Hvor:
Halvøen nord for Evighedsfjorden
“Vi er nødt til at tage til Grønland!” Jeg var knapt vågen, da Fredrik ringede til mig en morgen alt for tidligt. Da han har to små børn, er eventyrfotografen Fredrik Schenholm vant til at stå tidligt op.
“Jeg har tænkt over det”, sagde han. “Grønland må være utrolig, og det kan ikke være så svært at arrangere noget selv”, fortsatte han.
Vores drøm om en skitur i Grønland var blevet til en oplevelse for livet, udover alle forventninger. - Fredrik Schenholm, forfatteren
Continues further down the page...
Som sagt, så gjort. Vi begyndte at planlægge et grønlandsk eventyr ved at fokusere på enkelthed, skiløb i puddersne, gletsjere og fjorde. Vores kollega, journalist og eventyrer Martin Letzter, samt tidligere snowboarder Tom Seeman, som nu dedikerer sig til skiture, sluttede sig hurtigt til planlægningen. Vi fik kontakt til nogle lokalkendte folk, hvilket gjorde det let for os at lave en overordnet plan for hele eventyret.
Det er tirsdag morgen, og lige før vi gik om bord på flyet i lufthavnen i København, modtog vi en opringning fra vores lokale guide Sören Lyberth.
“Vejrudsigten for i morgen ser ikke så god ud, så jeg foreslår, at vi tager af sted allerede i aften, lige så snart I ankommer til Maniitsoq”.
Den oprindelige plan var at tilbringe natten på Hotel Maniitsoq og få en blød start onsdag med at købe ind og sørge for forsyninger, før vi tog af sted med båd mod Evighedsfjorden. Men planer er kun gode, hvis de kan tilpasses omstændighederne, og mellemlandingen i Kangerlussuaq blev brugt til at udarbejde indkøbslisten. Så to timer efter ankomsten til Maniitsoq var vi allerede på vores vej mod en uge i Vestgrønlands smukke ødemark.
Vestgrønland er kendt for god off-piste-skiløb fra april til starten af juni. Samtidig med at vejret kan være overvældende solrigt med puddersne, kan det også være blæsende og regnfuldt. Selvom vejret kan variere, er det noget mere stabilt end man skulle kunne forvente på grund af det meget store indland. I april er der selvfølgelig en bedre chance for puddersne, men det kan også stadig være ret koldt.
Hvis du foretrækker tøsne, er maj måske måneden at tage af sted. Men som altid, er der ikke noget let valg, og bjergvejr er svært at forudse, så du må bare vælge din dato og håbe på det bedste.
Efter en to timer lang bådtur, og efter at have passeret det fantastiske skitursområde Hamburgerland, nærmede vi os den påtænkte lejrplads, blot for at opdage, at fjorden var dækket af et for tykt islag. “Nej, der er ingen chance for at bryde igennem med båden”, sagde vores fører Sören bestemt.
Igen viste vigtigheden af at have fleksible planer sig, og vi vendte om og begav os mod vores anden mulighed på den sydlige kyst af halvøen. Klokken ni om aftenen blev vi efterladt alene ved kystlinjen, mens sneen begyndte at falde. Når man befinder sig lige syd for polarcirklen, er lys ikke noget problem på dette tidspunkt af året, så vores base camp kunne hurtigt etableres, mens en nysgerrig polarræv var tilskuer på den ene side af dalen, og den jagede kanin på den anden side.
“Vågn op alle I trætte rejsende, der er morgenmad i forteltet!”, råbte Tom alt for tidligt onsdag morgen. Men al træthed blev hurtigt fejet væk, da vi så vores omgivelser.
Der var krystalblåt vand og pragtfulde, hvide bjerge, så langt vores øjne kunne række. Skiresorter konkurrerer i dag ofte med Ski-in-ski-out-indkvartering. Men dette var den ægte vare.
Ved at hoppe i skiudstyret ved dørtrinet af vores telte, havde vi tæt på uendelig adgang til skiture i alle forskellige sværhedsgrader. De følgende dage bød Grønland os velkommen på en måde, som vi kun kunne have drømt om, med kold puddersne, store gletsjere, storslående bjergtinder og dybblå fjorde, der funklede i solskinnet. Bjergene er perfekte til skiture, de er lettilgængelige med adskillige gode løb ned fra hver tinde.
Halvøen byder på alle slags forskellige ture, hvilket er godt, hvis man gerne vil finde god sne uafhængigt af det aktuelle vejr, mens man samtidigt minimerer risikoen for sneskred. Der er adskillige gletsjere på halvøen, og vi passerede nogle af dem bundet sammen med reb. Alt i alt, er et eventyr som dette forholdsvis let at arrangere, og hvis du har tilstrækkelig bjergerfaring, er det ikke så langt væk, som du måske tror.
Alternativet er at slutte sig til en af turene med et af de adskillige gode helikopterguidefirmaer eller Ski & Sail-firmaer, som ligger ved Maniitsoq. De sørger for guider, som kender området, og kan vælge den bedste tur under de aktuelle forhold. Det er i hvert fald sikkert, at der er plads til alle! Mulighederne for skiture i området omkring Maniitsoq er ubegrænsede, både med hensyn til antallet af tilgængelige bjerge og de utrolige løb, og ikke mindst det overvældende landskab.
Selvom det lyder mærkeligt, så er det faktisk bedre at ligge i telt om vinteren end om sommeren. Du kan bruge sneen til at udjævne jorden der, hvor du gerne vil sove, du kan grave dig til ekstra højde i forteltet, lave et rigtigt fint udendørs køkken ud af sne, og der er masser af vand omkring dig. Det kan dog være så koldt, at du har brug for et telt, soveudstyr og et kogeblus, der er egnet til vinterforhold.
Og tag dig god tid. Vejret og sneforhold kan variere fra dag til dag. Og at blive over en uge gjorde, at vi også tog nogle afslappende dage i base campen, hvor vi læste og byggede os en iglo og i fulde drag nød i at være ude i ødemarken, langt væk fra vores stressede hverdagsliv.
“Hvordan ser det ud?”, råbte Johan. “Ikke så dårligt…”, svarede Martin, og pegede derefter sine ski ned af den stejle del af gletsjeren. Få øjeblikke senere dukkede han op omkring 500 meter under os med en lovende sky af sne efter sig efter hver super G-drejning på vej ned mod fjorden.
Den sidste dag kunne ikke have været mere perfekt. Klar blå himmel, ingen vind og fantastisk pulversne. Vores drøm om en skitur i Grønland var blevet til en oplevelse for livet, udover alle forventninger.
