Det hele starter i Grønlands smukke natur. Der bliver plukket bær, urter og svampe, og så går man på rypejagt. Så tager man disse ingredienser, lader dem tørre, hvorefter de skal trække i spiritus i et stykke tid. Nu skal snapsen destilleres, hvorefter den får lov at trække i yderligere et par måneder. Det er en langsom proces, men det er sådan, at snapsen kommer til at smage af Grønland.
HVAD ER SNAPS?
Snaps er højkoncentreret destilleret spiritus, som også kaldes bitter. Både husmødre og snapse-entusiaster over hele landet laver snaps, så der er rig mulighed for at kunne smage flere forskellige slags, hvis du en dag bliver inviteret til middag hos en af de lokale.
BERØMT FOR SIN SNAPS
Kim Sander Pedersen, som er indehaver og kok på Restaurant Mamartut i Ilulissat, er meget berømt for sin snapsebrygning. Han har altid eksperimenteret meget og bruger alt fra grønlandske urter og sortebær til labrador-te, svampe og blomster. Hans store specialitet er dog rypesnapsen.
At lave en god snaps kræver lang tid, og smagen krydres med alle mulige lækkerier fra naturen.
Artiklen fortsætter længere nede…
Ligesom flere madretter er snapsebrygning forbundet med mange af livets aspekter, f.eks. kultur, landbrug og miljø. At lave en god snaps kræver lang tid, og smagen krydres med alle mulige lækkerier fra naturen.
Rypesnapsens smag afhænger af, hvordan fuglen er blevet fanget. En grønlandsk jæger kan skyde ryper både om vinteren og om sommeren. Om sommeren er dens fjer grålige ligesom jorden, og om vinteren er de hvide som sne.
“Det bedste tidspunkt at gå på rypejagt er i april. Jægerne kommer ind i restauranten med en pose fuld af frosne fugle, som stadig har deres indvolde inden i sig. Jeg plukker forsigtigt fjerene af dem, flår huden af, og til sidst dissekerer jeg den,” fortæller Kim.”
Rypesnapsen er lavet af rypekråse, som sidder ved rypens hals. Kråsen kan pustes op som en ballon, og derefter tørrer man indholdet. Så kommer man indholdet i snapsen, som nu skal trække i fem måneder. Derefter skal den destilleres og trække yderligere i fem måneder. Det er en langsom proces.
Smagen kan variere efter årstiden, men Kims yndlingsårstid er, når rypen har spist mange sortebær, umiddelbart efter at de har fået den første frost. Så bliver sortebærrene nemlig sødere, og det er med til at give snapsen en blødere, rundere og sødere smag.
“Normalt er snapsen meget stærk, ligesom ekstrakt, og så er vi nødt til at fortynde den.”
Du kan prøve det store udvalg af snaps, når du besøger Mamartut, men du vil sikkert også blive fristet af den grønlandske menu, når du ser den.
Det er nemlig ikke bare rypens kråse, der bruges på Restaurant Mamartut. Kødet fra fuglen bruges også til mange lækre madretter. Kim holder f.eks. meget af rype-terrine med sortebærsyltetøj og hjemmelavet surkål. Når årstiden er til det, serverer han også rype med rensdyr, så der er to lokale retter på samme tallerken.
“Både gæsterne og vi elsker at eksperimentere med forskellige grønlandske smagsoplevelser, ” fortæller Kim.
Du kan læse meget mere om Mamartut på restaurantens hjemmeside: http://mamartut.dk/
