Da vi lagde fra kaj, døde lydene fra travle Ilulissat hen bag os, indtil vi befandt os midt ude i den tykke is. Ilulissat Isfjord strakte sig i alle retninger, og efterhånden som vores båd fandt vej mellem glinsende, oldgamle bjerge blev alt stille, og det eneste, der kunne høres, var motorens brummen, is, der skrabede mod skroget og de fjerne, dybe suk fra kælvende isbjerge. Fra vores pladser i den friske luft på øverste dæk, kunne vi overskue fjordens landskab indtil, at jeg kunne puffe blidt til Jessies arm og pege på en hval, der var begyndt at dykke ganske tæt på. Vi talte begejstret med de andre passagerer omkring os, mens vi fandt vej gennem isen til den lille bygd Ilimanaq og det sted, vi skulle tilbringe natten.
Ilimanaq, der engang var en hollandsk hvalfanger-station, blev grundlagt i 1741 under navnet Claushavn, og det har siden været et af de mindste lokalsamfund ved fjorden. Bygden ligger kun 15 kilometer syd for Ilulissat, og Ilimanaq huser i dag ca. 50 indbyggere, hvis arbejdsliv stadig er lige så knyttet til den omkringliggende natur, som da bygden blev grundlagt.
Da vi kom ud af isfjorden, kunne vi se, at klinten langs kysten var drysset med skrånende tage og store glaspartier foran på hytterne, som var placeret højt på klipperne ud mod havet. Vi kom i land og begav os hen til receptionsbygningen, som er et af de ældste bygningsværker i Grønland. Efter at have fået vores nøgler og en varm velkomst, blev vores baggage læsset på en vogn, som så fandt vej til vores hytte, mens vi fulgte efter til fods og på den måde kom gennem det lille samfund og mærkede historiens vingesus.
Ilimanaq Lodges hytter er ligesom bygdens historie en smuk blanding af moderne bekvemmelighed og Grønlands barske landskab. Mens hytternes facader ved første blik kan synes lige så disharmoniske som den mørke, sorte maling på receptionsbygningen, så tager det ikke mange øjeblikke at se hytternes indviklede forhold til den natur, som de er bygget på. Hytterne bruger udelukkende solenergi, der kommer fra solcelleanlæg på deres tage, så man får mest muligt ud af den overflod af lys, som Grønlands midnatssol sørger for. Overskydende elektricitet sælges til lokale beboere til en rimelig pris, hvilket også er et incitament for gæsterne til at spare på elektriciteten, så der er mere til rådighed for bygdens 52 faste beboere.
Artiklen fortsætter længere nede…
Da vi var kommet godt på plads i vores hjem for natten, gik vi tilbage ad stien til to restaurerede bygninger i hjertet af det lille samfund, og vores tempo øgedes, da vi talte forventningsfuldt om den mad og vin, som vi snart skulle nyde.
Restaurant Egede holder til i 1800-talsmissionæren Poul Egedes tidligere residens, og bygningen er nøje restaureret og bragt tilbage til sin oprindelige stand af samarbejdspartneren Realdania. Restauranten er badet i blødt, naturligt lys, der kommer ind ad de nordiske vinduer, og opsluges af de sejlbeklædte vægge og de skind, der ligger på hver stol i restaurantens rum. Det børstede metalbestik og den nistrede service oser af atmosfære og vidner om nøje udvalgt håndværk, en gennemført fornemmelse, der også går igen i den mad, der bliver præsenteret på tallerkenerne — her bliver den sømløse overgang mellem grønlandsk tradition og moderne faciliteter allermest tydelig.
Vi talte længe med vores tjener om maden, dens historie og ingredienserne, der alle stammer fra det omkringliggende område. Smagen af frisk fisk og lokalt jaget moskusokse blandede sig på smukkeste vis med svampe samlet på bjergskråningerne og de friske krydderurter, der dyrkes i plantekasser ved siden af restauranten. Mens Jessie lod sig opsluge af den alsidige vinliste, var jeg glad for at se øl fra et grønlandsk bryggeri. Vi tog afsted nogle timer senere, mætte og glade, og så frem til at få tiltrængt hvile i vores hyggelige, lille hytte.
En overnatning eller to i Ilimanaq Lodge er den perfekte indledning for rejsende, der befinder sig i Ilulissat og måske kun har et par dage til at udforske den omkringliggende fjord. Med turen gennem regionens åndeløst smukke is, og utallige muligheder for at udforske et ægte stykke af Grønland i og omkring bygden, udgør Ilimanaq Lodge og restauranten den perfekte base, hvorfra du kan indlede din dag med udsigt til legende hvaler, før du møder de lokale og overgiver dig til Grønlands fantastiske landskab.
Da vi bar vores tasker ned til havnen og ventede på båden, så vi os omkring en sidste gang og vidste, at vi en dag ville vende tilbage. Til trods for alt det, vi så og oplevede, så er det enorme landskab og den menneskelige varme, vi mødte hos de folk, der bebor det, noget, som vil tage et helt liv for alvor at udforske. Da båden lagde til kaj, og den smilende besætning hjalp os med at få vores baggage ombord, blev vi stille enige om, at dette ikke ville blive vores sidste tur under midnatssolen.
