En ung klatrehistorie
Den tidlige historie om bjergbestigning i Grønland er tæt forbundet med videnskabelig udforskning, og mange førstebestigninger blev udført i forbindelse med topografisk kortlægning og geologisk udforskning.
Sportsklatring startede relativt sent, ikke mindst fordi Grønland var et lukket protektorat indtil 1950. Efter dette tidspunkt blev landet ofte besøgt af klatrere, hovedsageligt fra England, Frankrig, Italien og Danmark.
Stauning alperne
Stauning Alperne ligger i Nordgrønlands Nationalpark, tæt på landingsbanerne i Mestersvig og Constable Point. Der er mange bemærkelsesværdige alpine toppe, op til næsten 3.000 m i højden. Adgang til området kræver en ekspeditionstilladelse.
Watkins sortiment
Dette er området med de højeste bjerge i Grønland, som kulminerer i Gunnbjørn Fjeld. Området ligger bag den utilgængelige og ofte frygtede Blosseville-kyst og kan stort set kun nås med fly fra Island, der er udstyret med ski. Det er et af de mest besøgte fjeldområder i Grønland. Adgang til området kræver en ekspeditionstilladelse.
Schweizer land
Schweizer Land er et populært klatreområde, ikke mindst på grund af den relativt korte afstand til den internationale lufthavn i Kulusuk og byen Tasiilaq. Det meste af området (op til 150 km fra Tasiilaq) ligger i en tilladelsesfri zone, hvilket giver adgang til klatring på talrige toppe og klippevægge.
KAP FARVEL / TASERMIUT FJORD
Hvis du vil have god granit og solid klippe, er fjordene i Sydgrønland et oplagt og tilgængeligt klatremål, som med lidt planlægning kan nås på en dag fra Europa. Det har været et populært klatreområde siden begyndelsen af 1970'erne og har stadig et næsten uudtømmeligt antal ubestegne vægge og toppe.
De mest berømte toppe er Ketil og Ulamertorssuaq (Den Store Cylinder). Nærmeste by er Nanortalik, hvor du kan leje bådtransport ind i fjordene.
Evighedsfjorden (The Fjord of Eternity)
Fjorden er et klassisk klatreområde tæt på byen Maniitsoq og meget populært blandt danske klatrere i 1960'erne. Området bruges ofte til ekstrem skiløb og heliskiing.
Uumannaq-bugten og Upernavik
Igen et klassisk klatreområde, som i de senere år er blevet "genopdaget" af nogle af verdens bedste klippeklatrere, som gentagne gange har brugt deres egne både i dette smukke fjordsystem mellem Nuussuaq-halvøen og byen Upernavik. Der er en hel del løs klippe tæt på Upernavik samt fast, solid granit Et af de mest fotograferede bjerge i Grønland, Hjertefjeldet i Uummannaq, har for nylig fået tilføjet flere nye ruter!
Tilladelser, forsikring og redning
Den grønlandske regering kræver ekspeditionstilladelser til al færdsel på Indlandsisen, i Grønlands Nationalpark og i det meste af Østgrønland.
Undtaget er områderne omkring de to byer i Østgrønland, Ittoqqortoormiit / Scoresbysund og Tasiilaq (begge med mange spændende stigninger) og hele Vestgrønland.
Uanset om du har fået lov til at komme ind i et restriktivt område, eller om du klatrer i Vestgrønland, hvor der ikke kræves tilladelse, er det vigtigt at bemærke, at der ikke er nogen bjergredning i Grønland. Air Greenland har mange helikoptere til rådighed, men ingen af dem har det nødvendige udstyr til at samle tilskadekomne op fra vanskeligt terræn.
Det er derfor vigtigt at have erfaring med selvredning og avanceret førstehjælp. Det er vigtigt at give det lokale politi en skriftlig plan, som viser, hvor du vil være, hvornår og hvor længe - og at være i besiddelse af en nødsender eller en satellittelefon.
Vejret
Selv om verdens største ø dækker et enormt område fra 60 til 84 grader nord, er somrene forbløffende ens i både syd og nord. I juli kan man forvente, at temperaturen ved havoverfladen er otte til ti grader (og mere), men ofte vil temperaturen føles varmere i den tørre, klare luft.
Grønlands klima er stærkt påvirket af tilstedeværelsen af et stabilt højtryk over Indlandsisen, som skubber en række lavtryk væk fra arktisk Canada og Island. Det giver ofte stabilt og varmt sommervejr tæt på Indlandsisen og i de dybe fjorde, men mere fugtigt og køligt vejr tættere på den ydre kyst. Lavtrykspassager og regn bliver hyppigere, jo længere sydpå man kommer.
Stærke vinde kan pludselig og uforudsigeligt opstå. Især den sydgrønlandske "sydøst", en særlig vindtype med vindstød fra indlandsisen, kan skabe overraskende udfordringer for klatrere.
Polarcirklen går gennem Kangerlussuaq på vestkysten og Tasiilaq på østkysten, hvilket giver dig mulighed for at opleve midnatssolen om sommeren og dermed give dig mulighed for 24 timers uafbrudt klatring. Undtagelsen er klatrere, der vælger at klatre i den populære sydlige del af Grønland.
Udstyr og forsyninger
Alt klatreudstyr og specialproviant skal medbringes fra hjemlandet. Basale forsyninger, kød, grøntsager og brændstof kan dog med fordel købes i selv de mindste byer langs kysten. Tungt udstyr transporteres med skib. Beregn minimum en måned til transport fra Danmark til den nærmeste større by i Grønland.
Information om klatring
Der findes ingen officielle guidebøger med klatreruter i Grønland! Det kan gøre det lidt svært at planlægge, men samtidig giver det klatrere en følelse af at være de første på et bestemt sted.
Der er dog en række internationale magasiner, som regelmæssigt rapporterer om nye ruter, for eksempel magasinet Climb's Mountain info og American Alpine Journal.
Endelig er det vigtigt at bemærke, at der er få borede bolte i Grønland, ingen sportsklatring og ingen ruter tæt på byerne. Grønland er en destination for traditionelle klatrere, og stort set alle områder kræver en eller anden form for ekspeditionstilgang, f.eks. lange vandreture, bådudlejning eller tilladelser.
