Hvis du kan lide at se den lokale kultur på nært hold, er tromme- og maskedans en helt unik oplevelse, som du aldrig vil glemme. Dens traditioner har rødder i sociale, kulturelle og spirituelle ritualer, som går tusinder af år tilbage. Tromme- og maskedans kombinerer to forskellige traditioner, men blander social dynamik og grønlandsk kulturhistorie. Dansene giver os et indblik i et Grønland, der var og er indlejret i samvær med familie og venner, spænding og smil samt myter og mystik.
Maskedans
Maskedans er en tradition, der går ca. 4.000 år tilbage, og som i Grønland gennem årene er blevet brugt til at underholde på lange og kolde vinteraftener. Da Grønland blev koloniseret, blev maskedans forbudt af kristendommen. Men traditionen blev holdt i hævd i det fjerne nord og i det vestlige Grønland.
Der kan være en eller flere dansere i hver maskedans. Danserne maler deres ansigt, putter nogle gange ting i munden eller snore rundt om hovedet, så de ikke bliver genkendt. Danserne kan også bruge genstande fra dyr som f.eks. knogler, kløer eller indskrumpede dele af døde dyr for at forstærke den skræmmende effekt. De mest almindelige farver, der bruges i ansigtsmaling, er sort, hvid og rød. Farverne kan tolkes som forskellige symboler. Sort kan tolkes som et symbol på den åndelige verden, ånderne fra både forfædre og døde dyr. Det er en mystisk og magisk verden, som vi ikke kan se og forklare, og som også er repræsenteret i f.eks. amuletter. Rød kan symbolisere blod, kærlighed og temperament, og hvid kan være et symbol på renhed eller respekt for forfædre. Vores forfædre er til stede hos danseren og kan give hjælp og støtte. Hvid er også et symbol på vores forfædres kamp for retten til at leve her, og at vi ikke ville være her uden dem.
De malede masker har ligeledes en bred symbolik. Hvis der bruges meget rødt, f.eks. røde kinder, kan det have seksuelle konnotationer. Denne symbolik er knyttet til ideen om reproduktion og ræsonnementet om, at hvis vi ikke reproducerer os, ville vi ikke eksistere.
Der er mange forskellige måder at udføre dansen på, og dansen varierer fra danser til danser og mellem forskellige områder i Grønland. Men generelt baner danserne sig vej gennem publikum og laver bevægelser med kroppen, som fremkalder fysiske billeder, der kan være sjove, groteske, forvrængede eller dyriske. Danseren opsøger folk og kan også udstøde dyrelignende eller høje lyde. Maskedans er forbundet med tre følelser: morskab, forskrækkelse og frieri. Sociale ritualer kan genfindes i disse følelser: Maskedans afspejler både seksualdrift og humor samt skræk. Både børn og voksne morer sig over det skræmmende og smiler af de absurde bevægelser og det groteske udseende.
"Maskedans har en pædagogisk funktion: Dansen er skræmmende, så børn kan lære, hvordan de skal reagere på de udfordringer, de møder i livet. Man skal ikke 'fryse', når man befinder sig i en farlig situation. Nogle eksempler (især fra fortiden) er, at hvis man støder på en isbjørn, skal man ikke bare stå der og lade sig angribe, eller hvis ens kajak er væltet, skal man kunne bevare roen for at tænke klart og ikke gå i panik og drukne. I dag kan man bruge den skræmmende del af dansen som en forberedelse til de problemer, der opstår senere i livet, så man er i stand til at løse dem."
Se en maskedanser male sit ansigt her.
Hvordan kan du se en maskedans?
I dag bruges maskedans i Grønland som underholdning og som et kulturelt ritual ved mange lejligheder. Maskedans opføres ofte i byer og bygder i forbindelse med fejringen af årets korteste dag og solens tilbagevenden i december og januar. Tjek med kulturcentret på din destination, f.eks. Katuaq i Nuuk eller Taseralik i Sisimiut, for at finde ud af, om der er arrangementer.
Trommedans
Ligesom maskedans har trommedans haft social, religiøs og kulturel betydning. Trommedans udføres med en rammetromme (qilaat) - danseren slår på trommens ramme, danser og synger. Sangene går i arv fra generation til generation. Nogle sange er myter og historier om dyr og mennesker. Trommedans kan også indeholde elementer af udklædning. I nogle tilfælde kan trommedansere ændre deres udseende, som i maskedans, ved at stikke en pind i munden på langs, så deres kinder bliver udspilede, og deres stemme ændrer sig.
Trommedans blev i sin tid brugt til mange forskellige formål; under spirituelle ceremonier, til underholdning og i sociale sammenhænge som f.eks. sangkampe. De blev brugt som et redskab til at løse konflikter. Fjender fik mulighed for at udtrykke deres utilfredshed med hinanden gennem sang. I nogle tilfælde var der en voldelig dimension i kampen, som involverede hovedstød, men den grundlæggende idé var at gøre grin med modparten foran tilskuerne. Det sociale formål var at rense luften, men i nogle tilfælde var kampen så ydmygende, at taberen besluttede sig for at flytte til en anden landsby for at bo.
Ligesom maskedans blev trommedans misbilliget af kristne missionærer, som betragtede dansen som et hedensk ritual. Det betød, at trommedansen var truet og var tæt på at forsvinde helt. Kristendommen kom først til vestkysten og først senere til Nord- og Østgrønland, og det er grunden til, at mange sange og trommedanse i dag stammer fra nord og øst, hvor traditionen blev opretholdt over lange perioder.
"Trommedans giver dig en følelse af at være forbundet med en slags urkraft - en kraft, som jeg tror, vi alle har i os. Hvis du hengiver dig til dens rytme og kraft, kan du falde i en slags trance, som føles som et stort løft i din indre energi."
Trommedans i nutidens Grønland
Mange mennesker forsøger i øjeblikket at genoplive traditionen med trommedans. Trommedans er af særlig betydning for den grønlandske kultur, og derfor har man forsøgt at få den optaget på UNESCO's verdensarvsliste. Trommedans opføres i hele Grønland ved nationale festligheder, ved kulturelle begivenheder og ved højtidelige lejligheder. Således opføres den også ved starten af selvstyrets sessioner.
Oplev trommedans
Der er gode muligheder for at opleve trommedans, f.eks. på Grønlands nationaldag. Du kan også være heldig at blive budt velkommen af en trommedanser i havnen i flere byer og bygder under krydstogtsophold. Ved nogle lejligheder kan du også deltage i præsentationer og opvisninger af trommedanse. Du kan finde oplysninger om sådanne arrangementer på f.eks. Grønlands Nationalteater eller i kulturcentre og museer i større byer. På Nationalmuseet kan du også opleve traditionelle dragter og trommer.
Lyt til trommedans
I denne video kan du høre trommedanseren Nuka Alice fortælle om den grønlandske tradition for at fejre årets korteste dag, og i slutningen af videoen kan du høre en trommedans.
