På jagt efter den oldgamle fjeldørred i vilde Grønland

Med sin placering lige i den arktiske cirkel i Vestgrønland, lokkede floden Sassannguit med muligheden for at fiske efter ørred i lige præcis den uberørte vildmark, som jeg drømte om.

I Nordskotland er jeg så heldig let at kunne besøge og nyde nogle af de bedste vildmarkssteder, der er, i det stenede og smukke land; fra fjerntliggende bjerge og heder til gletsjerdannede søer og floder. At gå rundt her med en fluestang på jagt efter vild ørred, nogle gange laks og meget sjældent muligheden for at fiske efter den oldgamle fjeldørred, som er låst i de dybeste dele af vores søer.

Det er hjemme i disse vilde egne, at jeg lærte at sætte pris på skønheden og storheden i den natur, der omgiver os. Det vækker en lyst til at udforske og undersøge disse ensomme steder langt fra mit hjemlands kyster. Jeg længes efter at besøge, udforske og opleve noget af de andre nordlige, klipperige, smukke og uberørte steder, som delte en lignende skæbne i deres seneste formation skabt af den is, der nu trækker sig tilbage.

Valgmulighederne var talrige, men én destination skilte sig ud fra alle de andre og blev et sted, jeg simpelthen var nødt til at besøge og opleve; Grønland.

Og hvor perfekt var det så ikke, at Visit Greenland ledte efter nogen til at gøre net op det; besøge og promovere et nyt lokalt grønlandsk firma ved navn West Greenland Wildlife, ejet og drevet af Leif Fontaine. Han var i de tidlige stadier af at åbne for den lille flod, der ligger i hans families jagtområde i Sassannguit.

Med sin placering lige i den arktiske cirkel i Vestgrønland, lokkede floden Sassannguit med muligheden for at fiske efter ørred i lige præcis den uberørte vildmark, som jeg drømte om. Men først skulle jeg derhen.

Rejsen til Grønland

Spring weather at Sisimiut Airport in Greenland. Photo by Allan Liddle.

At tage til Grønland er meget nemt og ligetil. Først rejser du til Danmarks hovedstad, København, derfra videre til Grønlands vigtigste lufthavn Kangerlussuaq i Vestgrønland. Herfra er der en kort ventetid, før man hopper ombord på et mindre turbo-prop Dash-8-fly. Efter en halv times flyvning nordpå til Sisimiut, blev jeg mødt af Leif og hans skønne hustru, Agathe.

Sisimiut

Old Church and Whale Jaw Bones. Photo by Allan Liddle.

Vi skulle først afsted til Sassannguit næste morgen, så det gav mig lejlighed til at udforske de historiske dele af Sisimiuts gamle bykerne, og lade mig imponere af den moderne side af denne farverige by.

Sisimiut er Grønland næststørste by efter hovedstaden Nuuk, og jeg må indrømme, at jeg ikke havde forventet at møde sådan et dynamisk sted; især med tanke på, at den største ”by” i den arktiske cirkel kun huser omkring 6.000 indbyggere.  

Tidligere kendt under sit koloniale, hollandske navn Holsteinsborg har det været en bosættelse i cirka 4.500 år, oprindeligt for inuitterne, selvom den moderne grønlandske befolkning i dag er en blanding af inuitter og danskere, som først slog sig ned her i midten af 1720’erne. Disse tidlige bosættere kom hertil for at etablere hvaljagts-centre, og Sisimiut var perfekt til formålet, eftersom havnen er relativt isfri i længere perioder end andre steder i denne del af Grønland.

Adrenalinkick (del 1)

Leif ejer og sejler i en speedbåd i mellemstørrelse, og i lyset af de manglende veje i Grønland, er det typisk den primære transportform, som grønlænderne foretrækker om sommeren. Jeg skal måske lige tilføje, at Leifs båd har ganske store påhængsmotorer og derfor er ganske hurtig. Læg dertil hans indgående kendskab til kystlinjen, og hans evne til sikkert at udstikke den hurtigste rute mellem de mange små klippeøer, der er strøet langs den grønlandske kyst, som sikrede, jeg havde en spændende tur foran mig.

Med fuld fart gennem de snævre passager i vandet føltes det nærmest som at være en del af en højhastigheds bådscene i en James Bond-film. At være på den bådtur i sådan en uberørt vildmark under en solrig blå grønlandsk sommerhimmel og den evigt dramatiske grønlandske baggrund gjorde ganske enkelt bådturen fuldstændigt fascinerende. Det føltes, som ingen tid var gået, da vi trak ind i Sassannguit Bugt, hvor Leif kunne udpege sin hytte og ørredfiskepladsen, som ville være vores hjem de følgende tre nætter.

Fred og ro

Simplt Perfect, Peace and Tranquility

Så snart, motoren blev slukket, og vi lagde til land ved lejren, blev stedets fred og ro øjeblikkeligt tydelig. Der var brug for alle hænder for at hjælpe med at losse båden for forsyninger, pakke ud og komme på plads, før den første flue kunne kastes, men det føltes på ingen måde som en pligt eller noget, der skulle udholdes. Det føjede kun til følelsen af eventyr og opbyggede den spændthed, jeg mærkede forud for mine første kast i forsøget på, som sportsfisker, at fange denne gamle fisk.

Hjem for mig blev et stort klokketelt komplet med campingseng og skind, hvis jeg ville have dem. Der var en lille paraffinvarmer, som skulle sikre, at jeg ikke blev kold, og der var rigelig plads til, at jeg kunne sprede mit udstyr og endda have plads til overs til at tørre vaders og jakker om nødvendigt. Jeg må sige, at det at sove her i tidlig august under en himmel, der aldrig blev mørkere end aftenlyset, i komplet stilhed og frisk luft, skriver sig ind som en af de mest behagelige og afslappende nætter, jeg nogensinde har haft. 

Adrenalinkick (del 2)

Jeg var her for at jagte fjeldørreden i Sassannguit Flod, og det var med hænder rystende af spænding, at jeg begav mig mod de nærmeste fiskepladser sammen med Leif. At sige, at jeg var ivrig efter at tage kampen op med disse fisk, der skinnede i det krystalklare vand, er en underdrivelse.

Efter et par kast, eksploderede vandet i en kaskade af skumsprøjt, og en stor, vred fjeldørred jog afsted med min flue i flodens, hurtige hvide vand, mit hjul hvinede, mens linen strøg af, og jeg forsøgte at følge med så godt, jeg kunne. Det var dét her, jeg kom efter! Adrenalinkick nummer to, hjertebankende action, der testede både mine nerver og mit fiskegrej i min søgen efter, hvad der var en virkelig stærk – og ganske vred – fisk. Den var fast besluttet på at vise mig, at jeg befandt mig i hans verden, og at det var ham, der bestemte.

Efter nogle få åndeløse øjeblikke og adskillige minutter fik jeg indfanget fisken, med sølvbug og sølvskinnende, olivenfarvet ryg og lyserøde pletter, frisk fra havet og perfekt på alle måder. Ja, der var mange andre fisk den dag, ja, der var større fisk, ja, det var fantastisk at fiske netop dér, men jeg vil altid huske denne fisk, min første fisk fra Sassannguit, og min første rigtige grønlandske fjeldørred.

Udforskning

Dag to i lejren var endnu en vidunderlig solskinsdag, og det var også dagen, vi havde valgt til at gå opstrøms mod den første af de to store søer, der ligger et par kilometer fra lejren, hvor Leif gerne ville vise mig, hvad han ser som det allerbedste indenfor sportsfiskeri.

Artiklen fortsætter længere nede…

Pakkerejser

Arctic Umiaq Line: Se Grønland fra søsiden

Arctic Umiaq Line

Se Grønland fra søsiden

Rejs med skib langs Grønlands kyst og oplev naturen og kulturen tæt på.

Disko Line: Diskobugten fra Syd til Nord

Disko Line

Diskobugten fra Syd til Nord

En rejse til Grønland hvor natur og kultur går hånd i hånd under midnatssolen.

Topas Travel – Grønland – Rundrejse fra bygd til vildmark

Topas Travel

Grønland – Rundrejse fra bygd til vildmark

Oplev alle facetter af det smukke sydgrønlandske landskab og mød de gæstfrie grønlændere på fåreholderstederne på kanten af indlandsisen.

Topas Travel – Grønland – Eventyrlig rundrejse i Diskobugten

Topas Travel

Grønland - Eventyrlig rundrejse i Diskobugten

Rejs Diskobugten rundt på 8 dage og oplev smuk grønlandsk natur og kultur. Arktiske highlights som Eqi gletsjeren, Ilulissat Isfjord, Diskoøen og meget mere.

Sassannguit Flod

Sassannguit Flod er ca. 15 kilometer lang, så det er på ingen måde en lang eller stor flod. Den er mestendels mellem 6-8 meter bred, men den er fuld af karakter og tiltrækningskraft for en sportsfisker, som den bugter og skynder sig gennem vildmarken mod flodmundingen. Jeg må indrømme, at det var svært at gå lige forbi så mange gode fiskemuligheder på vandreturen til de to søer. Når det er sagt, så var selve vandreturen ganske let med tør og fast grund under fødderne (meget langt fra de ofte våde og sumpede trampestier, som jeg er vant til derhjemme), og sceneriet var bjergtagende.

Lyset var perfekt, og fluerne tog det roligt. Okay, den lille brise holdt dem for det meste væk, men du havde stadig brug for et myggenet, eftersom de, og utallige sorte ikke-bidende fluer fløj ned i deres søgen efter bar hud, så snart du gjorde holdt, eller brisen lagde sig.

Vildmarkslejr og vildere fisk

Powerful and Wild. Photo by Allan Liddle.

Vi kom snart ned mod den første sø, og jeg kunne mærke begejstringen boble i kroppen, da jeg spottede de mange mørke former af fisk i alle størrelser i floden, der ledte direkte ud i søen. Leif vil meget gerne lave en mindre vildmarkslejr ved søen, så de, der er interesserede i at være med på West Greenland Wildlifes ekskursioner, kan overnatte der væk fra hovedlejren. Herfra ville man kunne udforske yderligere tre søer og de øvre sektioner af floden derover, og jeg må indrømme, at jeg ville elske at vende tilbage og gøre det. Den øverste sø ligger ved foden af bjergene, og hovedstrømmen løber godt ind i dette højland; hvad kan en sportsfisker ikke udforske der?

Omgivelserne, fiskeriet, den smukke flod og de underskønne vilde fisk gav tilsammen en i sandhed fantastisk oplevelse. Læg dertil, at floden nærmest ikke er blevet fisket i af fluefiskere, hvilket åbner en helt ny dimension af muligheder og udforskning i Sassannguit.

Fjeldørrederne heroppe var større, kommet tidligt ind fra havet, og i den smukke, meget mørke olivengrønne farve over ryggen med klare dybrøde pletter og varm orange bug fuld af rogn, meget anderledes fra de sølvfarvede fisk, der kom direkte fra havet. De var dog lige så stærke og med en klar intention om at rykke din arm af din skulder, og de skal aldrig undervurderes.

Fiskene i søen var også ret ivrige efter at snuppe fluerne, og selvom jeg kun havde begrænset tid til at prøve at fange dem, var jeg hurtigt klar over, at det af fiske fra båd eller arbejde med ferskvands-teknikker i stedet for flodteknikker ville give en helt anden oplevelse i jagten på disse fisk. Dette giver endnu større mulighed for afveksling på den besøgende sportsfiskers tur.

Colourful in Spawning Attire. Photo by Allan Liddle.
Fresh off the Tide and Perfect. Photo by Allan Liddle.
Sassannguit Native, the Inquisitive Reindeer. Photo by Allan Liddle.

På vej tilbage til lejren mødte vi et ganske nysgerrigt rensdyr, som fulgte os på en del af vejen, før det besluttede sig for, at den modsatte retning var mere spændende. Leif udpegede også de vilde blåbær, som voksede flere steder i området. En velsmagende godbid for os begge og noget, som jeg jævnligt plukkede under mine fisketure.

Lidt baggrundsviden om fjeldørred

Selvom disse fisk er velkendte som havfisk, så tilbringer de faktisk det meste af deres liv i ferskvand og overvintrer ofte i søerne. Årsagen er interessant i sig selv. Saltvand fryser generelt til is ved -32 grader, og fjeldørred kan simpelthen ikke overleve i så lave temperaturer, fordi vandet i deres kroppe er ferskvand.

Det betyder, at fiskene simpelthen ville fryse til is, selvom hvis det omkringliggende vand stadig var flydende. Andre fisk i dette kolde vandmiljø kan producere en frostvæske, som forhindrer det, men det kan fjeldørred ikke, hvorfor de har behov for at overvintre i ferskvand.

Grønlandsk fjeldørred sætter så kursen mod havet i foråret, hvor de æder voldsomt og tager på i vægt, før de bevæger sig tilbage til floderne og svømmer opstrøms i tide til at gyde. Når man fanger dem i saltvand, eller når de først svømmer ind i floderne, har de en smuk sølvfarve med blege lyserøde pletter. Det ændrer sig dramatisk, når fiskene skifter farve til det smukke og mere karakteristiske orange, røde og olivenfarvede gydetøj. De flotteste er i særdeleshed hannerne.

Et andet interessant faktum er, at selvom den svaghed, vi måske ser i den tid, de er i stand til at tilbringe i saltvand, så er de faktisk den dominerende art i hele dette kolde, uberørte miljø med evnen til succesfuldt at kolonisere og dominere hele flodsystemer.

Alt dette resulterer i et rigeligt, voldsomt, aggressivt og meget stærkt stenbrud, perfekt for fluefiskeren, og med fisk, der til tider er så hårde at kæmpe med, at de føles som ”laksefisk på steroider”.

Bæredygtigt fiskeri

Harvested, Cleaned and Drying for the Table. Photo by Allan Liddle.

Fjeldørreden (Salvelinus Alpinus) findes i stort tal omkring Grønland og udgør en vigtig del af den grønlandske kost. Lokalt kendt som ”Eqaluk” bliver disse fisk fanget fra den 15. juli til den 15. august, og Leif gør det på den traditionelle måde med en fælde ved flodmundingen og af og til med et net sat fra kysten.

Bæredygtighed står højt på dagsordenen, idet fælden kun indfanger fisk, når tidevandet dækker indgangen. Resten af tiden svømmer fiskene frit. Nettet er sat op i en lille del af flodmundingen, hvilket gør, at de fleste af de tilbagevendende fisk svømmer forbi det og kan svømme frit ud i floden.

Alle fisk bliver håndteret, som det sig hør og bør; de bliver renset, saltet, hængt ud til tørre og ryges, og de er ganske enkelt lækre. Ikke alene er Leif passioneret omkring bæredygtighed, når det kommer til fjeldørreden, det gælder alle former for indfødt jagt i Grønland og turisme. Det er derfor West Greenland Wildlife driver bæredygtig turisme i et sårbart miljø. Besøgende grupper til Sassannguit er små (maksimalt otte personer) og har eksklusivt adgang til hele floden og de nærmeste omgivelser. Floden er måske ikke stor, men den strækker sig dog mere end 15 kilometer ind i vildmarken, mere end rigeligt at dække for selv de mest ivrigt udforskende besøgende.

Muligheder for saltvandsfiskeri

Mens fjeldørred-fiskeriet var fantastisk, så det var ikke den eneste fiskemulighed i området, og Leif var også ivrig efter at tage mig med ud på båden og vise mig hvor gode muligheder, der er for torskefiskeri i bugten og det omkringliggende hav og langs de klipperige kystlinjer.

Det ville være en underdrivelse at sige, at jeg var imponeret over mængden af fisk, der viste sig på ekkoloddet. Det varede ikke længe, før vi regelmæssigt fangede dem med den lange line, som Leif havde fastgjort til sin båd. Leif fortalte, at hellefisken også findes her, og han overvejer også at have noget havfiskegrej med til gæsterne på kommende ture; mulighederne for saltvands-sportsfiskeri er tydelige og rigelige.

Når det er sagt, så er jeg sportsfisker, og mængden af muligheder, som ligger alene i mængden af fisk, var ikke tabt på mig fra et fluefisker-perspektiv. Jeg ved, at torsken her kan være særligt glad for fluer, og ved rette vandstand (højvande) og tidspunkt (aften er bedst) kan man give sig i kast med synsfiskeri, når de søger ind på lavere vand i bugterne eller kommer tæt på de klipperige kyster for at finde føde. Det føjer endnu en dimension til eventyret, og det er noget, som jeg gerne vil vende tilbage for at udforske nærmere.

Læg dertil den stenbestrøede flodmunding og mulighederne for at finde, se og jage fjeldørreden også her, særligt ved lavvande, når fiskene kan findes i pools og små tidevandsstrømme, og så har du endnu mere mangfoldighed i denne oplevelse.

Turen tilbage

Desværre var dette eventyr slut så hurtigt, og det var med tungt hjerte, at jeg vinkede farvel til Sassannguit, da vi sejlede tilbage mod Sisimiut med velkendt høj fart. Eftersom vi befandt os tættere på kysten, fordi det åbne hav var lidt for temperamentsfuldt på dagen, fik jeg desværre ikke mulighed for at se nogle hvaler. Ved et tilfælde kom vi dog forbi to flokke af sæler hver med over 50 dyr. Det er et syn, der vil blive hos mig længe. Snart kunne vi se havnen i Sisimiut, og civilisationen lokkede med endnu en nat i luksus på Hotel Sisimiut, før mit fly hjem den følgende dag.

Jeg elskede Grønland, jeg elskede stilheden, tempoet, livsstilen og mest af alt familien Fontaine, som bød mig hjerteligt velkommen, og som er blevet mine venner for livet. Det er et sted, jeg aldrig vil glemme, et sted, jeg helt sikkert vender tilbage til, og jeg kan ikke anbefale dette eventyr nok til alle fluefiskere, der søger en ægte vildmarksekspedition heroppe på kanten af den arktiske cirkel.

Foreslået fiskegrej

Åndbare vaders og gode vaders-støvler (jeg brugte Korkers vadesko med udskiftelige såler, som jeg havde på i flyet for at holde vægten på min bagage nede), åndbar jakke (vadejakke), vandtæt rygsæk til vandreturene, vest (valgfrit), tang, målebånd, sammenklappeligt net (valgfrit, jeg tog ikke mit net med sidste gang og accepterede, at jeg ville miste nogle fisk på den konto, men det hjalp med at holde vægten på bagagen nede både på rejsen/vandreturene), kamera (essentielt, og hvis det er digitalt, så medbring en ekstra powerbank, så du kan oplade kameraet i lejren), fluorocarbon (usynlig fiskeline, jeg brugte GrandMax 14lb, som mødte alle krav). Og naturligvis fluer (se særskilt liste), fiskestang (9’ eller 10’ fod, klasse 6 eller 7, som er nemme at transportere, og jeg ville også overveje en reservestang), hjul (skal bare være robust og med plads til meget line), line (jeg brugte kun flydende med et par polyleaders med forskellig synkerate, selvom en intermediate og måske en synkeline beregnet til saltvand også kunne være gode).

Fluer

Det helt store spørgsmål, som alle stiller på en fisketur, er; hvilke fluer får vi brug for? Der findes allerede masser af information om hvilke fluer, der er velegnede til den migrerende havdrevne fjeldørred, og røde, orange og pink er ofte de mest fremtrædende farver blandt dem i både fersk- og saltvand. Men denne artikel ville ikke være komplet, hvis jeg ikke i det mindste nævnte de fluer, som jeg havde mest succes med på min tur, så her er detaljerne om de fire fluer, som jeg brugte med størst held, og dem, der bliver mit udgangspunkt for min næste tur til Sassannguit:

Skribent

Allan Liddle circle

Allan Liddle

Han er sportsfisker, guide, instruktør, fiskejournalist og fluebinder-demonstrator, der arbejder ud fra sit hjemland Skotland. Han bidrager jævnligt til Fly Fishing og Fly Tying Magazine, begge steder med mainstream features og en blogsektion på deres hjemmesider.

Redaktør

Tanny Por

Som Content Manager kuraterer og fortæller Tanny historier om at bo, rejse (og nogle gange overleve!) I Grønland. Hun støtter og udvikler også Visit Greenlands strategiske initiativer på tværs af forskellige medier og sociale platforme.