matter og mod tidligere kolonisatorer og slaveejere i 2020, blev statuerne af Hans Egede i Nuuk og København oversprøjtet med maling. Ordet “DECOLONIZE” – afkolonialiser – blev også skrevet på dem.
Under debatten, der fulgte om statuen i Nuuk, mente nogle, at en undertrykkers statue ikke bør blive stående. Andre foreslog, at den kunne flyttes til et museum eller en statuepark. Ved en lokal folkeafstemning stemte folket i Nuuk dog for at lade statuen blive på sin nuværende plads. Det skal også bemærkes, at det var et grønlandsk initiativ, at statuen blev rejst for 100 år siden. Det blev ikke placeret i Nuuk af udenforstående, men af borgerne i Nuuk. Det har ikke afskrækket statuens modstandere.
Ønsket om uafhængighed og kampen for grønlandske værdier fik for alvor fodfæste i 1960’erne og 1970’erne. På det tidspunkt opstod der også en debat om aktuelle værdier. Det blev fremført, at den grønlandske befolkning var blevet pålagt mange samfundsmæssige værdier udefra.
Kampen for hjemmestyre, selvstyre og til sidst uafhængighed er ikke en kamp mod kristendommen, men kristendommen har undertrykt mange af inuits oprindelige tanker og værdier. Hans Egede er derfor automatisk blevet et symbol på undertrykkelse. Nogle mener, at han følte, at hans værdier var bedre end de oprindelige folks.
I de senere år har der været en genopvågning af den oprindelige inuitkultur, og mange unge identificerer sig med originale inuitværdier som et alternativ til den dominerende kultur, der er kraftigt påvirket af europæisk tankegods. Inuitværdier kan opdyrkes på personlige, indadvendte måder, men der er også sket en meget synlig ændring: Oprindelige ansigts- og kropstatoveringer. De kristne forbød disse tatoveringer, og deres comeback er et vink med en vognstang om en fornyet stolthed over inuits historie. Du kan se de originale ansigts-tatoveringer på de berømte Qilakitsoq-mumier på Nationalmuseet i Grønland. Andre mennesker fokuserer på de positive aspekter af Hans Egedes ankomst til Grønland: levestandarden steg, og dødeligheden faldt. Nogle betragter det også som en succes, at en høj procentdel af befolkningen er medlemmer af folkekirken og følger den religion, som Hans Egede bragte til Grønland.
Men lad os nu gå tilbage i tiden for at se, hvad det var, der motiverede Hans Egede.
Artiklen fortsætter længere nede…
Længe før han kom til Grønland, havde Hans Egede en drøm: Han ville rejse til Grønland på en mission for at kristne befolkningen. Det var tre hundrede år siden verden sidst havde hørt fra nordboerne, der gjorde Grønland til et kristent land i år 1000. Hvis efterkommerne af disse tidlige bosættere stadig var i live, kunne de få at vide, at de nu var lutheranere i stedet for katolikker.
Hans Egede blev født i 1686 i det nordlige Norge, 160 kilometer nord for Polarcirklen, hvor han voksede op i velstuderede kredse og fik en masse viden fra sin onkel. Som teenager drog Hans Egede sydpå for at studere teologi og dimitterede i 1704 efter kun 1½ års studier ved Københavns Universitet. To år senere blev han viet til Gertrud Rask, og i 1707 blev han præst i den norske by Vågen.
De følgende år blev hans interesse for Grønland vakt, og i løbet af det næste årti arbejdede han hårdt på at overbevise den dansk-norske konge om at sende ham til Grønland. Dette ville ikke kun være en mission, der kunne ære Gud; Kong Frederik IV ville også kunne tjene en god skilling på dette.
Den 3. juli 1721 ankom Hans Egede til Grønland. Han var endelig fremme og klar til at forkynde Guds ord. Rejsen til Grønland havde krævet 13 års fundraising og masser af lobbyisme. Hans Egede skaffede pengene fra rige købmænd i den vigtige havneby Bergen. Der havde han oprettet et handelsselskab, og i 1721 fik han også officiel status som missionær. Hans drømme blev endelig til virkelighed, da han steg ombord på sit skib, Haabet.
Hans Egede og hans følge sejlede i tre skibe og med sig havde han sin kone Gertrud Rask, fem børn og 40 fremtidige kolonister. Kort efter at de havde rundet Kap Farvel, Grønlands sydspids, stødte skibene på storisen, der er typisk for dette område om sommeren. Enorme mængder af havis bryder op i Det arktiske Hav og driver sydpå langs Grønlands østkyst. Den slår et sving ved Kap Farvel og fylder Sydgrønlands vestlige fjorde med is, hvilket kan være dødeligt, da den tunge, sammenpressede is let kan knuse både. Et af de tre skibe blev knust af isen, men heldigvis blev alle om bord reddet og bragt over på de andre skibe.
De to andre skibe ankom til sidst til en ø, som Hans Egede kaldte Haabets Ø. Senere fandt de ud af, hvor upassende lige det navn var, da det var et skrækkeligt sted at slå rod. Øen ligger ved Davisstrædet, og der er ofte tåget og fugtigt. Den efterfølgende vinter var hård, og naturen viste sig fra sin værste side.
“Giv os i dag vores daglige brød,” som blev ændret til “Giv os i dag vores daglige sæl”, da inuit ikke kendte til brød.
Efter denne første vinter var mange af de nye kolonister ramt af skørbug og var mere end ivrige for at vende tilbage til Skandinavien ved den første chance, de fik. Da et skib ankom i 1722, sagde de farvel til deres tågede hjem og vendte tilbage. Med stor støtte fra Gertrud Rask kæmpede Hans Egede videre i de næste syv år for at oprette en mission og en hvalfangststation. Hans Egede udforskede også Grønlands kyst på jagt efter nordboerne. Han fandt mange ruiner, men ingen efterkommere.
I 1724 lykkedes det Hans Egede at døbe nogle inuit-børn. Hans rejses kommercielle aspekter var mislykkedes, men nu havde han da fået bragt kristendommen til den lokale befolkning. En af de ting, som han tilpassede i de daglige bønner, var “Giv os i dag vores daglige brød,” som blev ændret til “Giv os i dag vores daglige sæl”, da inuit ikke kendte til brød.
→ Kangeq – Abandoned settlement tour af Nuuk Water Taxi
→ Kangeq tour af Kang Tourism
→ Et blogindlæg, The abandoned settlement of Kangeq near Nuuk af Lisa Germany
.
I 1728 ankom fire skibe ledet af major Claus Parss, der var blevet udnævnt til guvernør af Grønland. Han flyttede kolonien fra Haabets Ø til fastlandet ikke særligt langt væk og startede det andet koloniseringsforsøg. Parss blev hjulpet af soldater og straffefanger, der ankom med skibene, og han gav sit fort navnet Godt-Haab, det tidligere danske navn for Nuuk.
Hans Egedes Hus blev pillet ned på øen og genopført i den nye koloni. Det er stadig den ældst-bevarede bygning i Nuuk og huser nu receptioner for det grønlandske landsstyre.
Artiklen fortsætter længere nede…
Selv med denne nye kolonibase kom det store gennembrud stadig ikke til Hans Egede. 40 mennesker bukkede under for skørbug i den nye koloni, og kongen havde overtaget den kommercielle drift af Grønland efter det konkursramte handelsfirma i Bergen. Imidlertid døde Frederik IV i 1730, og året efter besluttede den nye konge, at de grønlandske kolonier skulle lukkes.
Hans Egede holdt stædigt fast i sin drøm og blev i Grønland. Han brugte sine sønner som oversættere og lærte også selv at tale noget grønlandsk. Hans Egede, hans sønner og senere hernnhutterne brugte masser af billeder, når de fortalte historier fra Bibelen, hvilket hjalp en del med de sproglige udfordringer. Hans Egede fokuserede mest på at kristne børn. Han ville være sikker på, at dem, han konverterede, ville leve et ægte kristent liv. Hans ræsonnement var, at det var lettere at nå igennem til mennesker i en ung alder end senere.
I 1733 kom et barn omvendt af Hans Egede tilbage til Grønland efter et PR-besøg i Danmark. Desværre var det stakkels barn blevet smittet med kopper og snart rasede en epidemi i området. Hundredvis af de nyomvendte grønlændere bukkede under for sygdommen. Hans Egede og Gertrud Rask var blandt de mange andre, der plejede de syge, og i 1735 blev Gertrud også et offer for epidemien.
Hans Egede var dybt deprimeret, da han bragte sin kones lig til Danmark og overlod missionens daglige drift til sine sønner. Han var plaget af skyld og følte, at han havde bragt mere ondt end godt til Grønland. Han var dog stadig tro mod sit livsværk og stiftede nu Det grønlandske Seminar i København, hvor missionærer kunne blive uddannet. I 1740 blev han den lutheranske biskop for Grønland.
Hans Egedes Katekismus for Grønland blev udgivet i 1747 og blev hjørnestenen i kristendommen i Grønland. Gennem årene udbredte Hans Egede, hans sønner og andre missionærer Bibelens ord med stor succes. De tog på mange togter langs Grønlands vestkyst og oprettede adskillige missions- og handelsstationer, skrev bøger, lavede kort og udgav den første grønlandske ordbog.
Hans Egede selv arbejdede aktivt for et kristent Grønland indtil sin død i 1758, og hans sønner og børnebørn fortsatte med deres arbejde i Grønland.
Hans Egede var berygtet for sine raserianfald, når tingene ikke gik som planlagt, og det hjalp ikke på hans ry blandt grønlændere dengang som i dag. Som med alle kolonihistorier er der altid to sider af samme mønt. Nogle husker præstationerne, mens andre husker, hvordan disse præstationer blev gennemført.
For det første dræbte kopperepidemien mange familier. Hans Egede selv følte også skyld over det, selvom det jo ikke direkte var hans skyld.
Derudover havde de grønlandske angakokker fra starten haft et anstrengt forhold til Hans Egedes mission. Hos inuit er angakokkerne i kontakt med naturens ånder og ånder i andre verdener. Som kristen missionær var Hans Egede selvsagt lodret imod denne tro og veg ikke tilbage fra at bruge både trusler og vold for at gennemføre sine ideer.
Det hjalp nok heller ikke, at soldater og straffefanger opførte den anden koloni. Deres opførsel og fremfærd har muligvis været en mærkbar kontrast til budskabet om guddommelig kærlighed.
Herrnhutterne fik også en enorm indflydelse i Grønlands kristendom. De kom til Grønland i 1733 med de samme skibe, som drengen med kopper. På Hans Egedes tid var der kun to store protestantiske missionsbevægelser i hele verden: Den danske mission og Den Herrnhutiske Brødremenighed, der kom fra Tyskland. De nye missionærer oprettede en mission, Neu-Herrnhut, der hurtigt blev en succes.
I 1747 byggede herrnhutterne en smuk missionsbygning af træ importeret fra Europa. Ifølge gamle skrifter så grønlænderne på denne bygning med ærefrygt: Hvis noget så smukt kunne eksistere i dette liv, så forestil dig, hvordan efterlivet ville se ud! Missionærstationen blev senere det første universitet i Grønland.
Nogle kilder mener, at broderskabspræsterne havde god flair for iscenesættelse og teater (og de var sikkert også venligere end Hans Egede selv). Derfor tiltrak de mange konvertitter. Det var også dem, der bragte den elskede julestjerne til Grønland. I mere end 150 år etablerede herrnhutterne missioner langs Grønlands vestkyst. En af dem, Lichtenau, var på et tidspunkt den største bosættelse i Grønland. Da de begyndte at døbe mennesker, introducerede både Egedes og herrnhutterne efternavne, et nyt koncept for lokalbefolkningen. Det er grunden til, at så mange grønlændere har danske eller tyske efternavne, for eksempel danske navne som Nielsen, Høegh og Egede og tyskklingende navne som Biilmann, Heilmann, Fleischer og Kleist. Mange grønlændere fik også navne, de ikke selv kunne udtale, såsom Jørgen.
Hans Egedes eftermæle vil leve videre, men måske i en anden form. Han er hidtil mest blevet æret, men yngre generationer er mere skeptiske over for hans virke og går ikke rundt med de samme rosenrøde forestillinger om fortidens magthavere. Det er en verdensomspændende tendens, så det er vigtigt at vende dette tema igen om nogle år for at se, hvordan Hans Egede beskrives til den tid. Et resultat af debatten om Hans Egede har været, at Kommuneqarfik Sermersooq, hvor Nuuk ligger, officielt har valgt ikke at fejre 300-året for Hans Egedes ankomst til Grønland i år 2021. I stedet vil kommunen fokusere på Nuuks 300-års jubilæum i 2028.
I årenes løb er Hans Egedes minde blevet hædret mange gange. Her er nogle eksempler:
Egedesminde blev grundlagt af Hans Egedes søn Niels i 1759, et år efter Hans Egedes død. Fire år senere blev bosættelsen flyttet til sin nuværende position på øen Aasiaat, som nu er byens navn.
Den største kirke i Grønland er ikke domkirken Annaassisitta Oqaluffia (Vor Frelsers Kirke), men Hans Egedes Kirke. Det blev indviet for 50 år siden i Nuuk. Tilsvarende er den nyeste og største kirke i Sydgrønland Gertrud Rasks Kirke i Qaqortoq.
I 1916 indførte Det Kongelige Danske Geografiske Selskab Hans Egede-medaljen for at hylde folk, der gennemførte fremragende “geografiske Undersøgelser og Forskninger i Polarlandene”. Blandt modtagerne er polarforskere Knud Rasmussen, Peter Freuchen og Roald Amundsen.
Disse to skibe blev opkaldt efter parret og dermed blev Gertrud Rasks betydning anerkendt i sin egen ret. Skibene blev bygget i henholdsvis 1905 og 1923 og sejlede mellem Danmark og Grønland.
Efter den tyske besættelse af Danmark i 1940 sejlede skibene mellem Grønland og det kontinentale Nordamerika. Tyskerne torpederede S/S Hans Egede i 1942, og ikke længe efter led Gertrud Rask skibbrud ved den canadiske kyst.
Grønlands største hotel ligger midt i Nuuk og er opkaldt efter Hans Egede. Et af de største konferencelokaler på hotellet er opkaldt efter Gertrud Rask.
Man kan næppe kaldes det et mindesmærke, men det er muligt at besøge et andet Hans Egede-skibsvrag på Themsen. Det danske skib blev solgt til England og tog senere hen vand ind og gik på grund. Resterne af vraget kan ses på flodbredden ud for Cliffe Fort.
There is a statue of Hans Egede in front of Frederick’s Church (commonly known as The Marble Church) in Copenhagen.
På månen er et krater opkaldt efter Hans Egede. Det ligger i den sydlige del af Mare Frigoris på månens forside. Tilfældigvis er et krater på Mars for nylig blevet opkaldt efter Qaqortoq, som er hjemby for Gertrud Rasks Kirke.
Referencer
https://denstoredanske.lex.dk/Hans_Egede
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hans-egede-1686-1758/
https://sogn.dk/hansegede-koebenhavn/
https://derelictplaces.co.uk/threads/the-hans-egede-shipwreck.34534/ (many photos)
https://da.wikipedia.org/wiki/Hans_Egede_Medaillen
https://en.wikipedia.org/wiki/Hans_Egede
https://da.wikipedia.org/wiki/Hans_Egede
https://en.wikipedia.org/wiki/Moravian_Church
https://en.wikipedia.org/wiki/Moravian_missions_in_Greenland
Tving: Skibe i Grønlandsfarten
Okay, så Grønland er på din bucket list her i det nye år – eller måske endda næste år – men hvornår er det bedst at tage til Grønland, og hvad er godt at vide, før man tager afsted? Hvilke ting kan man lave i Grønland om vinteren modsat om sommeren? For at hjælpe dig med at beslutte dig, har visitgreenland.com’s redaktør Tanny Por håndplukket 12 grunde til, at polarlandskabet er noget helt særligt på alle tider af året. Måned til måned-anbefalinger af, hvor du skal tage hen, og hvorfor du skal besøge Grønland! God fornøjelse!
SOLEN VENDER TILBAGE
Den tykke kåbe af polarmørke ligger stadig henslængt over det meste af Grønland, og januar er en tid, hvor man venter på solens tilbagevenden. Vintersolhverv og Grønlands vintermørke er magisk på sin helt egen måde. Selvom solen ikke er stået op i månedsvis i de allernordligste dele af landet, kan lyset findes, når månens skær reflekterer i den tykke sne, når stjernerne funkler, og nordlyset danser på himlen.
Den første dag, solen vender tilbage, vil lokalsamfundene nord for polarcirklen samles ved byens udsigtspunkt for at se solen stå op over horisonten. Der er ikke et planlagt arrangement, men nogle gange vil folk samles og synge sammen, mens de ser solen vende tilbage. Det er en sjælden begivenhed, og det er svært at forestille sig for udefrakommende.
WELLNESS X SNE
Efterhånden som februar bringer mere lys til dagen, vil du opdage, at folk er udenfor længere. Det er godt, at de grønlandske wellness-muligheder bliver mere og mere tilgængelige, for selv en snestorm i Grønland ville ikke lukke ned for din wellness-oplevelse, men blot tilføje endnu et lag til den!
Nuuk byder på en hvid vildmarksoplevelse på denne årstid – man kan overveje udendørsaktiviteter såsom skiløb, både alpint og langrend, randonnée og sneskovandring med fabelagtig udsigt! Efter en dag i vildmarken kan du tage en tur i svømmehallen og ligge i blød i boblebadet. Den fantastiske udsigt er din garanti for en ægte grønlandsk spaoplevelse.
At køre på snescooter er en aktivitet, der får adrenalinen til at pumpe, og for de lokale i Sisimiut er det lige så naturligt at køre på snescooter, som det er for en dansker at cykle. Tag på tur med en operatør, og vend så tilbage til byen og prøv Hotel Sisimiuts Arctic Spa komplet med sauna og vildmarksbade.
En anden mulighed i den anden ende af landet er med Tasiilaq tours, hvor en snescooter vil trække en mobilsauna til en smuk lokation. Når du får det for varmt, kan du rulle dig i sneen for at køle af!
KULTUR I NATUREN
Marts er et godt tidspunkt at prøve traditionelle naturaktiviteter såsom hundeslæde og isfiskeri, som har været en del af grønlændernes liv i flere tusind år. Det er faktisk stadig en almindelig transportform i Grønland, og den lokale fiskeriindustri er på nuværende tidspunkt en økonomisk livline for landet.
Der er ingen bedre måde at opleve den rå kraft af Grønlands natur end på en traditionel træ-slæde. Du kan køre i hundeslæde alle steder over polarcirklen og i Østgrønland, men et mindre kendt sted, der skiller sig ud om vinteren, er den nordligt beliggende by Uummannaq. Her kan du opleve bygd-livet med 1.400 indbyggere, og få hjerterytmen helt i ro med isfiskeri. Lad tankerne hvile, mens du trækker op mod 300 meter fiskeline op i de spektakulære hvide og golde omgivelser. Dine kinder vil blive røde af træthed, når du arbejder med fiskelinen, hvor krogene er besat af de mest velsmagende fiskearter i Grønland: hellefisk, rødfisk og havkat.
En anden populær oplevelse er at overnatte hos Igloo Lodge Greenland. Traditionen med at bygge igloer, som faktisk stammer fra de canadiske inuitter, er nu tilgængelig for turister, der besøger Ilulissat i årets koldeste måneder. Hvis du er heldig, vil nordlyset danse over himlen, mens du overnatter i en grønlandsk iglo.
LYS OG LYDD
April vil være en af dine sidste chancer for at danse under nordlyset, indtil vinteren vender tilbage! På grund af beliggenheden på 67°N og placeringen inde i landet er Kangerlussuaq et af de bedste steder i verden til at opleve det natlige lysshow. Du vil opdage, at mange nætter er klare og uden skyer. Om dagen er der nogle aktiviteter knyttet til indlandsisen – det er det eneste sted i landet, hvor du kan komme dertil via en vej.
Musikelskere kan kombinere nordlyset med Arctic Sounds Festival i Sisimiut, en spirende musikfestival, som præsenterer artister fra de nordiske lande og Inuit Nunangat fra Canada.
I april er det nemlig hverken for sent eller for tidligt at få dem til at ske, og det skyldes, at Grønland forlænger vinteren en lille smule for dig.
Artiklen fortsætter længere nede…
HELISKIING
Maj er det optimale tidspunkt til heliskiing – og Grønland er et af de få steder i verden, hvor du kan suse ned af de rene, hvide skråninger helt for dig selv!
Grønlandske heliskiing-entusiaster siger, at bjergene nær Maniitsoq (polarcirklen) og Ammassalik (Østgrønland) er uberørte steder, hvor du kan blive sat af helikopteren på en urørt snetop. Stå på ski ned ad de dramatiske bjergpister på op til to kilometer, som ender direkte i det isbjergfyldte hav. Meget af terrænet er kun tilgængeligt om sommeren med båd på grund af den pakkede is.
NATIONALDAG UNDER MIDNATSSOLEN
At besøge Grønland i juni er en fantastisk lyd oplevelse – midnatssolen er allerede i fuld sving oppe i Nordgrønland – og der er masser at lave over sommeren såsom at sejle i kajak, SUP, vandreture, hvalsafari og isbjergshøstning.
For at få en helt særlig kulturel oplevelse bør du overveje den farverige fejring af Nationaldagen den 21. juni. Mange arrangementer afholdes udendørs på Grønlands sommersolhverv (årets længste dag).
I Nuuk er den største aktivitet centreret omkring Nuutoqaq, kolonihavnen. Der vil være liveoptrædener, folkedans og en lokalt inspireret barbecue. Dagen skydes som regel i gang med kanonsalut og korsang. For kulturnørder, der drømmer om at fordybe sig i samfundet, er det her begivenheden for jer.
FISKEPARADIS
Juli er fiske-sæson! Grønland er det bedste sted for dem, der ikke er vant til at fiske, til at forsøge sig med at fange et skællet eksemplar – du får ikke en bedre chance for succes end her noget sted i verden. Tag med en operatør på en sejltur og prøv lykken ved at fiske fra en båd. Hvis du er heldig, kan du fange fem fisk på 10 minutter!
Mange sportsfiskere, der kommer til Grønland, elsker spændingen ved fluefiskeri efter den stærke arktiske fjeldørred. At komme hen til den flod, du vil fiske i, er en del af eventyret, eftersom det er et relativt fast, smukt landskab med lille vegetation. Når du har brug for at slukke tørsten, kan du drikke det friske vand, der løber fra gletsjeren. Specialiserede fiske-camps ligger langs Grønlands vestkyst i Sydgrønland, Nuuk og Destination Arctic Circle.
Imidlertid er der også lokale grønlændere, der får et kick ud af at prøve at fange hvilende fjeldørreder med de bare næver.
BYLIV I SYD
Hvad ligger til grund for Grønlands navn? Svaret findes nede sydpå. August er frodig og grøn i Sydgrønland, en destination med både smuk og bjergtagende varieret natur og små lokalsamfund, man kan udforske. Oplev de velbevarede Nordbo-ruiner, som blev efterladt af islandske vikinger og besøg de fjerntliggende fårefarme med udsigt til isbjerge. Begge dele er blandt årsagerne til, at regionen har fået status af UNESCO Verdensarv.
For de mere aktive turister er det muligt at vandre med oppakning fra en by til den næste. Skab variation i dine overnatninger ved at tage dit eget telt med, bo hos fårefarmere (og nyd den lækre hjemmelavede mad) eller bo i hostels og hoteller i de større byer. Der er også mulighed for at blive transporteret med båd, hvis du ønsker en mere afslappet ferie. Der er også mange ting at tage sig til i Grønland i august.
VANDRING I EFTERÅRSRØDEN
Denne måned er det perfekte tidspunkt at tage på vandretur og sejle i fjordene i Grønland. Du ser måske stadig nogle hvaler i området, men du vil helt sikkert have muligheden for at tage på vandretur i naturen, plukke urter og bær. Nordlyset begynder at danse i al sin herlighed, og de irriterende myg, der summede rundt i løbet af forsommeren, er væk. Hvad er der ikke at kunne lide ved september?
En perle af et sted, der rummer alle disse muligheder og mere til, er Qeqertarsuaq, også kendt som Diskoøen. Denne geotermiske ø er et paradis af vandremuligheder til glimtende sorte strande, varme kilder, basaltsøjler og meget mere. Det er også en ø fyldt med unikke plantearter og et hotspot til hvalsafari.
MARATON OG MOSKUSOKSER
Når lyset for alvor begynder at falme i oktober, kan man forny sin energi med ”The Coolest Marathon on Earth” – nemlig Polar Circle Marathon organiseret af Albatros i Kangerlussuaq. Helt oplagt er dette adventure-maraton for løbe-entusiaster. Tvistet er, at du løber nord for polarcirklen, lige ved indlandsisen, og du kan potentielt løbe forbi moskusokser og rensdyr i den arktiske tundra.
Oktober er også den sidste måned, du kan gå på moskusoksejagt med en ekspert. Det er nicheturisme, når jagtentusiaster begiver sig ud på den grønlandske tundra med lokale, der kender terrænets kurver ud og ind. Moskusokse- og andre trofæjagt-ture udbydes af licenserede operatører over hele landet, herunder i fjerntliggende Ittoqqortoormiit, hvor den grønlandske moskusokse stammer fra.
UDFORSK KUNSTEN
Den mørke himmel i Grønland er smuk, særligt i løbet af november. I denne måned kan du sætte tempoet helt ned! I det sydlige Grønland giver solen stadig det blødeste sollys, du kan forestille dig. Solnedgangens blide nuancer er noget af de smukkeste, du kan forestille dig, en drøm for enhver fotograf. Nordpå er solen gået ned for sidste gang det år, hvilket gør november til den perfekte tid at udforske kunsten indendørs.
November er også det perfekt tidspunkt, hvis du vil opleve Tentsile camping under stjernene. I “svævende” telte kan du få god nats søvn og samtidig opleve det dansende nordlys over Grønlands snedækkede landskab. I Nuuk udbyder Two Ravens overnatning i Tentsile telte med en unik udsigt ud over Nuuk og hovedstadens bagland.
JULESTEMNING
Med december følger julestemningen, og orange stjerner hænges op i vinduerne og oplyser gaderne. Første søndag i advent kommer julemanden, som bor i Uummannaq, flyvende i helikopter, og juletræerne bliver tændt over hele Grønland. Små hyggelige julemarkeder kan findes i byerne.
Turister kan fejre nytår i Ilulissat og byde det nye år velkommen med en fejring med udsigt til den smukke isfjord og indtage en lækker middag bestående af grønlandsk julemad.
For skientusiaster er skiliften som regel åben for alpint skiløb i december. Langrend er også en populær aktivitet, og det skulle være muligt at leje eller låne udstyr fra operatører eller skiklubberne. I Nuuk har Sisorarfiit Skilift købt en ny pistemaskine til 2,8 mio. DKK til at vedligeholde skiløjper og stier.
Selvom ovenstående liste ikke er udtømmende, så håber vi, at den giver dig nogle rejseråd, der kan pege dig i den rigtige retning i forhold til at vælge den årstid, der passer dig bedst. Hvis du vil undersøge nærmere, kan du finde mere information via nedenstående links:
Artikel af Tanny Por
I de senere år er Island blev en meget populær destination af så mange oplagte årsager. Modsat er Grønland stadig relativt ukendt og en skattet hemmelighed. Denne artikel undersøger, hvorfor det er værd at begive sig ud på en kort flyvetur og lægge vejen forbi Grønland, når man besøger Island. Det gør vi ved at besvare nogle af de oftest stillede spørgsmål. Hvis vi kaster Island og Grønland ind i en konkurrence i Inuit-trommedans for at få afgjort sagen, vil man helt sikkert få nogle underholdende svar. Når alt kommer til alt, har både islændinge og grønlændere en god, om ikke altid ens, humoristisk sans. I stedet vil vi give dig et par pejlepunkter, der afslører forskellene (eller lighederne) mellem de disse vildt smukke lande. Uanset, om du vil besøge Grønland eller Island i din ferie, så vil du efter endt læsning kende nogle af forskellene på de to!
Grønland er forbundet med verden via Island og Danmark. Både Air Greenland og IcelandAir flyver direkte fra Island til Grønland.
Hvis du troede, at Island var vildmark, så bør du smutte en tur til Grønland og udforske det rigtige vilde vesten. Island har så meget at byde på, men verden har allerede opdaget en stor del af det. Grønland er for de eventyrere, der har været alle andre steder og ønsker at udforske de mest unikke og fjerne egne af verden.
Island havde omkring 2 millioner turister i 2019. Grønland havde omkring 100.000 turister. Med 2,17 millioner kvadratkilometer land og kun 56.000 indbyggere, så har Grønland den laveste befolkningstæthed i verden. Tallene taler for sig selv, og selvom vi ikke ønsker, at Grønlands turisme skal vokse for hurtigt, så har vi helt sikkert masser af plads til at byde endnu flere besøgende velkommen året rundt.
For førstegangsbesøgende:
For de garvede eventyrere:
”Grønland er is. Island er grøn”. Det er et af de klassiske mundheld, man kan finde om Grønland i den gode gamle encyklopædi, der hedder Google. Men hvorfor hedder Grønland så Grønland i stedet for Island? Grønland er helt sikkert iset, eftersom 79 % af øen er dækket af den fantastiske grønlandske indlandsis. Den er i øvrigt den næststørste iskappe efter Antarktis.
Hvis du kigger på Grønland ud fra et klimaperspektiv, er verdens største ø fuld af dramatiske kontraster. For eksempel er der både arktiske ørkener i nord og meget grønne landskaber i det sydlige Grønland.
Island er også iset, selvom det er en forholdsvis mindre del af landet, der er dækket af is, nemlig 11 %. Generelt har Island et mildere klima end Grønland, hvilket giver mulighed for, at betydelige mængder frodigt grønt kan blomstre i sommerperioden.
Tæt på:
Fra luften:
Men har nogen nævnt for dig, at Grønland er grøn, især i Sydgrønland? Der er teorier om, at Nordboerne, som sejlede fra Island til Grønland, enten var humoristisk anlagte eller snedige forretningsfolk, og derfor lavede verdens første originale marketing-joke – i forsøget på at lokke flere bosættere til Grønland for at slutte sig til Erik den Røde – nemlig at give Grønland sit navn for over 1.000 år siden. Sandheden er, at de også bosatte sig i den grønneste del af Grønland, Sydgrønland, som summer af liv om sommeren.
Hvis du vil undersøge, hvorfor Island hedder Island, og Grønland hedder Grønland, så har Grønlands gode ven, Andrew Evans fra National Geographic, forklaret den historie (på engelsk).
Nordboerne slog sig ned i Grønland i år 985 og boede her, indtil de forsvandt godt 500 år senere. Hvis du holder af et godt mysterium, så bør du dykke ned i teorierne om, hvad der egentlig skete med Grønlands vikinger.
Måden, som nordboerne boede på og dyrkede jorden, har bidraget til, at Sydgrønland i dag er udnævnt til UNESCO Verdensarv. Grønlænderne dyrker fortsat jorden, og hvis du besøger disse imødekommende værter, så er det let at forestille sig, hvordan livet var dengang for mange århundreder tilbage.
Selv i dag kalder inuitterne i Grønland deres land for Kalaallit Nunaat, som betyder “folkets land”.FAKATBOKS
Året rundt:
Vikingehovedstaden:
Artiklen fortsætter længere nede…
Det er helt rimeligt at spørge ”Er Island koldere end Grønland?” de to landes navne taget i betragtning. Altså, med indlandsisen midt på øen, ville man nok forvente, at Grønland er koldere. Island har Golfstrømmen til at moderere sit klima, og Icelandic Mountain Guides forklarer nøje, hvordan det går til (på engelsk).
Men Grønland kan også overraske dig! I sommerperioden har Grønland sin egen version af den arktiske sommer, komplet med midnatssol og forfriskende milde temperaturer.
Du kan måske endda sige, at det bliver varmt, eftersom mange mennesker trækker i shorts og t-shirt, når solen skinner – men vi anbefaler altid, at du medbringer flere lag tøj, uanset hvor du befinder dig!
Det er godt at vide, at luften generelt er tør i Grønland, og på grund af den lave luftfugtighed kan de samme lave temperaturer føles varmere her sammenlignet med andre lande, selv Island!
Grønland, når det er koldt:
Grønland, når det er varmere:
Der er få steder i verden, der kan konkurrere med Island og Grønland, når det gælder nordlys. Det usynlige aurora-bælte draperer sig selv over begge lande, og når solpartikler trænger ind i jordens atmosfære, sker den farveeksplosion, der kan ses på nattehimlen. Inuitterne siger, at det er deres forfædre, der spiller fodbold med et hvalroskranie på nattehimlen.
En stor forskel mellem de to lande er, at du ikke behøver at købe en tur for at se nordlys i Grønland – det er meget almindeligt, at du kan se det direkte fra dit soveværelsesvindue, selv i hovedstaden Nuuk! Det skyldes det lave niveau af lysforurening i Grønland. Du kan nemt gå en kort tur for at finde komplet mørke.
Men nogle gange er det at se nordlys, mens man er i vildmarken, det, der fuldender oplevelsen. Prøv det, mens du overnatter i en hytte med udsigt over isfjorden, eller i en is-iglo, eller midt ude i ingenting, hvor den mørke himmel for alvor kan lyse op. Nogle gange er det turen værd!
I Grønland:
Med den klareste nattehimmel:
For de, der holder af at bade i geotermisk, varmt vand, er Island et stort spa fyldt med varme floder, hemmelige og knapt så hemmelige blå laguner, varme kilder og meget mere. Grønland har ikke et lignende bredt udvalg af varme kilder, men det har dog en enkelt ren og naturlig oplevelse, som fans af varme kilder simpelthen bare må prøve: Uunartoq.
Placeret på en ø cirka halvanden times sejltur fra Qaqortoq, Sydgrønlands hovedstad, er den varme kilde i Uunartoq alt, hvad Den Blå Lagune ikke er. Når du kommer i land, er der en kort gåtur, før du når hen til de to varme pools, der har en temperatur på cirka 38 grader (eller 100 fahrenheit). Der er en simpel træhytte, hvor du kan skifte til badetøj, og derefter kan du frit dyppe dig i vandet. Der vil kun være få andre gæster, i stedet er du omringet af gule ranunkler og udsigten til havet, hvor isbjergene roligt flyder forbi.
Det varme vand:
Geotermisk ø:
Artiklen fortsætter længere nede…
Vi kan lige så godt sige det, som det er, hvis du gerne vil på road trip rundt i landet, så skal du helt sikkert tage til Island. Ringvejen på Island er en af de smukkeste bilture, du kan finde i noget land.
Byerne i Grønland er ikke forbundet af veje i klassisk forstand, men vi har usynlige veje i luften og i fjordene. Grønland er forbundet af fly og båd. På den anden side må vi indrømme, at Nuuk kan prale af at have en verdens korteste, men smukkeste, rundture i en hovedstad Du kan også tage en biltur ud til indlandsisen, hvor du kan spotte dyreliv på vejen!
Der vil snart være en grusvej, der forbinder Sisimiut og Kangerlussuaq! Det er på nuværende tidspunkt muligt at rejse mellem de to steder ved at vandre, cykle, køre på hundeslæde eller snescooter.
Kør omkring i Nuuk:
Kør direkte:
På et kort med rigtige størrelsesforhold er Grønland længere øst, vest, nord og syd end Island. Du vil ikke desto mindre finde det vest for Island på de fleste kort. Både Grønland og Island ligger mellem Det Arktiske Hav og Atlanterhavet. De to lande er adskilt af Danmarksstrædet. Geologisk set er Grønland en del af Nordamerika, mens Island er stedet, hvor de europæiske og nordamerikanske tektoniske plader mødes.
Geografisk talt, så er Grønland faktisk meget større end Island (selvom det meste af landet er ubeboeligt på grund af indlandsisen). Det er også den største ø i verden – undskyld til ø-kontinentet Australien! Med 2,17 millioner kvadratkilometer land har Grønland masser af plads at tilbyde sine gæster, og eftersom vi ikke har overvældende mængder af besøgende, hvilket er en fordel i disse COVID-19-tider, særligt når du gerne vil holde afstand og undgå folkemængder.
Vil du sammenligne Grønlands virkelige størrelse med dit eget land? Så tjek, at Grønland vitterlig er en kæmpe klump land med ”The True Size of…”
Nogle er også forvirrede over spørgsmålet om suverænitet og spørger: ”Er Island en del af Grønland?”. Faktisk har begge lande tidligere været en del af Kongeriget Danmark. Island tog kontrol over sin egen udenrigspolitik, da Danmark blev besat af Tyskland i 1940 under 2. Verdenskrig. Island blev officielt en uafhængig republik i 1944.
Modsat er Grønland stadig en del af det danske rige, selvom det har Selvstyre. Grønland har haft Hjemmestyre siden 1979 og Selvstyre siden 2009, hvilket betyder, at landet nu selv tager politiske beslutninger, der tidligere blev udstedt fra Danmark. Da Lov om Grønlands Selvstyre blev vedtaget, fik Grønland mulighed for selv at overtage jurisdiktionen over flere områder. Ansvaret for retssystemet, forsvar og national sikkerhed, borgerrettigheder og udenrigsanliggender sorterer fortsat under den danske regering.
Grønlands Selvstyre har en oversigt over landets politiske historie på sin hjemmeside
Prisen på flybilletten til Grønland er formentlig den største prisforskelsmarkør, når det kommer til at rejse i Island og Grønland. Hvad angår de generelle priser på overnatning og restauranter, så er der flere muligheder på Island. Men efterhånden som turismen udvikler sig i Grønland, bliver priserne mere konkurrencedygtige. Ifølge feedback fra rejseagenter, som har planlagt ture til begge lande før COVID-19, så er priserne for at rejse til de to lande ved at nærme sig hinanden. For et uafhængigt perspektiv kan du læse Full Suitcase’s rejse-sammenligning mellem Grønland og Island (på engelsk).
Luksus-Grønland:
Grønland på budget:
Så, der har du det hele. Selvfølgelig er det her en forudindtaget udgave af Grønland vs. Island-historien fortalt fra grønlandsk perspektiv. Vi er også store fans af Island, og faktisk mener vi, at de to lande komplimenterer hinanden rigtig godt. Vi håber også, at du nu forstår lidt mere af forskellene mellem Grønland og Island – for de eventyrere, der gerne vil opleve en mere rå, mere urørt, mere vild version af Island, så er Grønland vitterlig kun en flyvetur væk. Forhåbentlig har du fået øjnene op for, at Grønland er et stærkt bud på din næste rejsedestination!
Artikel af Tanny Por
Vi lancerer en smuk serie af fotos af Grønands hovedstad, som viser den store kontrast mellem vinter og sommer – Prøv at glide eller trykke (afhængigt af din enhed) mellem to smukke fotos.
Oplev 10 steder på kortet!
Foto af Rebecca Gustafsson (venstre) & Aningaaq R Carlsen (højre) – Visit Greenland.
Foto af Rebecca Gustafsson (venstre) & Aningaaq R Carlsen (højre) – Visit Greenland.
Foto af Rebecca Gustafsson (venstre) & Aningaaq R Carlsen (højre) – Visit Greenland.
Artiklen fortsætter længere nede…
Foto af Rebecca Gustafsson (venstre) & Aningaaq R Carlsen (højre) – Visit Greenland.
Foto af Rebecca Gustafsson (venstre) & Aningaaq R Carlsen (højre) – Visit Greenland.
Foto af Rebecca Gustafsson (venstre) & Aningaaq R Carlsen (højre) – Visit Greenland.
Foto af Rebecca Gustafsson (venstre) & Aningaaq R Carlsen (højre) – Visit Greenland.
Foto af Rebecca Gustafsson (venstre) & Aningaaq R Carlsen (højre) – Visit Greenland.
Foto af Mads Pihl (venstre) & Aningaaq R Carlsen (højre) – Visit Greenland.
Foto af Mads Pihl (venstre) & Aningaaq R Carlsen (højre) – Visit Greenland.
Der er få steder i verden som Grønland – et land præget af sin enorme frosne tundra, isbjerge så høje som bygninger og en gigantisk Indlandsis. Et sted, hvor smukt farvet lys danser over den mørke vinterhimmel, og hvor midnatssolen skinner gennem sommernætterne.
Grønland er spektakulær, kæmpestor, vild, rå og mest af alt, helt unik. Hvis du leder efter ukonventionelle oplevelser og ualmindelige steder, så er Grønland ikke som noget andet sted på Jorden. Her er en liste over ting, du KUN finder i Grønland.
Næsten 80 procent af Grønland er dækket af Grønlands Indlandsis, en gigantisk ismasse, der breder sig over hele den store ø. Den er én af kun to iskapper i verden.
Hvis du stadig ikke er imponeret, så hør her: Indlandsisen er 18 millioner år gammel! På nuværende tidspunkt dækker den et område på 1,8 mio. km², hvilket svarer til 14 gange størrelsen på England.
Historisk set har Indlandsisen ikke været beboet, idet grønlænderne valgte at bosætte sig i kystområderne med adgang til havet. Nu er den grønlandske Indlandsis blevet et sted, som man bare skal til, hvis man er på udkig efter et arktisk eventyr.
Fra Kangerlussuaq fører en 25 km lang grusvej direkte til kanten af den grønlandske Indlandsis. Du kan enten vandre eller køre på snescooter på den eller tage en campingovernatning!
Geologer har opdaget spor efter liv i nogle sten fundet i Isukasia-området i Sydvestgrønland, som er dateret til at være mellem 3,7 og 3,8 mia. år gamle. Med udgangspunkt i analyser af de gamle sten har en forsker ved navn Minik Rosing fortolket kulstofpartikler i dem som spor af liv. Med mekaniske teknikker, inklusive infrarød og massespektroskopi, har han bevist, at hans teori faktisk holder. Det betyder, at livet på Jorden begyndte adskillige hundrede millioner år før, man hidtil har antaget.
Redigeret af Minik Rosing
Det officielle grønlandske sprog, Kalaallisut, er et særligt interessant sprog for udlændinge. Hvad gør det så specielt?
Kalaallisut er et polysyntetisk sprog, der dannes med en rod, en eller flere affikser og et suffiks. På den måde kan grønlandske ord blive meget lange og skabe det, der kaldes ”sætningsord”.
Det længste ord på grønlandsk siges at være
Nalunaarasuartaateeranngua-lioqatigiiffissualioriataallaqqissu-pilorujussuanngortartuinnaka-sinngortinniamisaalinnguatsia-
raluallaqqooqigaminnga-miaasiinngooq
Spekulerer du på, hvordan man udtaler det?
Klik nedenfor.
hvilket betyder: ”Der var meldinger om, at de tilsyneladende – for Gud ved hvilken gang – endnu engang havde overvejet, hvorvidt jeg – min ringe tilstand til trods – stadig kunne anses som værende en dygtig og opfindsom initiativtager til at sammensætte et konsortium til oprettelse af en række små radiostationer”. Det er 153 bogstaver i et enkelt ord!
Reference: Grønland i tal 2020
Tjek disse to videoer nedenfor!
Artiklen fortsætter længere nede…
Det grønlandske rensdyr er den eneste art rensdyr, der findes i Grønland. Arten har levet i Grønland i flere tusind år og har været den vigtigste fødekilde for grønlændere lige så længe. Rensdyrjagt er en populær grønlandsk tradition, som selv yngre grønlændere har taget til sig.
Det til trods, så er det grønlandske rensdyr det mest almindelige landpattedyr i Grønland, særligt på vestkysten. Der er store chancer for at se et grønlandsk rensdyr, hvis du er på vandretur i de grønlandske fjelde, særligt i området mellem Paamiut og Uummannaq.
På grund af Grønlands geografiske placering er havet den primære kilde til mad for grønlænderne. I tusinder af år har grønlænderne klaret sig med kød fra havdyr fundet i deres have, herunder hvaler, hvalrosser og sæler.
Op til i dag har disse dyr været en del af den grønlandske kost, selvom de nu primært spises ved særlige lejligheder. Grønlands uofficielle nationalret er Suaasat, en traditionel suppe lavet af sæl- eller hvalkød, løg og kartofler. En anden traditionel inuit-ret er mattak, rå stykker af hvalhud og spæk (ofte fra en narhval, en grønlandshval eller en hvidhval).
For at beskytte dyrelivet i havet har hvert administrative område i Grønland opstillet kvoter for hvalfangst og fiskeri. Særlige arter som blåhvalen er fredet og må derfor ikke fanges. Derudover er eksport af hval- og sæl-kød ikke tilladt – det er kun til lokalt forbrug.
Den grønlandske madkultur er tæt knyttet til den grønlandske identitetsfølelse. Hvis du vil føle dig som en ægte grønlænder, så spis som de lokale!
På den måde får du et helt unikt indblik i en madkultur, som traditionelt har været afhængig af det der kan fanges i naturen. Kalaalimernit er en betegnelse for traditionel grønlandsk mad. Der findes lige så mange måder at spise Kalaalimernit på, som der er mennesker – men her får du en guide som kan hjælpe dig igennem nogle af de grønlandske delikatesser du med stor sandsynlighed møder på din rejse.
Myter og karakterer spiller en vigtig rolle i den grønlandske kultur. Den mest berømte karakter er den grønlandske tupilak, som refererer til en forfaders sjæl eller ånd.
Traditionelt ville en shaman bede tupilak-ånden om at hjælpe mod fjenden ved at skabe en figur lavet af forskellige knogler eller andre dele af dyr. Han ville så lyse en forbandelse over figuren og lægge den i havet for at søge at ødelægge fjenden.
I løbet af årene er det blevet en grønlandsk tradition at lave tupilakker ud af lokale materialer, herunder træ, dyreknogler, hvalrostænder og rensdyrgevir. De bliver ofte udskåret efter karakterer fra den inuitiske mytologi. Nu om dage udgør de en vigtig del af grønlandsk inuit-kunst og er særligt værdsatte som samleobjekter.
Da det grønlandske rockband Sumé blev en del af musikscenen i 1970’erne, skabte de en bølge, der bredte sig over hele Grønland. Disse tidlige pionerer indenfor den grønlandske rockmusik har hjulpet med at bane vejen for det, der er blevet en usædvanligt forskelligartet musikscene.
I dag er grønlandsk rockmusik stadig et stort hit i Grønland. De lokale elsker rockbands som Siisisoq, Chilly Friday og Arctic Spirits. Der er også popgrupper såsom Nanook, hip-hop-grupper som Nuuk Posse og punkrockbands som Uummat.
Grønlands første indkøbscenter, Nuuk Center, har alt, hvad du forventer af et shoppingcenter: restauranter, butikker og et supermarked. Overraskelsen ligger ikke i selve indkøbscentret, men derimod i tårnet over det.
Det ni etager høje tårn huser Grønlands Selvstyre. Grønland har nu selvstyre og har dermed også sin egen regering. Alle de forskellige ministerier ligger her, mens den øverste etage, naturligvis, huser landsstyreformandens kontor.
En vandretur til den nedlagte bygd Uunarteq (Kap Tobin) byder på uforlignelig smuk arktisk natur, et udfordrende terræn og næroplevelser med sneharer, edderfugle, havterner og hvis man er heldig/uheldig isbjørne.
Jeg er lige ankommet til Ittoqqortoormiit (25. juni 2020) og beslutter mig for at begive mig ud på min første vandretur. Efter gode råd fra turistkontoret Nanu Travel tænker jeg, at det vil være overkommeligt at vandre til den nedlagte bygd Uunarteq og tilbage igen. Det ser i hvert fald let nok ud på kortet!
Ittoqqortoormiit er den absolut nordligste by i Østgrønland. Mod nord strækker sig den aldeles øde arktiske vildmark og mod syd er der 800 km til næste by, Tasiilaq. Der bor omkring 350 mennesker i Ittoqqortoormiit. Hovederhvervet er fangst. Der er en Pilersuisoq-købmand, et Guest House, turistkontor, kirke, skole, sundhedshus mv. i byen, men ellers er det en af de mest afsondrede destinationer i Grønland.
Jeg lejer en riffel hos Nanu Travel. Det er isbjørneland, så man skal altid bære våben, når man er uden for byen. Så sent som i sidste uge måtte den lokale betjent skræmme en isbjørn på flugt med varselsskud.
Lidt over kl. 13 tager jeg afsted på vandreturen, fuld af optimisme og eventyrlyst. Solen skinner, det er ca. 5°C, og da det er lyst hele døgnet, har jeg ikke noget tidspres med at komme hjem. Jeg går forbi radarstationen, et hundeområde, dumpen og op gennem en dal. Det er svært at finde rutens markeringer, men endelig opdager jeg den første, som består af en hvid trekant malet på en klippesten.
Efter et par km tester jeg riflen. Jeg rammer, hvad jeg sigtede efter – en snefane under en stor sten. Det gav et ordentlig drøn, og jeg har ikke ørepropper med, så jeg tænker, at det var fint nok med et enkelt testskud.
Det er svært vandreterræn med mange sten, klippepassager, op og ned og en del steder, hvor hænderne må i brug til lettere klatring. Jeg ser de første edderfugle – et smukt syn.
Efter yderligere et par km kommer jeg til en elv, der skal krydses. Der er for meget tryk på til, at jeg kan komme over, hvor de hvide trekanter er. Så jeg går nogle hundrede meter op til udspringet af elven ved en sø. Der er stadig delvist isdække på søen. Af med støvlerne, og jeg krydser elven med forsigtige skridt gennem iskoldt vand til knæene.
Artiklen fortsætter længere nede…
Jeg mister de hvide trekanter af syne, så jeg går langs kysten langs den lille bugt Amdrup Havn efter et ret udetaljeret kort, jeg fik, og så min orienteringssans. Besværligt terræn men flot udsyn ud over det enorme Scoresby Sund – verdens største fjordsystem – med de majestætiske basaltfjelde langt ovre på den anden side mod syd.
Jeg når til bunden af Amdrup Havn, og herfra følger en del opstigning, og der er ingen hvide trekanter til hjælp. Jeg ender omtrent på toppen af fjeldet Inugsukajik (270 moh), og ved en varde holder jeg hvil. Nyder udsigten men er allerede pænt træt pga. terrænet. Har gået ca. 8 km.
Derefter følger et rart stykke med flot udsigt og svagt nedadgående, efterfulgt af en længere nedstigning, som jeg tager i småløb via snefaner. Det går hurtigt og let. Jeg når bunden af den lille bugt kaldet Fox Havn. Her ser jeg på havterner, der styrtdykker efter fisk.
Området her er meget fladt og lettere fremkommeligt end terrænet før. Jeg kommer til et vådområde, hvor der er mange fugle, bl.a. gæs, og så er jeg lige ved at snuble over en snehare! Den er ikke menneskesky, og jeg kan nærmest håndfodre den.
En kjove kommer flyvende og prøver at skræmme haren væk. Hvorfor kan jeg ikke regne ud. Måske har den en rede et sted. Jeg går videre ad det flade, men stenede stykke langs kysten og stik syd 3-4 km indtil jeg når Uunarteq.
Blæsten tager til, og en dis begynder at rulle ind fra øst. Da jeg endelig når Uunarteq, kan jeg knapt se noget mere, og det er ikke så godt, for derved bliver det sværere at orientere sig i forhold til isbjørne. Jeg går i ly i et af husene i den nedlagte bygd. Får varmen og får spist noget medbragt mad. Bygden er lidt af en spøgelsesby, sådan som de 20-30 forladte huse ligger dér i tågen. Mange af husene holdes ved lige af ejerne og bruges som sommer- eller fangsthus.
Der ligger en varm kilde med 62°C varmt, svovllugtende vand ca. 1 km fra bygden. Uunarteq betyder netop ‘varm kilde’ på østgrønlandsk.
Men pga. tågen og blæsten opgiver jeg at finde kilden, og beslutter mig for at gå tilbage igen, og nu kender jeg også bedre vejen.
Jeg går bare derudad, det er pokkers generende med den isnende kolde blæst. Jeg kommer forbi Fox Havn igen og mere ind i læ. Jeg tager de samme snefaner op ad fjeldet, men krydser længere mod venstre for at spare højdemeter, og det viser sig som en god beslutning, selvom det stadig er hårdt med en del klatring.
Jeg når bunden af Amdrup Havn, og denne gang ser jeg de hvide trekanter, som jeg følger (længere væk fra kysten end på udvejen). Jeg når igen til elven, der skal krydses og finder et sted 20-30 meter nedsprings udspringet, hvor jeg kan krydse med støvler på, men jeg får dog helt fyldt den ene støvle.
På et tidspunkt flyver en edderhun op, og jeg ser reden bygget af de fineste dun, der kan holde de fire æg varme.
Endelig kommer Ittoqqortoormiit til syne, solen står lavt, og jeg går nedad via en lang snefane. Forbi hundene, radarstationen, ned ad en trappe, over broen, op ad en trappe og så er jeg hjemme igen i gæstehuset. Klokken er 3 om natten, og en fantastisk smuk men også fysisk krævende vandretur har nået sin ende.
Distance tur/retur til Uunartoq: 28 km
Højeste punkt: 270 m
Laveste punkt: 0 m
Sværhedsgrad: moderat. Terrænet er stedvist uvejsomt og fysisk krævende, når sten og klipper skal forceres, nogle gange med hænderne til hjælp til lettere klatring. Ruten er kun delvist markeret, og man bør ikke tage turen alene med mindre man har god erfaring med fjeldvandring.
Distancen kan med fordel halveres ved at sejle den ene vej (spørg Nanu Travel).
Det er ikke let eller billigt at komme til Ittoqqortoormiit. Fra Reykjavik og Akureyri i Island er der 1-2 ugentlige flyvninger til Nerlerit Inaat (norlandair.is), hvorfra man flyver videre med helikopter de sidste 40 km til heliporten i Ittoqqortoormiit (airgreenland.dk).
Lufthavnen i Nerlerit Inaat består af en 1000 m lang grusbane og blev anlagt i 1985 af et amerikansk firma, der forgæves søgte efter olie i området.
I Ittoqqortoormiit er der en Pilersuisoq-butik med al det nødvendige, og den har åbent hver dag også om søndagen. Nanu Travel, der har kontor lige over for kirken, arrangerer bådture og udlejer rifler, telte og diverse hiking-udstyr. Det er også gennem Nanu Travel, man kan booke et værelse i det orangemalede Guest House.
–
I Nordskotland er jeg så heldig let at kunne besøge og nyde nogle af de bedste vildmarkssteder, der er, i det stenede og smukke land; fra fjerntliggende bjerge og heder til gletsjerdannede søer og floder. At gå rundt her med en fluestang på jagt efter vild ørred, nogle gange laks og meget sjældent muligheden for at fiske efter den oldgamle fjeldørred, som er låst i de dybeste dele af vores søer. Det er hjemme i disse vilde egne, at jeg lærte at sætte pris på skønheden og storheden i den natur, der omgiver os. Det vækker en lyst til at udforske og undersøge disse ensomme steder langt fra mit hjemlands kyster. Jeg længes efter at besøge, udforske og opleve noget af de andre nordlige, klipperige, smukke og uberørte steder, som delte en lignende skæbne i deres seneste formation skabt af den is, der nu trækker sig tilbage.
Valgmulighederne var talrige, men én destination skilte sig ud fra alle de andre og blev et sted, jeg simpelthen var nødt til at besøge og opleve; Grønland. Og hvor perfekt var det så ikke, at Visit Greenland ledte efter nogen til at gøre net op det; besøge og promovere et nyt lokalt grønlandsk firma ved navn West Greenland Wildlife, ejet og drevet af Leif Fontaine. Han var i de tidlige stadier af at åbne for den lille flod, der ligger i hans families jagtområde i Sassannguit. Med sin placering lige i den arktiske cirkel i Vestgrønland, lokkede floden Sassannguit med muligheden for at fiske efter ørred i lige præcis den uberørte vildmark, som jeg drømte om. Men først skulle jeg derhen.
At tage til Grønland er meget nemt og ligetil. Først rejser du til Danmarks hovedstad, København, derfra videre til Grønlands vigtigste lufthavn Kangerlussuaq i Vestgrønland. Herfra er der en kort ventetid, før man hopper ombord på et mindre turbo-prop Dash-8-fly. Efter en halv times flyvning nordpå til Sisimiut, blev jeg mødt af Leif og hans skønne hustru, Agathe.
Vi skulle først afsted til Sassannguit næste morgen, så det gav mig lejlighed til at udforske de historiske dele af Sisimiuts gamle bykerne, og lade mig imponere af den moderne side af denne farverige by. Tidligere kendt under sit koloniale, hollandske navn Holsteinsborg har det været en bosættelse i cirka 4.500 år, oprindeligt for inuitterne, selvom den moderne grønlandske befolkning i dag er en blanding af inuitter og danskere, som først slog sig ned her i midten af 1720’erne. Disse tidlige bosættere kom hertil for at etablere hvaljagts-centre, og Sisimiut var perfekt til formålet, eftersom havnen er relativt isfri i længere perioder end andre steder i denne del af Grønland.
Så snart, motoren blev slukket, og vi lagde til land ved lejren, blev stedets fred og ro øjeblikkeligt tydelig. Der var brug for alle hænder for at hjælpe med at losse båden for forsyninger, pakke ud og komme på plads, før den første flue kunne kastes, men det føltes på ingen måde som en pligt eller noget, der skulle udholdes. Det føjede kun til følelsen af eventyr og opbyggede den spændthed, jeg mærkede forud for mine første kast i forsøget på, som sportsfisker, at fange denne gamle fisk. Hjem for mig blev et stort klokketelt komplet med campingseng og skind, hvis jeg ville have dem. Der var en lille paraffinvarmer, som skulle sikre, at jeg ikke blev kold, og der var rigelig plads til, at jeg kunne sprede mit udstyr og endda have plads til overs til at tørre vaders og jakker om nødvendigt. Jeg må sige, at det at sove her i tidlig august under en himmel, der aldrig blev mørkere end aftenlyset, i komplet stilhed og frisk luft, skriver sig ind som en af de mest behagelige og afslappende nætter, jeg nogensinde har haft.
Dag to i lejren var endnu en vidunderlig solskinsdag, og det var også dagen, vi havde valgt til at gå opstrøms mod den første af de to store søer, der ligger et par kilometer fra lejren, hvor Leif gerne ville vise mig, hvad han ser som det allerbedste indenfor sportsfiskeri.
Artiklen fortsætter længere nede…
Vi kom snart ned mod den første sø, og jeg kunne mærke begejstringen boble i kroppen, da jeg spottede de mange mørke former af fisk i alle størrelser i floden, der ledte direkte ud i søen. Leif vil meget gerne lave en mindre vildmarkslejr ved søen, så de, der er interesserede i at være med på West Greenland Wildlifes ekskursioner, kan overnatte der væk fra hovedlejren. Herfra ville man kunne udforske yderligere tre søer og de øvre sektioner af floden derover, og jeg må indrømme, at jeg ville elske at vende tilbage og gøre det. Den øverste sø ligger ved foden af bjergene, og hovedstrømmen løber godt ind i dette højland; hvad kan en sportsfisker ikke udforske der? Omgivelserne, fiskeriet, den smukke flod og de underskønne vilde fisk gav tilsammen en i sandhed fantastisk oplevelse. Læg dertil, at floden nærmest ikke er blevet fisket i af fluefiskere, hvilket åbner en helt ny dimension af muligheder og udforskning i Sassannguit.
Fjeldørrederne heroppe var større, kommet tidligt ind fra havet, og i den smukke, meget mørke olivengrønne farve over ryggen med klare dybrøde pletter og varm orange bug fuld af rogn, meget anderledes fra de sølvfarvede fisk, der kom direkte fra havet. De var dog lige så stærke og med en klar intention om at rykke din arm af din skulder, og de skal aldrig undervurderes.
Fiskene i søen var også ret ivrige efter at snuppe fluerne, og selvom jeg kun havde begrænset tid til at prøve at fange dem, var jeg hurtigt klar over, at det af fiske fra båd eller arbejde med ferskvands-teknikker i stedet for flodteknikker ville give en helt anden oplevelse i jagten på disse fisk. Dette giver endnu større mulighed for afveksling på den besøgende sportsfiskers tur.
På vej tilbage til lejren mødte vi et ganske nysgerrigt rensdyr, som fulgte os på en del af vejen, før det besluttede sig for, at den modsatte retning var mere spændende. Leif udpegede også de vilde blåbær, som voksede flere steder i området. En velsmagende godbid for os begge og noget, som jeg jævnligt plukkede under mine fisketure.
Fjeldørreden (Salvelinus Alpinus) findes i stort tal omkring Grønland og udgør en vigtig del af den grønlandske kost. Lokalt kendt som ”Eqaluk” bliver disse fisk fanget fra den 15. juli til den 15. august, og Leif gør det på den traditionelle måde med en fælde ved flodmundingen og af og til med et net sat fra kysten. Bæredygtighed står højt på dagsordenen, idet fælden kun indfanger fisk, når tidevandet dækker indgangen. Resten af tiden svømmer fiskene frit. Nettet er sat op i en lille del af flodmundingen, hvilket gør, at de fleste af de tilbagevendende fisk svømmer forbi det og kan svømme frit ud i floden.
Alle fisk bliver håndteret, som det sig hør og bør; de bliver renset, saltet, hængt ud til tørre og ryges, og de er ganske enkelt lækre. Ikke alene er Leif passioneret omkring bæredygtighed, når det kommer til fjeldørreden, det gælder alle former for indfødt jagt i Grønland og turisme. Det er derfor West Greenland Wildlife driver bæredygtig turisme i et sårbart miljø. Besøgende grupper til Sassannguit er små (maksimalt otte personer) og har eksklusivt adgang til hele floden og de nærmeste omgivelser. Floden er måske ikke stor, men den strækker sig dog mere end 15 kilometer ind i vildmarken, mere end rigeligt at dække for selv de mest ivrigt udforskende besøgende.
Desværre var dette eventyr slut så hurtigt, og det var med tungt hjerte, at jeg vinkede farvel til Sassannguit, da vi sejlede tilbage mod Sisimiut med velkendt høj fart. Eftersom vi befandt os tættere på kysten, fordi det åbne hav var lidt for temperamentsfuldt på dagen, fik jeg desværre ikke mulighed for at se nogle hvaler. Ved et tilfælde kom vi dog forbi to flokke af sæler hver med over 50 dyr. Det er et syn, der vil blive hos mig længe. Snart kunne vi se havnen i Sisimiut, og civilisationen lokkede med endnu en nat i luksus på Hotel Sisimiut, før mit fly hjem den følgende dag.
Jeg elskede Grønland, jeg elskede stilheden, tempoet, livsstilen og mest af alt familien Fontaine, som bød mig hjerteligt velkommen, og som er blevet mine venner for livet. Det er et sted, jeg aldrig vil glemme, et sted, jeg helt sikkert vender tilbage til, og jeg kan ikke anbefale dette eventyr nok til alle fluefiskere, der søger en ægte vildmarksekspedition heroppe på kanten af den arktiske cirkel.
Det helt store spørgsmål, som alle stiller på en fisketur, er; hvilke fluer får vi brug for? Der findes allerede masser af information om hvilke fluer, der er velegnede til den migrerende havdrevne fjeldørred, og røde, orange og pink er ofte de mest fremtrædende farver blandt dem i både fersk- og saltvand. Men denne artikel ville ikke være komplet, hvis jeg ikke i det mindste nævnte de fluer, som jeg havde mest succes med på min tur, så her er detaljerne om de fire fluer, som jeg brugte med størst held, og dem, der bliver mit udgangspunkt for min næste tur til Sassannguit:
Dette er, for mig, den mest spændende måde at jagte disse fisk på med spektakulære og adrenalinfremkaldende hug, fisk, der følger efter fluen, og angreb. Jeg har fået at vide, at andre simpelthen udelukkende medbringer overflade-fluer, fordi spændingen ved denne type fiskeri er så stor, men, selvom mine grejkasser nok har flere af disse i forhold til andre typer lokkemad, ville du miste så mange muligheder (særligt i saltvand), hvis du kun gjorde det.
Sassannguit ‘Turks Tarantula’
Krog
Partridge G3AL Wet Fly Supreme #8
Tråd
Semperfli rød vokset tråd 8/0
Hale
Guldfasan tippet
Ribkant
Semperfli 2,0 mm guldtråd
Krop
Hends orange Spectradub kode 94
Vinge
Semperfli orange Cashmere Monkey under rød perle crinkle flash
Hoved
Orange hjortehår bundet i muddler-stil og trimmet flad underside
Ben
Semperfli 3mm hvide gummiben
Orange ‘Foam Hopper’
Krog
Partridge Patriot Barbless Grab Pupa SLP #8
Tråd
Semperfli Nano Silk 8/0
Hale
Semperfli orange Cashmere Monkey under rød perle crinkle flash
Ribkant
Bindetråd
Krop
Hends orange Spectradub kode 94
Ryg
Semperfli 8,0 mm orange skumcylinder; skær cylinderen over på midten.
Ben
Semperfli 3 mm hvide gummiben
Skribent
Allan Liddle
Redaktør
Tanny Por
Faktum er, at ca. 30 % af alle snescootere i Grønland er registreret i Sisimiut (Grønland i tal 2020), og det viser lidt om, hvor aktive folk i Sisimiut er – særligt om vinteren. Byen er omgivet af bjerge og bakker og har også en stor vildmark. Sisimiut er en ideel destination især for naturelskere.
Du bør dog forberede dig på at være omgivet af myg om sommeren. Ifølge de lokale, så viste disse insekter sig først på højsommeren, deraf kælenavnet ”august-myg”. I de senere år har man dog kunnet høre myggenes summen allerede i juli. I Sisimiut er det meget almindeligt, at de lokale bærer myggenet, når de går på gaden eller venter på bussen.
På grund af COVID-19 er det stadig ikke nemt at rejse rundt i verden, men her kan vi vise dig de 13 bedste udsigtspunkter i Sisimiut – og du kan udforske dem virtuelt via Google maps!
Lad os begynde ved Taseralik.
Hvis du har tjekket Sisimiut på et kort, så ved du måske allerede, at der er en sø midt i byens centrum. Det er her i centrum, Taseralik Kulturhus ligger, et sted hvor du kan nyde kunstudstillinger, film og forskellige events. Taseralik ligger ved søen, så i løbet af sommeren kan du møde søde ællinger, der svømmer rundt i halen på deres forældre på deres yndlingssted.
Nu står du foran den røde kirke, hvor du kan zoome ind på museumsområdet. Du kan se havnen og fjeldet Palasip Qaqqaa (551 m), hvor du kan tage hen på en familievenlig vandretur.
Hvis du er på vej til fiskerstatuen, der står for enden af broen i retning mod lufthavnen, så tag en kort pause midt på broen. Vi ved, at det kan virke skræmmende for dem, der lider af højdeskræk, fordi man kan se vandet flyde under broen, der hvor man står. Men gør dig selv den tjeneste at se til højre. Det vil ikke tage lang tid at spotte fjeldet Nasaasaaq. Det minder lidt om de schweiziske alper eller Paramount Pictures’ logo. Du spekulerer måske på, om du kan vandre på Nasaasaaq – og svaret er ja! Se selv her. Om sommeren, hvor vejret er godt, er havvandet en blanding af grønt og blåt, og masser af både vil sejle under broen. Du vil her opleve det dynamiske liv i Sisimiut.
Efter du har nydt den flotte udsigt midt på broen, så kryds over vejen for at komme hen til fiskerstatuen. Hvis du er kommet til Sisimiut med fly, så er du helt sikkert kørt forbi fiskerstatuen fra lufthavnen på vej ind til centrum. Og hvis du ikke så den der, så ser du nu denne skulptur af en grønlænder, der fanger en menneskestor hellefisk! Ved statuen står et træbord, hvor de lokale holder af at holde picnic med deres børn. Hvis du prøver at tage et foto her, vil et barn måske hoppe ind i billedet. Hvis du er heldig, ser du måske et kæmpestort skib fra Royal Arctic Line sejle i havn.
Hvis vejret er godt og varmt, har du måske lyst til at pakke picnickurven og tage nogle badehåndklæder med til denne sandstrand. Det er en populær destination på grund af udsigten, og stranden ligger kun tre kilometer fra centrum af Sisimiut. Du kommer muligvis til Grønland med forventning om at se nogle enorme isbjerge, men her kan du føle dig hensat til et sted i Middelhavet. Du kan nyde den rolige natur, mens du bader i solen. Grønland har mange klippestrande, men her kan du nyde en sandstrand.
Artiklen fortsætter længere nede…
Hvis du er nået til dette område, så find en såkaldt Inussuk, en varde, der er en stabel af små sten ovenpå på en stor sten, som tidligere blev brugt som stimarkører. Nu kan du nyde panoramaudsigten over Sisimiut by! Lad os nu tage tilbage til centrum!
Dette sted er muligvis kun kendt af de lokale, der bor tæt på området. Hvis du er vild med at gå rundt og udforske hvert et hjørne af Sisimiut, men ikke har lyst til at vandre i fjeldene, så giver dette udsigtspunkt dig et godt overblik over byen. Når du står på denne kæmpe klippe, så kan du nyde en 360º udsigt lige midt i byen.
Området her kaldes Nasiffik, hvilket betyder ”stedet, hvor du kan se hvaler” på grønlandsk. Der er et lille træobservatorium med et teleskop, hvor du får et smukt kig ud over fjeldene og små klippeøer mod den arktiske cirkel. Hvis du er heldig, oplever du hvorfor, stedet kaldes Nasiffik!
Udover observatoriet er der huse malet i ualmindelige farver i Nasiffik. Grønland er kendt for sine farverige blå, røde og gule træhuse. Ved Nasiffik kan du endda se lyserøde og lilla huse! De er meget tæt på farverne i Grønlands nationalblomst, Storblomstret Gederams.
Denne klippekyst er en skjult perle i Sisimiut, selv efter lokale standarder – og nu er stedet også dit! Her kan du se udover Davidstrædet. Davidstrædet er navngivet efter John Davis, som søgte efter en nordvestpassage. Dette stræde er kendt som verdens bredeste stræde. Derudover er du måske interesseret i at se nogle skinnende laksefarvede klipper i dette område, som blev skabt for ca. 1,9 mia. år siden. De laksefarvede mineraler er K-feldspatkrystaller, og de hvide er kvarts. På den måde får du lidt geoturisme med i købet.
Mineral-reference: Simon Thaarup (GEUS Nuuk)
Hvis du har googlet ”Grønland”, så har du muligvis set mange billeder, der har mindet dig om Legos Duplo-klodser. Disse store klodser i rød, gul, blå og grøn er faktisk de farverige træhuse, der er strøet over landskabet i de beboede egne af Grønland. Bag husene ser du det smukke, gennemsigtige blå og grønne havvand med Teleøen og Palasip Qaqqa længst væk.
Husker du det bjerg, du kunne se fra broen? Som du sikkert kan forestille dig, er udsigten fra Nasaasaaq (784 meter) noget helt særligt! Det kan være en udfordrende vandretur for dem, der ikke er vant til at være så aktive. Men hvis du når toppen, har du chancen for at stå ovenover skyerne! Hvis du er på vej mod toppen i skumringen, vil du opleve midnatssolen kaste det smukkeste lys. For slet ikke at tale om, at du kan indfange hele Sisimiut by! Læs mere om at vandre på Nasaasaaq.
Elsker du fodbold? I så fald bør du opleve, hvordan den lokale fodbold i Grønland tager sig ud. En sportsgren, der er elsket i tusinder af år, og Sisimiut er en af de byer i Grønland, der stolt kan prale af sin fodboldbane. Det er et godt sted at se en lokal kamp! Læs mere om fodbold i Grønland
Nu har du indtil videre besøgt 12 udsigtspunkter i Sisimiut, men der er ét udsigtspunkt mere, som det er værd at se ved lufthavnen. Hvis du flyver fra Sisimiut, så sørg for at tage til lufthavnen i god tid, så du kan tjekke ind og bagefter gå hen til bakken, der ligger tæt på. Her kan du se flyene lande – måske endda det fly, som du selv skal flyve med lidt senere. Udover disse 13 udsigtspunkter, så er der flere udsigtspunkter, du kan udforske i Sisimiut! Dem kan du finde på kortet her.
Flere udsigtspunkter i Grønland?
Se venligst nedenstående link
Skribent
Kim Insuk (Visit Greenland)
Redaktør
Tanny Por (Visit Greenland)
Jeg vågner forventningsfuldt op i den meget behagelige seng på Hotel Kangerlussuaq og er ikke sen til at komme i bad og få taget uldtøj på i mange lag. Dagen i dag byder nemlig på noget, som jeg har ønsket mig at prøve siden jeg var barn. Da jeg gik i fjerde eller femte klasse lånte min lærer en stor kasse med grønlandske ting fra nationalmuseet. I kassen var der sælskindstøj, harpuner, tupilakker og alle mulig andre spændende grønlandske ting. Deriblandt en hundeslæde! Vi fik faktisk lov til at trække hinanden rundt på den i skolegårdens sne, men det havde jo været sjovere, hvis der havde været hunde spændt for.
Her, næsten 33 år senere, her i det rigtige Grønland, har Albatros Arctic Circle sørget for en tur ud på den frosne fjord på hundeslæde -denne gang med hunde som trækdyr.
Udenfor hotellet holder Sine og venter på os. Hun kører os ned mod hundegården. Den ligger i udkanten af byen.
Da vi stopper, rækker Sine mig en plastikkasse og siger, at der er en overraskelse -frokost! Jeg er nysgerrig, men beslutter mig for at vente med at kigge i den.
Morgensolen står lavt og spejler sig i sneen og isen på fjorden, og jeg er igen meget glad for mine solbriller. Der er en hel del larm fra de opstemte hunde, der glæder sig til at blive lukket ud og få lov at komme afsted. De hyler og bjæffer en hel del.
Howling Dog. Photo by Filip Gielda – Visit Greenland
Vores to guider og hundeførere har så travlt med at spænde for og holde styr på hundene, at vi knapt når at hilse ordentligt. Men vi finder da ud af, at de hedder Johanne og Henning. Umiddelbart når jeg kigger på deres ansigter, der i den grad ser udendørs-sunde ud, vil jeg skyde på at de er et sted i halvtredserne.
Endelig afsted. Johanne kører foran med Kennie og alle hans kameraer, Anders, Henning og jeg er lige i hælene. Det er en drøm, der går opfyldelse: afsted henover isen, solen skinner og vinden bider i ansigtet. Johannes hunde er lidt hurtigere end Hennings, og det er utroligt flot at se det kæmpestore kridhvide landskab med en enkelt hundeslæde længere fremme.
Efter en times tid, kører Johanne ind ved et fjeld, og da vi kommer nærmere, ser jeg at der står et campingbord midt ude på isen. Underligt syn.
Kennie har det helt store smil på. “Det er for vildt, det her,” siger han, mens han prøver at fjerne lidt is i skægget. “Jeg har fået taget de vildeste billeder og film. Johanne går rundt og smiler i baggrunden. Det er jo altid rart at høre om, hvor begejstrede folk er for ens egen “baghave”.
“Det er frokosttid,” siger hun smilende til mig, med en lille hentydning til den kasse jeg fik af Sine. I kassen ligger der et spækbræt, fennikel, løg, olie, salt og peber og en rå moskusoksefilet. Johanne griner af mit overraskede ansigt og finder endnu en kasse frem, som hun stiller på bordet. Det er en benzinprimus med to brændere.
Der er dog et lille problem. I min kasse er der hverken gryder eller pander -ej heller en kniv, men sådan en har jeg heldigvis selv med.
Heldigvis finder vi på en løsning, for kødet er næsten frossent og har jeg ikke selv lyst til moskustatar. Ovenpå de to brændere er der en rist og den griller jeg grøntsagerne og kødet, som jeg har skåret tyndt ud. det er ikke så let, men med kniven kan jeg nogenlunde placere kødet, så det ikke falder ned i benzinflammerne. Det bliver til en lidt interimistisk lun salat med grillet kød. Det smager godt (næsten ikke af benzin,) og vi spiser alle sammen af den anretning, jeg har lavet på spækbrættet. En meget smuk oplevelse at stå midt i den grønlandske natur og spise mad, man selv har grillet.
Continues further down the page...
Jeg lærte, under vores Grønlands-temauge i folkeskolen, hvor meget hundeslæden betyder for madkulturen I Grønland. Det var den eneste måde man kunne komme hen til byttedyrene på. Jeg spørger Johanne om det stadig er det samme:
“Ikke rigtigt,” siger hun, “faktisk er det mest ældre mennesker, der kører med hunde nu.” Jeg afbryder og kommer med en kæk kompliment: “Men hvorfor gør i det så?” Johanne tager den til sig og spørger så: “Hvor gamle tror du da vi er?” Jeg fortæller hende, hvad jeg i første omgang har skudt dem til, og hun slår en klukkende latter op, og da hun svarer, afslører hun: “Jeg er 67 og Henning er over 70.” Blitzen stopper et øjeblik og de to kameradrenge kigger op fra Nikon og Canon og udbryder nærmest i kor: “WHAT?” Kennie er den, der bliver fattet først og konstaterer, at de “fandme holder sig godt.” “Det er den friske luft, og fordi vi gør noget vi kan lide,” gnækker Henning.
Johanne kommer tilbage på sporet og fortsætter sin forklaring: “Når fangerne kører hundeslæde, er de ofte nødt til at overnatte ude i naturen, og der er et halvt år, hvor hundene ikke kan bruges, men stadig skal passes og have mad.” “De unge bruger snescooter eller ATV -på den måde kan de komme hjem om aftenen, og der er ikke noget bøvl med hunde.” Vi er alle enige om, at det er ærgerligt at den fine kultur måske går tabt inden for en overskuelig årrække, men samtidig er det også forståeligt at mange vælger den nemme løsning.
Efter nedpakning af Mad og benzinprimus er det afsted igen. Lige inden vi kører, tager Johanne fat i min arm og peger op på fjeldet. “Se, sneharerne,” siger hun. Jeg kan virkelig ikke se andet end små klatter af sne og is på det brune fjeld. Hun peger igen og denne gang kan jeg se tre stykker, der hopper omkring. Så mangler vi bare at se rensdyr, nordlys og moskusokser, tænker jeg inde i mig selv.
Turen tilbage går alt for hurtigt – jeg er vild med at sidde på slæden og se landskabet fare forbi. Det er i den grad noget alle mennesker skulle have muligheden for at opleve.
Vi tager afsked med nogle virkelig seje mennesker og deres imponerende dyr.
67°05′45″N 50°13′00″W
Klokken er nu 13.30, og da Sine sætter os af ved hotellet, når vi ikke engang at komme inden for. Adam står nemlig allerede og venter på os. Næste oplevelse er allerede i gang. Turen går til Russell Gletcheren, der er på kanten af indlandsisen. Adam spørger interesseret til vores tur på hundeslæde, og vi fortæller begejstret i munden på hinanden. Adam griner og konstaterer, helt stille, at han kan forstå at det har været en stor oplevelse.
En god halv time senere ankommer vi til destinationen. Vi skal gå et stykke og efter et lille højdedrag kommer et syn os i møde, som mildest talt, er svært overraskende. Vi er kommet til gletcheren. Adam går forrest på isen, der jo er den flod der i ender i fjorden, 30 kilometer væk. Der er nu ikke nogen fare på færde.
Lad mig sige med det samme: det er et af de mest spektakulære steder, jeg nogensinde har været. Isen strækker sig nok 20 meter over vores hoveder, der er dybe sprækker ind i gletscheren, som man snildt ville kunne gå ind i. Det må vi ikke, for som Adam siger: Isen er levende -man ved aldrig hvornår noget brækker af eller styrter sammen -faktisk flytter den sig en meter om dagen. Vi hører også nogle knagelyde inde fra den blå is og udover vores afdæmpede, men begejstrede udmeldinger, er her helt stille. Vi bruger flere timer på at gå rundt og ærbødigt iagttage en af naturens vidundere.
Kennie kommer stavrende hen over den meget glatte is og nærmest hvisker til mig: ”det er næsten som om at være med i Star Wars.” Det kan jeg godt følge ham i.
Når man er ude og opleve så meget i kulden, så er en frokost ikke nok. Adam har en kurv med, og vi har allesammen kigget lidt nysgerrigt på den. Endelig skal vi se, hvad der er i den.
Adam rækker os hver en kaffekop og siger så: “Her er varm kaffe og sandwiches, som Nini har lavet til os. Leverpostej lavet af rensdyr på hjemmebagt brød. Egentlig er leverpostej ikke min favorit, men når man er så sulten som vi er, så glider det jo ned. Faktisk var det temmelig godt.
Uden, at de andre lægger mærke til det hakker jeg, med min kniv, nogle store klumper af den 30 millioner år gamle is af, og kommer dem i lommen.
På hotellet er det endelig tid til at vende alle dagens oplevelser. Vi har oplevet så meget, at det føles som om at det er flere dages oplevelser. Mens drengene finder billeder og film frem, som vi skal kigge på, åbner jeg vinduet og finder mine isklumper frem, som jeg, naturligvis, har opbevaret udenfor. Tre glas, gin fra Kastrup lufthavn, tonic og indlandsis. Da de andre opdager hvad jeg har gang i, slår de en begejstret latter op over dekadencen.
Aftensmaden består af dagens anden moskusservering -denne gang i form af en burger.
Dag tre står på isfiskeri. Vi skal ud på fjorden og fiske. Forhåbentlig fanger vi noget. Jeg har allerede sat næsen op efter en helleflynder, havkat eller grønlandshaj. Den sidste mest fordi det ville være den bedste historie. Desværre kan jeg allerede nu, fortælle at det ikke var en haj der kom på krogen.
Vi bliver hentet af Chris, der er fra Jylland, en har boet i Grønland i en del år efterhånden. Chris har en kiosk på den anden side af landingsbanen og ind i mellem arrangerer han ture for turister.
Chris kører os ud til havnen, hvor en god gåtur ud på isen med alt vores udstyr venter os.
Da vi endelig er fremme, godt forpustede, hilser vi på Thomas Quist og hans to børn; Oliver på 8 og Lærke på 11. Thomas er en stor mand, der til daglig arbejder som politibetjent og pilot. Han har taget et motoriseret bor med. Oliver og Lærke står allerede med hver deres line og fisker. “Ja, da ungerne hørte at jeg skulle ud og fiske, så plagede de mig om at få fri fra skole,” forklarer Thomas. I det samme lyder der et råb fra Oliver; han har allerede inden vi har fået pusten, fået bid. Han hiver en lille fjordtorsk op af sit hul i isen og viser stolt fisken frem.
Det tegner godt for dagens fangst.
Inden vi tog afsted, fortalte Anders mig om en historie han havde fra sin nabo, der stammer fra Grønland. Engang i 70´erne kom en succesfuld japansk ingeniør til Grønland og blev meget fascineret af kulturen og livstilen som fanger i Nordgrønland. Faktisk så meget at han lagde sit liv om og flyttede til Grønland, med det mål at blive den bedste fanger overhovedet. Det er måske et højt mål at sætte sig, når man først starter med at lære om naturen og de traditionelle fangstmetoder som voksen. Imod alle odds, lykkedes det for ham.
Det er historier som den, der kunne være sjove at have med i bogen.
Anders er allerede henne og snakker med Thomas, der fortæller om en festret: Kiviaq, Fermenteret søkonger. Søkonger er en lille alkefugl på størrelse med en stor undulat. Måden man fermenterer dem på er, at man fanger ca. 100 stk, kommer dem hele ind i et sælskind, hvor spækket stadig sidder på og syr det sammen. Det med spækket er meget vigtigt, da spækket er med til at lave den helt rigtige gæringsproces. Skindet med fuglene placeres under en bunke sten i minimum 3 måneder og nogle gange i et helt år. Fuglene spises så med det hele, dog spytter man fjerene ud.
Jeg har stor respekt for andre landes madkultur og har spist mange mærkelige ting lige fra insekter til skildpadder, men bare at høre om denne ret, fik mig faktisk til at få det lidt dårligt.
Mens jeg står og smågagger, fniser Anders og Thomas sig videre i samtalen. Anders fortæller ham om japaneren og Thomas liver helt op og siger så: “Jeg kommer fra Qaanaaq, altså Thule. Min barndomsven er halvt japaner, så jeg kender i den grad godt til historien. Faren hedder Ikuo Oshima og er faktisk en meget dygtig fanger og han vil gerne dele ud af sin viden. Han laver alting selv og er så kendt for det, at han har bestillinger på hundepiske og sælsnørre, fra hele verden.”
Inden længe er det i min line bliver rykket. Det er små ryk, så det er nok hverken haj, helleflynder eller en havkat -i så fald er det en lille en af slagsen. Op af hullet kommer der en lille uvak. Den skal vi prøve at lave noget mad af.
Jeg beslutter mig for at lave ceviche af den lille torskefisk.
Efter en sjov fotosession, der endte med at maden var frosset fast på tallerkenen. Efterhånden frøs vi selv ret meget og så frem til et varmt bad. Da vi var på vej tilbage mod byen, ringende Sine fra Albatros og inviterede os til middag på deres restaurant –Roklubben. “JA TAK”, blev der begejstret råbt i bilen. Det var lige hvad vi havde lyst til. God mad, vin og varme.
Roklubben. Photo by Filip Gielda – Visit Greenland
Efter afskeden med Chris, var der kun lige tid til at vaske hænder og sætte fotoudstyret på værelserne, før vi blev hentet og kørt til restauranten.
Roklubben ligger ved bredden af Lake Fergusson, ca. fem kilometer fra hotellet. Det var desværre ved at være mørkt, da vi ankom, så den formodede gode udsigt var desværre ikke til at se. Der var stort set ikke andre gæster end os -Bortset fra et par der var på vej ud af døren. Efter en hjerteligt modtagelse -både af Sine og den vestklædte tjener, blev de lille forfrosne selskab dygtigt beværtet med både vin i rigelige mængder og virkelig god mad. Her blev serveret alt fra Hellefisk til rensdyr og tatar af moskusokse. Man må konstatere at moskusokse hurtigt er blevet en del af den lokale madkultur i løbet at den relativt korte tid, som de store dyr har været tilgængelige.
Da middagen var færdig kom vores tjener hen med forskellige hjemmelavede snapse, som han synes vi skulle smage. Navnlig en af dem delte vandene hos os. Det var den snaps der var lavet af kråser fra ryper. de små fugle fylder sig med vild timian og andre urter, så der er en hel masse smag i kråsen. Ikke engang den historie, kunne få Anders til at smage. Jeg, der sammen med Kennie, har smagt langt værre snapse (bla. snapse med hele slanger og øgler i selve flasken), havde ikke de store problemer med at kaste de aromatiske dråber i halsen. Smagen var ganske god.
Lidt ømme i håret efter aftenens udskejelser blev morgenmaden og ikke mindst kaffen, indtaget i, nærmest absolut, stilhed. Det var helt fint og sidde der, kigge på arbejdet med flyene, der landende og lettede igen, mens man langsomt genvandt evnen til at være menneske.
Turen hjem til københavn, går med at reflektere over, hvor meget de lokale fødevarer betyder i Grønland. Jeg kan uden at blinke sige at Grønland er det sted jeg har været hvor madkulturen er mest autentisk. Meget charmerende. Men det virker ikke som om at det er uvilje mod at prøve noget nyt, men snarere det der er tilgængeligt simpelthen er det, der både smager bedst og er billigst.
Det har været meget spændende at udforske madkulturen i Kangerlussuaq og jeg har nu fundet ud af at jeg bliver nødt til at komme tilbage, for at finde ud af hvad man spiser ude ved kysterne.
VI SES IGEN, GRØNLAND!
”Det er i bund og grund en stor ejendomshandel”, udtalte USA’s præsident Donald Trump i august 2019, da han kommenterede sit ønske om at købe Grønland. Tilbuddet vakte naturligvis stor opsigt i offentligheden verden over – og ikke mindst i Grønland. Svaret kom prompte fra landsstyreformand Kim Kielsen: ”Grønland er ikke til salg, men vi er åbne for forhandlinger med henblik på samarbejde mellem ligeværdige lande”.
USA’s interesse for Grønland er ikke af ny dato. Under 2. Verdenskrig var det første gang USA landede en aftale, Grønlandstraktaten af 1941, der gav dem adgang til at etablere militærbaser i Grønland. Som modydelse skulle USA påtage sig ansvaret for at yde Grønland hjælp til at opretholde status quo under den fem år lange krig. Traktatens akilleshæl anskuet ud fra en dansk/grønlandsk synspunkt var den berømte artikel X (10) i traktaten. Den betyder, at USA fik vetoret for eventuelle, fremtidige justeringer af traktaten.
Denne artikel har martret forholdet mellem USA, Danmark og Grønland – og op til i dag er artiklen stadigvæk genstand for debat. Særligt efter 2. Verdenskrig gav traktaten diplomatisk hovedbrud mellem USA på den ene side – og Danmark/Grønland på den anden side. Først i 1951 opnåede man enighed om en ændring af traktaten, dog med en uforandret artikel X. Sidenhen har traktaten fået en række tilføjelser, senest i 2004, hvor de tre lande indgik Igaliku-aftalen (en sydgrønlandsk bygd, tæt ved Narsarsuaq).
Men hvorfor blev traktaten overhovedet indgået fra dansk/grønlandsk side, hvis artikel X var så svært at leve med for Danmark/Grønland? Svaret hedder Henrik Kauffmann. Han var Danmarks ambassadør i USA – og ankom til Washington lige før 2. Verdenskrigs begyndelse i 1939.
Da Danmark blev besat af Nazi-Tyskland den 9. april 1940, var det slut med det frie Danmark. Ifølge Kauffmann blev han nødt til at repræsentere og varetage Danmarks interesser, nu når den danske regerings handlefrihed i de store spørgsmål var deponeret hos den tyske værnemagt. En opfattelse, som den amerikanske regering ikke delte. De betragtede stadigvæk den danske regering på dette tidspunkt som deres forhandlingspartner.
Undervejs i den danske ambassadørs mange møder med centralt placerede personer i den amerikanske centraladministration, fandt Henrik Kauffmann ud af, at nøglen til hans ønske om at repræsentere Danmark I USA lå i Grønland. Det skyldtes primært to årsager: Grønlands strategiske placering og kryolit (det blev brugt til at smelte aluminium under anden verdenskrig) fra Ivittuut, i dag en nedlagt bygd i Sydgrønland.
For det første var omdrejningspunktet for amerikansk udenrigspolitik den såkaldte Monroe-doktrin (gældende fra 1823 til 1947, afløst af Truman-doktrinen). Kort fortalt gik denne ud på, at Nord- og Sydamerika skulle være fri for ydre (primært europæisk) politisk indblanding. Doktrinen lagde således op til, at Nord- og Sydamerika lå i USA’s interessesfære. Det inkluderede også Grønland, da landet – efter amerikanernes holdning – er en del af Nordamerika. Og på det tidspunkt nærede det daværende Nazi-Tysklands interesse for Østgrønland. Derfor vakte det amerikanernes interesse.
Og for det andet havde amerikanerne brug for aluminium, der indgår som en fast bestanddel i enhver våbenproduktion. Af selv samme årsag var der en stor eksport af det værdifulde stof fra bygden Ivittuut til Philadelphia i USA.
U.S to Guard Greenland
Kredit: Universal Newsreels, 12 April 1941
Rester af amerikanske WW2-baser i Grønland
Både dengang og i dag er det helt uhørt, at en diplomat indgår vidtrækkende aftaler med et andet lands regering, uden at man har accept fra det land, man repræsenterer. Men omvendt har du så hovedingrediensen til en diplomatisk thriller, ikke mindst når man tilsætter film-retten en flamboyant vovehals og verdensmand, der virkelig begår sig på de bonede gulve – og er klar til at gå alternative veje for at nå sit mål. Filmen hedder ”Vores mand i Amerika”. Film havde biografpremiere den 13. august.
I dag har USA kun en militærbase i det gamle Dundas-område, Thule Air Base, hvor amerikansk lovgivning gælder. Tidligere har USA haft ni baser i Grønland, hvoraf de største var placeret i Narsarsuaq og Kangerlussuaq (begge to atlantlufthavne). Ved begge lufthavne er der museer og genstande, der viser omfanget af amerikanernes militære tilstedeværelse.
Da Henrik Kauffmann efter 2. Verdenskrigs afslutning fik bygget en ny ambassadebygning i Washington til den danske repræsentation, blev forhallen beklædt med grønlandsk marmor, der kommer fra Maarmorilik (det betyder noget i retning af ”Stedet med Marmor”), som er en mineby nord for Uummannaq i det nordvestlige Grønland
Grønlands historie har været præget af deres tætte tilknytning til Danmark. Menneskenes Land, som Grønland også kaldes, gik fra at være en koloni til et amt i Det Danske Rige i forbindelse med en grundlovsændring i 1953. Det var samtidig begyndelsen på det moderne samfunds indtog i Grønland, og fra dette tidspunkt indtil 1979 kæmpede grønlænderne for at få øget selvbestemmelse over deres eget liv. En kamp, der blev intensiverede i 70’erne – og mundede ud i en aftale om indførelse af Grønlands Hjemmestyre. Det skete i 1979. Fra 1979 og et par årtier frem hjemtog det daværende Grønlands Hjemmestyre en del fagområder, der tidligere blev administreret fra Danmark. Det drejer sig om sundhed, uddannelse, sociale forhold, boliger etc. Parallelt med denne udvikling blev det næste mål at få endnu mere indflydelse på deres egen situation, ikke mindst på den mineralholdige undergrund. Det endte med en aftale om Grønlands Selvstyre, der trådte i kraft den 21. juni (Grønlands nationaldag) 2009. Udover at Grønland hjemtog råstof-området, har de muligheder for at hjemtage en række yderligere områder, men – modsat under Hjemmestyret – skal de selv finansiere hjemtagelsen.
Langt hovedparten af sagsområder er nu hjemtaget fra Danmark til Grønland. Det store område, der stadigvæk udstår, er retsvæsen. Omvendt med det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område, som ikke kan hjemtages, ifølge aftalerne. Her er der indgået en aftale mellem Danmark og Grønland med Itilleq-erklæringen af 14. maj 2003, der sikrer, at Grønland vil blive berørt i de nævnte emner, der berører Grønland.
Danmark giver hvert år et beløb i underkanten af 4 milliarder kroner i bloktilskud til Grønland. Derudover betaler Danmark for opretholdelse af bl.a. retsvæsnet i Grønland, herunder Politiet, domstolene og anstalterne.
Mere læsning:
Artiklen af Martin Christiansen
\Med en forventning i kroppen, som jeg kun har haft ganske få gange før, sidder jeg og kigger ned på en kæmpestor ismasse, der strækker sig meget længere, end det er muligt at se. Faktisk kan jeg kun huske, at jeg har haft denne følelse et par gange eller tre før; da jeg som 23-årig tog alene til New York, første gang jeg satte mine ben i Bangkok og ikke anede, hvad Asien havde at tilbyde, og bestemt også, da jeg, sammen med en meget god ven, kørte Sydindien tyndt på et par Royal Enfield-motorcykler.
Det er tydeligt, at det røde fly er begyndt indflyvningen, den sidste slurk øl ryger ned i halsen, og klapbordet bliver rutineret klappet op. Der går heller ikke lang tid, før man får besked på det samme over flyets højtaler. Vi er nemlig meget snart fremme ved vores destination Kangerlussuaq (det, der tidligere hed Søndre Strømfjord). Det danske navn giver sig selv, for indflyvningen foregår hen over den lange fjord, som, jeg senere lærer, er 177 kilometer lang.
Jeg er ikke alene. Min ven Anders, der er fotograf, og som jeg sammen med har lavet to bøger med om mad og madkultur på Bornholm, sidder ved siden af mig. Han er den heldige, der har vinduespladsen. Det er normalt ikke noget, jeg gider at lave det store oprør over, men lige her, over Grønland og indlandsisen, er det altså virkeligt meget federe at sidde med næsen trykket mod ruden, end det var på vores sidste tur hjem fra Kina, hvor det var Gobiørkenen, der i timevis viste sit brune landskab frem. Anders spilder heller ikke tiden. Kameraet klikker så meget, at man skulle tro, at hans pegefinger allerede er helt hudløs.
Continues further down the page...
På den anden side af midterrækken sidder Kennie, som skal filme Anders og mig, når vi begiver os ud på vores eventyr. Kennie er en af mine ældste og bedste venner. Vi har oplevet utroligt meget sammen – mange ferier på snowboard, køreture til Italien, og ikke mindst var det netop ham, jeg kørte rundt i Indien med.
Udenfor er indlandsisen væk, og vi flyver over den frosne fjord med fjelde på begge sider. Det er utroligt smukt, og jeg kan næsten ikke vente med at komme ud og mærke kulden.
Grunden til, at vi forventningsfulde sidder og kigger ud på det grønlandske landskab er, at Anders og jeg gerne vil lave en tredje bog om mad, madkultur og menneskene i Nordatlanten.
Det er ikke den nemmeste opgave. Men vi har heldigvis fået hjælp af et af de mest fantastiske mennesker, jeg nogensinde har mødt, Anne Nivíka. Hun er opvokset i Grønland, bor i Nuuk og brænder for den grønlandske madkultur og om at udbrede kendskabet til den. Hun synes virkelig godt om vores projekt og ikke nok med, at hun arrangerede hele turen for os, så har hun også lagt utroligt meget arbejde i fundraising-delen af projektet. Faktisk er det hendes fortjeneste, at vi om lidt kan sætte vores støvler på den frosne jord i Kangerlussuaq.
Udover at hjælpe fortabte eventyrere som os har Anne travlt med alle mulige spændende og meget relevante madprojekter i Grønland. Jeg kan varmt anbefale at tjekke hendes hjemmeside, www.nivika.gl, hvor hun linker til sine projekter.
Anne, som jeg på det her tidspunkt aldrig har mødt, sidder i Nuuk og holder hånd i hanke med det stramme program, hun har lagt for os.
Jeg kan næsten ikke vente med at finde ud af hvilken madkultur, der findes i Grønland. Jeg ved selvfølgelig godt noget om sæler, fisk og den slags, men hvordan er det i dag, hvor internettet er tilgængeligt, og flyene fra Danmark lander hver dag og kan medbringe fødevarer og andre ting fra hele verden? Er det så stadig fisk og sæler, der står på menuen? Hvordan er det her inde i landet – hvad spiser de her?
Udenfor hotellet står Adam Lyberth, der er vores guide, og venter på os. Hans udseende afslører, at hans arbejde foregår udendørs. Han ser simpelthen så sund ud.
Hans velholdte, blå landcruiser starter, og vi kører til venstre. Der er nemlig ikke så mange valgmuligheder, selvom det er Grønlands længste vej. Den er 70 kilometer og strækker sig fra indlandsisen og ud langs med fjorden.
Vi bliver kørt rundt i nærområdet, og Adam fortæller om alle de ting, vi ser. Både om naturen, men også om alle de bygninger, som amerikanerne efterlod, da de opgav området som base.
Jeg er efterhånden blevet så mæt af de store indtryk, naturen giver en, at jeg ikke kan tage mere ind, det må vente til i morgen. Derfor begynder jeg at spørge lidt ind til madkulturen i området. Den er, lidt overraskende, stadig baseret på, hvad man kan jage og fange i området. Det vil sige sneharer, rensdyr, moskusokser og fugle. Derudover er der en del, der fisker i fjorden. Om vinteren foregår det ved at bore et hul i isen og fiske gennem det. Om sommeren er der mange, der har deres egne joller og sejler ud og fisker.
Faktisk har Anne arrangeret for os, at vi et par dage senere skal ud og fiske gennem hullet i isen, og det fortæller jeg Adam. Han fortæller, at der også er noget, han ynder at gøre. Vi taler lidt videre om, hvad man kan være heldig at fange. Primært er det uvak, en lidt mindre torskefisk, almindelige torsk, havkat, og hvis man er heldig, helleflynder.
Adam er allerede igang med at fortælle en anekdote om en af de største fisk, han har fanget ude på isen; en havkat på 26 kilo! Jeg halvvejs afbryder for at vende mig om mod bagsædet og fortælle de andre om, at det altså er en uhyggelig fisk. Den har nogle meget stærke kæber og store spidse tænder. Selv dem på 5-6 kg, man får i restaurationskøkkenerne hjemme i Danmark, er uhyggelige. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad man gør med en, der er så stor … og levende…
Adam kommer mig smågrinende i forkøbet på mit spørgsmål: ”Jeg skød den med 243 kaliber-jagtpatroner”.
Der lyder et brøl af imponerede grin i den blå bil, der efterhånden er kommet igennem byen igen.
Adam kører os tilbage til hotellet, hvor vi lige kan slappe af i en halv times tid, inden vi bliver hentet af Nini, der har inviteret os på grønlandsk middag.
Den grønlandske madkultur er tæt knyttet til den grønlandske identitetsfølelse. Hvis du vil føle dig som en ægte grønlænder, så spis som de lokale!
På den måde får du et helt unikt indblik i en madkultur, som traditionelt har været afhængig af det der kan fanges i naturen. Kalaalimernit er en betegnelse for traditionel grønlandsk mad. Der findes lige så mange måder at spise Kalaalimernit på, som der er mennesker – men her får du en guide som kan hjælpe dig igennem nogle af de grønlandske delikatesser du med stor sandsynlighed møder på din rejse.
Lige overfor hotellet ligger butikken By Heart. Det er Ninis butik, hvor hun sælger grønlandsk kunsthåndværk, bl.a. det eftertragtede moskusokse-uld, som hun selv producerer af de skind, som hendes mand tager med hjem, når han har været på jagt efter de store dyr. Dem har vi stadig til gode at se.
Det var her, vi mødte Adam tidligere på dagen, og det er her, vi skal mødes med Nini.
Vi når lige at trække lidt mere af den kolde og utrolig friske luft, inden Nini ankommer i sin bil.
Hun og hendes mand har lavet middag til os. Det er næsten for meget, når man allerede er mættet af oplevelser og startede dagen på Bornholm kl. 01 om natten grønlandsk tid. Men samtidig bliver det meget spændende både at smage maden, men også at høre om madkulturen fra nogle mennesker, der er jævnaldrende med os.
Nini og hendes mand Jens bor sammen med deres datter på den anden side af lufthavnen.
På komfuret står der allerede en gryde og koger.
Jeg kan ikke lade være med at kigge i den.
Indholdet ligner noget jeg, som kok, har set masser af gange, nemlig en masse kødstykker og en lille smule gulerødder. Der er fedtperler på toppen. Jeg gætter på, at det er vores aftensmad.
Nini kommer over og fortæller, at det er moskusokse-suppe – en ret, som de først for nylig er begyndt at lave.
”Vi fandt ud af at man sagtens kan spise de lidt seje stykker kød fra moskusoksen, bare man koger det længere. Det bliver vildt mørt,” fortæller hun begejstret.
”Og se…,” fortsætter hun, ”… vi har kommet gulerødder i. Det er mest for jeres skyld, for vi spiser ikke så mange grøntsager. De er som regel af ret dårlig kvalitet og meget dyre. 1/8 hvidløg koster 20 kr. og en vandmelon 80 kr.,” fortæller vores charmerende værtinde lettere forarget.
”Nini…,” spørger jeg nysgerrigt, ”… hvordan sikrer du dig, at din datter får alle de vitaminer og mineraler, hun har brug for, når I så sjældent spiser grøntsager?”
Hun fortæller, at hun om sommeren samler bær og urter, som hun både tørrer, fryser ned og sylter.
”Og så klarer vi resten med en vitaminpille,” griner hun og blotter sine hvide tænder.
Det er tid til at spise, og gryden bliver sat midt på bordet. Det skal lige siges, at det ikke er en almindelig gryde. Den er ret stor. Jeg vil skyde på en 10-15 liter.
Jens byder os maden, mens han fortæller om de lokale øl, han er ved at åbne.
”Helt lokale er de ikke, da de er brygget i Nuuk, men grønlandske er de da,” griner han.
Nini fortæller, at de mest spiser kød, som Jens har skudt, men også ris og en hel masse kartofler.
Suppen er varm, meget varm. Det skyldes nok, at fedtperlerne ligesom klistrer inde i munden. Kødet fra de store dyr smager lidt af vildt, men mere som oksekød, der er mættet med umami-smag.
Jens fortæller, at moskusoksen er et grundelement i madkulturen på disse kanter. Den, og så rensdyr, sneharer og ryper, er typisk det kød, man kan få fingrene i her på egnen.
Selvfølgelig kan man få noget dyrt og kedeligt svinekød fra Danmark i butikken, men alle rundt om bordet er helt enige om, at det ville være tosset at betale en mindre formue for kød, der er væsentligt dårligere end det lækre vilde og hjemmeskudte kød, vi spiser nu. Det er nemlig Jens selv, der går på jagt, når han ikke har guidede vandreture med turister.
Han fortæller, at han i starten af vinteren tager en lille slæde, sine to hunde og et telt og vandrer ud i bjergene og sætter teltet op som en slags base for vinterens jagter. Her vender han tilbage til en del gange i løbet af den kolde tid, gerne i tre dage ad gangen, hvor han jæger, skærer kødet op og pakker skindene til Nini, så hun kan lave garn af den varme underuld.
Nu tager snakken en anden retning; jeg har nemlig fået den tanke, at det der med at spise mindre kød i hverdagen, eller ligefrem være vegetar, nærmest må være umuligt på disse kanter.
”Det er simpelthen nærmest ikke nogen, der har råd til,” forklarer Nini: ”… grøntsagerne er for dyre, og det er vel egentlig også et spørgsmål om hvor mange vitaminer, der er tilbage i dem, når de er fragtet den lange vej?”
Nini og jeg taler lidt om hvilke vilde urter og bær, man kan finde om sommeren. Hun fortæller mig, at det primært er sortebær og enebær, som hun finder og hengemmer, men også kvan, vild timian, mosepost og grønlandspost.
De sidste kender jeg slet ikke, men Nini fortæller veloplagt, at det er bladene fra nogle buske, man kan bruge som krydderi, men mange bruger dem også til snaps. Den kan blive ret besk, hvis man ikke passer på og husker at tage bladene op af spritten ret hurtigt.
Nini bruger mest grønlandspost som krydderi til sine retter med rensdyr og moskusokse, og det giver ret god mening, da det også er noget, der indgår i dyrenes naturlige føde, siger hun. Moseposten er der mange, der bruger som en lægeplante. Den skulle bl.a. have en god effekt på psoriasis.
Vi siger farvel, og jeg håber på, at jeg ikke når at falde i søvn i løbet af den fem minutter lange køretur tilbage til hotellet.
Tak for mad, Nini.
I dag, den 21. juni, inviterer vi dig med til fejringen af Grønlands Nationaldag – uanset hvor i verden, du befinder dig.
På grønlandsk hedder denne dag Ullortuneq, hvilket betyder årets længste dag. Når solopgangen teknisk set når til Nuuk (det har været lyst det meste af natten), så hejser nationaldragtklædte folk deres røde og hvide flag og går sammen mod den gamle kolonihavn, hvor festlighederne finder sted hele dagen. Velkomsttaler, korsang og Nuuks Byorkester er med til at løfte stemningen på Nationaldagen.
I denne artikel får du viden om to af Grønlands nationalsymboler; det grønlandske flag og den detaljerede grønlandske nationaldragt, der er udviklet over flere århundreder.
Æren af at have designet det grønlandske flag tilfalder Thue Christiansen, som var en grønlandsk lærer, kunstner og politiker. Der var nogle andre bud, blandt andet et grønt kors på hvid bund, eller et hvidt kors med grøn bund. Men det nuværende design blev udvalgt og introduceret den 21. juni i 1985. Flaget kaldes Erfalasorput, som betyder ”vores flag” på grønlandsk. Modsat flagene fra de andre nordiske lande (Norge, Danmark, Sverige, Island, Åland, Færøerne og Finland) er der ikke noget nordisk kors på det grønlandske flag. Det arktiske flag består dog af farverne rød og hvid inspireret af det danske flag, Dannebrog. Den hvide baggrund repræsenterer indlandsisen, den røde baggrund repræsenterer havet, mens den øverste halvcirkel er et symbol på solen, og den underste halvcirkel symboliserer et flydende isbjerg.
Grønlands nationaldragt har særlige kendetegn alt efter, hvor den er fra – det er ingen overraskelse, eftersom Grønland er verdens største ø, og det ikke var så nemt at rejse rundt i landet før i tiden. Her introduceres den vestgrønlandske, kvindelige nationaldragt, som bruges vidt fra syd til Nordgrønland, undtagen i området omkring Qaanaaq.
Hvis du nogensinde har set en grønlandsk nationaldragt, har du nok fået indtryk af, at dragten er meget farverig, men at rød er den dominerende farve. Men oprindeligt var ikke blot rød, men også blå, grøn og sort farver, der blev brugt på kvindernes nationaldragter. Hver farve har sin egen betydning. For eksempel blev rød brugt af ugifte kvinder, blå var for gifte kvinder, grøn var til ugifte kvinder med børn, mens sort var til enker. Men siden rød blev en populær farve, er den blevet den primære farve i nationaldragten.
Interessant nok blev farven på anorakken, som udgør den øverste halvdel af nationaldragten, påvirket af de hårbånd, man bar i 1700-tallet. Nikolaus Ludwig von Zinzendorf var en missionær fra Tyskland, og han tog sit lands traditioner med sig til Grønland. På den tid bar kvinderne i hans hjemland bånd omkring halsen for at vise, hvorvidt de var gift eller ej. Fordi de grønlandske kvinder bar tøj med høje kraver, improviserede de og bandt i stedet båndene om håret.
Dengang havde anorakken ikke en bestemt farve i Grønland. Kunne man få fat i tekstil, uanset farve, så brugte man det til en anorak. Sådan var det indtil først i 1900-tallet. Men da KGH (Den Kongelige Grønlandske Handel) begyndte at ansætte lokale, grønlandske arbejdere, blev det meget nemmere at bestille de produkter, som de ønskede sig, og sådan kom den symbolske betydning af hårbåndene til at smitte af på farven på anorakken, så den afspejlede vedkommendes status. Nu om dage bruges rød i vid udstrækning uanset kvindens status.
Nu kan vi se de meget farverige og smukt broderede perler på kvindernes nationaldragt, men det var faktisk ikke en del af den oprindelige dragt. De blev først introduceret, da hollandske hvalfangere kom til og handlede med varer, herunder perler. Perler brugt i nationaldragten blev et tegn på velstand. I begyndelsen var den perlebroderede krave kort, men den blev længere og længere. Nu til dags dækker perlearbejdet næsten halvdelen af anorakken.
Det er umuligt ikke at tale om dyreskind, når talen falder på den grønlandske nationaldragt. Der bruges flere forskellige dyreskind til at lave dragten. Først og fremmest bruges der sælskind til kamikker og bukser. Lammeskind bruges foran på bukserne sammen med smukt farvet sælskindslæder. Grønlandsk broderi, der bruger nogle få millimeter farverigt sælskind, kaldes Avittat. Det bruges både på kamikker til kvinder og mænd. Derudover bruger de grønlandske kvinder strikkede håndledsvarmere inde i dragten. De hedder paffequtit/tajarutit og kommer oprindeligt fra Island.
Den grønlandske nationaldragt går som regel i arv fra generation til generation. Nationaldragten bruges ved særlige lejligheder, men ikke kun til glædelige begivenheder, også de sørgelige. Fra dåb til første skoledag, konfirmation, endt uddannelse og bryllupper og begravelser, ser det ud til, at livets store øjeblikke kredser om den farverige klædedragt. Den grønlandske nationaldragt er inspireret af andre kulturer, men har efter århundreders tilpasning endelig fundet sin helt egen stil.
I dag, den 21. juni, smælder det grønlandske flag stolt fra hvert et hjørne af landet, når vi fejrer Grønlands Nationaldag.
Skribent
Kim Insuk (Visit Greenland)
Redaktør
Tanny Por (Visit Greenland)
Hvis du er statsborger i et af nedenstående lande, så behøver du ikke ansøge om visum for at rejse ind i Grønland.
Statsborgere fra lande, der er markeret en stjerne (*), skal have et biometrisk pas (e-pas) for ikke at skulle ansøge om visum.
Andorra
Albanien*
Antigua og Barbuda
Argentina
Australien
Bahamas
Barbados
Belgien
Bosnien-Herzegovina*
Brasilien
Brunei Darussalam
Bulgarien
C
Canada
Chile
Colombia
Costa Rica
Cypern
D
Dominica
El Salvador
Estland
Finland
Forenede Arabiske Emirater
Frankrig
Georgien*
Grenada
Grækenland
Guatemala
Holland
Honduras
Hong Kong
Irland
Island
Israel
Italien
Japan
Kiribati
Kroatien
Letland
Liechtenstein
Litauen
Luxembourg
Malaysia
Malta
Marshalløerne
Mauritius
Mexico
Mikronesien
Moldova*
Monaco
Montenegro*
New Zealand
Nicaragua
Nordmakedonien* Nordmarianerne
Norge
Palau
Panama
Paraguay
Peru
Polen
Portugal
Rumænien
Salomonøerne
Samoa
Saint Kitts og Nevis
San Marino
Schweiz
Serbien*
Seychellerne
Singapore
Slovakiet
Slovenien
Spanien
St. Lucia
Storbritannien
St. Vincent og Grenadinerne
Sverige
Sydkorea
Timor-Leste
Tjekkiet
Tonga
Trinidad og Tobago
Tuvalu
Tyskland
Ukraine*
Ungarn
Uruguay
USA
Vanuatu
Vatikanstaten
Venezuela
Østrig
Hvis du er statsborger i et andet land end dem, der er listet herover (eller ikke har et biometrisk pas, hvor det kræves), kan du læse mere om visumkravene ved indrejse i Grønland her.
.
På nuværende tidspunkt er der to forskellige måder, man kan komme til Grønland; via Danmark eller via Island.
Det betyder, at du også skal tjekke, om du har brug for et visum til det land, hvor du er i transit.
Hvis du er fra et land, der kræver visum for at komme ind i Danmark, skal du også søge om visum til indrejse i Danmark. En tommelfingerregel er, at du skal søge om tilladelse til indrejse i Grønland samtidig med, at du ansøger om det danske visum på den danske ambassade (eller visumansøgningskontor) i dit hjemland.
Hvis du kan rejse til Grønland uden at skulle ind i Danmark, har du måske stadig brug for et visum til Island. Modsat tilfældet med det danske visum, så kan det ikke klares på samme tid og sted som dit grønlandske visum. Tjek den islandske regerings hjemmeside for information om visum til Island. Hvad angår dit visum til Grønland, så kan du ansøge på den danske ambassade (eller visumansøgningskontor) i dit hjemland.
Et visum til indrejse i Danmark eller et andet Schengen-land er ikke gyldigt til indrejse i Grønland. Grønland er ikke medlem af EU og er heller ikke en del af Schengen-aftalen. Det betyder, at hvis du er statsborger i et land med visumkrav, men har et Schengen-visum, skal du stadig ansøge separat og specifikt om tilladelse til at rejse ind i Grønland.
Hvis du har et diplomatpas, tjenestepas, officielt pas eller specielt pas, er du muligvis fritaget for visumreglerne, selv hvis du er statsborger i et land med visumkrav. Tjek Oversigt over rejsedokumenter, visumregler og grænseovergange for yderligere information.
Statsborgere fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige kan frit rejse ind, bosætte sig og arbejde i Grønland.
Udlændinge med midlertidig opholdstilladelse i Danmark på baggrund af asyl, familiesammenføring, arbejde, studier eller au pair-ordning, og udlændinge med permanent opholdstilladelse, som har brug for visum og ønsker at besøge Grønland, skal kontakte Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) eller det danske politi og ansøge om en indrejsetilladelse til Grønland.
Statsborgere i Storbritannien kan rejse til Danmark og Grønland uden visum i overgangsperioden, og vil fortsat kunne rejse hertil uden visum efter overgangsperioden.
Kontaktinformation for Styrelsen for International Rekruttering og Integration
Telefon: (+45) 72 14 20 00
Adresse: Njalsgade 72C 2300 København S.
Åbningstider:
Mandag: Kl. 8.30-12.00
Tirsdag: 11.30-17.30
Onsdag: Kl. 8.30-12.00
Torsdag: Kl. 11.30-17.30
Fredag: Kl. 8.30-12.00
Kontaktinformation til det danske politi
Telefon: (+45) 114
Københavns Hovedbanegård Politiekspedition
Adresse: Københavns Hovedbanegård, Reventlowsgade 1570 København V.
Af Mads Lumholt , Visit Greenland
Mads har været hos Visit Greenland i over 10 år og arbejder primært med markedsundersøgelser i øjeblikket, men har også arbejdet med sociale medier og indholdsoprettelse gennem sin lange karriere i det nationale turistrådet.
Den grønlandske diæt er i høj grad baseret på kød på grund af de begrænsninger, det arktiske klima giver i forhold til at dyrke grøntsager. De fleste råvarer (ligesom alt andet) flyves ind i landet.
Der er ikke mange, der er klar over det, men gemt væk helt nede i det allersydligste Grønland ligger et grønt bælte, hvor fårene går frit rundt om sommeren, og der produceres lokale råvarer. Spørg en hvilken som helst grønlænder, og vedkommende vil fortælle dig, at deres lam er mere smagfuldt end noget andet lammekød i verden.
Grønlænderne er helt sikkert forudindtagede, men den naturlige smag kommer fra den friske luft, lammene indånder, det helt rene vand, de drikker, og det, at de græsser på uforstyrrede bjerge og i enge det meste af året.
Fårebøndernes land har et mildere klima end resten af Grønland, så grøntsager kan dyrkes, og får kan opdrættes der. Faktisk i så høj grad, at da rejerne migrerede længere nordpå til koldere vande omkring årtusindskiftet, så vendte de lokale i stedet blikket mod den gamle Nordbo-tradition med at opdrætte får. Royal Greenland-fabrikken er blevet omdannet til Neqi, et slagteri for grønlandsk kød. Dette kød sælges også i supermarkeder over hele landet og er blevet en kilde til national stolthed.
Mens mange mennesker verden over i øjeblikket genopdager deres køkkener under COVID-19-nedlukningen, så er størstedelen af grønlænderne allerede godt hjemme i trenden med selv at bage og lave mad. Det skyldes nok især, at der er meget begrænsede muligheder for madudbringning og fastfood i de fleste grønlandske samfund. Det er derfor helt naturligt for grønlænderne at bruge tid på at tilberede et lækkert måltid derhjemme.
Den traditionelle grønlandske madlavning er simpel, men appetitvækkende. Den fokuserer på at forstærke den naturlige smag af de ingredienser, man kan finde i naturen. Twistet er, at mens nogle ingredienser måske nok er købt i en dagligvarebutik, så tilføjes der som regel noget til middagen, der er jaget, samlet eller dyrket af værterne selv.
Vi vil gerne præsentere dig for en nærende, enkel ret, som kan serveres i de fleste hjem. Opskriften blev først offentliggjort på Pilersuisoqs nye mad-hjemmeside. Hjemmesiden sigter mod at inspirere brugerne til at benytte basisprodukter, der kan findes i dagligvarebutikker i Grønland. Den nye hjemmeside har fokus på at gøre hverdagsmaden sundere. Så nyd smagen af Grønland derhjemme!
½ kg lammekød
1 løg
4 gulerødder
½ stilk selleri
4 mellemstore kartofler
3 mindre majroer
1 stor porre – eller en pose med frosne suppeurter
Smør/margarine og olivenolie
Salt og peber
.
.
Den grønlandske madkultur er tæt knyttet til den grønlandske identitetsfølelse. Hvis du vil føle dig som en ægte grønlænder, så spis som de lokale!
På den måde får du et helt unikt indblik i en madkultur, som traditionelt har været afhængig af det der kan fanges i naturen. Kalaalimernit er en betegnelse for traditionel grønlandsk mad. Der findes lige så mange måder at spise Kalaalimernit på, som der er mennesker – men her får du en guide som kan hjælpe dig igennem nogle af de grønlandske delikatesser du med stor sandsynlighed møder på din rejse.
Artikel af Tanny Por
Jeg besøgte for nylig Grønland med min søn, og jeg kan forsikre dig om, at Grønland er en fantastisk destination for eventyrlystne familier. Det er sådan et vidunderligt sted at besøge for alle, der elsker naturen og i højere grad sætter pris på naturens vidundere end menneskeskabt underholdning.
I denne artikel får du inspiration til, hvad man skal lave, når man besøger Grønland med børn. Derudover så deler vi nogle erfaringsbaserede gode råd og anbefalinger til, hvordan du gør jeres Grønlands-rejse sjov for hele familien.
”Grønland er et sted, hvor du kan lægge hverdagens trummerum bag dig, gå offline, og tilbringe sand kvalitetstid med din familie.”
Du kan se isbjerge over hele Grønland, men et af de bedste steder er nok Diskobugten. Den bedste lufthavn at flyve til er Ilulissat – du kan let komme dertil direkte fra Reykjavik i Island eller fra København i Danmark.
.
At opleve isbjergene er højdepunktet på enhver tur til Grønland. Og det gælder især for børnene! Forestil dig disse kæmpestore klumper af is – nogle større end et krydstogtskib eller et boligkompleks – som flyder rundt omkring dig.
Børn vil elske at se isbjergene, og jeg kan garantere dig for, at de ikke bliver trætte af det. Du kan tilbringe timer med at se på isen, der hele tiden ændrer sig – forskellige størrelser, forskellige former – og hele tiden på farten. Du er måske endda så heldig at se en kælvning eller et rullende isbjerg – det vil tage pusten fra dig!
Isbjerge er det, der gør en rejse til Grønland så unik. De er altid omkring dig, men aldrig helt de samme, så du ved aldrig, hvordan det ser ud en time senere… Du går i seng med én udsigt og vågner op til en helt anden. For børn er det vitterlig som at rejse i et magisk vinterlandskab.
Da jeg spurgte min søn, hvad der var det mest særlige ved Grønland, svarede han: ”Isbjergene, selvfølgelig. Det er noget, man ikke ser andre steder.”
Mange steder i Grønland kan man tage på hvalsafari-ture med båd. Det er den bedste måde at komme endnu tættere på disse fantastiske giganter, og det er noget, du bestemt bør prioritere, når du besøger Grønland med børn.
.
Der er 16 forskellige arter hvaler, der lever i havene omkring Grønland, så de er det letteste dyreliv, man kan spotte. Det bedste af det hele er, at det er nemt at se hvaler fra kysten i Grønland. Hvalsafari har aldrig været nemmere!
At kigge efter hvaler er en god måde at holde dine børn beskæftiget og underholdt på – I kan prøve at se efter hvaler hver gang, I går en tur, leger på stranden eller er på bådtur…
At se hvaler er blandt vores bedste minder fra Grønland. Vi var heldige at se dem mange gange – fra vores hotelvindue, fra restaurantens terrasse, når vi vandrede, og også fra den fantastiske strand med sort sand i Qeqertarsuaq på Diskoøen. Udover de flydende isbjerge og hvaler, så var stranden fyldt med store klumper af is – det er den bedste naturlige legeplads for børn.
Gå ikke glip af Kuannit-vandreturen. Det er en familievenlig og let vandretur, der tager 3-4 timer i et roligt tempo. Jeg foreslår, man laver det til en dagstur og tager picnickurven med, særligt hvis man har børn med. Min søn elskede at klatre på basalt-søjlerne og plukke bær undervejs. Vi tog termokander med te og småkager med og brugte en del tid på at kigge på hvaler fra kysten. Du kan også plukke kvan i slutningen af turen, så du kan lave frisk kvan-te. Børnene er vilde med det!
.
At rejse til Grønland er i forvejen langt fra alfarvej, som man siger, og du har helt ret! Men selv i Grønland er der både populære steder og mere ukendte skjulte perler, som kun få turister kender til.
Hvis du ønsker at opleve det sande Grønland, så anbefaler jeg, at I tilføjer en eller to destinationer, der er væk fra alfarvej, til jeres rejseplan.
Mit bedste tip til familier, der rejser til Grønland, er at besøge Qeqertarsuaq på Diskoøen. Det er let at komme dertil med en 2-timers bådtur fra Ilulissat (eller en kort helikoptertur om vinteren), der er gode faciliteter og et dejligt hotel i byen med en fantastisk restaurant, men det føles stadig som en helt anden verden. Diskoøen er fuldstændig anderledes end alle andre steder i Grønland.
Qeqertarsuaq betyder ”den store ø”, er den eneste by på Diskoøen, som er den største ø i Grønland, der – som du allerede er klar over – er den største ø i verden. Bare det at fortælle dine børn, at de skal besøge verdens største ø’s største ø, der hedder ”den store ø” skal nok få dem op af køre!
Diskoøen er vulkansk og derfor er den meget grøn. Så modsat manges ide om, at Grønland kun er is, så er der faktisk grønne steder i Grønland. Ifølge en lokal myte hører Qeqertarsuaq faktisk til i Sydgrønland, men blev trukket nordpå af to sælfangere. En heks fra Ilulissat så den frodige grønne ø og besluttede at holde den tæt på og forheksede den, så den strandede i Diskobugten, hvor den er i dag.
Området omkring Qeqertarsuaq er så smukt, at ingen ord eller billeder yder det retfærdighed. Strande med sort sand, varme kilder og grønne enge med millioner af vilde blomster, en klipperig kystlinje, basalt-søjler, vandfald og Lyngmark Gletsjeren, der knejser højt over byen – dette er bare noget af den natur, som gør Qeqertarsuaq helt unik.
At rejse i Grønland handler i høj grad om udendørsliv, men det er en misforståelse, at man skal være særligt eventyrlysten for at nyde alt det, som Grønland har at byde på.
Jo, du skal have en vis sans for eventyr, når du planlægger at besøge Grønland med børn, for der er nogle virkelig spændende aktiviteter, som du måske ikke kan lave med mindre børn. Men Grønland har også masser af blødere adventure-eventyr og nogle rigtig sjove aktiviteter, som du let kan lave – også sammen med børnene.
Hvad du kan lave i Grønland med dine børn, afhænger mest af deres alder og færdigheder, men også af de destinationer, du vælger at besøge. Den gode nyhed er, at med så mange udendørsaktiviteter, der udbydes over hele landet, så er Grønland den bedste legeplads for adventure-elskende familier.
Artiklen fortsætter længere nede…
Tjek denne hjemmeside, hvor du kan finde tider for solopgang og solnedgang på det sted, hvor du skal hen.
.
En af de mest specielle ting, man kan gøre i Grønland om sommeren, er at opleve midnatssolen. Hvis du rejser nord for den arktiske cirkel mellem maj og august, så har du endeløse dage. Jo længere nord for den arktiske cirkel, du rejser, jo længere varer perioden med midnatssol.
At se midnatssolen var et af de absolutte højdepunkter for min søn på vores tur til Grønland. Han kunne slet ikke forstå, at dagene aldrig sluttede, så et par gange vi blev oppe til efter midnat og så på solen, der aldrig gik ned, fra terrassen på vores hotel. En uforglemmelig oplevelse!
Selv om vinteren har Grønland meget at tilbyde for familier med børn. Hvilket barn ville ikke være begejstret for at møde slædehundene og køre på hundeslæde?
I Grønland er hundeslæde en traditionel måde at komme rundt på, og en af de mest populære transportformer for de lokale om vinteren. Her er hundeslæderne derfor ikke blot en turistattraktion, som det er så mange andre steder. Du kommer til at opleve, hvordan det virkelig er – med traditionelle træ-slæder og rigtige skind til at holde dig varm. At køre hundeslæde i Grønland er en oplevelse som ingen anden og noget, som hele familien vil nyde.
Det spektakulære nordlys er en anden grund til at tage dine børn med til Grønland om vinteren. Grønland er et af de bedste steder i verden at opleve nordlys. Fordi man er så tæt på Nordpolen, hvor nætterne er bælgmørke, så bliver det ikke bedre end nordlyset i Grønland.
At besøge Grønland om vinteren giver også en fantastisk mulighed for at køre på snescooter eller komme afsted i en helikopter. Det er de to mest populære måder at rejse mellem steder, når havet er frosset til, og det er en oplevelse, dine børn aldrig glemmer!
Det grønlandske folk er meget venligt og imødekommende, men mange af dem, især i fjernere liggende egne, taler ikke ret meget engelsk. At rejse med børn gør det meget nemmere at møde de lokale og snakke med dem. Det er din mulighed for at opleve en helt unik kultur, så gå ikke glip af det!
.
Grønland har en ufattelig rig kultur, og det er noget, du bør opleve, når du besøger Grønland sammen med dine børn. Tag dine børn med på en tur rundt i byen og lær mere om, hvorfor husene er så farverige, og hvad de dobbelte husnumre betyder. Besøg den lokale kirke, et museum eller en kunsthåndværksbutik, tal med de lokale, spørg om du må se nogle slædehunde eller slædehunde-hvalpe eller prøv noget traditionel mad.
Det er også meget spændende at se den traditionelle grønlandske klædedragt. Der er mange typer dragter, den ene smukkere end den anden. Nogle af de håndlavede stykker tager år at lave. Det er i den grad værd at se! Vi var så heldige at komme forbi et lokalt bryllup i Qeqertarsuaq på Diskoøen. Det var så interessant at se nationaldragterne og den måde, som folk hilste og tiljublede brudeparret, da de kom ud af kirken. Der var også fyrværkeri til midnat. Man bruger åbenbart fyrværkeri til at fejre alle store livsbegivenheder i Grønland. Det er en anden lokal tradition, som vi ikke tidligere er stødt på.
Continues further down the page…
Grønland er nu mere tilgængelig for alle typer rejsende end nogensinde før, og der kommer også mere og mere infrastruktur år for år. Men der er også flere turister, og de fleste af dem rejser i højsæsonen fra juni til september, som også er den periode, hvor det er nemmest at tage til Grønland, hvis man har børn i skolealderen.
De fleste hoteller i Grønland har værelser med plads til 2 personer, nogle gange vil der være plads til 3 eller 4 personer i et værelse, andre gange vil du skulle booke to værelser eller i stedet leje en lejlighed eller et hus. Eftersom familie-overnatningsmuligheder er endnu mere begrænsede, skal du sørge for at booke i god tid, hvis du skal rejse til Grønland med børn. For rejser i sommermånederne anbefaler jeg, at man booker helst et år eller minimum 6 måneder i forvejen.
Det gælder også for fly, både og helikopter-transfers. Jo tidligere, du booker, jo bedre priser og udbud.
Det grønlandske folk er meget venligt og imødekommende, men mange af dem, især i fjernere liggende egne, taler ikke ret meget engelsk. At rejse med børn gør det meget nemmere at møde de lokale og snakke med dem. Det er din mulighed for at opleve en helt unik kultur, så gå ikke glip af det!
.
Et af vores vigtigste tip ved enhver tur til Grønland er, at man skal være fleksibel og planlægge at bruge mere tid hvert sted, end man forestiller sig at have brug for.
Grønland er verdens største ø, og hvis du researcher lidt på sagen, står det hurtigt klart, at det er umuligt at se det hele. Ikke alene fordi, at Grønland har meget mere at byde på, end man skulle tro, og byerne er spredt ud over 44.000 kilometers kystlinje, men især fordi det kræver god planlægning at rejse i Grønland, og det tager også tid. Forsinkelser på grund af vejret er ikke ualmindelige, så tag højde for det, så får du en meget bedre tur.
At planlægge en familietur til Grønland har altid virket som en stor mundfuld, så jeg udsatte det i mange år. Men når du ser lidt nærmere efter, så er Grønland faktisk meget mere tilgængelig, end man umiddelbart skulle tro. Det er faktisk ret nemt at besøge Grønland på egen hånd, og det er et fantastisk sted at tage dine børn med til.
Når det er sagt, så er hver region og hvert sted anderledes, og du er nødt til at researche og planlægge din familietur godt. Og når du ved, hvad du kan forvente og kommer til Grønland med en fleksibel tilgang og et åbent sind, så vil du og dine børn få jeres livs eventyr. En rejse, du aldrig glemmer!
Af Jurga Rubinovaite
Jurga er grundlæggeren og den primære adventure-planlægger bag familierejsebloggen fullsuitcase.com. Sammen med sin mand og deres tre drenge udforsker hun verden en tur ad gangen og deler rejseinspiration og oplevelsesbaserede tips og hjælper andre med at skabe deres egen drømmerejse.
