Grønland er et bjergrigt og kuperet land. Naturen er domineret af arktisk tundra, der på store stræk ligger øde hen med et næsten uberørt plante- og dyreliv. Selv i byerne skal man ikke bevæge sig langt, før man befinder sig midt i den vilde, arktiske natur.
Grønlands planteliv spænder vidt – fra frodige krat og smukke blomsterenge til sparsom vegetation på klipper og steppe. Der findes en række forskellige plantesamfund og naturtyper i Grønland, der hver især præges af forskellige planter og blomster.
Hede eller mere præcist dværgbuskhede er det mest udbredte plantesamfund i Grønland. Hede består af forskellige arter af dværgbuske som fjeld-revling, mosebølle, dværg-birk, pil og lyng. Bevoksningen når typisk en højde af 10-50 cm og kan strække sig over store områder. Blandt dværgbuskene lever også mange blomster, svampe, mosser og laver.
Om forfatteren
Bo Normander har været naturfotograf og skribent i mere end et årti sideløbende med sin karriere som miljøforsker og -leder. Bo har tidligere været direktør for Worldwatch Institute Europe, formand for Det Økologiske Råd og seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser (nu en del af Aarhus Universitet), hvorfra han har en ph.d. i mikrobiel økologi.
Hvad er tundra?
Tundra omfatter store geografiske områder i de polare egne, hvor der ikke vokser træer, men hvor vegetationen er lav. Tundra er et såkaldt biom, der dækker over mange forskellige plantesamfund, men hvor fællestrækket er kolde temperaturer, der sammen med en forholdsvis kort vækstsæson forhindrer trævækst. Altså lige præcis hvad man finder i Grønland.
Foto af Peter Lindstrom – Visit Greenland
Hvilke plantesamfund findes der i Grønland?
Dværgbuskhede er det mest udbredte plantesamfund. Derudover findes en del andre som f.eks. fjeldmark, mose, græsland og steppe. Fjeldmark kendes på en spredt og åben plantevækst, ofte på klippeterræn eller forblæste fjeldpartier, hvor der ikke kan etableres en sammenhængende vegetation.
Foto af Lina Stock – Visit Greenland
Findes der ørken i Grønland?
Ja, i det nordlige Grønland findes områder, der er ekstremt nedbørsfattige, eller hvor den smule sne, der falder, hurtigt blæser væk eller fordamper. Derved opstår arktisk ørken, hvor der stort set ingen planter er, bortset fra nogle få græsser, laver og mosser.
Arktisk ørken kendes især fra områder i Peary Land, hvor nedbøren er mindre end i Sahara. Nogle af steppeområderne i indlandet ved Kangerlussuaq er også så tørre, at de minder om arktisk ørken.
Foto af Mads Pihl / Air Zafari – Visit Greenland
Hvor mange planter findes der i Grønland?
Der findes mere end 520 hjemmehørende plantearter i Grønland. Dertil kommer omkring 200 indslæbte arter fra udlandet som f.eks. lupin, sibirisk valmue og europæiske mælkebøttearter.
Foto af Mads Pihl – Visit Greenland
TRÆER OG BUSKE I GRØNLAND
Liste over træer og buske i Grønland
Grå pil
- Grønlandsk navn: Orpigaq
- Videnskabeligt navn: Salix glauca
- Højde: 10-300 cm
- Udbredelse: Almindelig i hele Grønland undtagen helt mod nord
Blågrå pil er den største af Grønlands fem forskellige pilearter. Den ses mange steder i terrænet, hvor den kan vokse hist og her eller danne tætte kratbevoksninger. Under de rette betingelser kan blågrå pil vokse til 2-3 meters højde og danne et skovlignende krat, der er svært at trænge igennem.
Blågrå pils blade er blåliggrønne med en tæt behåring, mest på undersiden, hvilket kan give dem et sølvgråt skær. Han‑ og hunrakler findes på hver sin plante. Pollen fra de blomstrende hanraklers gule støvknapper spredes i juni med insekter til hunraklerne. Når de modnes, bliver hunraklerne op til 5 cm lange med grønlige til gulbrune kapsler med mange frø indeni. I det tidlige efterår frigives frøene, som er hårede, så de lettere spredes med vinden.
Foto af Bo Normander
Arktisk pil
- Grønlandsk navn: Issittup orpigaa
- Videnskabeligt navn: Salix arctica
- Højde: 5-20 cm
- Udbredelse: Almindelig i det nordlige Grønland mod syd til henholdsvis Sisimiut på vestkysten og Blosseville Kyst på østkysten
Arktisk pil bliver ikke særlig høj, men vokser som en krybende, lav busk med rodslående grene. Bladene har lange, hvide hår på undersiden, der dog kan falde af med tiden.
Hanraklerne blomstrer i juni‑juli og har først røde siden gule støvknapper.
Arktisk pil kendes fra lave individer af blågrå pil på, at den har rodslående grene. Derudover findes der i Grønland tundra-pil, dværg-pil og melbær-pil, der ligesom arktisk pil vokser lavt og krybende. Det kan være svært at adskille de forskellige pilearter fra hinanden, hvilket vanskeliggøres af, at arterne kan krydse med hinanden.
Foto af Bo Normander
Fjeld-birk
- Grønlandsk navn: Avaalaqiakulooq
- Videnskabeligt navn: Betula pubescens
- Højde: Op til 8-10 meter
- Udbredelse: Almindelig i indlandet i Syd- og Sydvestgrønland mod nord til Grædefjord (syd for Nuuk)
Fjeld-birk er Grønlands absolut højeste træ. Den kan blive 4-5 meter høj og i sjældne tilfælde tæt på 10 meter. Træerne vokser med tykke og krogede stammer og kan danne tætte bevoksninger, der i nogle få dale i Sydgrønland, bl.a. i Qinnguadalen og Klosterdalen ved Tasermiut Fjord, har karakter af ”rigtig” skov.
Fjeld-birks blade er ægformede (10-35 mm lange) med fremadrettede tænder i randen. Om efteråret bliver bladene gule.
Foto af Bo Normander
Dværgbirk
- Grønlandsk navn: Avaalaqiaq
- Videnskabeligt navn: Betula nana
- Højde: 10-40 cm
- Udbredelse: Almindelig i Vestgrønland mellem Paamiut og Upernavik og i Østgrønland mod nord til Dove Bugt.
Dværg‑birk er en krybende eller opret busk, der er meget almindelig på den grønlandske hede og fjeldmark. Bladene er næsten cirkelrunde med afrundede tænder i randen (5‑15 mm lange).
Han‑ og hunrakler findes på samme plante. I maj-juni spredes pollen med vinden fra de grøngule hanrakler til de lidt større, rødlige hunrakler, der danner en frugtstand tæt besat med små, vingede nødder.
Om efteråret bliver bladene røde, og giver landskabet et for denne årstid meget karakteristisk rødligt udtryk.
I Sydgrønland findes også kirtel-birk, der ligner dværg-birk meget, men kendes på mange, hvide harpikskirtler på kvistene. Bladene er også lidt større.
Foto af Bo Normander
Fjeld-ene
- Grønlandsk navn: Kakillarnaq, paarnaqulluk
- Videnskabeligt navn: Juniperus communis ssp. Alpina
- Højde: 20-100 cm
- Udbredelse: Det sydlige Grønland mod nord til hhv. Disko Bugt og Tasiilaq
Fjeld-ene er det eneste nåletræ, der er hjemmehørende i Grønland. Den bliver sjældent særlig høj, men vokser mest som en busk med meterlange, krybende grene. På grenene sidder blågrønne, stikkende nåle.
Der er forskel på han- og hunplanter. De hanlige planter har mange små, gule blomster, mens de hunlige har nogle bærlignende kogler. Disse kogler kalder man enebær. Først er de grønne og efter halvandet års modning bliver de blå. De modne enebær kan tørres og knuses og anvendes som krydderi f.eks. til kødretter og i gin og øl.
Fjeld-ene findes i krat og tørre heder. Den vokser meget langsomt og kan blive over 200 år gammel.
Foto af Bo Normander
BLOMSTER I GRØNLAND
Liste over blomster i Grønland
Storblomstret gederams
- Grønlandsk navn: Niviarsiaq
- Videnskabeligt navn: Epilobium latifolium
- Højde: 5-30 cm
- Blomstrer: Juli-august
- Udbredelse: Findes i hele Grønland
Med de markante, rødviolette blomster betragtes storblomstret gederams som Grønlands nationalblomst. På hver stængel sidder op til 14 blomster. Hver blomst er 3‑5 cm bred med fire rødviolette kronblade og fire smalle, lidt mørkere bægerblade. I sjældne tilfælde ses hvide blomster.
Både blade, skud, blomst og frugt er spiselige og er særligt gode i salater eller kogt som “spinat”. Storblomstret gederams ses ofte på gruset/stenet bund, i tørre heder og gamle elvlejer.
Almindelig udbredt i det sydlige Grønland findes også smalbladet gederams, der kendes på mindre blomster, højere vækst og langt flere blomster på hver stængel.
Foto af Bo Normander
Grønlandsk blåklokke
- Grønlandsk navn: Tikiusaaq
- Videnskabeligt navn: Campanula rotundifolia ssp. gieseckiana
- Højde: 10-40 cm
- Blomstrer: Juli-august (september)
- Udbredelse: Store dele af Grønland, dog ikke nord for Upernavik
En meget karakteristisk blomst med de 2-3 cm store blåviolette klokker, der sidder på lange stilke. Den vokser mange steder i landet på heder, fjeldmark og græssletter. Både blomst og blade er velsmagende og pynter flot i en salat. Der findes en anden klokkeblomst i Grønland, som hedder enblomstret klokke. Den kendes på sine mindre og mere dybblå blomster.
Foto af Bo Normander
Alpe-tjærenellike
- Grønlandsk navn: Tunguarnitsoq
- Videnskabeligt navn: Silene suecica
- Højde: 10-20 cm
- Blomstrer: Juni-august
- Udbredelse: Det sydlige Grønland mod nord til henholdsvis Upernavik på vestkysten og Kong Oscar Fjord på østkysten
Alpe-tjærenellike er en smuk og rank blomst, der har en tæt stand af lyserøde til rødviolette blomster. Ofte vokser den i små tuer. Den ses spredt i mange naturtyper som heder, krat, urtelier og klippesprækker.
Foto af Bo Normander
Tue-limurt
- Grønlandsk navn: Aappaluttuaqqat
- Videnskabeligt navn: Silene acaulis
- Højde: 2-5 cm
- Blomstrer: Juni-august
- Udbredelse: Almindelig i hele Grønland
Tue-limurt er en meget lav plante, der vokser i tætte puder med mange, små lyserøde til blegviolette blomster. Puderne er ofte cirkelrunde og kan nemt nå en diameter på 40‑50 cm. Tue-limurt kan blive meget gammel. I Canada har man målt dem til at nå en alder på over 250 år.
Tue-limurt ses typisk på sandet og gruset bund i fjeldmark og på heder.
Foto af Bo Normander
Fjeld-valmue
- Grønlandsk navn: Sungaartorsuaq
- Videnskabeligt navn: Papaver radicatum
- Højde: 10-30 cm
- Blomstrer: Juni-juli
- Udbredelse: Findes i fjeldmark i hele Grønland, sydpå dog mest i højlandet.
Fra fjeldvalmuens bladroset udgår høje, bladløse, hårede stængler, der hver bærer en flot, gullig blomst med fire kronblade. Farven kan variere fra bleggul til gulgrøn, sjældent hvid.
Efter blomstring sætter valmuen en stor, håret kapsel med mange frø indeni. Frøene kaldes også birkes, der er almindeligt anvendt i bagværk.
Grønlands valmuer er for nylig blevet opdelt i fire arter, som det dog kræver ekspertviden at kunne skelne fra hinanden. I byer ses ofte indslæbte valmuearter fra udlandet som f.eks. den gulorange sibirisk valmue.
Foto af Bo Normander
Purpur-stenbræk
- Grønlandsk navn: Kakillallit
- Videnskabeligt navn: Saxifraga oppositifolia
- Højde: 2-5 cm
- Blomstrer: Ofte tidligt (maj‑juni), men også helt frem til august
- Udbredelse: Almindelig i hele Grønland
Purpur-stenbræk er en lav, pudeformet plante med mange små purpurrøde, tragtformede blomster. Den ses i fjeldmark, klippesprækker og snelejer og ofte som pionérplante på grus og fugtigt ler.
Blomsten er udpeget som nationalblomst for Nunavut i det nordlige Canada.
Foto af Bo Normander
Bidende ranunkel (smørblomst)
- Grønlandsk navn: Sungaartuaraq killavaartoq
- Videnskabeligt navn: Ranunculus acris
- Højde: 20-60 cm
- Blomstrer: Juni-juli
- Udbredelse: Almindelig i Sydgrønland, samt hist og her mod nord til henholdsvis Sisimiut og Tasiilaq
Den gule blomst er 20‑25 mm bred med fem kronblade og fem grønlige bægerblade. Der kan være op til 15 blomster på hver stængel.
Bindende ranunkel kan danne smukke og tætte blomsterdækker. Den ses i urtelier, græsland og pilekrat og trives også i gødet jord, f.eks. ved fåreholdersteder og i byer.
Der findes 14 ranunkelarter i Grønland. Sne-ranunkel er mindre og vokser i vådt mos og fugtige snelejer. Is-ranunkel er den eneste med hvide blomster og findes kun i Østgrønland.
Foto af Bo Normander
Arktisk guldblomme
- Grønlandsk navn: Sungorsiusaq
- Videnskabeligt navn: Arnica angustifolia
- Højde: 10-40 cm
- Blomstrer: Juli-august
- Udbredelse: Mangler i Sydgrønland (syd for Paamiut), men findes ellers i hele Grønland
Arktisk guldblomme er en smuk og iøjnefaldende blomst med de 4‑6 cm store, gule blomsterkurve, der sidder enkeltvis på høje stængler. Hvert blomsterblad (botanisk set randkrone) er tungeformet med en tre-tandet spids.
Den ses af og til i græsrige heder, krat og urtelier, nogle steder i stort antal.
Foto af Bo Normander
Høgeurt
- Grønlandsk navn: Inneruulap aappaa
- Videnskabeligt navn: Hieracium spp.
- Højde: 10-80 cm
- Blomstrer: Juni-september
- Udbredelse: Hele Grønland på nær allernordligst
Høgeurts iøjnefaldende, gule blomster kan minde om mælkebøtte, men de to kendes fra hinanden på deres forskellige stængel og blade. Høgeurt har en ret høj ofte forgrenet og hård stængel, mens mælkebøtte har hule, ugrenede stængler, fyldt med mælkesaft.
I Grønland findes mindst 18 arter af høgeurt, der er vanskelige at adskille fra hinanden. Flere af arterne findes kun i Grønland.
Høgeurt ses i mange typer plantesamfund som krat, heder og urtelier. Ligesom mælkebøtte sætter høgeurt en frugt som botanisk set er en lille nød med en “faldskærm” af lange hår (fnok), der gør, at den kan spredes med vinden.
Foto af Bo Normander
Arktisk alperose
- Grønlandsk navn: Oqaasaq
- Videnskabeligt navn: Rhododendron lapponicum
- Højde: 10-25 cm
- Blomstrer: Juni (sjældent juli)
- Udbredelse: Det meste af Grønland undtagen allernordligst
Arktisk alperose er en stedsegrøn dværgbusk i rhododendron‑slægten. Den har store, rødviolette, velduftende blomster (15‑20 mm), og bladene er læderagtige og ovale med rustbrune hår på undersiden. Den trives bedst i mosrige heder og moseområder, men kan også ses hvor det er mere tørt.
Foto af Bo Normander
Blålyng
- Grønlandsk navn: Paarmaqutikuluut
- Videnskabeligt navn: Phyllodoce coerulea
- Højde: 5-20 cm
- Blomstrer: Juni-juli
- Udbredelse: Store dele af Grønland, dog ikke nord for Upernavik i Vestgrønland og nord for Kong Oscar Fjord i Østgrønland
Blålyng er en stedsegrøn dværgbusk med mange lyslilla blomster, der har form som en klokke. Bladene er nåleformede og let buttede, og kan derfor minde om fjeld-revling. Sidstnævnte kendes dog hurtigt på de sorte bær.
Blålyng vokser bedst, hvor der er et tykt snedække om vinteren, som beskytter den mod hård frost.
Foto af Bo Normander
Grønlandsk gøgelilje
- Grønlandsk navn: Asiarpak
- Videnskabeligt navn: Platanthera hyperborea
- Højde: 10-30 cm
- Blomstrer: Juni-juli
- Udbredelse: Det sydlige Grønland mod nord til Sisimiut på vestkysten og Blosseville Kyst på østkysten, samt ved varme kilder på Disko
Grønlandsk gøgelilje er en orkidé. Den har et langt aks af små, grønlige blomster (6‑10 mm). Blomstens midterste kronblad er en tungeformet læbe, mens de to øvrige kronblade og et bægerblad udgør en hætte, og de sidste to bægerblade er rettet ud til siderne.
Den vokser spredt i urtelier og pilekrat og afgiver en svag duft af liljekonval. Den kan forveksles med en anden orkidé, satyrblomst, men blomsterne er forskellige og har forskellig duft. Der findes i alt fem orkidéarter i Grønland.
Foto af Bo Normander
Polar-kæruld
- Grønlandsk navn: Ukaliusaq
- Videnskabeligt navn: Eriophorum scheuchzeri
- Højde: 10-35 cm
- Udbredelse: Hele Grønland
Polar-kæruld er en græsagtig plante, hvor der på hver stængel er en stor uldtot af 3‑5 cm lange, hvide uldhår.
Hvert uldhår er fæstnet til en meget lille nød (frugt). Hårene gør, at nødden let spredes med vinden. Om foråret (april-maj) sætter polar-kæruld nogle meget små blomster, der i løbet af juni-august udvikler sig til de modne og hårede frugter (uldtotter).
Får man øje på kæruld, er man næsten sikker på at få våde sko, da den vokser på fugtig bund i moser og nær søer, damme og vandløb.
Hvidt bomuldsgræs er den mest udbredte af Grønlands fem bomuldsgræsarter. Smalbladet og mørk bomuldsgræs kendes på, at de har 2-4 uldtotter på hver stængel, mens hvid bomuldsgræs kun har én.
Foto af Bo Normander
SPISELIGE PLANTER
Spiselige planter og bær i Grønland
Fjeld-revling (sortebær)
- Grønlandsk navn: Paarnaqutit
- Videnskabeligt navn: Empetrum nigrum ssp. hermaphroditum
- Højde: 3-20 cm
- Blomstrer: Maj-juni
- Frugter: Juli-august
- Udbredelse: Hele Grønland undtagen det allernordligste
Fjeld-revling er en stedsegrøn dværgbusk med tætsiddende, nåleformede blade. I løbet af sommeren får den sorte, runde stenfrugter, som er kendt som sortebær.
Sortebær er velsmagende, søde og let bitre. De kan med fordel plukkes efter den første nattefrost har sat ind, da frosten kan give bærrene mere sødme. Sortebær er vitaminrige og kan spises som de er eller anvendes i marmelade, desserter, salater, saft osv. De er også gode til at lave snaps på.
Fjeld-revling er en meget almindelig plante på den grønlandske dværgbuskhede. Mange fugle, som f.eks. fjeld-rype, lever af bærrene året rundt, selv når bærrene skal graves frem fra sneen.
Foto af Bo Normander
Mosebølle (”blåbær”)
- Grønlandsk navn: Kigutaarnat naggui
- Videnskabeligt navn: Vaccinium uliginosum
- Højde: 5-40 cm
- Blomstrer: Maj-juni
- Frugter: Juli-august
- Udbredelse: Hele Grønland undtagen det allernordligste
Mosebølle er en grenet, løvfældende dværgbusk. I foråret sætter den små, lyserøde, tøndeformede blomster, som i løbet af sommeren udvikler sig til et blådugget bær, der er saftigt og velsmagende. Det smager næsten som blåbær, og kaldes derfor også grønlandsk blåbær eller bare blåbær.
Den “rigtige” blåbær (Vaccinium myrtillus) findes dog kun to steder i Grønland, nemlig et område syd for Ivittuut og et isoleret område i Sydøstgrønland. Mosebølle har hvidt frugtkød, mens blåbærs er blåviolet.
Mosebøllebær kan bruges til alle mulige formål på samme måde som blåbær, herunder til syltetøj, saft, desserter og kager. I modsætning til sortebær forgår mosebølles bær i efteråret. Det er derfor bedst at plukke dem i juli-august.
Mosebølle findes rundt omkring i heder og moser, ofte sammen med fjeld-revling (sortebær).
Foto af Bo Normander
Fjeld-kvan
- Grønlandsk navn: Kuanneq
- Videnskabeligt navn: Angelica archangelica ssp. archangelica
- Højde: 100-200 cm
- Blomstrer: Juli-august
- Udbredelse: Findes i det sydlige Grønland mod nord til Disko Ø henholdsvis Tasiilaq
Den store skærmplante, fjeld-kvan, er nok Grønlands mest anvendte vildtvoksende grøntsag. Alle dele kan spises. Den har en let parfumeret smag, særligt stænglen, og kan anvendes til mange formål, f.eks. i salater, supper, syltetøj, som smagsgiver til vand, som krydderi og til snaps.
Kvan vokser på fugtige og solrige steder, herunder langs vandløb og bække, i urtelier, frodige krat og ved varme kilder.
Foto af Bo Normander
Rosenrod
- Grønlandsk navn: Tullerrunnaq, pakalak
- Videnskabeligt navn: Rhodiola rosea
- Højde: 10-30 cm
- Blomstrer: Juni-juli
- Udbredelse: Almindelig i det sydlige Grønland, mod nord til Disko Bugt på vestkysten og Nationalparken på østkysten
Rosenrod er en sukkulent med store, skærmformede, gule blomsterstande og tykke, kødfulde, blålige blade. Både blade, blomst og den rosenduftende stængel er velsmagende. De er rige på C-vitamin og kan spises både råt og tilberedt.
Planten vokser bl.a. i urtelier, på frodige heder og i klippesprækker.
Foto af Bo Normander
Grønlandsk post
- Grønlandsk navn: Qajaasaq
- Videnskabeligt navn: Rhododendron groenlandicum
- Højde: 15-60 cm
- Blomstrer: Juni-juli
- Udbredelse: Almindelig i Sydgrønland og langs vestkysten op til Disko Bugt
Grønlandsk post er en stedsegrøn dværgbusk, der som arktisk alperose tilhører rhododendron‑slægten. Den blomstrer med op til 30 hvide blomster i en skærm. Den er nært beslægtet med mose‑post, som kendes på smallere blade, men som kun findes fra Paamiut og nordover.
Post er kraftigt aromatisk duftende, hvilket man ikke kan undgå at bemærke, når man vandrer i naturen. Bladene kan tørres og bruges både som krydderi og til at lave te, gerne sammen med andre urter, da post har en kraftig smag.
Foto af Bo Normander
Skotsk timian
- Grønlandsk navn: Tupaarnaq
- Videnskabeligt navn: Thymus praecox
- Højde: 3-6 cm
- Blomstrer: Juni-juli
- Udbredelse: Det sydlige Grønland mod nord til Sisimiut på vestkysten og Tasiilaq på østkysten
Skotsk timian er en lav, stedsegrøn plante med mange små, lilla blomster, der er samlet i hoveder, og tætsiddende, ovale blade.
Både blade og blomst kan anvendes som krydderi til mange slags retter – fra supper til pizza og dyrevildt. Timian kan anvendes både i frisk og tørret tilstand og kan også bruges til urtete.
Den vokser på tør bund i heder, krat og på klipper, og kan nogle steder være tæppedannende via de rodslående stængler.
Foto af Bo Normander
Mælkebøtte
- Grønlandsk navn: Innerruulaq, seqiniusaaq
- Videnskabeligt navn: Taraxacum spp.
- Højde: 5-40 cm
- Blomstrer: Maj-september
- Udbredelse: Almindelig overalt i Grønland
Mælkebøtten kendes på de iøjnefaldende, gule blomsterkurve, der sidder enkeltvis på en hul stængel med mælkesaft indeni.
Ved basis har mælkebøtten en bladroset af indskårne, saftige blade. Bladene er rige på vitaminer og jern, og unge blade kan bruges i salater og supper. Den mælkeagtige saft kan smøres på huden, hvor den har en beroligende effekt mod myggestik.
I Grønland er der mere end 25 arter af mælkebøtte, der er vanskelige at kende fra hinanden. Hertil kommer indførte arter. Arktisk mælkebøtte, der findes i det nordøstlige Grønland, har hvide blomster.
Mælkebøtter vokser i mange slags plantesamfund som fjeldmark, krat, urtelier og ved dyrkede områder og i byer. Hver art har sin udbredelse.
Mælkebøtte sætter frugt i form af en lille nød med en “faldskærm” af lange hår (fnok), der spredes med vinden, eller når man puster til den.
I Grønland hedder mælkebøtten inneruulaq (ild-lignende) eller seqiniusaaq (sol-lignende).
Foto af Bo Normander
Nyttig information
Det anbefales at anskaffe sig en god guidebog for at kunne nærstudere Grønlands blomster og planteliv. Information på nettet om Grønlands flora er sparsom og ikke særlig opdateret. En bog kan anvendes inden man tager på tur i naturen, og også mens man er ude i fjeldet, hvor der ofte ikke er internetdækning.
Disse guidebøger kan anbefales:
'Naturguide Grønland' af Bo Normander. Gyldendal (2022). Omfattende guide med den nyeste viden om Grønlands natur, bl.a. en felthåndbog med mere end 550 arter af dyr, planter, svampe m.m.
'Grønlands vilde planter' af Flemming Rune. Gyldenlund (2011). Komplet felthåndbog med ca. 500 plantearter, heraf 270 arter med fotos.
'Grønlandske planter for krop og sjæl' af Kirsten Jespersen & Lissi Olsen. Milik Publishing (2018). Om brugen af vilde planter til mad, drikke og sundhed, inklusive forskellige opskrifter.
'Grønlands små mirakler' af Gitte Linck Ottosen. Arctic Sun (2018). En guidebog med 50 grønlandske blomster.
Køb lokalt, smag på Grønland
Tag Grønlands reneste gaver med hjem
Foto af Peter Lindstrom – Visit Greenland
Udforsk autentiske souvenirs i Grønland:
Ulu Care: Oplev essensen af økologisk grønlandsk skønhed med en hjemmelavet hudplejeserie. Ulu Cares serie er fremstillet af lokale urter og omfatter ikke kun hudplejeprodukter, men også urtesalt og økologisk urtete.
http://ulu.care/eng/andre/andre-eng.htm
Kvann Kompagniet: Et mikrokulinarisk firma, der bruger vilde urter fra Grønland, Island og andre steder til at skabe delikatesser. Find flere produkter på deres webshop.
https://www.kvann.dk/?lang=en
Du kan også finde de ovennævnte produkter i souvenirbutikker spredt over hele Grønland.
