Da vi var kommet godt på plads i vores hjem for natten, gik vi tilbage ad stien til to restaurerede bygninger i hjertet af det lille samfund, og vores tempo øgedes, da vi talte forventningsfuldt om den mad og vin, som vi snart skulle nyde.
Restaurant Egede holder til i 1800-talsmissionæren Poul Egedes tidligere residens, og bygningen er nøje restaureret og bragt tilbage til sin oprindelige stand af samarbejdspartneren Realdania. Restauranten er badet i blødt, naturligt lys, der kommer ind ad de nordiske vinduer, og opsluges af de sejlbeklædte vægge og de skind, der ligger på hver stol i restaurantens rum. Det børstede metalbestik og den nistrede service oser af atmosfære og vidner om nøje udvalgt håndværk, en gennemført fornemmelse, der også går igen i den mad, der bliver præsenteret på tallerkenerne — her bliver den sømløse overgang mellem grønlandsk tradition og moderne faciliteter allermest tydelig.
Vi talte længe med vores tjener om maden, dens historie og ingredienserne, der alle stammer fra det omkringliggende område. Smagen af frisk fisk og lokalt jaget moskusokse blandede sig på smukkeste vis med svampe samlet på bjergskråningerne og de friske krydderurter, der dyrkes i plantekasser ved siden af restauranten. Mens Jessie lod sig opsluge af den alsidige vinliste, var jeg glad for at se øl fra et grønlandsk bryggeri. Vi tog afsted nogle timer senere, mætte og glade, og så frem til at få tiltrængt hvile i vores hyggelige, lille hytte.
En overnatning eller to i Ilimanaq Lodge er den perfekte indledning for rejsende, der befinder sig i Ilulissat og måske kun har et par dage til at udforske den omkringliggende fjord. Med turen gennem regionens åndeløst smukke is, og utallige muligheder for at udforske et ægte stykke af Grønland i og omkring bygden, udgør Ilimanaq Lodge og restauranten den perfekte base, hvorfra du kan indlede din dag med udsigt til legende hvaler, før du møder de lokale og overgiver dig til Grønlands fantastiske landskab.
Da vi bar vores tasker ned til havnen og ventede på båden, så vi os omkring en sidste gang og vidste, at vi en dag ville vende tilbage. Til trods for alt det, vi så og oplevede, så er det enorme landskab og den menneskelige varme, vi mødte hos de folk, der bebor det, noget, som vil tage et helt liv for alvor at udforske. Da båden lagde til kaj, og den smilende besætning hjalp os med at få vores baggage ombord, blev vi stille enige om, at dette ikke ville blive vores sidste tur under midnatssolen.