Forladte steder
Udtrykket er i sig selv både skræmmende og spændende, og det er så nemt at lade fantasien løbe løbsk. Hvilke historier kan disse steder fortælle – findes der virkelig hjemsøgte huse – og hvorfor blev de overhovedet forladt?
Der er mange forladte steder i Grønland, og det er der naturligvis flere årsager til:
- Fangstdyrene flyttede sig
- Mineraler blev opbrugt
- Tvangsflytning pga. militære formål
- Behovet for en arbejdsstyrke andetsteds
Grønlænderne var oprindeligt nomadefolk, der fulgte efter fangstdyrene. Det er også derfor, vi ofte boede et sted om sommeren og et andet om vinteren.
Der er også i Grønland flere steder med forladte miner, hvor de omkringliggende byer blev lukket, da mineralerne slap op, hvor det mest skelsættende eksempel er Qullissat.
I samme ånd blev befolkningen i den gamle Umanak/Dundas-bosættelse tvangsflyttet til Qaanaaq, da danskerne tillod amerikanerne at bygge en base der, hvor den oprindelige befolkning boede. Det er nu Thule Air Base/Pituffik.
Endelig har behovet for arbejdskraft også betydet lukning af mange bygder, især da der blev åbnet fiskefabrikker i nærliggende byer.
Forladte steder signalerer normalt et tab af en art, men de repræsenterer også en form for vild skønhed. Det er fascinerende, hvordan naturen overtager et sted og forvandler menneskeskabte strukturer til noget andet.
Lad os tage et kig på nogle af de forladte steder i Grønland. Vi fokuserer hovedsageligt på steder, du som besøgende kan opleve på den ene eller anden måde, enten med båd eller på en vandre– eller kajaktur.
13 forladte steder
I DISKOBUGTEN
NÆR SISIMIUT
NÆR NUUK
I SYDGRØNLAND
I ØSTGRØNLAND
I NORDGRØNLAND
I DISKOBUGTEN
Sermermiut
Sermermiut er et af Grønlands mest berømte, forladte steder på grund af stedets beliggenhed ved Ilulissat Isfjord og stedets lange inuithistorie. Går vi 4.500 år tilbage, bosatte de tidlige Dorset- og Thule Inuit-kulturer sig her ved Sermermiut. Fangsten har altid været god i dette område på grund af Isfjorden, som har et meget varieret dyreliv.
Resterne af Sermermiut blev udgravet i 1952 og igen i 1983, hvor der blev fundet levn efter mange forskellige kulturer. Det er nu en del af et UNESCOs verdensarvsområde, og du kan nemt gå dertil på en gangbro af træ. For enden af gangbroen kommer du til Nakkaavik, som betyder “stedet, hvor man falder.” Navnet kommer fra en tid, hvor ældre mennesker kastede sig ud fra en klippe ved hungersnød. Nakkaavik var med i sæson 4 af den populære TV-serie “Borgen“.
Qullissat
Qullissat er stadig et stort traume i vores grønlandske fællespsyke. Det var førhen en af de største byer i Grønland med 1.400 indbyggere.
Byen opstod ved en kulmine i 1924, og den var beboet indtil 1972. Da kullene slap op, lukkede myndighederne både skole, butikker og alt andet, så folk blev tvunget til at flytte væk og blev spredt ud over hele kysten. At tvangsfordele mere end tusind mennesker til forskellige byer inden for en strækning på 2.000 kilometer skabte selvsagt megen hjertesorg og sociale problemer.
Blandt byens kendte bysbørn er Grønlands tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist og Aka Høegh, en af Grønlands mest anerkendte og elskede kunstnere.
Ataa
NÆR SISIMIUT
Assaqutaq
Assaqutaq er endnu en forladt bygd, hvor folk valgte eller blev tvunget til at flytte til en stør byer for at finde arbejde. Du kan nu opleve den gamle kirke, den tidligere fiskefabrik og flere private huse. Kirkegården er også et besøg værd.
I dag er der en sommerlejr for de lokale folkeskoler i den maleriske bygd. Om sommeren er der også virkelig gang i Assaqutaq, når folk fra nærliggende Sisimiut kommer hertil for at fange ammassat (lodder). På samme tidspunkt er der også gode chancer for at få se pukkelhvaler, da de elsker ammassat lige så meget, som vi gør.
NÆR NUUK
Qoornoq
Qoornoq er en forladt bygd i Nuuk Fjord. For efterkommere af bygdens indbyggerne og andre er det blevet et populært sted at tage hen, særligt om sommeren.
Qoornoq var også en af de bygder, der blev lukket, fordi der var brug for arbejdskraft andre steder. I Qoornoqs tilfælde flyttede indbyggerne til de nybyggede boligblokke i Nuuk, og mange af dem kom til at arbejde på den nye fiskefabrik.
Qoornoq ligger på en lille ø i det enorme fjordsystem, og det er let at komme hertil på dagsture fra Nuuk. En af bygdens specielle særpræg er resterne af en lille jernbane, der i 1950’erne blev brugt til at transportere fisk ned til havnen.
Kangerluarsoruseq (eller Færingehavn / Nordáfar)
Kangerluarsoruseq eller Færingehavn (eller Nordáfar) er en forladt bygd cirka 50 kilometer syd for Nuuk. Bygden blev oprindeligt bygget af færøske fiskere og var beboet indtil begyndelsen af 1990’erne. Stedet er et oliedepot i dag, og den sidste person, der boede der, forlod stedet i 2009.
Her er et interessant link fra en, der tog dertil med båd fra Nuuk.
Kangeq
Kangeq ligger på det, der tidligere var kendt som Haabets Ø, da kolonialisten Hans Egede boede her i syv rædsomme år fra 1721-28. I 1728 rykkede Hans teltpælene (og sit hus) op og flyttede til det, der i dag er Nuuk.
For grønlændere er Kangeq kendt som fødestedet for Aron fra Kangeq, som var fanger, maler og historiker. Han levede fra 1822-1869, og hans mange detaljerede tegninger, træsnit og akvareller har lært os om, hvordan livet var i gamle dage.
I dag er det mest historieinteresserede turister, der kommer til Kangeq, og bygden var også stand-in for Nuuk i den danske film, Eksperimentet, tilbage i 2009.
I SYDGRØNLAND
Gamle Narsaq
Gamle Narsaq ligger lige i udkanten af Narsaq mellem byen og heliporten. Her finder du gamle ruiner fra en grønlandsk boplads, fra før Narsaq blev en handelskoloni i 1830. Nogle af ruinerne er dog yngre, og mange mennesker boede i tørvehuse langt ind i det 20. århundrede.
Du kan også gå til det det nærliggende område Dyrnæs og området bag fiskefabrikken i Narsaq, hvor du finder rester af nordboruiner.
Ivittuut
Ligesom Qullissat lukkede denne lille by også, da minen løb tør. Det skete i 1987, efter at minen havde været i drift siden 1856. Det eftertragtede mineral var kryolit, som bruges til fremstilling af aluminium. Minen var meget brugbar for amerikanerne under Anden Verdenskrig (læs vores artikel om “Den gode forræder”) Ivittuut ligger tæt på den nu også nedlagte Flådestation Grønnedal, eller Kangillinnguit på grønlandsk, den danske flådes tidligere Kommandocentral i Grønland (som flyttede til Nuuk i 2012). Den enorme mine i Ivittuut blev i øvrigt senere fyldt op med havvand. De sidste to familier forlod Ivittuut i år 2000.
Der er mange sjældne mineraler at finde i Ivittuut-området, og i nærheden finder du også Ikka med nogle helt unikke undervandssøjler.
Hospitalsdalen nær Narsarsuaq (Bluie West 1)
I følge vores mundtlige overleveringer blev det enorme hospital ved Narsarsuaq forladt i ly af natten, og man endda efterlod tallerkener med mad på bordene, som man ser det ske i katastrofefilm. Under og efter Anden Verdenskrig byggede amerikanerne flere store baser i Grønland, og under krigen var Bluie West 1, som basen ved Narsarsuaq blev kaldt, Grønlands største by. I begyndelsen af 1950’erne blev der også bygget et kæmpe hospital i Hospitalsdalen (det sted vi nu kalder Blomsterdalen). I Narsarsuaq svælger vi stadig i spøgelseshistorier om dette sted.
I dag er der kun en skorsten tilbage.
I ØSTGRØNLAND
Ikkatteq (Bluie East Two)
Man har med slet skjult ironi kaldt resterne fra den amerikanske base, der længe har forurenet området ved Bluie East Two, for “Amerikanske Blomster.”
Som lufthavnsbase var Bluie East Two aldrig særlig betydningsfuld, men alligevel lykkedes det amerikanerne at efterlade sig ca. 200.000 olietønder, der har forurenet området i årtier. Der er nu en større oprydning i gang. Nogle historikere og lokale rejsearrangører synes, at vi bør efterlade nogle af olietønderne som et vidnesbyrd om områdets historie.
Skjoldungen (Saqqisikuik)
Saqqisikuik eller Skjoldungen var en bygd på Grønlands østkyst, der nu bruges som oliedepot, fiskeplads, og et sted, hvor folk fra Tasiilaq tager hen for at hente kvaner. Området er næsten overjordisk smukt med sin frodighed og de høje tinder. Området har været beboet i flere omgange, senest fra 1930’erne og frem til 1964, hvorefter indbyggerne blev flyttet. Det skete primært på grund af et politisk ønske om at samle Grønlands indbyggere i større byer (og også fordi stedet ikke var selvforsynende).
Der er et stort “men” til den officielle historie om affolkningen, da der angiveligt har været flere observationer af en urinuit-stamme i området.
I NORDGRØNLAND
Dundas/Umanak
Da Thule Air Base blev bygget i 1952-3, blev befolkningen i Pituffik og nærliggende Umanak/Dundas tvangflyttet fra deres hjem (og fremragende fangstområde). I stedet blev en ny by med 27 huse, Qaanaaq, bygget til lokalbefolkningen. (Et kuriosum: Her oplever du den eneste by i Grønland, det er skabt med det firkantede, amerikanske byplanlægningssystem som forbillede). At blive fordrevet er en traumatisk oplevelse, og det førte senere til en lang juridisk kamp for befolkningen i Dundas.
Pituffik var også stedet for den oprindelige handelsstation, som polarforskerne Knud Rasmussen og Peter Freuchen oprettede i 1910.
Artikel af Jesper Kunuk Egede