Den arktiske diæt i Grønland er stopfyldt med jordens og havets proteiner, friske fisk fra fjorden fyldt med omega-3-fedtsyrer og årstidens lækre krydderier som f.eks. saftige tyttebær og fjeldsyre.
I et land, som har fået navnet Grønland, spiller de grønne ingredienser fra naturens eget skattekammer en meget vigtig rolle på menukortet. Fjeldkvan, som giver vandet en fremragende smag, et drys havskum, grønt tangpulver og salat fra landets sydligste punkt har virkelig været med til at flytte grænser i de fleste byer.
Køb friske råvarer – lokalt!
Continues further down the page...
De opfindsomme grønlændere evner at finde løsninger, så man stadig kan spise efter madpyramiden, uden at dyre importer vælter budgettet – Se her på infografikken hvordan det virker.
De starter med at plante frø i små potter, som de har stående i vindueskarmen, og når planterne er store nok, kan de blive plantet i et bed udenfor. På den måde kan de dyrke deres egne lækre ingredienser til maden.
Vi har snakket med sydgrønlænderen, Salik Hard, som bor i storbyen. Da han flyttede nordpå i 2008, tog han sine grønne fingre med. Hele foråret har han plantet massevis af frø, som han har passet godt, inden de skal ud i haven til sommer. Haven har han også selv anlagt. Han fortæller os her om hemmeligheden bag en vellykket have i byen.
GREENLAND.COM: HVORFOR ER HAVEARBEJDE SÅ MEGET ANDERLEDES I GRØNLAND END I RESTEN AF VERDEN?Salik: I Grønland er havearbejdet meget koncentreret og intensivt. Havesæsonen er meget kortere her end i andre lande, og vi får meget mere sollys. Solen skinner hele dagen og det meste af natten, så selvom sæsonen er kortere, gror vores planter langt hurtigere.
GREENLAND.COM: HVOR FÅR DU MATERIALERNE TIL DIN HAVE FRA?
Salik: Lige her i Nuuk! Jeg bruger meget tid på at kultivere jord, som er fyldt med næringsstoffer og struktur – langt fra den svage, sandfyldte jord, som bare opstår helt naturligt. Jeg bruger, hvad jeg kan finde til at kultivere jorden – fåregødning fra byens får, knust fiberrig malt fra det lokale bryggeri og sågar tang direkte fra fjorden.
Jeg samler tang og lader det sidde i et helt år, så regn og sne kan suge alt saltet ud, så er det nemlig gået lidt i forrådnelse, og så er det bare perfekt. Til mine højbede samler jeg også træ, som jeg finder på den lokale losseplads. Det er meget vigtigt for mig, at jeg kan gøre det så billigt som muligt.
GREENLAND.COM: HVAD DYRKER DU SÅ I HAVEN LIGE NU (I JUNI MÅNED)?
Salik: Jeg dyrker mange ting – radisser, majroer, gulerødder, forskellige salater, kartofler, persille rabarber, purløg og jordbær.
GREENLAND.COM: VI HAR HØRT, AT DU OGSÅ HAR ”PLANTET FRØ” HOS RESTEN AF BYEN. KAN DU FORTÆLLE LIDT OM DET?
Salik: Da jeg anlagde min første have i 2009, var folk i byen meget nysgerrige. Der kom rigtig mange for at kigge, så jeg holdt en lille event, hvor folk kunne høre om processen. Folk blev meget overraskede, og der var et kæmpe fremmøde! Derfor har jeg holdt denne event i de sidste 3-4 år, hvor folk kan høre om, hvordan de anlægger højbede og dyrker deres egne kartofler. Jeg vil påstå, at der i dag nok er omkring 1.000 familier, der dyrker kartofler i Nuuk.
Tænk engang! Hvis hver familie bare har 1 kartoffelplante, som producerer 1 kilo kartofler på en sæson, så er der pludselig 1.000 kilo kartofler, som ikke skal importeres fra andre lande – folk sparer altså penge, og det skaber mindre forurening. Men vi har dog alle sammen mere end en enkelt plante. Jeg har f.eks. 12, og min nabo har mindst 70. Og der er også en mand, som dyrker kartofler ved sit sommerhus dybt inde i fjorden – han har en hel mark!
GREENLAND.COM: HVAD ER DET NEMMESTE AT DYRKE I HAVEN? OG HVAD ER DET SVÆRESTE?
Salik: Majroer er det nemmeste, fordi de er så saftige. De er fuldstændig ligesom æbler – vi kan bare tage en bid af dem, og de er simpelthen så saftige og lækre, når de er modne! Jeg kan også godt lide at gemme nogle til vinter. Så marinerer jeg dem i sukker og eddike og bruger dem til kød. Kartofler er også meget nemme a
GREENLAND.COM: HVORDAN HÅNDTERER DU KLIMAFORANDRINGERNE, OG DEN INDVIRKNING DE HAR PÅ DIN HAVE?
Salik: Vi kan bestemt godt mærke, at vi har fået et varmere klima. Personligt er jeg dog meget glad for det, men når man ser det med gartnerens øjne, er varmen ikke så stor en katastrofe.
Med de mildere vintre klarer mine jordbær sig bedre. De overvintrende jordbærplanter kan fint overleve under jorden, hvis jeg tildækker dem med masser af tørt hø og en fiberdug, og de kommer også tidligere. Pludselig har vi jordbær hele sommeren, og det er jeg bare så glad for. Værsgo! Her har du en byhave i Nuuk i fuldt flor!