I Nordskotland er jeg så heldig let at kunne besøge og nyde nogle af de bedste vildmarkssteder, der er, i det stenede og smukke land; fra fjerntliggende bjerge og heder til gletsjerdannede søer og floder. At gå rundt her med en fluestang på jagt efter vild ørred, nogle gange laks og meget sjældent muligheden for at fiske efter den oldgamle fjeldørred, som er låst i de dybeste dele af vores søer.
Det er hjemme i disse vilde egne, at jeg lærte at sætte pris på skønheden og storheden i den natur, der omgiver os. Det vækker en lyst til at udforske og undersøge disse ensomme steder langt fra mit hjemlands kyster. Jeg længes efter at besøge, udforske og opleve noget af de andre nordlige, klipperige, smukke og uberørte steder, som delte en lignende skæbne i deres seneste formation skabt af den is, der nu trækker sig tilbage.
Valgmulighederne var talrige, men én destination skilte sig ud fra alle de andre og blev et sted, jeg simpelthen var nødt til at besøge og opleve; Grønland.
Og hvor perfekt var det så ikke, at Visit Greenland ledte efter nogen til at gøre net op det; besøge og promovere et nyt lokalt grønlandsk firma ved navn West Greenland Wildlife, ejet og drevet af Leif Fontaine. Han var i de tidlige stadier af at åbne for den lille flod, der ligger i hans families jagtområde i Sassannguit.
Med sin placering lige i den arktiske cirkel i Vestgrønland, lokkede floden Sassannguit med muligheden for at fiske efter ørred i lige præcis den uberørte vildmark, som jeg drømte om. Men først skulle jeg derhen.
At tage til Grønland er meget nemt og ligetil. Først rejser du til Danmarks hovedstad, København, derfra videre til Grønlands vigtigste lufthavn Kangerlussuaq i Vestgrønland. Herfra er der en kort ventetid, før man hopper ombord på et mindre turbo-prop Dash-8-fly. Efter en halv times flyvning nordpå til Sisimiut, blev jeg mødt af Leif og hans skønne hustru, Agathe.
Vi skulle først afsted til Sassannguit næste morgen, så det gav mig lejlighed til at udforske de historiske dele af Sisimiuts gamle bykerne, og lade mig imponere af den moderne side af denne farverige by.
Tidligere kendt under sit koloniale, hollandske navn Holsteinsborg har det været en bosættelse i cirka 4.500 år, oprindeligt for inuitterne, selvom den moderne grønlandske befolkning i dag er en blanding af inuitter og danskere, som først slog sig ned her i midten af 1720’erne. Disse tidlige bosættere kom hertil for at etablere hvaljagts-centre, og Sisimiut var perfekt til formålet, eftersom havnen er relativt isfri i længere perioder end andre steder i denne del af Grønland.
Så snart, motoren blev slukket, og vi lagde til land ved lejren, blev stedets fred og ro øjeblikkeligt tydelig. Der var brug for alle hænder for at hjælpe med at losse båden for forsyninger, pakke ud og komme på plads, før den første flue kunne kastes, men det føltes på ingen måde som en pligt eller noget, der skulle udholdes. Det føjede kun til følelsen af eventyr og opbyggede den spændthed, jeg mærkede forud for mine første kast i forsøget på, som sportsfisker, at fange denne gamle fisk.
Hjem for mig blev et stort klokketelt komplet med campingseng og skind, hvis jeg ville have dem. Der var en lille paraffinvarmer, som skulle sikre, at jeg ikke blev kold, og der var rigelig plads til, at jeg kunne sprede mit udstyr og endda have plads til overs til at tørre vaders og jakker om nødvendigt. Jeg må sige, at det at sove her i tidlig august under en himmel, der aldrig blev mørkere end aftenlyset, i komplet stilhed og frisk luft, skriver sig ind som en af de mest behagelige og afslappende nætter, jeg nogensinde har haft.
Dag to i lejren var endnu en vidunderlig solskinsdag, og det var også dagen, vi havde valgt til at gå opstrøms mod den første af de to store søer, der ligger et par kilometer fra lejren, hvor Leif gerne ville vise mig, hvad han ser som det allerbedste indenfor sportsfiskeri.
Artiklen fortsætter længere nede…
Vi kom snart ned mod den første sø, og jeg kunne mærke begejstringen boble i kroppen, da jeg spottede de mange mørke former af fisk i alle størrelser i floden, der ledte direkte ud i søen. Leif vil meget gerne lave en mindre vildmarkslejr ved søen, så de, der er interesserede i at være med på West Greenland Wildlifes ekskursioner, kan overnatte der væk fra hovedlejren. Herfra ville man kunne udforske yderligere tre søer og de øvre sektioner af floden derover, og jeg må indrømme, at jeg ville elske at vende tilbage og gøre det. Den øverste sø ligger ved foden af bjergene, og hovedstrømmen løber godt ind i dette højland; hvad kan en sportsfisker ikke udforske der?
Omgivelserne, fiskeriet, den smukke flod og de underskønne vilde fisk gav tilsammen en i sandhed fantastisk oplevelse. Læg dertil, at floden nærmest ikke er blevet fisket i af fluefiskere, hvilket åbner en helt ny dimension af muligheder og udforskning i Sassannguit.
Fjeldørrederne heroppe var større, kommet tidligt ind fra havet, og i den smukke, meget mørke olivengrønne farve over ryggen med klare dybrøde pletter og varm orange bug fuld af rogn, meget anderledes fra de sølvfarvede fisk, der kom direkte fra havet. De var dog lige så stærke og med en klar intention om at rykke din arm af din skulder, og de skal aldrig undervurderes.
Fiskene i søen var også ret ivrige efter at snuppe fluerne, og selvom jeg kun havde begrænset tid til at prøve at fange dem, var jeg hurtigt klar over, at det af fiske fra båd eller arbejde med ferskvands-teknikker i stedet for flodteknikker ville give en helt anden oplevelse i jagten på disse fisk. Dette giver endnu større mulighed for afveksling på den besøgende sportsfiskers tur.
På vej tilbage til lejren mødte vi et ganske nysgerrigt rensdyr, som fulgte os på en del af vejen, før det besluttede sig for, at den modsatte retning var mere spændende. Leif udpegede også de vilde blåbær, som voksede flere steder i området. En velsmagende godbid for os begge og noget, som jeg jævnligt plukkede under mine fisketure.
Fjeldørreden (Salvelinus Alpinus) findes i stort tal omkring Grønland og udgør en vigtig del af den grønlandske kost. Lokalt kendt som ”Eqaluk” bliver disse fisk fanget fra den 15. juli til den 15. august, og Leif gør det på den traditionelle måde med en fælde ved flodmundingen og af og til med et net sat fra kysten.
Bæredygtighed står højt på dagsordenen, idet fælden kun indfanger fisk, når tidevandet dækker indgangen. Resten af tiden svømmer fiskene frit. Nettet er sat op i en lille del af flodmundingen, hvilket gør, at de fleste af de tilbagevendende fisk svømmer forbi det og kan svømme frit ud i floden.
Alle fisk bliver håndteret, som det sig hør og bør; de bliver renset, saltet, hængt ud til tørre og ryges, og de er ganske enkelt lækre. Ikke alene er Leif passioneret omkring bæredygtighed, når det kommer til fjeldørreden, det gælder alle former for indfødt jagt i Grønland og turisme. Det er derfor West Greenland Wildlife driver bæredygtig turisme i et sårbart miljø. Besøgende grupper til Sassannguit er små (maksimalt otte personer) og har eksklusivt adgang til hele floden og de nærmeste omgivelser. Floden er måske ikke stor, men den strækker sig dog mere end 15 kilometer ind i vildmarken, mere end rigeligt at dække for selv de mest ivrigt udforskende besøgende.
Desværre var dette eventyr slut så hurtigt, og det var med tungt hjerte, at jeg vinkede farvel til Sassannguit, da vi sejlede tilbage mod Sisimiut med velkendt høj fart. Eftersom vi befandt os tættere på kysten, fordi det åbne hav var lidt for temperamentsfuldt på dagen, fik jeg desværre ikke mulighed for at se nogle hvaler. Ved et tilfælde kom vi dog forbi to flokke af sæler hver med over 50 dyr. Det er et syn, der vil blive hos mig længe. Snart kunne vi se havnen i Sisimiut, og civilisationen lokkede med endnu en nat i luksus på Hotel Sisimiut, før mit fly hjem den følgende dag.
Jeg elskede Grønland, jeg elskede stilheden, tempoet, livsstilen og mest af alt familien Fontaine, som bød mig hjerteligt velkommen, og som er blevet mine venner for livet. Det er et sted, jeg aldrig vil glemme, et sted, jeg helt sikkert vender tilbage til, og jeg kan ikke anbefale dette eventyr nok til alle fluefiskere, der søger en ægte vildmarksekspedition heroppe på kanten af den arktiske cirkel.
Det helt store spørgsmål, som alle stiller på en fisketur, er; hvilke fluer får vi brug for? Der findes allerede masser af information om hvilke fluer, der er velegnede til den migrerende havdrevne fjeldørred, og røde, orange og pink er ofte de mest fremtrædende farver blandt dem i både fersk- og saltvand. Men denne artikel ville ikke være komplet, hvis jeg ikke i det mindste nævnte de fluer, som jeg havde mest succes med på min tur, så her er detaljerne om de fire fluer, som jeg brugte med størst held, og dem, der bliver mit udgangspunkt for min næste tur til Sassannguit:
Dette er, for mig, den mest spændende måde at jagte disse fisk på med spektakulære og adrenalinfremkaldende hug, fisk, der følger efter fluen, og angreb. Jeg har fået at vide, at andre simpelthen udelukkende medbringer overflade-fluer, fordi spændingen ved denne type fiskeri er så stor, men, selvom mine grejkasser nok har flere af disse i forhold til andre typer lokkemad, ville du miste så mange muligheder (særligt i saltvand), hvis du kun gjorde det.
Sassannguit ‘Turks Tarantula’
Krog
Partridge G3AL Wet Fly Supreme #8
Tråd
Semperfli rød vokset tråd 8/0
Hale
Guldfasan tippet
Ribkant
Semperfli 2,0 mm guldtråd
Krop
Hends orange Spectradub kode 94
Vinge
Semperfli orange Cashmere Monkey under rød perle crinkle flash
Hoved
Orange hjortehår bundet i muddler-stil og trimmet flad underside
Ben
Semperfli 3mm hvide gummiben
Orange ‘Foam Hopper’
Krog
Partridge Patriot Barbless Grab Pupa SLP #8
Tråd
Semperfli Nano Silk 8/0
Hale
Semperfli orange Cashmere Monkey under rød perle crinkle flash
Ribkant
Bindetråd
Krop
Hends orange Spectradub kode 94
Ryg
Semperfli 8,0 mm orange skumcylinder; skær cylinderen over på midten.
Ben
Semperfli 3 mm hvide gummiben
Skribent
Allan Liddle
Han er sportsfisker, guide, instruktør, fiskejournalist og fluebinder-demonstrator, der arbejder ud fra sit hjemland Skotland. Han bidrager jævnligt til Fly Fishing og Fly Tying Magazine, begge steder med mainstream features og en blogsektion på deres hjemmesider.
Redaktør
Tanny Por
Som Content Manager kuraterer og fortæller Tanny historier om at bo, rejse (og nogle gange overleve!) I Grønland. Hun støtter og udvikler også Visit Greenlands strategiske initiativer på tværs af forskellige medier og sociale platforme.
Smuk vandretur ved Ittoqqortoormiit i Østgrønland
Scroll to top
