I løbet af den korte, lyse sommer har fjeldørreden været en velkommen tilføjelse, når den vendte tilbage til floderne for at gyde eller for at blive fanget – først i fælder bygget af flodsten og senere også i net – for derefter at blive røget i ovne, der var bygget ned i bjergjorden.
Arktisk røye
I dag er fjeldørred ikke blot en hyggelig og givende sommertradition for lokale lystfiskere, men også den vigtigste fisk for besøgende lystfiskere fra hele verden, der drømmer om at møde denne smukke og kraftfulde fisk i Grønlands unikke natur.
Røye tilbringer sine første år i floder eller søer, som floderne løber igennem. Her er der knaphed på føde, så den vokser langsomt og bliver selv efter flere år ikke mere end 30–35 cm lang. Den er ret slank, ofte med et mørkt og rødligt udseende og et lidt stort hoved i forhold til den tynde krop.
Det er på dette tidspunkt, at mange måske vælger at ændre adfærd og trække ud i havet i det tidlige forår, og den beslutning ændrer alt for den spinkle lille fisk. For så begrænset som fødetilgangen er i Grønlands søer og floder, så er den lige så rig i havet. Herude trives fjeldørreden, og med en kost bestående af krebsdyr, rejer og fisk begynder den at vokse i et helt andet tempo.
Kroppen får en mere kraftfuld form, og for bedre at kunne camouflere sig i det åbne hav får den det sølvfarvede udseende, som alle anadrome fjeldørreder får, når de svømmer ud i saltvand.
Udvikling og sæson for fjeldørred
Hvis det ikke var for behovet for at sikre artens overlevelse, ville den sandsynligvis være blevet i havet. Men fjeldørreden har brug for ferskvand med strøm for at gyde, så i sommermånederne juli og august vender den tilbage, sølvskinnende og stærk, til floderne.
Selvom disse fisk betegnes som havvandrende, tilbringer de faktisk det meste af deres liv i ferskvand og overvintrer ofte i søerne. Årsagen hertil er i sig selv interessant. Saltvand fryser generelt ved under 32 grader, og røye kan simpelthen ikke overleve ved så lave temperaturer, da vandet i deres krop er ferskvand. Det betyder, at fisken simpelthen ville fryse til, selvom det omgivende vand stadig er flydende. Andre fisk i dette kolde havmiljø kan producere "frostvæske", der forhindrer dette, men røye kan ikke, og derfor er de nødt til at overvintre i ferskvand igen.
I løbet af de kommende uger eller måneder inden gydningen skifter den farve fra sølvfarvet til en helt fantastisk rød eller orange nuance og gyder så i det tidlige efterår. Derefter overvintrer den i floder eller søer, for så at vandre tilbage til havet om foråret og igen blive sølvfarvet.
Tre gode grunde til at tage til Grønland for at fiske
Der er tre ting, der har bidraget til at gøre Grønland til en destination, som i dag besøges af lystfiskere fra hele verden: Fjerntliggende fiskelejre, fiskerikvoter og fluefiskeri.
hundredvis af floder
Selvom der findes hundredvis af floder med ørred i Grønland, er det ikke alle, der er interessante for lystfiskere på rejse. Nogle floder er grumset og mudrede på grund af silt og sedimenter, andre er mælkeagtige og grønlige på grund af smeltevand fra gletsjere, og mange floder med klart vand er simpelthen for korte og små til, at det kan betale sig at rejse langt for at besøge dem.
Heldigvis findes der også floder med klart vand, hvor der kommer tusindvis af fjeldørreder, og som er store nok til at byde på spændende fiskeri. De ligger dog ofte langt fra bebyggede områder, så fjerntliggende fiskelejre og fartøjer til langdistancefart er en forudsætning.
Fiskekvoter i Grønland
En anden forudsætning for den voksende fisketurisme i Grønland er koncessionsordningen for fjeldørred, der trådte i kraft i 2017. Formålet er at sikre, at hver koncessionshaver kan begrænse antallet af gæster til det, den enkelte flod kan bære, så de besøgende lystfiskere stadig får en oplevelse af højeste kvalitet. På nuværende tidspunkt er 16 floder i Grønland udpeget til koncessioner.
Fluefiskeri efter fjeldørred
Selve fiskemetoden – fluefiskeri – er måske den vigtigste årsag. For selv om fjeldørred kan fanges med spinnestang, er det mere sandsynligt, at fluefiskere er villige til at betale prisen for rejsen og den logistiske indsats, der er forbundet med at oprette en teltlejr eller bo på en hytte langt væk fra den nærmeste by.
Det skyldes, at både fjeldørreden og de bedste grønlandske floder er som skabt til fluefiskeri:
Størrelsesmæssigt findes der næppe en stærkere laksfisk end den anadrome fjeldørred. Og når Grønland byder på klare, strømmende floder med det, der sandsynligvis er verdens største og mest stabile bestande af fjeldørred – midt i uberørt og storslået natur – så er det hele virkelig rejsen værd!
Om forfatteren
Thomas Søbirk har altid arbejdet i fiskeribranchen – først som forfatter, fotograf og magasinudgiver, og i dag som rejsearrangør. Han har fisket i mere end tredive lande og besøgte Grønland for første gang i 2006. Sammen med grønlandske partnere driver han flere populære fiskelejre – og hævder, at ingen har fanget flere fjeldørre med flue end ham!
Bæredygtige fiskerimetoder
Når man for første gang støder på en grønlandsk flod med et stort bestand af fjeldørred, kan det virke som en uudtømmelig ressource. Det er den ikke, så selvfølgelig må vi gøre alt, hvad vi kan, for at bevare den.
Måske fordi fisketurisme er et relativt nyt fænomen i Grønland, har lovgivningen på dette område ikke fulgt med: Der er ingen mindstemål eller fangstbegrænsninger for fjeldørred.
En ansvarligt drevet fiskelejr fastsætter naturligvis sine egne regler, men her er nogle retningslinjer, hvis du fisker på egen hånd, baseret på de regler, som mange lejre følger:
- Catch & release:
Næsten alt moderne fluefiskeri bygger på catch & release, hvor fiskene forsigtigt sættes ud igen efter fangsten, hvilket også gælder for de grønlandske fiskelejre. Røye vokser langsomt, og hvis du dræber en stor, smuk røye, vil det tage mange år, før en ny når samme størrelse. Du kan
selvfølgelig tage en røye eller to med hjem til køkkenet, men tag ikke de største, og tag ikke mere, end du og dine venner kan spise den dag. - Kroge uden modhager:
Man fanger ofte mange fjeldørreder, og det er langt mere skånsomt for fisken og nemmere at få den af krogen hurtigt, hvis krogen er uden modhager eller har modhagen klemt fast. Derfor tillader mange lejre kun fiskeri med kroge uden modhager. - Skånsom håndtering:
Undgå at sætte fisk ud ved at rode rundt i grus eller græs eller ved at håndtere dem med tørre hænder, da dette beskadiger fiskens slimlag og kan forårsage infektioner. Det er bedst at lande fisken i et gummibelagt landingsnet, tage krogen af i vandet og sætte den ud igen efter så lidt håndtering som muligt. - Moderation:
Selv »fang og slip« har en vis indvirkning på fiskebestanden. Tænk over det: Hvis du en dag rammer et rigtigt godt fiskevand og fanger den ene fjeldørred efter den anden, er det så nødvendigt at fange ti eller tyve fisk på kort tid? Nogle gange er det helt i orden at gå videre og lede efter nye – og måske lidt mere udfordrende – fisk.
Sikkerhed
Hvis du besøger en veletableret fiskelejr, bør de have sikkerheden for øje og vil give dig en sikkerhedsbriefing ved ankomsten, og de vil have et førstehjælpskasse og en satellittelefon i lejren, som kan bruges i nødstilfælde.
Hvis du tager af sted på egen hånd, bør du selv sørge for at tage de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
At begive sig ud i Grønlands bjerge er ikke i sig selv farligt, men selv mindre uheld kan blive en udfordring, hvis man ikke er forberedt: Et dybt snitsår fra en køkkenkniv, et udskridt og en forstuvning eller dårligt vejr kan føre til farlige situationer, hvis man ikke har taget sine forholdsregler.
Hvad skal jeg pakke?
Ud over waders, vadestøvler og fiskeudstyr bør du have en rygsæk til at opbevare ekstra tøj, madpakke, fluer og andet i. Vælg en rygsæk, der er behagelig at bære på lange vandreture.
Polaroid-solbriller beskytter ikke kun dine øjne mod en vildfaren krog, men fungerer også som et redskab til at få øje på fiskene i det klare vand. I Grønland vil der være masser af muligheder for synsfiskeri, hvor du først ser, hvor fiskene er, og derefter forsøger at fange dem.
Som nævnt tidligere er skånsom håndtering af fisken en vigtig faktor for at bevare dette unikke fiskeri. Du bør derfor medbringe et landingsnet med gummi-net, så du kan sætte fisken ud igen med så lidt kontakt som muligt.
Der kan til tider være mange myg og fluer, så husk at medbringe myggenet og insektmiddel.
Hvorfor Grønland er et must for fluefiskere
Grønland er et af de få steder i verden, hvor man kan opleve en naturlig og livskraftig bestand af anadrome laksefisk i vild og uberørt natur. Fiskeriet og naturen er ikke blevet væsentligt påvirket af mennesker, og resultatet er et fiskerigdom, som en lystfisker kun kan drømme om i sin vildeste fantasi. Hvis man begiver sig væk fra civilisationen, kan fiskeri i vildmarken give en fornemmelsen af, at man er en af de første, der kaster en flue her.
Den vigtigste grund til at fiske med flue i Grønland er ikke kun mængden af fisk, men også de mange forskellige fisketeknikker, man kan benytte sig af. Både begyndere og erfarne fluefiskere kan udfordre sig selv ved at fiske med skumfluer, synsfiske med nymfer og fiske mere klassisk med streamere. Det faktum, at røye måske er den største af alle anadrome laksefisk, er en velkommen bonus.
Samtidig får du mulighed for at opleve Grønlands storslåede natur. Fra det øjeblik skibet lægger fra kaj, kan du se de uendelige bjerge, der omkranser de mange søer og floder. Her finder du et unikt dyreliv, og med lidt held kan du se rensdyr, polarræve, havørne, moskusokser og forskellige hvalarter.
Author
