I Nordskotland er jeg så heldig let at kunne besøge og nyde nogle af de bedste vildmarkssteder, der er, i det stenede og smukke land; fra fjerntliggende bjerge og heder til gletsjerdannede søer og floder. At gå rundt her med en fluestang på jagt efter vild ørred, nogle gange laks og meget sjældent muligheden for at fiske efter den oldgamle fjeldørred, som er låst i de dybeste dele af vores søer.
Det er hjemme i disse vilde egne, at jeg lærte at sætte pris på skønheden og storheden i den natur, der omgiver os. Det vækker en lyst til at udforske og undersøge disse ensomme steder langt fra mit hjemlands kyster. Jeg længes efter at besøge, udforske og opleve noget af de andre nordlige, klipperige, smukke og uberørte steder, som delte en lignende skæbne i deres seneste formation skabt af den is, der nu trækker sig tilbage.
Valgmulighederne var talrige, men én destination skilte sig ud fra alle de andre og blev et sted, jeg simpelthen var nødt til at besøge og opleve; Grønland.
Og hvor perfekt var det så ikke, at Visit Greenland ledte efter nogen til at gøre net op det; besøge og promovere et nyt lokalt grønlandsk firma ved navn West Greenland Wildlife, ejet og drevet af Leif Fontaine. Han var i de tidlige stadier af at åbne for den lille flod, der ligger i hans families jagtområde i Sassannguit.
Med sin placering lige i den arktiske cirkel i Vestgrønland, lokkede floden Sassannguit med muligheden for at fiske efter ørred i lige præcis den uberørte vildmark, som jeg drømte om. Men først skulle jeg derhen.
Rejsen til Grønland
At tage til Grønland er meget nemt og ligetil. Først rejser du til Danmarks hovedstad, København, derfra videre til Grønlands vigtigste lufthavn Kangerlussuaq i Vestgrønland. Herfra er der en kort ventetid, før man hopper ombord på et mindre turbo-prop Dash-8-fly. Efter en halv times flyvning nordpå til Sisimiut, blev jeg mødt af Leif og hans skønne hustru, Agathe.
Sisimiut
Vi skulle først afsted til Sassannguit næste morgen, så det gav mig lejlighed til at udforske de historiske dele af Sisimiuts gamle bykerne, og lade mig imponere af den moderne side af denne farverige by.
Tidligere kendt under sit koloniale, hollandske navn Holsteinsborg har det været en bosættelse i cirka 4.500 år, oprindeligt for inuitterne, selvom den moderne grønlandske befolkning i dag er en blanding af inuitter og danskere, som først slog sig ned her i midten af 1720’erne. Disse tidlige bosættere kom hertil for at etablere hvaljagts-centre, og Sisimiut var perfekt til formålet, eftersom havnen er relativt isfri i længere perioder end andre steder i denne del af Grønland.
Fred og ro
Så snart, motoren blev slukket, og vi lagde til land ved lejren, blev stedets fred og ro øjeblikkeligt tydelig. Der var brug for alle hænder for at hjælpe med at losse båden for forsyninger, pakke ud og komme på plads, før den første flue kunne kastes, men det føltes på ingen måde som en pligt eller noget, der skulle udholdes. Det føjede kun til følelsen af eventyr og opbyggede den spændthed, jeg mærkede forud for mine første kast i forsøget på, som sportsfisker, at fange denne gamle fisk.
Hjem for mig blev et stort klokketelt komplet med campingseng og skind, hvis jeg ville have dem. Der var en lille paraffinvarmer, som skulle sikre, at jeg ikke blev kold, og der var rigelig plads til, at jeg kunne sprede mit udstyr og endda have plads til overs til at tørre vaders og jakker om nødvendigt. Jeg må sige, at det at sove her i tidlig august under en himmel, der aldrig blev mørkere end aftenlyset, i komplet stilhed og frisk luft, skriver sig ind som en af de mest behagelige og afslappende nætter, jeg nogensinde har haft.
Udforskning
Dag to i lejren var endnu en vidunderlig solskinsdag, og det var også dagen, vi havde valgt til at gå opstrøms mod den første af de to store søer, der ligger et par kilometer fra lejren, hvor Leif gerne ville vise mig, hvad han ser som det allerbedste indenfor sportsfiskeri.
Artiklen fortsætter længere nede…