For en skønlitterær forfatter er det at gå i Grønland som at gå i et endeløst hav af ord. Alt er så anderledes og så virkeligt, at der opstår hele historier for hvert skridt. Jeg har ofte læst og hørt om, hvordan islandske forfattere giver naturen, miljøet og livet i Island en del af æren for deres bøger, men det var først, da jeg flyttede til Grønland, at jeg opdagede, at de havde ret. Jeg begyndte at skrive min første arktiske bog - Pigen uden hud/EIS ROT - efter at have boet i Grønland i et år. Jeg havde fået så mange fantastiske indtryk - og havde også mærket lidt af mørket - og jeg måtte bare skrive om det hele. For mig er Grønland en uudtømmelig kilde, og jeg kommer til at skrive mange bøger, der foregår i Grønland. Mit forfatterhjerte elsker dette smukke og afsidesliggende sted på jorden.
Her er hvorfor:
Mit forfatterhjerte elsker dette smukke og afsidesliggende sted på jorden.
Skønheden i ensomhed
En anden ting, der er meget anderledes, er de store afstande og ensomheden. På det europæiske fastland er vi vant til at være tæt på alting hele tiden. Vi er altid online og kan altid nå hinanden på kort tid. Vi er altid tilgængelige. I Grønland er det modsat; internettet er ofte dårligt, og mange steder er der slet ingen internet- eller mobilforbindelse. Og vi kan ikke hurtigt køre fra den ene by til den anden. Man er, hvor man er, og sådan er det. Du er altid omgivet af det arktiske hav, bjergene og en næsten uendelig iskappe. Det er det smukke ved det hele. Man er nødt til at respektere naturen og livet på en anden måde end i Danmark, hvor jeg voksede op. Men hvis man giver slip på tiden - og accepterer ensomheden og isolationen - bliver man pludselig forelsket i at bo i Arktis. Og der er så meget at elske ...
Sandsynligvis den reneste luft i verden
Luften heroppe er så utrolig ren og kold - vintrene varer i 6 til 7 måneder med metervis af sne og konstant frossen luft. De fleste tror, at det må være mørkt om vinteren i Grønland, men sneen og isen lyser alt op. Når det er mørkt i Danmark, Tyskland eller Spanien, er det virkelig mørkt, men heroppe lyser alt op og gløder på grund af isen og sneen. Og nogle gange, i de tidlige nattetimer, flimrer nordlyset over den mørke himmel - som tynde, flimrende slør af grøn og lyserød ånde. Det er som ånden fra solens døende lys, der danser med jordens sjæl.
Ægte tidsrejser i en dråbe vand
Og det er ikke engang det mest fascinerende ved livet heroppe. Det bedste er isen: den rigtige is, indlandsisen - den enorme iskappe, der dækker det meste af Grønland. Farverne på isen er uendelige. Nogle gange er den hvid. Nogle gange blå. Nogle gange som krystal. Nogle gange stirrer man bare på den og tænker: "Det er ikke muligt". Endnu mere forbløffende er isens alder. Det er ikke bare frosset vand; det er vand, der har været frosset og fast i mere end 100.000 år. Når store klumper af isbjerge driver i land, kan du gå hen og kramme dem og røre ved dem og mærke dem ånde iskoldt mod din hud. Jeg putter ofte lidt af den gamle is i munden og lukker øjnene, mens isen smelter. Bare for at mærke tiden. Det vand, der smelter i min mund, har ikke været flydende siden før det moderne menneskes tid. Det er som at være i en tidsmaskine; du rejser gennem tiden i hver eneste dråbe. Det er magisk. Ligesom Grønland: magisk.
Forfatter
