Fisk

Den globale opvarmning af verdenshavene fører også til, at flere arter trænger længere nordpå mod grønlandske farvande, f.eks. makrel, havtaske og sildehaj.

I guiden her beskrives nogle af de mest almindelige fiskearter, som er relevante for lystfiskeren, eller som man kan finde på menukortet eller købe på ”brættet” - I alle bygder og byer, kan du finde frem til et “bræt”, hvor lokale fangere og fiskere sælger ud af dagens friske fangst.

Laks

Fjeldørred

Torsk

Wolffish

Gylden rødfisk

Grønlandsk hellefisk

Lodde

Grønlandsk haj

Laks

Kapisilik
Atlantisk laks
Salmo salar

Laksen er en sølvskinnende, adræt rovfisk med mørk ryg, lys bug og sorte, X-formede pletter på overside og hoved. Den kan blive 70-120 cm lang og veje op til 20-30 kg. I gydeperioden bliver laksene, især hannerne, bronzefarvede ofte med røde pletter.

Nordamerikanske og europæiske laks trækker i sensommer og efterår til de sydlige grønlandske farvande og helt op til henholdsvis Uummannaq og Tasiilaq. I denne periode er der gode muligheder for lystfiskeren. Laksen gyder kun i én elv i Grønland, Kapisillitelven i den indre del af Nuuk Fjord.

Laksen er anadrom, hvilket vil sige, at den vandrer fra havet op ad elvene til ferskvand for at gyde æggene og få dem befrugtet. De første 4-6 år lever de i ferskvand, hvorefter de drager til havs og senere returnerer ad samme elv hvert 1.-3. år for at gyde.

Laksen lever især af fisk og blæksprutter; i ferskvand også af bløddyr og krebsdyr.

Fjeldørred

Eqaluk
Fjeldørred
Salvelinus alpinus

Fjeldørreden ligner laksen men kendes bedst på sine mindre skæl og nogle hvide forkanter på bug- og brystfinner. Den er generelt også mindre; 50-90 cm i længde og op til 10-12 kg.

Fjeldørreden kan optræde i mange farver. I havet er den sølvskinnende med mørk, blålig ryg, hvide pletter og lys bug. I gydetiden bliver underside og finner rødlige eller gyldne, og hannens kæber bliver krogformede. Under opholdet i ferskvand er oversiden mørkeblå til grønlig og brun, mens bugen stadig er gylden.

I Grønland kaldes havgående fjeldørred ofte laks, mens ”rigtige” laks kaldes skællaks med henvisning til disses markant større skæl.

Som alle laksefisk er fjeldørreden anadrom, hvilket betyder, at den lever i saltvand og gyder i ferskvand. Opgang i elvene sker i juli-sept., som er højsæson for ørredfiskeriet. Fiskene gyder i aug.-okt., hvorefter vinteren tilbringes i søer og elve, indtil ørrederne atter drager til havs i foråret.

For de unge fisk sker dette først, når de er 4-6 år gamle. Enkelte lever hele livet i ferskvand. Ørreden lever især af mindre fisk, yngel, snegle og krebsdyr.

Torsk

Saarullik
Atlanterhavstorsk
Gadus morhua

Torsken er en velkendt spisefisk med aflang, mørkplettet krop, lys sidelinje, tre rygfinner, to gatfinner og en karakteristisk skægtråd på underkæben. Den vokser hele livet og kan veje over 30 kg og blive 20 år eller mere. De bliver dog sjældent helt store pga. fiskeri.

Af andre vigtige torskefisk i Grønland findes fjordtorsk (uvak) og de mindre polartorsk og istorsk. Fjordtorsk er en fin spisefisk, der ofte kan fanges direkte fra land. Den kendes fra almindelig torsk på den mindre størrelse, et større øje og kraftigere skægtråd.

Torskens udbredelse i Grønland varierer meget, men i ”gode” perioder kan den være talrig både i fjorde og til havs. Klimaforandringerne og de højere vandtemperaturer kan betyde, at torsken vender tilbage til grønlandske farvande i stort antal.

Torskene lever i stimer ned til 700 meters dybde, ofte nær bunden, men også i vandsøjlen (pelagisk).

Føden består af fisk, blæksprutter, samt af bunddyr, som torsken finder ved hjælp af skægtråden. De voksne fisk gyder om vinteren, hvor en stor hun kan gyde op til 5 mio. æg.

Havkat (stribet, plettet og blå)

Qeeraaraq, Qeeraq og Najorpaligaq
Wolffish (Atlantic, Spotted and Northern)
Anarhichas lupus/minor/denticulatus

I Grønland forekommer tre arter af havkat – stribet, plettet og blå – der som navnene antyder kan adskilles på deres udseende, men ellers ligner hinanden kropsmæssigt og på levevis. De er gode spisefisk undtagen den blå, der har blødt kød.

Havkatten kendes på en langstrakt krop med aflange ryg- og gatfinner og et grumt-udseende hoved med tre rækker knusetænder i ganen. De største bliver 100-150 cm lange.

Havkatten er almindelig på vest- og østkysten mod nord til henholdsvis Upernavik og Tasiilaq. Den lever på klippet eller sandet havbund helt ned til 1000 meters dybde. Det særlige ved havkatte er, at de danner monogame par, der deles om en fælles hule hele livet. Hunnen gyder op til 10.000 æg på havbunden, og ynglen beskyttes af begge forældre i op til 4 måneder.

Havkatten bruger sine kraftige tænder til at knuse føden med, som oftest består af skaldyr, snegle, søpindsvin og søstjerner.

Rød fisk

Suluppaagaq angisooq
Gylden rødfisk
Sebastes marinus

Rødfisken er let at kende på sin helt røde krop, en stor mund med en underhængende kæbe og store øjne. Den har også pigge på det forreste gællelåg og på forsiden af ryg- og gatfinnen. Piggene er ikke giftige.

Som andre dybhavsfisk vokser den langsomt og kan blive over 60 år gammel og op til 100 cm lang. Det er en fremragende spisefisk, som kan fanges med langline eller krog. Når man løfter den op af det dybe vand, dør fisken med det samme, og øjnene "springer ud" på grund af trykforskellen.

Rødfisken er almindelig i fjorde og farvande nord for Uummannaq og Tasiilaq. Den lever på dybder mellem 50 og 1000 meter og lever af krebs, småfisk og fiskeyngel.

Dens primære gydeplads er i Irmingerhavet sydvest for Island. Hunnen føder levende yngel i april-maj måned, og ynglen transporteres med havstrømmen til opvækstområder i det sydøstlige og sydlige Grønland.

Den beslægtede art, dybhavsrødfisk, ligner den gyldne rødfisk og har samme udbredelse, men er kendt for et tydeligt fremspring på underkæben. Den sjældnere art, den norske rødfisk, kendes på 3-4 mørke tværbånd og findes kun ud for Sydøstgrønland.

Helleflynder

Qaleralik
Helleflynder
Reinhardtius hippoglossoides

Hellefisken er en stor, lavarktisk fladfisk, hvor højre side (øjesiden) er mørkegrå og venstre side (blindsiden) er lysebrun. Det venstre øje sidder på toppen af hovedet, og den vokser hele sit liv og kan blive 30 år og veje over 50 kg.

Hellefisken er almindelig i fjorde og på havet mod nord til Qaanaaq og Ittoqqortoormiit. Hellefisken foretrækker dybder på 200 til 2000 meter, og dens primære gydeplads er i det centrale Davisstræde ud for Nuuk. De største hunner kan gyde op til 280.000 æg, og den udklækkede yngel ligner en "almindelig" fisk med et øje på hver side af hovedet, men efterhånden som den vokser og bliver flad, flytter det venstre øje sig over på øjensiden (bagsiden).

Hellefisken opholder sig mest på bunden, hvor den fanger fisk, rejer og bunddyr, men den svømmer også op i vandsøjlen på jagt efter blandt andet blæksprutter og polartorsk.

Lodde

Ammassak
Lodde
Mallotus villosus

Lodden er en lille, slank, sølvskinnende fisk (15-25 cm) med et spidst hoved, en stor underkæbe og en mørk/grønlig ryg. Den er en populær spisefisk, især tørret, og den bruges også som industrifisk og dyrefoder, og rognen bruges til sushi.

Lodden er udbredt i hele Arktis og gyder langs Grønlands kyst mod nord til Uummannaq og Tasiilaq.

Den lever af dyreplankton og er i sig selv en vigtig fødekilde for fugle, rovfisk, Sæler og mindre tandhvaler. I maj-juli samles lodden i store stimer for at gyde på lavt vand. Fiskene kan være så tætpakkede, at de inderste bliver skubbet op på land og strande.

Grønlandsk haj

Eqalussuaq
Grønlandshaj
Somniosus microcephalus

Grønlandshajen anses for at være det ældste hvirveldyr i verden, da indfangede individer menes at være over 300 år gamle og måske op til 500 år gamle. Det er en stor haj, som kan blive 3-5 meter lang og veje op til 1 ton. Hunnerne er de største.
Grønlandshajen er en dybhavshaj, der er udbredt i dybt, koldt vand, sandsynligvis lige omkring Grønland nær de nordøstlige farvande.

Fangsten af grønlandshaj er i dag beskeden på bl.a. langliner og som bifangst i trawl. Hajkødet siges at være giftigt og koges eller tørres, før det bruges, primært til hundefoder. Tidligere blev dens lever brugt til at producere olie, og der blev fanget tusindvis af hajer hvert år indtil 1950'erne.

Da den lever på dybt vand (op til 2000 meter), ved man ikke meget om dens levevis. Første gang, den blev filmet i naturen, var så sent som i 2003. Hajen lever af ådsler, som den finder med sin fremragende lugtesans, men den jager også fisk, blæksprutter og havpattedyr.

Den kan effektivt flå byttet med sine sylespidse tænder og endda bide en sæl midt over.

De voksne hajer menes først at være kønsmodne som 100-årige, og gravide hunner eller nyfødte unger, der kun er 40-60 cm lange, er kun blevet observeret få gange.