Den globale opvarmning af verdenshavene fører også til, at flere arter trænger længere nordpå mod grønlandske farvande, f.eks. makrel, havtaske og sildehaj.
I guiden her beskrives nogle af de mest almindelige fiskearter, som er relevante for lystfiskeren, eller som man kan finde på menukortet eller købe på ”brættet” – I alle bygder og byer, kan du finde frem til et “bræt”, hvor lokale fangere og fiskere sælger ud af dagens friske fangst.
Laks
Fjeldørred
Torsk
Havkat
Guldredfish
Grønlandsk hellefisk
Lodde
Grønlandshaj
Laks
Atlanterhavslaks
,
Salmo salar
Laksen er en sølvskinnende, adræt rovfisk med mørk ryg, lys bug og sorte, X-formede pletter på overside og hoved. Den kan blive 70-120 cm lang og veje op til 20-30 kg. I gydeperioden bliver laksene, især hannerne, bronzefarvede ofte med røde pletter.
Havkatten kendes på en langstrakt krop med aflange ryg- og gatfinner og et grumt-udseende hoved med tre rækker knusetænder i ganen. De største bliver 100-150 cm lange.Laksen er anadrom, hvilket vil sige, at den vandrer fra havet op ad elvene til ferskvand for at gyde æggene og få dem befrugtet. De første 4-6 år lever de i ferskvand, hvorefter de drager til havs og senere returnerer ad samme elv hvert 1.-3. år for at gyde.
Laksen lever især af fisk og blæksprutter; i ferskvand også af bløddyr og krebsdyr.
Fjeldørred
Eqaluk
Arktisk røye
Salvelinus alpinus
Fjeldørreden ligner laksen men kendes bedst på sine mindre skæl og nogle hvide forkanter på bug- og brystfinner. Den er generelt også mindre; 50-90 cm i længde og op til 10-12 kg.
Fjeldørreden kan optræde i mange farver. I havet er den sølvskinnende med mørk, blålig ryg, hvide pletter og lys bug. I gydetiden bliver underside og finner rødlige eller gyldne, og hannens kæber bliver krogformede. Under opholdet i ferskvand er oversiden mørkeblå til grønlig og brun, mens bugen stadig er gylden.
I Grønland kaldes havgående fjeldørred ofte laks, mens ”rigtige” laks kaldes skællaks med henvisning til disses markant større skæl.
Som alle laksefisk er fjeldørreden anadrom, hvilket betyder, at den lever i saltvand og gyder i ferskvand. Opgang i elvene sker i juli-sept., som er højsæson for ørredfiskeriet. Fiskene gyder i aug.-okt., hvorefter vinteren tilbringes i søer og elve, indtil ørrederne atter drager til havs i foråret.
For de unge fisk sker dette først, når de er 4-6 år gamle. Enkelte lever hele livet i ferskvand. Ørreden lever især af mindre fisk, yngel, snegle og krebsdyr.
Torsk
Saarullik
Atlantisk torsk
Gadus morhua
Torsken er en velkendt spisefisk med aflang, mørkplettet krop, lys sidelinje, tre rygfinner, to gatfinner og en karakteristisk skægtråd på underkæben. Den vokser hele livet og kan veje over 30 kg og blive 20 år eller mere. De bliver dog sjældent helt store pga. fiskeri.
Af andre vigtige torskefisk i Grønland findes fjordtorsk (uvak) og de mindre polartorsk og istorsk. Fjordtorsk er en fin spisefisk, der ofte kan fanges direkte fra land. Den kendes fra almindelig torsk på den mindre størrelse, et større øje og kraftigere skægtråd.
Torskens udbredelse i Grønland varierer meget, men i „gode“ perioder kan den forekomme talrigt både i fjordene og på åbent hav. Klimaforandringer og højere vandtemperaturer kan betyde, at torsken vender tilbage til de grønlandske farvande i stort antal.
Torskene lever i stimer ned til 700 meters dybde, ofte nær bunden, men også i vandsøjlen (pelagisk).
Føden består af fisk, blæksprutter, samt af bunddyr, som torsken finder ved hjælp af skægtråden. De voksne fisk gyder om vinteren, hvor en stor hun kan gyde op til 5 mio. æg.
HAVKAT (atlantisk, plettet og nordlig)
Qeeraaraq, Qeeraq og Najorpaligaq
Havkat (atlantisk, plettet og nordlig)
Anarhichas lupus/minor/denticulatus
I Grønland forekommer tre arter af havkat – stribet, plettet og blå – der som navnene antyder kan adskilles på deres udseende, men ellers ligner hinanden kropsmæssigt og på levevis. De er gode spisefisk undtagen den blå, der har blødt kød.
Havkatten kendes på en langstrakt krop med aflange ryg- og gatfinner og et grumt-udseende hoved med tre rækker knusetænder i ganen. De største bliver 100-150 cm lange.
Havkatten er almindelig langs vest- og østkysten og nordpå helt til Upernavik og Tasiilaq. Den lever blandt klipper eller på sandbund ned til en dybde på 1000 meter.
Det særlige ved havkatten er, at den danner monogame par, der deler en fælles hule gennem hele livet. Hunnen lægger op til 10.000 æg på havbunden, og begge forældre passer på ungerne i op til 4 måneder.
Havkatten bruger sine kraftige tænder til at knuse føden med, som oftest består af skaldyr, snegle, søpindsvin og søstjerner.
Rød fisk
Suluppaagaq angisooq
Guldredfisk
Sebastes marinus
Rødfisken kan let genkendes på sin helt røde krop, sin store mund med en fremstående underkæbe og sine store øjne. Den har desuden pigge på det forreste gællelåg samt på den forreste del af ryg- og gattefinnerne. Piggene er ikke giftige.
Ligesom andre dybhavsfisk vokser den langsomt og kan blive over 60 år gammel og op til 100 cm lang. Det er en fremragende spisefisk, der kan fanges med langline eller krog. Når man trækker den op af det dybe vand, dør fisken øjeblikkeligt, og øjnene „springer ud“ på grund af trykforskellen.
Rødfisken er almindelig i fjordene og farvande nordpå helt til Uummannaq og Tasiilaq. Den lever på dybder mellem 50 og 1000 meter og lever af krebs, småfisk og fiskeyngel.
Dens primære gydeplads ligger i Irmingerhavet sydvest for Island. Hunnen føder levende yngel i april-maj, og ynglen føres med havstrømmen til opvækstområder i det sydøstlige og sydlige Grønland.
Den beslægtede art, dybhavs-rødfisk, ligner guld-rødfisken og har samme udbredelse, men er kendetegnet ved et markant fremspring på underkæben. Den sjældnere art, norsk rødfisk, kendes på 3–4 mørke tværbånd og findes kun ud for det sydøstlige Grønland.
Grønlandsk hellefisk
Qaleralik
Grønlandsk hellefisk
Reinhardtius hippoglossoides
Grønlandshallibut er en stor, lavarktisk fladfisk, hvor højre side (øjensiden) er mørkegrå og venstre side (blindsiden) lysebrun. Det venstre øje sidder øverst på hovedet, og fisken vokser hele livet og kan blive op til 30 år gammel og veje over 50 kg.
Grønlandshavkatten er almindelig i fjordene og på havet nordpå helt til Qaanaaq og Ittoqqortoormiit. Grønlandshavkatten foretrækker dybder på 200 til 2000 meter, og dens primære gydeplads ligger i den centrale del af Davisstrædet ud for Nuuk. De største hunner kan lægge op til 280.000 æg, og de udklækkede yngel ligner en "almindelig" fisk med et øje på hver side af hovedet, men når den vokser og bliver flad, vandrer det venstre øje mod øjesiden (bagsiden).
Grønlandsk hellefisk holder sig for det meste på bunden, hvor den fanger fisk, rejer og bunddyr, men den svømmer også op i vandsøjlen på jagt efter blandt andet blæksprutter og polartorsk.
Lodde
Ammassak
Lodde (
Mallotus villosus)
Lodden er en lille, slank, sølvskinnende fisk (15–25 cm) med et spidst hoved, en stor underbid og en mørk/grønlig ryg. Den er en populær spisefisk, især i tørret form, og den anvendes også som industrifisk og dyrefoder, mens rognene bruges til sushi.
Lodden er udbredt i hele Arktis og gyder langs Grønlands kyst mod nord helt til Uummannaq og Tasiilaq.
Den lever af zooplankton og er selv en vigtig fødekilde for fugle, rovfisk, sæler og mindre tandhvaler. I maj-juli samles lodde i enorme stimer for at gyde i lavt vand. Fiskene kan være så tæt pakket sammen, at de inderste skubbes op på land og strande.
Grønlandshaj
Eqalussuaq
Grønlandshaj (
Somniosus microcephalus)
Grønlandshajen anses for at være verdens ældste hvirveldyr, da de fangede eksemplarer menes at være over 300 år gamle og måske endda op til 500 år gamle. Det er en stor haj, der kan blive 3–5 meter lang og veje op til 1 ton. Hunnerne er de største.
Grønlandshajen er en dybhavshaj, der er udbredt i dybt, koldt vand, sandsynligvis lige omkring Grønland nær de nordøstlige farvande.
Fangsten af grønlandshaj er i dag beskeden, bl.a. på langliner og som bifangst i trawl. Hajens kød siges at være giftigt og koges eller tørres, før det anvendes, primært til hundefoder. Tidligere blev dens lever brugt til fremstilling af olie, og der blev fanget tusindvis af hajer hvert år indtil 1950’erne.
Da den lever på dybt vand (op til 2000 meter), ved man kun meget lidt om dens levevis. Første gang den blev filmet i naturen var så sent som i 2003. Hajen lever af ådsel, som den finder ved hjælp af sin fremragende lugtesans, men den jager også fisk, blæksprutter og havpattedyr.
Den kan effektivt flå sit bytte med sine nåleskarpe tænder og endda bide en sæl over i to.
Man mener, at de voksne hajer først bliver kønsmodne, når de er 100 år gamle, og drægtige hunner eller nyfødte unger, der kun er 40–60 cm lange, er kun blevet observeret få gange.
Udforsk andre dyregrupper
Dyreliv i Grønland
Hvaler
Sæler
Fugle
Fisk
Insekter og edderkopper
Author
