• Oplevelser
  • Destinationer
  • Planlæg din rejse
  • Om Grønland
  • Events
Visit Greenland
  • Forside
  • Oplevelser
  • Destinationer
    • Alle Destinationer
    • Nordgrønland
    • Destination Artic Circle
    • Diskobugten
    • Capital Region
    • Østgrønland
    • Sydgrønland
    • Nationalparken
  • Planlæg Din Rejse
  • Om Grønland
  • Artikler
  • Events
  • Krydstogt
  • Praktiske spørgsmål
  • Pakkerejser og Udbydere
  • Dit Lokale Rejsebureau
  • Kontakt
  • Søg
  • A couple overlooking Tasiusaq sheep farm near Qassiarsuk in South Greenland

På ferie blandt Sydgrønlands fåreholdere

Vandet rundt om kajakken gnistrer og knitrer af komprimeret ilt, der langsomt frigives fra isskosserne. Der findes kun dig, lyden af dit åndedræt og åretagene i vandet.

I Tasiusaq er følelsen af ultimativ frihed ikke længere væk end bugten, hvor de store, blå isskosser samler sig.

Her kan du indlogere dig hos fåreholderne Aviaja og Klaus med en af Grønlands bedste udsigter ud over frodige blomstermarker.

Eller du kan tage dit eget telt med på den cirka to timer lange travetur ad traktorsti vestpå fra bygden Qassiarsuk.

Ud over muligheden for at leje kajakker og komme helt tæt på isen i bugten, er der gode muligheder for at fiske ørred.

Ved nattetide er chancen for at se nordlys og stjerneskud desuden stor her i området, hvor der er mange kilometer til alt, hvad der minder om kunstige lyskilder.

GASTRONOMI I DEN GRØNLANDSKE ØDEMARK

Samme fornemmelse af at stå med det ene ben i civilisationen og det andet ben i vildmarken får du på Ipiutaq, der er det mest øde fårehold på Narsaq-halvøen.

Har du tung oppakning med, ligger farmen cirka to dages vandring fra Qassiarsuk i nordøstlig retning og Narsaq i sydvestlig retning.

Her kommer du tæt ind på livet af værtsfamilien, der hver dag kæmper for at opdyrke den næringsfattige jord og lever under markant anderledes forhold, end du er vant til hjemmefra.

De fleste installationer på Ipiutaq er bygget med selvforsyning for øje – for eksempel den lille vindmølle og brønden, hvis vandstand bliver overvåget nøje i sommerens tørkeperioder.

Især set i lyset af Ipiutaqs sparsomme ressourcer er det en imponerende præstation, når værtinden Agathe Devisme disker op med sin fransk-grønlandske gastronomi. Portionerne er små, men delikate, og sandsynligheden er meget stor for, at middagen består af hjemmefangede eller hjemmeplukkede ingredienser som for eksempel ørred, kvan eller blåklokker.

Sandsynligheden for, at du ser springende hvaler i Eriks Fjord, mens du nyder din middag, er noget mindre. Ikke desto mindre var det præcis dette magiske øjeblik, der indtraf under denne skribents uforglemmelige ophold på Ipiutaq Guest Farm.

Ipiutaq Guest Farm er sat til salg, og sommersæsonen 2017 er derfor sidste chance for at besøge stedet med Agathe og Kalista som værter.

Ønsker du at opleve livet på et sydgrønlandsk fårehold er det dog fortsat muligt hos for eksempel Ellen og Carl Frederiksen, der ejer Illunnguujuk Hostel i Qassiarsuk, Elna Jensen og Henrik Knudsen i Sillisit, eller det unge værtspar Naasu og Piitaq Lund, der driver Inneruulalik Guestfarm, hvorfra de tilbyder rideferier.

Følelsen af ultimativ frihed er ikke længere væk end bugten.

Continues further down the page...

Pakkerejser

Blue Ice Explorer: Trekking i Sydgrønland

Blue Ice Explorer

Trekking i Sydgrønland

13 dages pakketur med vandring fra "hytte til hytte" i det smukke Sydgrønland.

FRA 5.340 DKK
Blue Ice Explorer: 8 dages let vandring i Grønland

Blue Ice Explorer

8 dages let vandring i Grønland

Individuel pakketur i Grønlands bedste vandreterræn! Overnatning på fåreholdsted og i bygder.

FRA 3.700 DKK
Tasermiut Expeditions: Kajak og vandretur på is i 15 dage i Sydgrønland

Tasermiut Expeditions

Kajak og vandretur på is i 15 dage i Sydgrønland

160 km ekspedition i total autonomi omringet af isbjerge, gletsjere,vandring på indlandsisen og arktiske fauna

FRA €2,750
Tasermiut Expeditions: Sydgrønlands bedste eventyr

Tasermiut Expeditions

Sydgrønlands bedste eventyr

Den bedste eventyrs tur i Grønland: Tasermiut Fjord, også kaldet "Store Væg" og det "Arktiske Patagonien", varme kilder, gletschere. 15 tage

FRA €2,995
Vis flere

SÅDAN KOMMER DU RUNDT PÅ NARSAQ-HALVØEN:

MED BÅD:

I sommersæsonen sejler Blue Ice Explorer i rutefart mellem forbindelsespunkter i Eriks Fjord, ligesom du kan bestille stop ved for eksempel Sillisit og Ipiutaq.

PÅ GÅ-BEN:

I Vandrekort Sydgrønland Narsaq finder du mere end fem markerede forslag til ruter, du kan følge på din tur mellem fåreholder-farmene på Narsaq-halvøen. Ruterne byder på alt lige fra let vandring på traktorsti til udfordrende vandring i øde og bjergrigt terræn.

TIL HEST:

Fra Inneruulalik arrangeres guidede rideture ad traktorvejene. Der kan rides dagsture eller fra gård til gård.

I LØBESKO:

Hvert år i august løber Leif den Lykkeliges Marathon af stablen. Det sker med start og slut i bygden Qassiarsuk ad en t-formet rute, hvor du både kommer forbi Nunataaq, Ineruulalik og næsten helt ud til Sillisit. Ruten er hård og bakket. Til gengæld finder du formentlig ikke noget maraton i verden, der byder på en smukkere udsigt og bedre opbakning fra de frivillige.

SÅDAN FINDER DU UD AF, HVILKET FÅREHOLD DU SKAL BESØGE:

Ud over et indblik i livet som arktisk landmand, får du forskellige oplevelser med hjem fra din ferie på et fårehold, alt efter hvilken farm du vælger at besøge:

● Ellen Frederiksen, der ejer Illunnguujuk Hostel i Qassiarsuk, er særligt kendt for sine kaffemikker og sin historiefortælling.

● Inneruulalik Guestfarm har islandske heste og tilbyder blandt andet rideferier.

● I det frodige Tasiusaq kan du overnatte på Sermilik Hostel og i kajak komme helt tæt på isen, der samler sig i den nærliggende bugt.

● Selvom Ipiutaq Guest Farm er det mest øde beliggende fårehold på Narsaq-halvøen, er det berømmet for sin luksus. Her får du både en varm dyne, et rent bad og god mad fra iværksætter Agathe Devismes eget køkken.

● Har du mod på at vandre fra gård til gård, kan du også overnatte på de smukt beliggende gårde Sillisit og Nunataaq, der sammen med Qassiarsuk, Tasiusaq og Inneruulalik giver mulighed for længere ture, hvor du endda kan bestille bagagetransport mellem gårdene.

● Udover Narsaq-halvøen er der også mulighed for at opleve stemningen blandt sydgrønlandske fåreholdere i den smukke bygd Igaliku, hvor man kan bo på Igaliku Country Hotel, der både udbyder spisning og værelser med delt bad/toilet og overnatning i hytter.

● Syd for Qaqortoq kan du blandet andet besøge fåreholderstederne Tasiluk, hvor man kan overnatte og købe friske grøntsager fra værtsparret Otto og Paornanguaq Nielsen, og Kangerluarsorujuk, hvor Makkak og Lars Nielsen tilbyder hjemmelavet mad baseret på grønlandske råvarer og overnatning i hytte. I området finder du også den familiedrevne Qanisartuut Farm, som er et fredeligt paradis ved søbredden.

Explore related articles, offers and tour providers:

  • Kultur
  • Natur
  • Sommer
  • Tæt på befolkningen

By Ditte Vibe Petersen

For 4 years Ditte has been living in Nuuk, Greenland working as communications and CSR consultant. In her spare time she has been seeking out every possible adventure whether it be trail running, travels or working as Chairman for the Online Media Committee during the Arctic Winter Games 2016. In 2015 Ditte was the second woman to cross the finish line in Leif den Lykkeliges Maraton.

https://visitgreenland.com/da/da

Editors' pick

Immersing overwelmed by the surroundings. Photo by Aningaaq Rosing Carlsen - Visit Greenland

Redaktørens guide: sådan kan du tilbringe 4 dage i Østgrønland

Jeg samler på drømme om fjerne rejsedestinationer og Østgrønland har længe været på min liste. Jeg vidste, det ville være en helt anden verden, en region med en dybt rodfæstet spiritualitet og kultur, og et nærmest overjordisk arktisk landskab.

  • #Culture vs Nature
  • #Hundeslædekørsel
  • #Kultur
  • #Kulusuk
  • #Natur
  • #Regioner
  • #Sejlture
  • #Snescooterkørsel
  • #Sæsoner
  • #Tasiilaq
  • #Things to do & About
  • #Tiilerilaaq
  • #Towns & settlements
  • #Vinter
  • #Østgrønland
A midwinter portrait near the Ilulissat Ice Fjord in Greenland with the sun setting in the background

Læreren, hunden og rypen

Engang lige før jul flyttede en tynd, langhåret viking til Tasiilaq på jagt efter eventyr. Dette er hans julehistorie.

  • #Culture vs Nature
  • #Hundeslædekørsel
  • #Kultur
  • #Natur
  • #Regioner
  • #Sæsoner
  • #Tasiilaq
  • #Things to do & About
  • #Towns & settlements
  • #Vinter
  • #Østgrønland
Northern Lights. By Mads Pihl

Skal du have nordlyset under dit juletræ?

Hvis du er på udkig efter en ukonventionel julegave, så er et skinnende grønt gardin af himmelsk lys nok noget for dig.

  • #Culture vs Nature
  • #Natur
  • #Natur
  • #Nordlys
  • #Sæsoner
  • #Things to do & About
  • #Vinter
Paninnguaq Pikilak. Inuit tattoos. Photo by Aningaaq Rosing Carlsen - Visit Greenland

Tunniit – En guide til inuit tatoveringer i Grønland

Tunniit, eller hvad nogle kender som inuit tatoveringer, har i de seneste år fået en revitalisering og bl.a. Har mange unge pustet liv i de traditionelle linjer.

  • #Alle Regioner
  • #Alle steder
  • #Alle sæsoner
  • #Culture vs Nature
  • #Inuitkultur
  • #Kultur
  • #Regioner
  • #Sæsoner
  • #Towns & settlements
  • #Tæt på befolkningen
More related articles
Visit Greenland

Om Visit Greenland

Bag Grønlands største rejsehjemmeside står Visit Greenland, der er 100% ejet af Grønlands Selvstyre, og ansvarlig for at markedsføre landet som turistdestination.

VisitGreenland.com er udviklet af Visit Greenland i samarbejde med Kathart Interactive.

Privatlivspolitik for Visit Greenland

Oftest besøgte sider

  • Oplevelser
  • Destinationer
  • Natur & Klima
  • Grønlands Kultur
  • Hvornår skal jeg rejse?
  • Oftest Stillede Spørgsmål

Andre hjemmesider af Visit Greenland:

  • Travel Trade
  • Krydstogtsanløbsliste
  • Media Database

Nyhedsbrev

Modtag gode rejsetilbud og spændende historier, rejsetips og nyheder fra Grønland pr. email.

TILMELD DIG HER

GRØNLAND – Kontakt os:

Man. - Fre: 8.00 - 16.00

Visit Greenland
Hans Egedesvej 29
P.O. Box 1615
3900 Nuuk
Grønland

Direkte tlf. Grønland:
(+299) 34 28 21

info@visitgreenland.com

DANMARK – Kontakt os:

Man. - Fre. 8.00 - 16:00

Visit Greenland
Strandgade 91
1401 København K
Danmark

Direkte tlf. Danmark:
(+45) 32 83 38 80

info@visitgreenland.com
Scroll to top