Arnarulunnguaq er et navn, som de færreste nok kender (endsige ved, hvordan man udtaler!). Men i Grønland er hun en velkendt skikkelse, selv om hun kun blev 37 år gammel - og hendes store bedrift skete for lidt over 100 år siden. Som den eneste kvindelige polarforsker deltog hun i den berømte 5. Thule-ekspedition fra 1921 til 1924, der blev ledet af den legendariske ekspeditionsleder Knud Rasmussen. En lang og fysisk krævende arktisk ekspedition på 18.000 kilometer, som strakte sig over arktiske områder som Grønland, det nordlige Canada og Alaska.
En næsten umenneskelig bedrift, som hun også blev belønnet for. Hun blev bl.a. hædret med en fortjenstmedalje i sølv af kong Christian X - og selv USA's daværende præsident, Calvin Coolidge, ville gerne møde hende.
Genfødt som syvårig
Men hvem var denne kvindelige eventyrer Arnarulunnguaq, som deltog i den stærkt mandsdominerede femte Thule-ekspedition, ja, ved et tilfælde?
Den arktiske opdagelsesrejsende Arnarulunnguaqs liv begyndte brutalt. Da hun kun var syv år gammel, mistede hun sin far. Det var en katastrofe for hendes familie, da det var almindeligt, at manden i familien var forsørgeren. Og da der ikke var nogen hjælp at hente, måtte moderen forsørge sig selv og sine fire børn. Der var ingen vej udenom, at et af børnene måtte ofres. Og da Arnarulunnnguaq var den yngste og desuden en pige, måtte hun ofres først.
Ifølge polarforskeren Knud Rasmussen måtte hun - i tråd med traditionen - selv lægge rebet om halsen for at vise sin forståelse for situationen. I denne ekstremt tragiske situation brød hendes bror, Ajako, ud i gråd, og til sidst kunne deres mor ikke gennemføre det. Arnarulunnguaq så denne hændelse som en genfødsel, der gav hende en særlig holdning til livet:
"Hun siger selv, at den taknemmelighed, hun kom til at føle mange år senere, og det liv, hun næsten havde fået som en gave, har gjort hende rolig over for mennesker."
Arnarulunnguaq var en vikar
Dødsfaldene i familien stoppede ikke her, og Arnarulunnguaq fik endnu en hovedrolle, om end noget mere positivt end første gang. Hendes bror, Ajako, skulle have deltaget i den 5. Thule-ekspedition, men af ukendte årsager døde han. Som erstatning blev Arnarulunnguaq udvalgt sammen med sin mand, jægeren Iggiannguaq - men han døde, lige inden hundeslædeekspeditionen startede i Nuuk. Alligevel valgte hun at fortsætte som deltager i ekspeditionen sammen med en blanding af grønlændere og danskere. Ud over ekspeditionslederen Knud Rasmussen var en anden kendt arktisk opdagelsesrejsende også med - nemlig Peter Freuchen. Beboere fra Avanersuaq (området omkring Qaanaaq) deltog i Grønlandsekspeditionen som fangere, syersker og kokke.
Den 6. september 1921 skrev Knud Rasmussen:
"...Iggiannguaqs enke har naturligvis taget sin mands død meget hårdt. Jeg har givet hende mulighed for at vende tilbage til Thule ... I dag har hun spurgt mig, om hun kan få lov til at fortsætte, da hun ville finde det uudholdeligt at leve blandt fremmede her i Sydgrønland på ubestemt tid ... Jeg er meget glad for, at hun vil fortsætte ... hun er ... den dygtigste kvinde, vi har hos os."
Oplev lokale ophold, ture og smagsoplevelser!
Tilberedning af mad i minus 50 graders varme
Den 7. september 1921 begyndte hundeslædeekspeditionen, og mere end 18.000 kilometer skulle tilbagelægges, før de nåede målstregen.
I begyndelsen af ekspeditionen var der over ti deltagere, men da ekspeditionen sluttede, var det kun Knud Rasmussen, Arnarulunngaq og hendes fætter Qaavigarsuaq, der havde været med hele vejen.
Knud Rasmussen skriver i "Den store slæderejse", at Arnarulunnguaq og Qaavigarsuaq er de eneste inuit, der har besøgt alle inuit i Arktis.
Den verdensberømte ekspeditionsleder var godt klar over, at en af grundene til, at denne ekstremt krævende hundeslædeekspedition overhovedet kunne gennemføres, var Arnarulunnguaqs aktive deltagelse. Det fortæller han til damebladet "Women of the Time" efter ekspeditionen, hvor han sætter ord på den ufatteligt store indsats, hun gjorde.
I bladet beskriver Knud Rasmussen hende som en person, der udviste stor dygtighed og omhu med at holde deres skindtøj i orden, mens hun om aftenen efter en hård dags rejse med slæderne, som hun måtte hjælpe med at trække lige så meget som mændene, efterfølgende måtte tilberede maden og tørre og reparere deres skindtøj, som var livsvigtigt i temperaturer på omkring minus 50 grader celsius og stærk vind.
Derudover fokuserede Knud Rasmussen også på hendes usædvanlige evne til at observere, hvilket gjorde hende nyttig i botaniske samlinger, konservering af zoologiske genstande og i arkæologiske udgravninger. Alt i alt er Arnarulunnguaq nok den deltager på den femte Thule-ekspedition, som formodes at have haft flest roller under ekspeditionen.
Arnarulunnguaq er en rollemodel for mange kvinder
Ordsproget "bag enhver stor mand står en stor kvinde" passer som fod i hose, når man tænker på den enorme indsats, som Arnarulunnguaq gjorde i forbindelse med verdens længste hundeslædeekspedition i Grønland - og som Knud Rasmussen fik det meste af æren for fra omverdenen.
Arnarulunnguaq betyder "den lille kvinde", selv om hun i overført betydning var en "stor kvinde" - og et forbillede for mange kvinder siden da på grund af hendes evne til at bane nye veje i mere end én forstand.
I kulturens verden er hun også blevet hyldet. Her er et uddrag af Aqqaluk Lynges digt "Den lille kvinde":
Overalt hvor du har været
huskes du og Miteq.
Overalt hvor du har været
Arnarulunnguaq
Din humor og dit lyse sind huskes.
Ingen har lavet en mindeplade
En statue eller en bog
men din ånd og din styrke
er overalt som et bånd
for vores folk.
Uden dig var verden kun halvt
og rejsen ufuldstændig...
