Hundene fornemmer skarpt, at der er arbejde på vej. De ryster den nyfaldne sne af sig og springer op og ned i deres iver efter at komme af sted. Med sikkerhed udvælger hundekøreren sit hold af hunde og gemmer førerhunden, som i dag er en tæve i gyldne farver, til allersidste øjeblik.
Så kører vi. Med et sæt bliver du trukket tilbage på slæden, og der går lidt tid, før du finder din ligevægt. Stilheden, de enorme vidder, båndet mellem slædekusken og hans hunde og kulden vil hurtigt føre dig til en anden verden...
Birte Bay, 60 år, fortæller om sin hundeslædetur med overnatning
"Sikke en vidunderlig oplevelse det var at stå halvvejs oppe på bjerget og se udsigten over gletsjeren og Isfjorden. Det eneste, jeg kunne høre, var de 75-80 hunde, der lå rundt om hytten. Alle sammen krøllet sammen som bolde. Overalt, hvor man kiggede hen, var der rent og hvidt.
Der var faldet 15 centimeter sne i løbet af natten. Jeg glædede mig til dagens etape og følte allerede en følelse af tristhed i maven over, at dette ville blive turens sidste dag."
Hundeslæden - symbolet på en grønlandsk vinter
For mange mennesker er hundeslædekørsel næsten synonymt med Grønland. Sandt at sige kan man ikke finde en bedre måde at opleve Grønland på end på en hundeslæde, der kører gennem et vinterligt landskab med lyden af hundene på den knirkende sne som den eneste lyd, der bryder stilheden.
Hundeslædekørsel er noget, alle kan være med til, og man kan tage en kort tur på to timer eller en ekspedition, der varer i flere dage eller noget midt imellem.
Hundeslæde-distrikterne
Der er 17.000 slædehunde i Grønland. Hundeslæden bruges kun i området nord for polarcirklen og i Østgrønland, og disse områder kaldes i daglig tale for "hundeslædedistrikterne".
Sisimiut og Kangerlussuaq er de sydligste byer på vestkysten, hvor det er muligt at prøve hundeslædekørsel i løbet af vinteren og foråret - februar, marts og april er de bedste måneder til hundeslædekørsel. Du kan tage en forlænget weekend til Kangerlussuaq og opleve både hundeslædekørsel og Aurora Borealis, nordlyset.
Familieture og racerløb
Grønlænderne selv elsker at køre med hundeslæde, og de tager en tur med deres familier om søndagen.
Hvert år arrangeres der løb i mange kategorier: for professionelle (fiskerne og fangere), amatører (dem, der er ude på en søndagstur), kvinder, børn og så videre, hvilket alt sammen er stor underholdning for hele tilskuerskaren.
6 do's and don'ts ved hundeslædekørsel
Det er ret nemt at koble af fra omverdenen, når man rejser i Grønland, og hundeslædekørsel er en af de allerbedste måder at gøre det på. Her er seks forslag til, hvad man bør gøre og ikke gøre, når man oplever hundeslædeverdenen.
1. Lad være med at kigge på din mobiltelefon
... Medmindre det er for at tage et billede, for du vil højst sandsynligt ikke kunne få et fungerende signal i Grønlands bagland. Den grønlandske indlandsis, som dækker 80 % af landet, danner en fysisk ismur på tværs af landet, og de små bygder, som ligger spredt i udkanten af landet, skaber en afsides beliggenhed, som man sjældent finder i dagens moderne verden. Faktisk er forbindelsesmulighederne så begrænsede, at Lonely Planet endda brugte det til at forklare Grønland, da de udnævnte os til en Top 10 "Best in Travel"-destination i 2016.
2. Se de storslåede snelandskaber passere forbi dig
Landskabet er åh-så-hvidt, men du vil snart opdage, at den bølgende hvide sti, du kører på, langsomt vil ændre sig, efterhånden som du kommer dybere og dybere ind i baglandet. Det afhænger selvfølgelig af, om du tager en kort køretur rundt om blokken, eller om du tager på et flerdages eventyr, hvor du passerer skyhøje isbjerge, der er klemt fast i de frosne fjorde. Rejser med hundeslæde foregår generelt i et ret langsomt tempo, så du har masser af tid til at suge oplevelsen til dig.
3. Stå ikke i vejen for den flyvende lort
Især når de har spist sælspæk! De grønlandske slædehunde spiser alt, hvad de får, og ligesom mennesker kan man se, hvad de har fordøjet. Når slædehundene lærer at løbe i hold, lærer de meget hurtigt, hvordan de skal gå på toilettet, når de løber, så de ikke sænker slædens tempo. Typisk vil de bevæge sig ud på den yderste side af flokken og gøre deres behov. Vær bare lidt forsigtig, når hundene løber ned ad bakke. Du kan få færten af noget... fiskeagtigt.
4. Lær din chauffør at kende ... og lær at 'tale hund'.
Mange af hundekørerne er vokset op med hundeslædekørsel og har lært at overleve i vildmarken ved at praktisere den viden og de teknikker, som deres forfædre har givet videre. Din hundekører kan måske tale engelsk, men hvis ikke, vil du stadig kunne kommunikere meget gennem tegnsprog og gestikulation. Hvis du kan, er det værd at lære et par forberedende ord til din rejse for at gøre tingene lettere.
Når du alligevel sidder der på slæden, kan du måske også lære et par sætninger på "hundekørersproget", som er den måde, hundekøreren kommunikerer med hundeflokken på.
5. Fald ikke af slæden
Vi har allerede antydet, at der venter dig et langsomt eventyr, og at dit hjerte vil slå langsommere i takt med de fredelige omgivelser. Du falder måske endda i søvn under hundeslædekørsel på grund af den rene, friske luft og den rolige rytme af poternes klapren. Men hvis du kører i bjergrigt eller stenet terræn, skal du være forberedt på en lidt ujævn tur! Bare for at sikre, at du holder dig vågen.
6. Bliv ved med at løbe
Nogle gange vælger du måske endda at stå af slæden for at varme kroppen op, når du begynder at føle dig lidt følelsesløs. Uanset hvor mange lag tøj du har på, vil du begynde at mærke kulden, hvis du sidder stille i mange timer i minus 30 grader celsius. Tag en side ud af hundeslædeguiden og løb med besætningen. Vi kan garantere, at du bliver varm på ingen tid, og dit hundespand vil måske endda sætte pris på den ekstra hjælp (læs: lettere vægt), når det går op ad bakke.
