Et samfund fuld af kontraster
Når du ankommer til Grønland, vil dit øje se de overfyldte lufthavne, travle fiskerihavne, højhuse, moderne virksomheder, internationale bilmærker, uddannelsesinstitutioner, caféer og biografer.
Disse indtryk blandes med den stereotype opfattelse af et fjerntliggende arktisk samfund, som kun er tyndt befolket. Utroligt nok er Grønland alle disse ting på én gang, og kontrasten mellem gammelt og nyt er slående.
Pulserende byliv
Grønland er på mange måder et land, der har formået at bevare sin identitet som et "oprindeligt" land med en oprindelig befolkning. Det er også en kendsgerning, at i små byer og bygder kommer den primære indtægtskilde stadig fra sælfangst, som i dag er levebrød for omkring 2.500 mennesker.
I de små byer og bygder leves livet i et roligt tempo langt fra det mere "pulserende" - efter grønlandsk målestok - byliv, som man finder i de tre største byer Nuuk, Ilulissatog Sisimiut.
Grønland i dag
Grønland anerkender sig selv som et selvstyrende, autonomt land inden for Kongeriget Danmark. Hans Majestæt Kong Frederik den 10. er det ceremonielle statsoverhoved, da styresystemet er et parlamentarisk demokrati. Siden 1979 har Grønland haft sin egen regering og sit eget parlament. Selv om det geografisk er en del af Nordamerika, er Grønland politisk en del af Europa, og meget af dets historie er præget af en stærk kolonifortid med Danmark.
Højteknologi og produktion
Vidste du, at 98% af befolkningen bruger avancerede digitale telekommunikationstjenester? Eller at Grønland gennem Royal Greenland er verdens største leverandør af koldtvandsrejer og dermed har stor erfaring med innovativ produktudvikling, bæredygtig produktion og effektiv distribution af kvalitetsprodukter? Og vidste du, at Grønlands indlandsis i dag bruges til at producere grønlandsk øl samt is og vand til eksport?
Ønsker Grønland selvstændighed?
Mange spørger, om Grønland er et land. Andre spørger, hvorfor Danmark ejer Grønland? Hvis du har set fjerde sæson af Borgen - magt og ærevil du have bemærket, at Grønlands geopolitiske status er en kompliceret affære. Læs videre for at få et øjebliksbillede af Grønlands politiske status og den historiske baggrund for Grønlands vej til selvstændighed.
Grønland har ret til at erklære sig uafhængig. I Grønlands selvstyrelov, der blev vedtaget af Danmark og Grønland i 2009, anerkendes grønlænderne som et folk eller en nation, der har ret til selvbestemmelse med mulighed for uafhængighed. Mens det anerkendes, at de fleste grønlændere går ind for uafhængighed, er der mange meninger og strategier for, hvordan man opnår denne status, ikke mindst hvad angår overtagelsen af ansvaret for budgettet.
Fra koloni til hjemmestyre til selvstyre
Grønlands kolonihistorie begynder med den norske præst Hans Egede, som ankom i 1721 for at etablere mission i landet. Det var en koloni indtil 1953, hvor Danmark ensidigt ændrede Grønlands status til en valgkreds i det danske kongerige. Denne udvikling i administrativ status markerede begyndelsen på det moderne samfund i Grønland, og fra dette tidspunkt og frem til 1979 kæmpede grønlænderne for at opnå mere selvstændighed. En kamp, der blev intensiveret i 1970'erne og førte til indførelsen af det grønlandske hjemmestyre i 1979.
Med indførelsen af hjemmestyret i 1979 fik Grønland sin første regering, Landsstyret (og siden selvstyreloven fra 2009 er den officielle titel Naalakkersuisut), som har ret til at lovgive og styre næsten alle dele af administrationen. Samtidig fik landsrådet titlen parlament eller Landsting (siden 2009 kaldet Inatsisartut, som betyder "dem, der laver love" på grønlandsk).
I de følgende årtier overtog Grønlands Hjemmestyre administrationen af områder som sundhed, uddannelse, beskatning, infrastruktur, erhvervsanliggender, indenrigsanliggender, fysisk planlægning, sociale anliggender og boliger, som tidligere var blevet administreret af den danske stat. Det næste mål for Grønland var at få endnu mere indflydelse på sin egen situation, især i forhold til de store reserver af mineraler i den grønlandske undergrund. Den historiske og kulturelle forbindelse mellem mennesker og land i forhold til det, der ligger under jorden, er vigtig. Andre mål for fremtiden er øget administration af retsvæsenet, herunder politi og domstole.
Ved en folkeafstemning i november 2008 stemte 75 % af vælgerne for selvstyreloven. Det førte til indførelsen af det grønlandske selvstyre den 21. juni 2009(Grønlands nationaldag). Ud over at overtage kontrollen med minedrift og naturressourcer fik Grønland også ret til at overtage administrationen af flere andre områder. De grønlandske myndigheder lovgiver og administrerer således i dag de fleste indenlandske anliggender og bærer det fulde økonomiske ansvar på disse erhvervede områder.
Grønland har nu overtaget jurisdiktionen på langt de fleste administrative områder, med retsvæsenet som den største undtagelse: Udenrigspolitik, forsvar og national sikkerhed, retsvæsen og pengevæsen er områder, der ifølge selvstyreloven fortsat vil være under dansk jurisdiktion. Itilleq-erklæringen fra 2003 sikrer dog, at Grønland skal høres i sager, der vedrører deres interesser, og Grønland kan på områder overtage forhandlinger og indgå aftaler med andre nationer.
Vidste du det?
Den islandske advokat Gudmundur Alfredsson har argumenteret for, at indlemmelsen af Grønland i Danmark i 1953 skete på udemokratisk og ulovlig vis, hvilket betyder, at grønlænderne har ret til selvbestemmelse ved hjælp af politisk afkolonisering.
Inatsisartut, det grønlandske parlament
- Grønlands parlament samles i Nuuk
- Der er 31 medlemmer af parlamentet i Grønland, som vælges mindst hvert fjerde år.
- De mødes to gange om året til en efterårs- og forårssession.
- Ud over sit eget nationale parlament har Grønland to repræsentanter i det danske parlament, Folketinget, der søger at varetage Grønlands interesser i den danske lovgivende forsamling.
Grønlands finansielle konstellation
Grønlands økonomi er hovedsageligt finansieret gennem fiskeri. Andre sektorer, der også bidrager til Grønlands økonomi, omfatter mineraler, energi og turisme. Den danske stat yder et generelt årligt økonomisk tilskud til Grønland for at dække de udgifter, der er en konsekvens af de områder, der er blevet overtaget af den grønlandske regering. Med selvstyreloven blev tilskuddet dog fastfrosset og justeret til det danske inflationsniveau. Det betyder, at når Grønland overtager flere områder, som Danmark nu administrerer, vil beløbet ikke stige. Derudover finansierer Danmark retssystemet, herunder politiet, domstolene og kriminalforsorgen, da de fortsat er en del af det danske ansvar.
Grønland var i kraft af sin relation til Danmark en del af EU, indtil det forlod EU efter en folkeafstemning i 1982. I 1985 fik det status som et oversøisk land og territorium (OLT). Grønland modtager også et årligt tilskud fra EU på ca. 30 millioner euro, som historisk set var knyttet til, at Grønland gav EU fiskerirettigheder i grønlandske farvande. I 2021 - 2027 er der afsat 225 millioner euro til Grønland i form af et bilateralt programtilskud til den langsigtede udvikling af Grønland. 90 % af bevillingen er målrettet uddannelsessektoren, mens 10 % er målrettet et nyt område, Grøn Vækst, som dækker energi, produktion af brint, biodiversitet, klima og forskning. For mere information kan du tjekke Grønlands Selvstyres hjemmeside.
Udenrigspolitik
Ifølge den danske grundlov er den danske regering ansvarlig for alle udenrigs- og sikkerhedsanliggender i Kongeriget Danmark. Regeringen og Naalakkersuisut skal samarbejde i internationale anliggender som fastlagt i kapitel 4 i selvstyreloven med henblik på at sikre Grønlands interesser såvel som Kongeriget Danmarks generelle interesser. Så længe dette er tilfældet, fører den grønlandske regering en aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den danske regering skal i et tæt, respektfuldt og ligeværdigt samarbejde inddrage Grønland i spørgsmål, der vedrører Grønland og Arktis i bredere forstand. Siden etableringen af hjemmestyreloven og senere selvstyreloven har den danske regering samarbejdet med den grønlandske regering om politikker, der er relevante for Grønlands interesser. Desuden er det gennem Selvstyrelovens § 12 muligt for Grønland at forhandle og indgå internationale aftaler, der alene vedrører fuldt overtagne forvaltningsområder.
I 2021 blev der desuden etableret et udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitisk kontaktudvalg mellem Danmark, Grønland og Færøerne i erkendelse af, at udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik er fælles anliggender, og at ønsket om et tæt, respektfuldt og ligeværdigt samarbejde kræver struktureret informationsudveksling, koordinering og dialog.
I overensstemmelse med sin aktive udenrigsstrategi samarbejder Grønland officielt i det nordiske samarbejde, det arktiske samarbejde, FN, WTO og med EU. Nogle bemærkelsesværdige resultater omfatter et uafhængigt de facto-medlem af Nordisk Råd, Nordatlantisk Samarbejde og aktiv deltagelse med inuitterne i den cirkumpolare region gennem Inuit Circumpolar Conference (ICC). Desuden har landet bilaterale aftaler med forskellige lande.
Siden Hjemmestyrets indførelse har den grønlandske regering haft mulighed for at oprette repræsentationer eller ambassader, hvor Grønland har særlige kommercielle interesser. Der er i øjeblikket repræsentationer i København, Washington DC, Bruxelles, Reykjavik og Beijing.
Er Grønland en del af NATO?
Da Grønland (og Færøerne) er en del af Kongeriget Danmark, har landet ikke et selvstændigt medlemskab af NATO. Som en del af det danske kongerige er Grønland som udgangspunkt omfattet af Den Nordatlantiske Traktat, da Danmark tiltrådte den i 1949. Ved tiltrædelsen forhandlede Danmark sig frem til nogle militære begrænsninger, som omfattede ingen baser, ingen atomsprænghoveder og ingen allieret militær aktivitet på dansk territorium. Dette blev implementeret fra 1953, med undtagelse af Grønland, hvor en permanent fredstidsstationering af amerikanske styrker blev accepteret. Det blev senere opdaget, at amerikanerne under den kolde krig havde en nuklear tilstedeværelse i Grønland, som den danske regering stiltiende havde accepteret. Disse aftaler skyldtes til dels den kontroversielle artikel X i den grønlandske traktat, der blev underskrevet under Anden Verdenskrig af ambassadør Henrik Kauffman, som repræsenterede det frie og uafhængige Danmark, mens landet var besat. Dette plot var fokus for filmen Den gode forræder.
I oktober 2020 underskrev NATO's Maritime Command formelt en aftale med den danske Joint Arctic Command (JACO), som anerkendte vigtigheden af maritim sikkerhed og operationelt samarbejde mellem de to enheder.
Grønlandske grænsestridigheder
Grønland har været præget af suverænitets- og grænsestridigheder gennem tiden på grund af både kartografiske konflikter og fysisk besættelse. Bemærkelsesværdige tvister omfatter:
Ordliste
- Hvad er en afhængighed?
Et område eller en provins, der kontrolleres af et andet land. - Hvad er en valgkreds?
Et distrikt eller et bestemt område, hvis befolkning vælger repræsentanter til et parlament eller et andet organ med lovgivende magt. - Hvad er en koloni?
Et folk eller et område, der er fjernstyret af et fremmed land.
Forfatter
