Ansatte i Grønlands forsyningsselskab, Nukissiorfiit, arbejder hver dag for, at indbyggere i hele landet har adgang til livsnødvendig energi, vand og varme. Bliver vand leveret manuelt til husene i nogle dele af Grønland? Smelter man isen for at skaffe drikkevand? Læs svarene i denne artikel!
Artiklen fortsætter længere nede…
Niels Heilmann hopper med en hurtig bevægelse ud af den store lastbil, og hilser på de to fodgængere, der passerer hans vej. Han smækker lastbil-døren bag sig og bevæger sig om på bagsiden af lastbilen, hvor han ruller vandledningen ud, åbner vandpumpen og begynder at fylde vandtanken op.
Niels Heilmann er chauffør for Nukissiorfiits vandværksafdeling, hvor han leverer vand til de huse og institutioner i Ilulissat, der ikke er tilsluttet byens hovedvandledning. De husstande, der ikke er tilkoblet hovedledningen i Grønlands tredjestørste by, er derfor afhængige af Niels og hans kollegaer til at sikre, at de har vand i husstanden:
“Vandet står ikke stille. Det er lige meget, hvem der laver arbejdet. Det skal bare leveres,” forklarer han.
Niels Heilmann startede som lærling hos Nukissiorfiit i 1998, og blev i 2008 en del af deres vandværksafdeling. I dag er han formand for de chauffører, der kører vandkørsel i byen. Fordi han kører rundt mange timer hver dag og leverer vand til indbyggerne i Ilulissat, er han blevet et velkendt ansigt blandt byens indbyggere, der ofte kvitterer med et smil eller en hilsen, når de møder ham på deres vej.
Kunne du tænke dig at besøge den by, hvor Niels er?
Som Grønlands forsyningsselskab har Nukissiorfiit ansvaret for at producere og levere el, vand og varme til 17 byer og 53 bygder i Grønland – byer og bygder som er spredt ud over store geografiske afstande og ofte er isolerede fra omverden.
De store afstande skaber nogle særlige udfordringer, når det kommer til at sikre el, vand og varme til størstedelen af Grønlands godt 56.000 indbyggere. B.la. har stort set alle byer og bygder i Grønland deres eget lukkede forsyningssystem, da det pga. den begrænsede infrastruktur ikke er muligt at have el-net, der løber fra den ene by til den anden.
Én af de byer Nukissiorfiit leverer el, vand og varme til er Uummannaq i Nordgrønland. Her arbejder Zontikko Tobiassen. Hun er formand for byens vandværk. Hendes arbejde er at sikre, at alle beboerne og institutioner i Uummannaq har rent vand hver dag. Derfor foretager hun ofte prøver af vandet:
“Vores arbejde er det vigtigste for byen. Også mht. fabrikken, sundhedsvæsenet og de mennesker, vi arbejder for,” fortæller hun. Zontikko Tobiassen er født og har tilbragt det meste af sit liv i Uummannaq.
Kunne du tænke dig at besøge byen, hvor Zontikko ligger?
De arbejdsgange Nukissiorfiit benytter for at sikre forsyning rundt omkring i Grønland kan variere fra by til by afhængigt af de ressourcer, der er i området. Når det kommer til at sikre vandforsyning, skiller Grønlands nordligste by, Qaanaaq, sig ud. I vinterhalvåret producerer Nukissiorfiit, som det eneste sted i landet, nemlig drikkevand ved at hente og smelte gletscheris.
Processen foregår ved, at gletcherisen brækkes fri, inden den læsses ombord på en lastbil, der transporterer isen ind til Nukissiorfiits anlæg i Qaanaaq. I dag brækkes gletcherisen fri med en gravko, en øvelse der før i tiden blev gjort med håndkraft.
For de 619 indbyggere i Grønlands nordligste by, er denne metode med til at sikre, at de har vand i hanen hele året rundt:
“Jeg er glad for, at vi kan forsyne beboerne med vand, som de kan bruge hver dag uden at arbejde hårdt for det. Når man sammenligner med, hvordan det var i fortiden, er vandforsyningen blevet meget let til hverdag”,
fortæller Niels Qujaukitsoq, der har arbejdet 41 år hos Nukissiorfiit og i dag er formand for vandværket i Qaanaaq.
Smeltningen af is til drikkevand er meget energikrævende og udfordret af, at sæsonen, for hvornår Nukissiorfiit kan hente is, forkortes år for år på grund af kortere vintre. Derfor er Nukissiorfiit ved at opføre en ny vintervandtank i Qaanaaq, som skal sikre, at det ikke længere er nødvendigt at hente og smelte is. Vintervandtanken forventes at stå klar i 2022.
Vil du gerne vide mere om Qaanaaq, hvor Niels Qujaukitsoq arbejder?
Grønlands storslåede natur giver Nukissiorfiit nogle unikke muligheder for at producere vedvarende energi til deres kunder. I 2020 var 71 procent af den energi Nukissiorfiit producerede til de 17 byer og 53 bygder de servicerer grøn energi fra b.la. solceller, vindkraft og vandkraft. Nukissiorfiits ambition er, at 100 procent af deres energi skal være grøn i år 2030.
Nukissiorfiits fokus på grøn energi ses og mærkes rundt omkring i Grønland. I Ilulissat er 95 procent af byens energi grøn, hvor særligt byens vandkraftværk er med til at producere grøn energi. Nukissiorfiit har i alt fem vandkraftværker rundt omkring i Grønland.
Også i Uummannaq produceres der grøn energi. Da byen i gennemsnit har hele 2000 solskinstimer om året, opsatte Nukissiorfiit i 2020 solceller på taget af byens idrætshal. Solcellerne i Uummannaq er det nordligste punkt, hvor Nukissiorfiit har placeret solceller. Solcellerne på idrætshallen bruges til at indsamle erfaring og viden om, hvordan solceller fungerer nord for polarcirklen.
Frederik Pjettursson, der har arbejdet for Nukissiorfiit i 29 år var gennem sit daglige arbejde som montør med til at opsætte solcellerne tilbage i 2020. I dag er han med til at sikre, at solcellerne og byens øvrige energi-, vand- og varmekilder fungerer, så Uummannaqs 1428 indbyggere har vand i hanen og varme i husene:
“Mit og vores arbejde betyder selvfølgelig meget for byen. I Nukissiorfiit er vi stolte af alle de ting, vi laver,” lyder det fra Frederik Pjettursson.
Artikel af Kristina Pihl
Moskusokser og sandstensfjelde i Jameson Land
Scroll to top
