Mitaartut - De tavse maskerede forestillinger
I Grønland er vinterhalvåret præget af unikke traditioner, som er gået i arv gennem generationer. En af disse skikke er Mitaartut, som finder sted omkring helligtrekonger, der fejres den 6. januar. Denne tradition er en blanding af oprindelig inuitkultur og dansk indflydelse og giver et indblik i Grønlands rige kulturarv.
Mitaartut er tavse, maskerede optrædende, som besøger familier i mange byer og bygder i Grønland kort efter nytår, typisk på helligtrekongersdag, den 6. januar. Disse mystiske figurer, kendt som "mitaartoq" i ental, banker på døre, går ind i hjem og kommunikerer uden ord. I stedet bruger de humoristiske fagter og bevægelser, der svarer til deres forklædninger. Folk driller og griner ofte af de sjove ting, Mitaartut gør, men disse stille skuespillere forbliver tro mod deres karakterer.
Ved afslutningen af deres besøg belønnes Mitaartut med godbidder som kager, slik og cigaretter. Skikkens navn, "Mitaarneq", kan oversættes til "at skære i ansigter", hvilket henviser til den praksis, hvor man smører sod i ansigtet og forvrænger det med snore, der strækkes fra øre til øre, når der ikke bruges masker. Deltagerne fremviser også en række fantasifulde kostumer og masker, som nogle gange endda efterligner berømte kunstværker som Edvard Munchs "Skriget". Maskerne viser en blanding af traditionelle skræmmeånder og moderne temaer, der afspejler både kulturarv og moderne påvirkninger.
Mitaartut vs Halloween
Mitaartut, den traditionelle maskerede skik i Grønland, har nogle ligheder med Halloween, men der er også betydelige forskelle. Her er en sammenligning mellem de to:
Ligheder:
Kostumer og masker: Både mitaartut- og halloween-deltagere bærer kostumer og masker. Disse forklædninger er en central del af festlighederne i begge traditioner og giver folk mulighed for at påtage sig forskellige personligheder til lejligheden.
Besøg i huse: Både i grønlandske skikke og til halloween er der tradition for, at folk besøger huse eller går fra dør til dør. Til halloween går børn rundt med slik eller ballade, mens mitaartut i Grønland besøger hjem og modtager godbidder.
Legende og festlig atmosfære: Både halloween og de grønlandske skikke fejres i en legende og festlig atmosfære. Latter, spil og underholdning er fælles elementer i begge traditioner.
Forskelle:
Kulturel og historisk oprindelse: Halloween har keltisk oprindelse og har udviklet sig gennem århundreder med indflydelse fra forskellige kulturer, herunder europæiske og amerikanske traditioner. I modsætning hertil har mitaarneq sine rødder i den oprindelige inuitkultur i Grønland.
Temaer: Halloween er ofte forbundet med temaer som uhygge og overnaturlige elementer, herunder spøgelser, hekse og monstre. I modsætning hertil har mitaartut ikke samme vægt på skræmmende eller overnaturlige temaer. Deres masker og udklædninger er mere forskelligartede og kan indeholde humoristiske eller traditionelle elementer.
Formål: Halloween er primært en højtid, hvor børn samler slik og godbidder, og den omfatter ofte dekorationer, der er relateret til højtidens temaer. I Grønland kan mitaartut-skikke involvere mere komplekse sociale interaktioner, og grønlændere tjener forskellige kulturelle og sociale formål i samfundet.
Tidspunkt: Mens Halloween fejres den 31. oktober, er mitaartut-skikke i Grønland ofte forbundet med den 6. januar og vintersæsonen.
Sammenfattende kan man sige, at selvom både halloween og de grønlandske mitaartut-skikke involverer udklædning, masker og besøg i hjemmene, har de tydelige kulturelle, historiske og tematiske forskelle. Halloween har en bredere og mere kommercialiseret appel, mens de grønlandske traditioner har dybere kulturelle rødder i de grønlandske inuitsamfund og har udviklet sig forskelligt over tid.
Forfatter
