Tip
Du kan se isbjerge over hele Grønland, men et af de bedste steder er nok Diskobugten. Den bedste lufthavn at flyve til er Ilulissat – du kan let komme dertil direkte fra Reykjavik i Island eller fra København i Danmark.
.
Jeg besøgte for nylig Grønland med min søn, og jeg kan forsikre dig om, at Grønland er en fantastisk destination for eventyrlystne familier. Det er sådan et vidunderligt sted at besøge for alle, der elsker naturen og i højere grad sætter pris på naturens vidundere end menneskeskabt underholdning.
I denne artikel får du inspiration til, hvad man skal lave, når man besøger Grønland med børn. Derudover så deler vi nogle erfaringsbaserede gode råd og anbefalinger til, hvordan du gør jeres Grønlands-rejse sjov for hele familien.
”Grønland er et sted, hvor du kan lægge hverdagens trummerum bag dig, gå offline, og tilbringe sand kvalitetstid med din familie.”
Du kan se isbjerge over hele Grønland, men et af de bedste steder er nok Diskobugten. Den bedste lufthavn at flyve til er Ilulissat – du kan let komme dertil direkte fra Reykjavik i Island eller fra København i Danmark.
.
At opleve isbjergene er højdepunktet på enhver tur til Grønland. Og det gælder især for børnene! Forestil dig disse kæmpestore klumper af is – nogle større end et krydstogtskib eller et boligkompleks – som flyder rundt omkring dig.
Børn vil elske at se isbjergene, og jeg kan garantere dig for, at de ikke bliver trætte af det. Du kan tilbringe timer med at se på isen, der hele tiden ændrer sig – forskellige størrelser, forskellige former – og hele tiden på farten. Du er måske endda så heldig at se en kælvning eller et rullende isbjerg – det vil tage pusten fra dig!
Isbjerge er det, der gør en rejse til Grønland så unik. De er altid omkring dig, men aldrig helt de samme, så du ved aldrig, hvordan det ser ud en time senere… Du går i seng med én udsigt og vågner op til en helt anden. For børn er det vitterlig som at rejse i et magisk vinterlandskab.
Da jeg spurgte min søn, hvad der var det mest særlige ved Grønland, svarede han: ”Isbjergene, selvfølgelig. Det er noget, man ikke ser andre steder.”
Mange steder i Grønland kan man tage på hvalsafari-ture med båd. Det er den bedste måde at komme endnu tættere på disse fantastiske giganter, og det er noget, du bestemt bør prioritere, når du besøger Grønland med børn.
.
Der er 16 forskellige arter hvaler, der lever i havene omkring Grønland, så de er det letteste dyreliv, man kan spotte. Det bedste af det hele er, at det er nemt at se hvaler fra kysten i Grønland. Hvalsafari har aldrig været nemmere!
At kigge efter hvaler er en god måde at holde dine børn beskæftiget og underholdt på – I kan prøve at se efter hvaler hver gang, I går en tur, leger på stranden eller er på bådtur…
At se hvaler er blandt vores bedste minder fra Grønland. Vi var heldige at se dem mange gange – fra vores hotelvindue, fra restaurantens terrasse, når vi vandrede, og også fra den fantastiske strand med sort sand i Qeqertarsuaq på Diskoøen. Udover de flydende isbjerge og hvaler, så var stranden fyldt med store klumper af is – det er den bedste naturlige legeplads for børn.
Gå ikke glip af Kuannit-vandreturen. Det er en familievenlig og let vandretur, der tager 3-4 timer i et roligt tempo. Jeg foreslår, man laver det til en dagstur og tager picnickurven med, særligt hvis man har børn med. Min søn elskede at klatre på basalt-søjlerne og plukke bær undervejs. Vi tog termokander med te og småkager med og brugte en del tid på at kigge på hvaler fra kysten. Du kan også plukke kvan i slutningen af turen, så du kan lave frisk kvan-te. Børnene er vilde med det!
.
At rejse til Grønland er i forvejen langt fra alfarvej, som man siger, og du har helt ret! Men selv i Grønland er der både populære steder og mere ukendte skjulte perler, som kun få turister kender til.
Hvis du ønsker at opleve det sande Grønland, så anbefaler jeg, at I tilføjer en eller to destinationer, der er væk fra alfarvej, til jeres rejseplan.
Mit bedste tip til familier, der rejser til Grønland, er at besøge Qeqertarsuaq på Diskoøen. Det er let at komme dertil med en 2-timers bådtur fra Ilulissat (eller en kort helikoptertur om vinteren), der er gode faciliteter og et dejligt hotel i byen med en fantastisk restaurant, men det føles stadig som en helt anden verden. Diskoøen er fuldstændig anderledes end alle andre steder i Grønland.
Qeqertarsuaq betyder ”den store ø”, er den eneste by på Diskoøen, som er den største ø i Grønland, der – som du allerede er klar over – er den største ø i verden. Bare det at fortælle dine børn, at de skal besøge verdens største ø’s største ø, der hedder ”den store ø” skal nok få dem op af køre!
Diskoøen er vulkansk og derfor er den meget grøn. Så modsat manges ide om, at Grønland kun er is, så er der faktisk grønne steder i Grønland. Ifølge en lokal myte hører Qeqertarsuaq faktisk til i Sydgrønland, men blev trukket nordpå af to sælfangere. En heks fra Ilulissat så den frodige grønne ø og besluttede at holde den tæt på og forheksede den, så den strandede i Diskobugten, hvor den er i dag.
Området omkring Qeqertarsuaq er så smukt, at ingen ord eller billeder yder det retfærdighed. Strande med sort sand, varme kilder og grønne enge med millioner af vilde blomster, en klipperig kystlinje, basalt-søjler, vandfald og Lyngmark Gletsjeren, der knejser højt over byen – dette er bare noget af den natur, som gør Qeqertarsuaq helt unik.
At rejse i Grønland handler i høj grad om udendørsliv, men det er en misforståelse, at man skal være særligt eventyrlysten for at nyde alt det, som Grønland har at byde på.
Jo, du skal have en vis sans for eventyr, når du planlægger at besøge Grønland med børn, for der er nogle virkelig spændende aktiviteter, som du måske ikke kan lave med mindre børn. Men Grønland har også masser af blødere adventure-eventyr og nogle rigtig sjove aktiviteter, som du let kan lave – også sammen med børnene.
Hvad du kan lave i Grønland med dine børn, afhænger mest af deres alder og færdigheder, men også af de destinationer, du vælger at besøge. Den gode nyhed er, at med så mange udendørsaktiviteter, der udbydes over hele landet, så er Grønland den bedste legeplads for adventure-elskende familier.
Artiklen fortsætter længere nede…
Tjek denne hjemmeside, hvor du kan finde tider for solopgang og solnedgang på det sted, hvor du skal hen.
.
En af de mest specielle ting, man kan gøre i Grønland om sommeren, er at opleve midnatssolen. Hvis du rejser nord for den arktiske cirkel mellem maj og august, så har du endeløse dage. Jo længere nord for den arktiske cirkel, du rejser, jo længere varer perioden med midnatssol.
At se midnatssolen var et af de absolutte højdepunkter for min søn på vores tur til Grønland. Han kunne slet ikke forstå, at dagene aldrig sluttede, så et par gange vi blev oppe til efter midnat og så på solen, der aldrig gik ned, fra terrassen på vores hotel. En uforglemmelig oplevelse!
Selv om vinteren har Grønland meget at tilbyde for familier med børn. Hvilket barn ville ikke være begejstret for at møde slædehundene og køre på hundeslæde?
I Grønland er hundeslæde en traditionel måde at komme rundt på, og en af de mest populære transportformer for de lokale om vinteren. Her er hundeslæderne derfor ikke blot en turistattraktion, som det er så mange andre steder. Du kommer til at opleve, hvordan det virkelig er – med traditionelle træ-slæder og rigtige skind til at holde dig varm. At køre hundeslæde i Grønland er en oplevelse som ingen anden og noget, som hele familien vil nyde.
Det spektakulære nordlys er en anden grund til at tage dine børn med til Grønland om vinteren. Grønland er et af de bedste steder i verden at opleve nordlys. Fordi man er så tæt på Nordpolen, hvor nætterne er bælgmørke, så bliver det ikke bedre end nordlyset i Grønland.
At besøge Grønland om vinteren giver også en fantastisk mulighed for at køre på snescooter eller komme afsted i en helikopter. Det er de to mest populære måder at rejse mellem steder, når havet er frosset til, og det er en oplevelse, dine børn aldrig glemmer!
Det grønlandske folk er meget venligt og imødekommende, men mange af dem, især i fjernere liggende egne, taler ikke ret meget engelsk. At rejse med børn gør det meget nemmere at møde de lokale og snakke med dem. Det er din mulighed for at opleve en helt unik kultur, så gå ikke glip af det!
.
Grønland har en ufattelig rig kultur, og det er noget, du bør opleve, når du besøger Grønland sammen med dine børn. Tag dine børn med på en tur rundt i byen og lær mere om, hvorfor husene er så farverige, og hvad de dobbelte husnumre betyder. Besøg den lokale kirke, et museum eller en kunsthåndværksbutik, tal med de lokale, spørg om du må se nogle slædehunde eller slædehunde-hvalpe eller prøv noget traditionel mad.
Det er også meget spændende at se den traditionelle grønlandske klædedragt. Der er mange typer dragter, den ene smukkere end den anden. Nogle af de håndlavede stykker tager år at lave. Det er i den grad værd at se! Vi var så heldige at komme forbi et lokalt bryllup i Qeqertarsuaq på Diskoøen. Det var så interessant at se nationaldragterne og den måde, som folk hilste og tiljublede brudeparret, da de kom ud af kirken. Der var også fyrværkeri til midnat. Man bruger åbenbart fyrværkeri til at fejre alle store livsbegivenheder i Grønland. Det er en anden lokal tradition, som vi ikke tidligere er stødt på.
Continues further down the page…
Grønland er nu mere tilgængelig for alle typer rejsende end nogensinde før, og der kommer også mere og mere infrastruktur år for år. Men der er også flere turister, og de fleste af dem rejser i højsæsonen fra juni til september, som også er den periode, hvor det er nemmest at tage til Grønland, hvis man har børn i skolealderen.
De fleste hoteller i Grønland har værelser med plads til 2 personer, nogle gange vil der være plads til 3 eller 4 personer i et værelse, andre gange vil du skulle booke to værelser eller i stedet leje en lejlighed eller et hus. Eftersom familie-overnatningsmuligheder er endnu mere begrænsede, skal du sørge for at booke i god tid, hvis du skal rejse til Grønland med børn. For rejser i sommermånederne anbefaler jeg, at man booker helst et år eller minimum 6 måneder i forvejen.
Det gælder også for fly, både og helikopter-transfers. Jo tidligere, du booker, jo bedre priser og udbud.
Det grønlandske folk er meget venligt og imødekommende, men mange af dem, især i fjernere liggende egne, taler ikke ret meget engelsk. At rejse med børn gør det meget nemmere at møde de lokale og snakke med dem. Det er din mulighed for at opleve en helt unik kultur, så gå ikke glip af det!
.
Et af vores vigtigste tip ved enhver tur til Grønland er, at man skal være fleksibel og planlægge at bruge mere tid hvert sted, end man forestiller sig at have brug for.
Grønland er verdens største ø, og hvis du researcher lidt på sagen, står det hurtigt klart, at det er umuligt at se det hele. Ikke alene fordi, at Grønland har meget mere at byde på, end man skulle tro, og byerne er spredt ud over 44.000 kilometers kystlinje, men især fordi det kræver god planlægning at rejse i Grønland, og det tager også tid. Forsinkelser på grund af vejret er ikke ualmindelige, så tag højde for det, så får du en meget bedre tur.
At planlægge en familietur til Grønland har altid virket som en stor mundfuld, så jeg udsatte det i mange år. Men når du ser lidt nærmere efter, så er Grønland faktisk meget mere tilgængelig, end man umiddelbart skulle tro. Det er faktisk ret nemt at besøge Grønland på egen hånd, og det er et fantastisk sted at tage dine børn med til.
Når det er sagt, så er hver region og hvert sted anderledes, og du er nødt til at researche og planlægge din familietur godt. Og når du ved, hvad du kan forvente og kommer til Grønland med en fleksibel tilgang og et åbent sind, så vil du og dine børn få jeres livs eventyr. En rejse, du aldrig glemmer!
Af Jurga Rubinovaite
Jurga er grundlæggeren og den primære adventure-planlægger bag familierejsebloggen fullsuitcase.com. Sammen med sin mand og deres tre drenge udforsker hun verden en tur ad gangen og deler rejseinspiration og oplevelsesbaserede tips og hjælper andre med at skabe deres egen drømmerejse.