Som forventet er der nogle udfordringer ved at besøge sådan et fjerntliggende og ekstremt sted. Der er dog mange grunde til, at man skal tage udfordringen op og gøre det alligevel.
Continues further down the page...
Hvis du vil flyve med flyselskab, kan du vælge et af to ugentlige fly med Icelandair fra Reykjaviks indenrigslufthavn RKV (som servicerer internationale ruter fra Island og ruter til Grønland). Lufthavnen på destinationen er Constable Point (Nerlerit Inaat på grønlandsk). Vi valgte at flyve med et privatfly, hvilket vi fik planlagt gennem en personlig bekendt.
Afhængig af hvad tid på året, du ankommer, er der forskellige transportformer at benytte til turen fra lufthavnen til Ittoqqortoormiit (helikopter, snescooter, hundeslæde eller båd), som ligger ca. 40 kilometer i sydøstlig retning.
Heldigvis var det muligt for os at tage med en planlagt helikoptertur med Air Greenland. Det var en 10-minutters tur i helikopter til Ittoqqortoormiit. Hvis der ikke er nogle tilgængelige, planlagte helikopterture med Air Greenland, så kan du vælge selv at chartre en helikopter eller tage turen med snescooter eller hundeslæde.
På turen tilbage til lufthavnen i slutningen af vores rejse, gennemlevede vi en to timer lang tur på snescooter i frostgrader. Det var her, at jeg så den mest fantastiske solnedgang i mit liv. Glorien omkring solen var helt ekstraordinær at være vidne til.
Byen er dækket af sne 9 måneder om året, hvilket betyder, at turen med båd kun kan lade sig gøre 3 måneder om året, når havisen smelter.
Vi tog tidligt kontakt til Nanu Travel, da vi planlagde turen. De var gode til at fortælle os, hvad vi kunne forvente, hvad vi skulle tage med, og hvilke aktiviteter, der blev udbudt.
Med udgangspunkt i den viden besluttede vi, at det gav mening at medbringe tørre fødevarer, såsom pasta, konserves, brød osv. Vi tog også frisk frugt fra Island med til de lokale børn.
Men da vi ankom, fandt vi dog ud af, at byens eneste dagligvarebutik (som faktisk blev drevet af vores guides mand) havde alt, hvad man kunne få brug for: frugt, grøntsager, legetøj, bleer, Nutella, geværer (til at skræmme isbjørne væk), sojasauce fra Kikkoman, instant nudler, sojamælk, æg, avocado, værktøj osv.
Al kød i butikken er importeret fra Danmark og er frossent. Frisk kød bør hentes direkte hos jægerne, og din guide kan hjælpe dig med at få fat i noget.
Det var -25 °C i slutningen af marts. For at klare en snescootertur under de forhold, bar jeg følgende: 1 termoheldragt, 1 termotop, 1 sweatshirt, 2 fleecetrøjer, 2 par sokker, 1 par strømpebukser, 1 par lange underbukser, 1 skibuks, 1 dunjakke, 1 elefanthue, 1 hue, 1 dunjakke med hætte, 1 skimaske, 1 sjal, 1 stor overall med hætte, 2 par handsker og et ekstra for af fåreskind i et par lånte moon boots.
Jeg ville ønske, at jeg havde haft endnu mere på. At gå på toilettet i den mundering viste sig at være lidt af en udfordring.
Listen med grunde til, hvorfor det er værd at tackle alle disse udfordringer, kunne være endeløs, men her er til en start:
Efter en spændende snescooter-tur fra Ittoqqortoormiit til Kap Tobin (på grønlandsk: Uunartoq), forsatte vi for at finde Grønlands varmeste varme kilder.
I det isnende kolde vejr, hvor temperaturen nåede ned på -25 grader, var det 62 grader varme vand den perfekte lettelse. Vi fik at vide, at den varme kilde har været vigende. Vandstanden var lav, måske til ankelhøjde.
Vi var overraskede over at se dyreknogler i den varme kilde og fik at vide, at jægerne bruger vandet til at rense deres fangst.
Når man vover sig et sted hen, der er så isoleret, så forventer man at høre, at de lokale spiser ting, som du normalt ikke selv ville røre. Du kan måske smage moskusokse (jeg elskede det!), sæl, hval, narhvalhud (en delikatesse – angiveligt bedst, hvis det spises sammen med Aromat, mit schweiziske favoritkrydderi, som også danskerne og grønlænderne elsker), hvalros og meget mere. Selvstyret i Grønland forbyder eksport af disse typer kød, og de sælges derfor udelukkende til indtagelse i Grønland.
Vær opmærksom på, at der kun er et enkelt sted, der minder om en restaurant i Ittoqqortoormiit: en grill, der serverer pomfritter og pølser fra Danmark. Vær klar til at tilberede simple måltider som pasta og smør sandwiches. De kartofler, vi købte i supermarkedet, var fra, da det sidste skib fra Danmark lagde til kaj (hvilket kan have været for lang tid siden!).
Afhængig af, hvornår du besøger stedet, kan du måske se de flygtige isbjørne eller narhvaler. Vores guide Jan delte et billede af, da en isbjørn kom op til hans køkkenvindue og begyndte at kigge på ham og hans barnebarn, der sad og spiste morgenmad.
Han fortalte os også, at han engang havde set 100 narhvaler fra sin terrasse, hvor han sad og nød en kop kaffe til morgenmad… Det lader til, at morgenmadstid er det bedste tidspunkt at holde udkig!
Husk dog, at det stadig er meget sjældent at se disse dyr – så husk din lykkeamulet!
Efter skuffelsen ved at jage nordlyset i Island, var jeg skeptisk, da vores guide sagde, at vi helt sikkert ville få det at se den aften. Vi blev instrueret i simpelthen bare at se udenfor omkring kl. 21.30.
Der er intet, der måler sig med at se nordlys for første gang, og så var det endda fra vores soveværelsesvindue! Det begyndte som en lysegrøn stribe på himlen. Da det var på sit højeste, skiftede lysene, det hvirvlede og dansede så smukt over hele horisonten.
Der er ikke noget at sige til, at det grønlandske navn for nordlyset er “arsarnerit”, som direkte oversat betyder ”den, der spillede bold” – ifølge legenden er de lys, vi ser, faktisk sjælene fra døde børn, der leger med et hvalroskranium.
At køre snescooter på frisk og alligevel grov havis mellem isbjergene var en fantastisk oplevelse. Isbjergene var af varierende størrelse. Jeg sad endda på et.
Guiden advarede os mod at køre hele vejen til det gigantiske isbjerg, der knejsede så fristende i horisonten, og forklarede os, at man aldrig kan vide, hvor tyk isen under en er.
Derudover er alting hvidt, så den faktiske afstand var svær at vurdere.
Og listen fortsætter…
Disse 5 grunde er langt fra en udtømmende liste over hvorfor, jeg synes, at det er værd at besøge den mest isolerede by i Grønland. Sandheden er, at listen er uendelig.
Denne fuldstændig unikke oplevelse hæver sig over ethvert forsøg på at beskrive, hvor speciel Ittoqqortoormiit er. Det er så forskelligt fra alt, jeg ellers nogensinde har set eller oplevet (og jeg har været i 108 lande). Måske har denne lille landsby stjålet mit hjerte af følgende grunde:
Intetheden. De uendelige vidder. Dit jegs ubetydelighed. Den afsidesliggende vildmark. Det dominerende landskab fyldt af sne og is. Den endeløse ro. De gennemsigtige klipper, der læner sig forover for at møde havisen. Stilheden i det høje Arktis. De dybe dale, der kalder på at blive udforsket. Den ekstreme kulde. Glorien omkring solen. Det dansende nordlys. Indlandsisens absolutte renhed. Hemmelighederne, der er indkapslet i gletsjerne. Den pludselig lyd af snescootere, der krydser byen kl. 07.30, når de lokale tager hul på dagen. Slædehundenes gøen. Fodsporene af den flygtige isbjørn, jeg aldrig så. Toiletterne, der ikke skyller ud. Den viden, at et eller andet sted derude er der en 8-årig, der sammen med sin far jager moskusokser i tre dage i træk. Narhvalerne, der lurer i dybet under dine fødder. De 62 grader varme kilder, der skjuler dyreknogler midt ude i ingenting. Moskusokseskindet, der holdt mig varm i træslæden. Flyet, der lander på isen. Gåturen på landingsbanen midt om natten på jagt efter nordlyset…
