• Oplevelser
  • Destinationer
  • Planlæg din rejse
  • Om Grønland
  • Events
Visit Greenland
  • Forside
  • Oplevelser
  • Destinationer
    • Alle Destinationer
    • Nordgrønland
    • Destination Artic Circle
    • Diskobugten
    • Capital Region
    • Østgrønland
    • Sydgrønland
    • Nationalparken
  • Planlæg Din Rejse
  • Om Grønland
  • Artikler
  • Events
  • Krydstogt
  • Praktiske spørgsmål
  • Pakkerejser og Udbydere
  • Dit Lokale Rejsebureau
  • Kontakt
  • Søg
  • Gill is winter hiking in Ilulissat. Photo by Gill and Alistair Campbell

En seniorguide til adventure i Grønland

Oplev Grønland før alle andre

Flere seniorer vil på adventure-rejser

Der er flere og flere aktive turister, som er over 60 år, men som stadig gerne vil på adventure-rejser og opleve nye steder. Mange kendte steder har mistet popularitet over de senere år, da de er overfyldte af de mange turister, som har dem på deres ‘bucket liste’.

Grønland: En skjult perle for seniorturister

Vi har rejst hele livet, og da vi for et par år siden havde rundet de 70, fik vi øjnene op for Grønland. Det er et helt unikt sted med ret få turister. Til gengæld er der rigtig meget, man kan se og lave, mens man besøger landet. Derfor vil vi gerne dele nogle tips fra vores egne oplevelser, som kunne give andre ‘seniorer’ nogle gode rejseidéer.

Bliv klar til dit Grønlandseventyr

– Bliv godt klædt på til det arktiske klima: Tips og tricks

Med alt det high-tech-tøj, som kan fås i dag, skal du ikke være bange for, at du kommer til at fryse – medmindre du besøger Grønland i vinterperioden! Flere lag er vejen frem, så sørg for at investere i noget godt termoundertøj. Ud over termoundertøjet bruger vi bare det samme tøj, som vi ville bruge på en normal vinterdag i Storbritannien, sammen med en varm hue, handsker, halstørklæde og sko eller støvler med høje, tykke såler med et godt greb.

Når vi er ankommet til en aktivitet i Grønland, er det tit sket, at turarrangøren har medbragt et ekstra lag ydertøj. På slædeturene kan det f.eks. være sælskindstøj, og på sejlturene i åben båd kan det være vind- og vandtætte heldragter. Vi tager altid med glæde imod det hele!

Lær om vejret og klimaet i Grønland

Alistair with seal skin clothing. Photo by Gill and Alistair Campbell

Alistair with seal skin clothing. Photo by Gill and Alistair Campbell

– Overnatning: Fra luksushoteller til hyggelige vandrerhjem

Da vi var unge, rejste vi gerne rundt med rygsæk, men nu søger vi efter lidt mere komfort. Vi bliver gang på gang overraskede over de høje standarder, man møder på både hoteller og vandrerhjem i hele landet. Hvis du har et lidt stramt budget, kan selvforplejning i en lejlighed eller på vandrerhjem være en rigtig god mulighed.

15 unikke steder, du kan overnatte i grønland

Kast dig over den grønlandske livsstil

– Kulinariske lækkerier: Smagen af Grønland

Grønlandsk mad er en interessant kombination af den internationale og lokale cuisine. Den ene ende af spektret byder på moskusokse-burgere og rensdyrpølse, men du finder også finere menuer som rensdyrbøffer – frt er bedre end det fineste vildtkød – og den lækreste snekrabbe. Det kommer næppe som nogen overraskelse, at fisken altid er frisk og smager fantastisk – især hvis du selv har fanget den. Lam fra Sydgrønland kan i høj grad også anbefales.

Det danske element skinner ligeledes igennem, da du kan finde bagerier i selv de mindste bygder. Men en sammenkomst kræver altid kaffe. Prøv f.eks. en grønlandsk kaffe med whisky, Kahlua og Grand Marnier.

– Selv i de fjerneste egne kan du være online: Hold kontakten

Grønland ligger ganske vist isoleret, men landet er bestemt ikke bagud, når det kommer til brugen af teknologi. De fleste hoteller og restauranter kan tilbyde deres kunder Wi-Fi, og mange bygder har også fin mobildækning i form af enten 4G eller 5G. Alting lader til at være på nettet, og mange små virksomheder bruger Facebook som hjemmeside. En mindre ulempe er dog, at de grønlandsksprogede sider ikke kan oversættes af browsere, så vi må først vælge den danske version af siderne, før browseren så kan oversætte for os.

*Opdatering fra august 2024: Google Translate giver nu også mulighed for at oversætte fra grønlandsk. Oversættelserne er dog ikke helt korrekte endnu, så det er altid en god idé at dobbelttjekke, så du er sikker på, om en oversættelse er korrekt.

Sådan navigerer du i Grønland: Tips til transport

– At komme rundt i Grønland er en ganske speciel udfordring

Der er ingen veje mellem to byer! Så du kan ikke køre ud af en by, for vejene fører ingen steder hen – ikke engang fra hovedstaden Nuuk. For at komme ud af byen må du enten tage en båd eller et fly, og mange almindelige mennesker har derfor også deres egen båd. Det er et fantastisk transportmiddel op ad fjordene – som er de største i verden.

Hvis du skal rejse over længere afstande, er du som regel godt dækket ind med et fly eller en helikopter fra Air Greenland. De har flere helikoptere og flere planlagte helikopterture end noget andet flyselskab. Vi elsker at flyve i Grønland – udsigten over fjordene, bjergene og indlandsisen er altid helt enestående. Du kan også vælge at flyve med en chartret helikopter og lande på en gletsjer eller en bjergtop. Vi tog engang med en Sermeq Helicopter, som satte os af ved en af NTS’s afsidesliggende hytter ved Tasiusaq i Sydgrønland, hvor vi kunne overnatte og virkelig opleve vildnisset. Da helikopteren var væk, var floden og vinden det eneste, vi kunne høre.

Lær mere om, hvordan du kommer rundt i Grønland
Alistair is ready to get onboard of Air Greenland helicopter. Photo by Gill and Alistair Campbell

Alistair is ready to get onboard of Air Greenland helicopter. Photo by Gill and Alistair Campbell

En anden spændende måde at opleve kystbygderne på er at tage Arctic Umiaq-færgen langs vestkysten. Du kan sagtens få en sengeplads i køjeafsnittet, men sidste gang valgte vi dog at bestille vores egen en-suite-hytte. Personalet er utrolig høflige, og der er gode chancer for at få en hyggelig snak med de lokale i caféen – de er lige så interesserede i vores hverdag, som vi er i deres.

Alistair is on Sarfaq Ittuk enjoying the ocean view. Photo by Gill and Alistair Campbell

Alistair is on Sarfaq Ittuk (Arctic Umiaq Line ferry) enjoying the ocean view. Photo by Gill and Alistair Campbell

– En dejlig gåtur og alternative transportmuligheder

Alle byer er små, men meget nemme at gå rundt i. Du kan gå stort set overalt, for der er ikke nogen, som ejer jord i Grønland – de ejer kun det hus, de bor i. I nogle af de større byer, kan du nemt komme med bussen, men vi går som regel rundt. Da byerne er så små, kan du nemt tage en sti ud til baglandet.

Gill is on the wooden path in Ilulissat Unesco area. Photo by Gill and Alistair Campbell

Gill is on the wooden path in Ilulissat Unesco area. Photo by Gill and Alistair Campbell

Vi har haft nogle dejlige gåture – især i Aasiaat og Ilulissat. Her er der mange lokale turarrangører, som kan få dig endnu længere ud i landet. Vi har f.eks. været på camping med Two Ravens i et svævetelt i bakkerne over Nuuk. Den oplevelse glemmer vi aldrig.

Vi bruger gerne vandrestave, så vi kan få lidt ekstra stabilitet. Om vinteren bliver gåturene erstattet af langrend og snowshoeing (vandring med snesko), selv om vandresæsonen i det sydlige Grønland er overraskende lang. Men du kan selvfølgelig også tage en dejlig ridetur på en af Riding Greenlands islandske heste!

Alistiar is enjoying winter hiking in Ilulissat. Photo by Gill and Alistair Campbell

Alistiar is enjoying winter hiking in Ilulissat. Photo by Gill and Alistair Campbell

Spændende aktiviteter og steder, du bare må se

– Museumsoplevelser: Grønlands Nationalmuseum og Ilulissat Cultural History Museum

Vi har to yndlingsmuseer. Det ene er Nationalmuseet i hovedstaden Nuuk, hvor du kan opleve inuitternes fulde historie og en fantastisk udstilling af Qilakitsoq-mumierne – en udstilling, der blæser dig fuldstændig bagover. Vores andet yndlingsmuseum er Ilulissat Cultural History Museum, som skildrer den komplekse historie og kultur omkring inuit-jægerne og deres kajakker. Museet er også stedet, hvor Knud Rasmussen, den berømte arktiske opdagelsesrejsende, blev født og tilbragte sit første år i Ilulissat.

– Indlandsisen: En verden af skønhed og stilhed

På vores tur med Nuuk Water Taxi op ad Nuuk Fjord kom vi hele vejen op til Kapisillit, som er en ganske lille bygd med lige under 50 indbyggere. Fra vores lille båd var landskabet et helt fantastisk syn, og det var først, da vi kom til Grønlands bittesmå isolerede bygder, at vi forstod, hvordan livet ser ud for inuitterne i dag. En dejlig overraskelse var, at Kapisillits Pilersuisoq-supermarked solgte nybagte kager og varm kaffe. På vejen tilbage stoppede vi op for at hugge is af et strandet isbjerg – som måske var en million år gammelt. Det smagte skønt til et glas whisky.

Alistair on the the icesheet. Photo by Gill and Alistair Campbell

Alistair on the the icesheet. Photo by Gill and Alistair Campbell

Der er også steder, hvorfra du har mulighed for at komme ud på indlandsisen. Der findes kun rigtig indlandsis to steder i verden. Det andet sted er Antarktis. Grønlands indlandsis er enorm, og vi kom ud på den fra Kangerlussuaq, hvor der er en grusvej, som fører ud til kanten af isen. Vores guide fra Albatros Arctic Circle hjalp os med at sætte klatrepigge på vores støvler, og så begav vi os ellers afsted. Det er et helt specielt sted – næsten helt stille, men overraskende nok også ret kuperet. Isen er ekstremt hvid med klare blå pletter af vand. Vi havde ikke tid til at overnatte der, men det står klart på listen for vores næste rejse.

I pagt med naturen

– Fantastisk natur og dyreliv: Hvaler og isbjerge

En båd er det helt rigtige valg, hvis du vil opleve hvaler og isbjerge på nærmeste hold. Det har vi gjort i både Aasiaat og i Sisimiut, hvor Jan Banemann fra Sisimiut Private Boat Safari ikke bare fandt pukkelhvaler uden for sæsonen. Han tog os også med ud til en bygd, som var blevet forladt, da sæljagt ikke længere kunne brødføde befolkningen.

Senere tog han os med på fisketur. Her fangede vi over 2 kg førsteklasses torsk på 15 minutter, og så var aftensmaden hjemme! Alternativt kan du sejle ud i kajak, hvor du også kan komme helt tæt på sæler og isbjerge.

Lær mere om dyrelivet i Grønland
Sea fishing. Photo bSea fishing. Photo by Gill and Alistair Campbelly Gill and Alistair Campbell

Sea fishing. Photo bSea fishing. Photo by Gill and Alistair Campbelly Gill and Alistair Campbell

Oplev det grønlandske samfund

– Det grønlandske folk er indbegrebet af gæstfrihed

Grønlænderne er utrolig gæstfrie og altid klar til at hjælpe. Deres samfund er meget knyttede til hinanden – sikkert fordi nogle samfund er helt afskåret fra hinanden i vintermånederne. Det er dybt fascinerende at høre de lokale fortælle om, hvordan de klarer sig igennem de lange mørke vintre, og hvordan de hjælper hinanden både fysisk og mentalt.

– Et kulturelt indblik: Kaffemik og lokale traditioner

Hvis du gerne vil lære de lokale rigtig at kende, skal du tage til kaffemik – en heldagsforestilling, hvor der drikkes kaffe og serveres masser af kage og traditionel grønlandsk mad. Der er flere turarrangører, som kan organisere kaffemik, men du kan også sagtens blive inviteret indenfor, hvis du går forbi et hus. Vi siger altid ja tak.

Alistair is enjoying meal with locals in South Greenland. Gill must be behind the camera. Photo by Gill and Alistair Campbell

Alistair is enjoying meal with locals in South Greenland. Gill must be behind the camera. Photo by Gill and Alistair Campbell

Vi var for nylig med til en fødselsdagsfest. Den unge dame, som var dagens midtpunkt, var i gang med at fodre får, da vi ankom, selv om huset var fuldt af gæster. Da hun kom tilbage, dryssede de kanel ud over hende, fordi hun fyldte 25 år og var ugift. Hvis hun stadig ikke er gift, når hun fylder 30, vil hun få drysset peber ud over sig.

Rejsetips og praktiske råd

– Sundhed og sikkerhed: Find rundt i Grønlands sundhedssystem

Alle besøgende skal have en omfattende sundhedsforsikring, medmindre man kommer fra et af de nordiske lande. Hvis du skulle få brug for lægehjælp, er der seks hospitaler i Grønland, hvoraf det største ligger i Nuuk. Alle byer har et sundhedscenter med læger og sygeplejersker, men i de mindre bygder er sundhedsydelserne en kombination af uddannet sundhedspersonale og telemedicin på distancen. Derfor er det ikke usædvanligt, at syge bliver transporteret til det nærmeste hospital med enten fly, helikopter eller skib.

Alle bygder har deres eget apotek. Disse apoteker har nok nogle helt andre lægemidler på hylderne, end du er vant til, så sørg for at medbringe passende mængder af den medicin, du kender og måtte få brug for. Der er tandlæger i alle byer, som har over 500 indbyggere.

Hvis du skulle få brug for lægehjælp/sundhedsvæsenet, er der fem regionssygehuse i Grønland: Nuuk, Aasiaat, Ilulissat, Sisimiut og Qaqortoq, hvor det største ligger i Nuuk. Derudover har hver enkelt bygd sin egen klinik.

For mere information om sundhedspleje

– Shopping- og spiseoplevelser: Statsstøttede supermarkeder og en verden af cuisiner

Hver bygd har sit eget supermarked. I de mindre bygder får disse supermarkeder statsstøtte, så de kan opretholde et stort udvalg af fødevarer. Det kan dog hurtigt blive udtømt, hvis isen hindrer forsyningsskibet i at nå frem. I de større byer er der som regel flere supermarkeder, som også har et stort vareudvalg.

Hvis du er vegetar eller veganer i Nuuk, vil du ikke få problemer, men uden for hovedstaden må du på restauranterne bede om at få tilberedt din mad uden kød eller fisk. Hvis du selv har mulighed for at lave mad, har alle supermarkeder et bredt udvalg af nødder, frugt og grøntsager – sandsynligvis på frost.

Planlæg din rejse

Vi har været ude for, at vores fly har været forsinket, men det er kun en del af oplevelsen. I stedet for at flyve endte vi engang med at tage en terrængående ATV op til en fårefarm i Sydgrønland, hvor vi fik en dejlig frokost sammen med farmeren og hans familie. En anden gang, mens vi var blevet forsinket i lufthavnen, var der en gruppe rensdyrjægere, som både delte deres livshistorie og en jordbærkage med os.

Grønland venter kun på at blive oplevet, og der åbner stadig nye internationale lufthavne. Derfor er vores råd: Besøg landet snart, inden andre turister får øjnene op for denne helt unikke perle.

Opdag hvordan du planlægger din rejse til Grønland

Continues further down the page...

Pakkerejser

Arctic Umiaq Line: Se Grønland fra søsiden

Arctic Umiaq Line

Se Grønland fra søsiden

Rejs med skib langs Grønlands kyst og oplev naturen og kulturen tæt på.

FRA 500 DKK
Blue Ice Explorer: 8 dages let vandring i Sydgrønland

Blue Ice Explorer

8 dages let vandring i Sydgrønland

Individuel pakketur i Grønlands bedste vandreterræn! Overnatning på fåreholdsted og i bygder.

FRA 5.470 DKK
Disko Line: Dagstur til Eqip Sermia

Disko Line

Dagstur til Eqip Sermia

Oplev den smukke Eqi gletsjer, der kælver ud i havet nord for Ilulissat.

FRA 2.445 DKK
Greenland by Topas – Efterår og nordlys i Nuuk & Ilulissat

Greenland by Topas

Efterår og nordlys i Nuuk & Ilulissat

Oplev Nuuk, sejl op langs vestkysten med kystskib og oplev en indsejling blandt de enorme isbjerge ved Ilulissat Isfjord.

FRA 23.980 DKK
Vis flere

Explore related articles, offers and tour providers:

  • Aasiaat
  • Alle Regioner
  • Alle sæsoner
  • Culture vs Nature
  • Dyreliv i Grønland
  • Grønlandsk gastronomi
  • Ilulissat
  • Isbjerge
  • Kapisillit
  • Kultur
  • Kystsejlads
  • Natur
  • Nuuk
  • Randonee ski
  • Regioner
  • Sejlture
  • Sisimiut
  • Sommer
  • Sæsoner
  • Things to do & About
  • Towns & settlements
  • Tæt på befolkningen
  • Vinter

By Gill og Alistair Campbell

Gill og Alistair Campbell har rejst verden rundt i mere end 50 år. I 2024 skrev de Bradt Guiden til Grønland, den første engelsksprogede guidebog, der udelukkende er dedikeret til dette fantastiske land. Grønland er et sted de har lært at elske, og efter at have besøgt alle regioner, er deres mål at gøre det muligt for andre at opleve deres eget fantastiske eventyr i dette vilde, smukke og uberørte arktiske land.

Editors' pick

A view on Tasiilaq. Photo by Chris König

På rejse til Østgrønland: Med isbjerge, gletsjere og lokale

Fra Kulusuk rejser vi mod Tasiilaq, og noget af det første, der møder os, er de massive isbjerge, der flyder rundt i vandet.

  • #Alle sæsoner
  • #Culture vs Nature
  • #Isbjerge
  • #Kultur
  • #Kulusuk
  • #Kuummiut
  • #Natur
  • #Regioner
  • #Sejlture
  • #Sommer
  • #Sæsoner
  • #Tasiilaq
  • #Things to do & About
  • #Tiilerilaaq
  • #Towns & settlements
  • #Vinter
  • #Østgrønland

Kom nemmere til Grønland med nye flyruter

Nuuks nye internationale lufthavn åbner den 28. november 2024, og yderligere to lufthavne følger inden 2026.

  • #Alle oplevelser
  • #Alle Regioner
  • #Alle steder
  • #Alle sæsoner
  • #Nuuk
  • #Providers
  • #Regioner
  • #Sæsoner
  • #Things to do & About
  • #Towns & settlements
  • #Transport
Photo workshop under the glacier. Photo by Norris Niman - Visit Greenland

En rejse langt tilbage i historien: Den ultimative isgrottetur i Østgrønland

Iført klatrepigge og hjelm manøvrerede vi os over isen og ind i grotteåbningen. Vores fakkellys oplyste den ellers bælgmørke grotte, som pludselig virkede kæmpestor.

  • #Fototure
  • #Kulusuk
  • #Natur
  • #Sommer
  • #Tasiilaq
  • #Østgrønland
Tasermiut in winter. Photo by Mads Schmidt Rasmussen

Opdag Den Rå Skønhed i Tasermiut Fjord om Vinteren

I modsætning til andre steder i Grønland er Sydgrønland primært kendt for sine grønne landskaber, landbrug og fåreavl. Men hvad med vintertiden?

  • #Natur
  • #Sydgrønland
  • #Vandring
  • #Vinter
More related articles
Visit Greenland

Om Visit Greenland

Bag Grønlands største rejsehjemmeside står Visit Greenland, der er 100% ejet af Grønlands Selvstyre, og ansvarlig for at markedsføre landet som turistdestination.

VisitGreenland.com er udviklet af Visit Greenland i samarbejde med Kathart Interactive.

Privatlivspolitik for Visit Greenland

Oftest besøgte sider

  • Oplevelser
  • Destinationer
  • Natur & Klima
  • Grønlands Kultur
  • Hvornår skal jeg rejse?
  • Oftest Stillede Spørgsmål

Andre hjemmesider af Visit Greenland:

  • Travel Trade
  • Krydstogtsanløbsliste
  • Media Database

Nyhedsbrev

Modtag spændende historier, rejsetips og nyheder fra Grønland pr. email.

TILMELD DIG HER

Visit Greenland – Kontakt os:

Man. - Fre: 8.00 - 16.00

Visit Greenland
Hans Egedesvej 29
P.O. Box 1615
3900 Nuuk
Grønland

Visit Greenland tlf:
(+299) 34 28 20

info@visitgreenland.com
Scroll to top