Smukke minder
Smykker fra Grønland har et naturtro udtryk, da de hovedsageligt er fremstillet af ben, kløer, rensdyrspidser, tænder og fedtsten. Inspirationen til designet stammer primært fra Grønlands dyreliv og oprindelige kultur, og da alle grønlandske smykker er håndlavede, er hvert enkelt smykke et unikt kunstværk.
"Det eneste sted i verden, hvor man finder tugtupit-stenen, er i Narsaq i Sydgrønland, og den er derfor en rigtig sjældenhed blandt samlere."
Grønlandske ædelstene
Grønlandske ædelstene er populære, og de smukkeste og sjældneste er af typen tugtupit, som er lyserød eller rødviolet. Det eneste sted i verden, hvor denne sten findes, er ved Narsaq i Sydgrønland, og den er derfor en ægte sjældenhed blandt samlere. Andre sten, der er værd at nævne, er nuummit-stenen, som er mørkebrun og skinnende, og grønlanditten, som har en frisk grøn nuance.







