Grønlandssæl
Ringsæl
Klapmyds
Hvalros
Grønlandssæl
Grønlandssælen har en lys, sølvgrå pels med sort hoved og en markant, hesteskoformet sort tegning på ryggen. Hannen har de skarpeste kontraster. De voksne dyr bliver 1,5-2 m og vejer op til 150 kg.
De voksne dyr kan blive meget store og op til 40 år gamle. Hannen er typisk halvanden gang større end hunnen og kan måle over 3 meter og veje knap 2 tons. Hvalrossen har en meget tyk hud (2-3 cm) og spæklag (10-15 cm), der holder den varm. Til gengæld er den næsten uden pels. Begge køn har stødtænder; hos hannerne kan de blive 50 cm lange.Grønlandssælen lever af mange slags fisk og krebsdyr, som den fanger på ca. 100 meters dybde.
Sidst på vinteren (feb.-april) føder hunnen 1 unge på havisen. Ungen bliver diet de første 2 uger, hvorefter den må klare sig selv. Den fødes med en tyk, hvid pels, kaldet lanugo. Pelsen er meget varm men ikke vandtæt, så ungen må blive på havisen i flere uger, indtil den fælder og får en vandskyende pels.
Ringsæl
Natseq (GL)
Pusa hispida (LAT)
Ringelæben er Grønlands mindste sæl og vejer mellem 50 og 100 kg. Man kan kende den fra andre sæler på de ringformede aftegninger på den mørkegrå ryg samt på det lille hoved med en næsten katteagtig snude.
Ringsælen er almindelig ved alle Grønlands kyster, især hvor der er havis. Den kan være svær at komme nær på, da den jages af både isbjørne og mennesker. Bestanden er stabil, og jagten anses for bæredygtig.
Ringsælen er det havpattedyr, der bedst har tilpasset sig den arktiske vinter og som det eneste set på Nordpolen. Når vinterisen lukker til, klarer den sig ved at etablere åndehuller, som den holder åbne ved konstant at skrabe is væk. Den bygger snehuler nærved, hvor den kan tage sig et hvil mellem svømmeturene. Dens tykke spæklag (over 50% af kropsvægten) er med til at holde den varm.
Sælen æder mange slags fisk og krebsdyr og kan dykke ned til 500 meter. I marts-april føder hunnen en hvidpelset unge i sin hule. Først efter 2-3 uger får ungen sin vandskyende pels.
Klapmyds
Natsersuaq (GL)
Cystophora cristata (LAT)
Hættefokken er den største af de fem sælarter og vejer op til 400 kg. Hannerne kan genkendes på den store blære på hovedet, som de kan puste op, når de bliver vrede. De fleste klapmydser findes i det sydvestlige Grønland, hvor de passerer forbi to gange om året på deres vandring mellem yngle- og jagtområderne. Nogle findes dog også i det østlige Grønland. Tidligere var det hovedsageligt klapmydsens skind, der blev brugt til at beklæde kajakker (qajaq) og traditionelle skindbåde, som undertiden kaldes en ”kvindebåd” (umiaq).
Hvalros
Aaveq (GL)
Odobenus rosmarus (LAT)
Hvalrossen kan let skelnes fra andre havpattedyr ved sit lille hoved, sine knurhår og sine stødtænder. Den er i familie med sæler og søløver, men tilhører sin egen familie.
De voksne dyr kan blive meget store og leve op til 40 år. Hannen er typisk halvanden gang større end hunnen og kan måle over 3 meter og veje knap 2 ton.
Hvalrossen har en meget tyk hud (2–3 cm) og et spæklag (10–15 cm), der holder den varm. Til gengæld har den næsten ingen pels, og begge køn har stødtænder, men hannernes kan blive 50 cm lange.
Om vinteren ses der enkelte hvalrosser langs Nordøstgrønlands kyst, i Nordvandet ud for Qaanaaq og på sandbanker ud for det centrale Vestgrønland. Det anslås, at der er omkring 5.000 voksne dyr i Grønland, hvoraf de fleste trækker til Canada om sommeren. Jagtreguleringen har vendt de seneste års kraftige tilbagegang i bestanden til en svag stigning.
Hvalrossen lever især af muslinger og andre bundlevende smådyr som snegle, søpindsvin, børsteorme og søpølser. Af og til fanger den en fisk eller nedlægger en sæl med stødtænderne.
Om sommeren lever hvalrossen typisk i fjorde og kystnært, hvor den kan tage op på land og hvile sig. Om vinteren længere til havs i drivis og polynier (åbent vand omgivet af havis). Hunnen er drægtig i 15 måneder og får normalt 1 unge, der dier hos moderen i 2-3 år.
Udforsk andre dyregrupper
Dyreliv i Grønland
Hvaler
Sæler
Fugle
Fisk
Insekter og edderkopper
Author
