Jagtkulturen i Grønland

Jagt og fiskeri har været et spørgsmål om liv og død i 4.000 år og har formet en kultur, der opfandt og perfektionerede kajakken.

Siden den første indvandringsbølge via Thule for omkring 4-5000 år siden har inuitterne i Grønland været afhængige af naturens ressourcer i form af fisk, fugle, landpattedyr og havpattedyr. Jagt og fiskeri har derfor altid været et spørgsmål om overlevelse i et land, hvor sommeren er kort, og klimaet uegnet til effektivt landbrug.

Unikke jagtredskaber og redskaber

…for at fremstille de redskaber, der kunne betyde forskellen mellem liv og død. Gennem generationer har inuitkulturerne formået at skabe og forfine unikke produkter såsom kajakken, kvindekniven kendt som ulo, fedtstenslampen samt harpuner, fuglespyd og tøj af høj kvalitet fremstillet af dyrehud og pels.
Det faktum, at selv sammenpresset sne kunne bruges til at bygge et midlertidigt ly i form af en iglo, vidner om en ekstraordinær evne til at udnytte naturens egne materialer.

Traditioner, der er gået i arv

Allerede fra barndommen har de yngste generationer lært af deres fædre og mødre, hvordan man bruger de traditionelle jagtredskaber og -metoder. Faktisk er det ikke usædvanligt, selv i dag, at børn fanger deres første sneppe eller sæl, selvom de kun lige er begyndt i skolen. Den første fangst er en stor begivenhed, der fejres på samme måde som fødselsdage…

Hvalfangsttraditionen i Grønland

Klimaforandringerne truer jægerkulturen

Jægerne fra Nordgrønland fortæller imidlertid i dag, at klimaforandringerne allerede har medført korte perioder med meget tyndere is eller slet ingen is om vinteren samt generelt mere ustabilt vejr. Dette kan vise sig at blive et stort problem for jagtkulturen i visse grønlandske byer og bosættelser, da den lokale befolknings kultur og eksistens afhænger af isen til jagt og fangst af byttedyr samt til transport.

Jægerne fra Nordgrønland fortæller imidlertid i dag, at klimaforandringerne allerede har medført korte perioder med meget tyndere is eller slet ingen is om vinteren samt generelt mere ustabilt vejr. Dette kan vise sig at blive et stort problem for jagtkulturen i visse grønlandske byer og bosættelser, da den lokale befolknings kultur og eksistens afhænger af isen til jagt og fangst af byttedyr samt til transport.