Okay, så Grønland er på din bucket list her i det nye år – eller måske endda næste år – men hvornår er det bedst at tage til Grønland, og hvad er godt at vide, før man tager afsted? Hvilke ting kan man lave i Grønland om vinteren modsat om sommeren?
For at hjælpe dig med at beslutte dig, har visitgreenland.com’s redaktør Tanny Por håndplukket 12 grunde til, at polarlandskabet er noget helt særligt på alle tider af året. Måned til måned-anbefalinger af, hvor du skal tage hen, og hvorfor du skal besøge Grønland! God fornøjelse!
Januar
SOLEN VENDER TILBAGE
Den tykke kåbe af polarmørke ligger stadig henslængt over det meste af Grønland, og januar er en tid, hvor man venter på solens tilbagevenden. Vintersolhverv og Grønlands vintermørke er magisk på sin helt egen måde. Selvom solen ikke er stået op i månedsvis i de allernordligste dele af landet, kan lyset findes, når månens skær reflekterer i den tykke sne, når stjernerne funkler, og nordlyset danser på himlen.
Den første dag, solen vender tilbage, vil lokalsamfundene nord for polarcirklen samles ved byens udsigtspunkt for at se solen stå op over horisonten. Der er ikke et planlagt arrangement, men nogle gange vil folk samles og synge sammen, mens de ser solen vende tilbage. Det er en sjælden begivenhed, og det er svært at forestille sig for udefrakommende.
Februar
WELLNESS X SNE
Efterhånden som februar bringer mere lys til dagen, vil du opdage, at folk er udenfor længere. Det er godt, at de grønlandske wellness-muligheder bliver mere og mere tilgængelige, for selv en snestorm i Grønland ville ikke lukke ned for din wellness-oplevelse, men blot tilføje endnu et lag til den!
Nuuk byder på en hvid vildmarksoplevelse på denne årstid – man kan overveje udendørsaktiviteter såsom skiløb, både alpint og langrend, randonnée og sneskovandring med fabelagtig udsigt! Efter en dag i vildmarken kan du tage en tur i svømmehallen og ligge i blød i boblebadet. Den fantastiske udsigt er din garanti for en ægte grønlandsk spaoplevelse.
At køre på snescooter er en aktivitet, der får adrenalinen til at pumpe, og for de lokale i Sisimiut er det lige så naturligt at køre på snescooter, som det er for en dansker at cykle. Tag på tur med en operatør, og vend så tilbage til byen og prøv Hotel Sisimiuts Arctic Spa komplet med sauna og vildmarksbade.
En anden mulighed i den anden ende af landet er med Tasiilaq tours, hvor en snescooter vil trække en mobilsauna til en smuk lokation. Når du får det for varmt, kan du rulle dig i sneen for at køle af!
Marts
KULTUR I NATUREN
Marts er et godt tidspunkt at prøve traditionelle naturaktiviteter såsom hundeslæde og isfiskeri, som har været en del af grønlændernes liv i flere tusind år. Det er faktisk stadig en almindelig transportform i Grønland, og den lokale fiskeriindustri er på nuværende tidspunkt en økonomisk livline for landet.
Der er ingen bedre måde at opleve den rå kraft af Grønlands natur end på en traditionel træ-slæde. Du kan køre i hundeslæde alle steder over polarcirklen og i Østgrønland, men et mindre kendt sted, der skiller sig ud om vinteren, er den nordligt beliggende by Uummannaq. Her kan du opleve bygd-livet med 1.400 indbyggere, og få hjerterytmen helt i ro med isfiskeri. Lad tankerne hvile, mens du trækker op mod 300 meter fiskeline op i de spektakulære hvide og golde omgivelser. Dine kinder vil blive røde af træthed, når du arbejder med fiskelinen, hvor krogene er besat af de mest velsmagende fiskearter i Grønland: hellefisk, rødfisk og havkat.
En anden populær oplevelse er at overnatte hos Igloo Lodge Greenland. Traditionen med at bygge igloer, som faktisk stammer fra de canadiske inuitter, er nu tilgængelig for turister, der besøger Ilulissat i årets koldeste måneder. Hvis du er heldig, vil nordlyset danse over himlen, mens du overnatter i en grønlandsk iglo.
April
LYS OG LYDD
April vil være en af dine sidste chancer for at danse under nordlyset, indtil vinteren vender tilbage! På grund af beliggenheden på 67°N og placeringen inde i landet er Kangerlussuaq et af de bedste steder i verden til at opleve det natlige lysshow. Du vil opdage, at mange nætter er klare og uden skyer. Om dagen er der nogle aktiviteter knyttet til indlandsisen – det er det eneste sted i landet, hvor du kan komme dertil via en vej.
Musikelskere kan kombinere nordlyset med Arctic Sounds Festival i Sisimiut, en spirende musikfestival, som præsenterer artister fra de nordiske lande og Inuit Nunangat fra Canada.
I april er det nemlig hverken for sent eller for tidligt at få dem til at ske, og det skyldes, at Grønland forlænger vinteren en lille smule for dig.
Maj
HELISKIING
Maj er det optimale tidspunkt til heliskiing – og Grønland er et af de få steder i verden, hvor du kan suse ned af de rene, hvide skråninger helt for dig selv!
Grønlandske heliskiing-entusiaster siger, at bjergene nær Maniitsoq (polarcirklen) og Ammassalik (Østgrønland) er uberørte steder, hvor du kan blive sat af helikopteren på en urørt snetop. Stå på ski ned ad de dramatiske bjergpister på op til to kilometer, som ender direkte i det isbjergfyldte hav. Meget af terrænet er kun tilgængeligt om sommeren med båd på grund af den pakkede is.
Juni
NATIONALDAG UNDER MIDNATSSOLEN
At besøge Grønland i juni er en fantastisk lyd oplevelse – midnatssolen er allerede i fuld sving oppe i Nordgrønland – og der er masser at lave over sommeren såsom at sejle i kajak, SUP, vandreture, hvalsafari og isbjergshøstning.
For at få en helt særlig kulturel oplevelse bør du overveje den farverige fejring af Nationaldagen den 21. juni. Mange arrangementer afholdes udendørs på Grønlands sommersolhverv (årets længste dag).
I Nuuk er den største aktivitet centreret omkring Nuutoqaq, kolonihavnen. Der vil være liveoptrædener, folkedans og en lokalt inspireret barbecue. Dagen skydes som regel i gang med kanonsalut og korsang. For kulturnørder, der drømmer om at fordybe sig i samfundet, er det her begivenheden for jer.
Juli
FISKEPARADIS
Juli er fiske-sæson! Grønland er det bedste sted for dem, der ikke er vant til at fiske, til at forsøge sig med at fange et skællet eksemplar – du får ikke en bedre chance for succes end her noget sted i verden. Tag med en operatør på en sejltur og prøv lykken ved at fiske fra en båd. Hvis du er heldig, kan du fange fem fisk på 10 minutter!
Mange sportsfiskere, der kommer til Grønland, elsker spændingen ved fluefiskeri efter den stærke arktiske fjeldørred. At komme hen til den flod, du vil fiske i, er en del af eventyret, eftersom det er et relativt fast, smukt landskab med lille vegetation. Når du har brug for at slukke tørsten, kan du drikke det friske vand, der løber fra gletsjeren. Specialiserede fiske-camps ligger langs Grønlands vestkyst i Sydgrønland, Nuuk og Destination Arctic Circle.
Imidlertid er der også lokale grønlændere, der får et kick ud af at prøve at fange hvilende fjeldørreder med de bare næver.
August
BYLIV I SYD
Hvad ligger til grund for Grønlands navn? Svaret findes nede sydpå. August er frodig og grøn i Sydgrønland, en destination med både smuk og bjergtagende varieret natur og små lokalsamfund, man kan udforske. Oplev de velbevarede Nordbo-ruiner, som blev efterladt af islandske vikinger og besøg de fjerntliggende fårefarme med udsigt til isbjerge. Begge dele er blandt årsagerne til, at regionen har fået status af UNESCO Verdensarv.
For de mere aktive turister er det muligt at vandre med oppakning fra en by til den næste. Skab variation i dine overnatninger ved at tage dit eget telt med, bo hos fårefarmere (og nyd den lækre hjemmelavede mad) eller bo i hostels og hoteller i de større byer. Der er også mulighed for at blive transporteret med båd, hvis du ønsker en mere afslappet ferie. Der er også mange ting at tage sig til i Grønland i august.
September
VANDRING I EFTERÅRSRØDEN
Denne måned er det perfekte tidspunkt at tage på vandretur og sejle i fjordene i Grønland. Du ser måske stadig nogle hvaler i området, men du vil helt sikkert have muligheden for at tage på vandretur i naturen, plukke urter og bær. Nordlyset begynder at danse i al sin herlighed, og de irriterende myg, der summede rundt i løbet af forsommeren, er væk. Hvad er der ikke at kunne lide ved september?
En perle af et sted, der rummer alle disse muligheder og mere til, er Qeqertarsuaq, også kendt som Diskoøen. Denne geotermiske ø er et paradis af vandremuligheder til glimtende sorte strande, varme kilder, basaltsøjler og meget mere. Det er også en ø fyldt med unikke plantearter og et hotspot til hvalsafari.
Oktober
MARATON OG MOSKUSOKSER
Når lyset for alvor begynder at falme i oktober, kan man forny sin energi med ”The Coolest Marathon on Earth” – nemlig Polar Circle Marathon organiseret af Albatros i Kangerlussuaq. Helt oplagt er dette adventure-maraton for løbe-entusiaster. Tvistet er, at du løber nord for polarcirklen, lige ved indlandsisen, og du kan potentielt løbe forbi moskusokser og rensdyr i den arktiske tundra.
Oktober er også den sidste måned, du kan gå på moskusoksejagt med en ekspert. Det er nicheturisme, når jagtentusiaster begiver sig ud på den grønlandske tundra med lokale, der kender terrænets kurver ud og ind. Moskusokse- og andre trofæjagt-ture udbydes af licenserede operatører over hele landet, herunder i fjerntliggende Ittoqqortoormiit, hvor den grønlandske moskusokse stammer fra.
November
UDFORSK KUNSTEN
Den mørke himmel i Grønland er smuk, særligt i løbet af november. I denne måned kan du sætte tempoet helt ned! I det sydlige Grønland giver solen stadig det blødeste sollys, du kan forestille dig. Solnedgangens blide nuancer er noget af de smukkeste, du kan forestille dig, en drøm for enhver fotograf. Nordpå er solen gået ned for sidste gang det år, hvilket gør november til den perfekte tid at udforske kunsten indendørs.
November er også det perfekt tidspunkt, hvis du vil opleve Tentsile camping under stjernene. I “svævende” telte kan du få god nats søvn og samtidig opleve det dansende nordlys over Grønlands snedækkede landskab. I Nuuk udbyder Two Ravens overnatning i Tentsile telte med en unik udsigt ud over Nuuk og hovedstadens bagland.
December
JULESTEMNING
Med december følger julestemningen, og orange stjerner hænges op i vinduerne og oplyser gaderne. Første søndag i advent kommer julemanden, som bor i Uummannaq, flyvende i helikopter, og juletræerne bliver tændt over hele Grønland. Små hyggelige julemarkeder kan findes i byerne.
Turister kan fejre nytår i Ilulissat og byde det nye år velkommen med en fejring med udsigt til den smukke isfjord og indtage en lækker middag bestående af grønlandsk julemad.
For skientusiaster er skiliften som regel åben for alpint skiløb i december. Langrend er også en populær aktivitet, og det skulle være muligt at leje eller låne udstyr fra operatører eller skiklubberne. I Nuuk har Sisorarfiit Skilift købt en ny pistemaskine til 2,8 mio. DKK til at vedligeholde skiløjper og stier.
Find mere viden:
Selvom ovenstående liste ikke er udtømmende, så håber vi, at den giver dig nogle rejseråd, der kan pege dig i den rigtige retning i forhold til at vælge den årstid, der passer dig bedst. Hvis du vil undersøge nærmere, kan du finde mere information via nedenstående links:
- Vil du finde ud af hvilke andre festivaler og events, du kan tage til hver måned? Se mulighederne i Grønlands eventkalender.
- Interesseret i den skiftende mængde dagslys på de forskellige destinationer? Læs mere på hjemmesiden Time and Date.
- Vil du have mere måned-til-måned-inspiration? Tjek sitet rove.me.
- Fik du vækket din nysgerrighed? Begynd planlægningen af din tur til Grønland.