På jagt efter den oldgamle fjeldørred i vilde Grønland

Med sin placering lige i den arktiske cirkel i Vestgrønland, lokkede floden Sassannguit med muligheden for at fiske efter ørred i lige præcis den uberørte vildmark, som jeg drømte om.

I Nordskotland er jeg så heldig let at kunne besøge og nyde nogle af de bedste vildmarkssteder, der er, i det stenede og smukke land; fra fjerntliggende bjerge og heder til gletsjerdannede søer og floder. At gå rundt her med en fluestang på jagt efter vild ørred, nogle gange laks og meget sjældent muligheden for at fiske efter den oldgamle fjeldørred, som er låst i de dybeste dele af vores søer.

Det er hjemme i disse vilde egne, at jeg lærte at sætte pris på skønheden og storheden i den natur, der omgiver os. Det vækker en lyst til at udforske og undersøge disse ensomme steder langt fra mit hjemlands kyster. Jeg længes efter at besøge, udforske og opleve noget af de andre nordlige, klipperige, smukke og uberørte steder, som delte en lignende skæbne i deres seneste formation skabt af den is, der nu trækker sig tilbage.

Valgmulighederne var talrige, men én destination skilte sig ud fra alle de andre og blev et sted, jeg simpelthen var nødt til at besøge og opleve; Grønland.

Og hvor perfekt var det så ikke, at Visit Greenland ledte efter nogen til at gøre net op det; besøge og promovere et nyt lokalt grønlandsk firma ved navn West Greenland Wildlife, ejet og drevet af Leif Fontaine. Han var i de tidlige stadier af at åbne for den lille flod, der ligger i hans families jagtområde i Sassannguit.

Med sin placering lige i den arktiske cirkel i Vestgrønland, lokkede floden Sassannguit med muligheden for at fiske efter ørred i lige præcis den uberørte vildmark, som jeg drømte om. Men først skulle jeg derhen.

Rejsen til Grønland

At tage til Grønland er meget nemt og ligetil. Først rejser du til Danmarks hovedstad, København, derfra videre til Grønlands vigtigste lufthavn Kangerlussuaq i Vestgrønland. Herfra er der en kort ventetid, før man hopper ombord på et mindre turbo-prop Dash-8-fly. Efter en halv times flyvning nordpå til Sisimiut, blev jeg mødt af Leif og hans skønne hustru, Agathe.

Sisimiut

Old Church and Whale Jaw Bones. Photo by Allan Liddle.

Vi skulle først afsted til Sassannguit næste morgen, så det gav mig lejlighed til at udforske de historiske dele af Sisimiuts gamle bykerne, og lade mig imponere af den moderne side af denne farverige by.

Sisimiut er Grønland næststørste by efter hovedstaden Nuuk, og jeg må indrømme, at jeg ikke havde forventet at møde sådan et dynamisk sted; især med tanke på, at den største ”by” i den arktiske cirkel kun huser omkring 6.000 indbyggere.

Tidligere kendt under sit koloniale, hollandske navn Holsteinsborg har det været en bosættelse i cirka 4.500 år, oprindeligt for inuitterne, selvom den moderne grønlandske befolkning i dag er en blanding af inuitter og danskere, som først slog sig ned her i midten af 1720’erne. Disse tidlige bosættere kom hertil for at etablere hvaljagts-centre, og Sisimiut var perfekt til formålet, eftersom havnen er relativt isfri i længere perioder end andre steder i denne del af Grønland.

Adrenalinkick (del 1)

Leif ejer og sejler i en speedbåd i mellemstørrelse, og i lyset af de manglende veje i Grønland, er det typisk den primære transportform, som grønlænderne foretrækker om sommeren. Jeg skal måske lige tilføje, at Leifs båd har ganske store påhængsmotorer og derfor er ganske hurtig. Læg dertil hans indgående kendskab til kystlinjen, og hans evne til sikkert at udstikke den hurtigste rute mellem de mange små klippeøer, der er strøet langs den grønlandske kyst, som sikrede, jeg havde en spændende tur foran mig.

Med fuld fart gennem de snævre passager i vandet føltes det nærmest som at være en del af en højhastigheds bådscene i en James Bond-film. At være på den bådtur i sådan en uberørt vildmark under en solrig blå grønlandsk sommerhimmel og den evigt dramatiske grønlandske baggrund gjorde ganske enkelt bådturen fuldstændigt fascinerende. Det føltes, som ingen tid var gået, da vi trak ind i Sassannguit Bugt, hvor Leif kunne udpege sin hytte og ørredfiskepladsen, som ville være vores hjem de følgende tre nætter.

Fred og ro

Så snart, motoren blev slukket, og vi lagde til land ved lejren, blev stedets fred og ro øjeblikkeligt tydelig. Der var brug for alle hænder for at hjælpe med at losse båden for forsyninger, pakke ud og komme på plads, før den første flue kunne kastes, men det føltes på ingen måde som en pligt eller noget, der skulle udholdes. Det føjede kun til følelsen af eventyr og opbyggede den spændthed, jeg mærkede forud for mine første kast i forsøget på, som sportsfisker, at fange denne gamle fisk.

Hjem for mig blev et stort klokketelt komplet med campingseng og skind, hvis jeg ville have dem. Der var en lille paraffinvarmer, som skulle sikre, at jeg ikke blev kold, og der var rigelig plads til, at jeg kunne sprede mit udstyr og endda have plads til overs til at tørre vaders og jakker om nødvendigt. Jeg må sige, at det at sove her i tidlig august under en himmel, der aldrig blev mørkere end aftenlyset, i komplet stilhed og frisk luft, skriver sig ind som en af de mest behagelige og afslappende nætter, jeg nogensinde har haft.

Adrenalinkick (del 2)

Jeg var her for at jagte fjeldørreden i Sassannguit Flod, og det var med hænder rystende af spænding, at jeg begav mig mod de nærmeste fiskepladser sammen med Leif. At sige, at jeg var ivrig efter at tage kampen op med disse fisk, der skinnede i det krystalklare vand, er en underdrivelse.

Efter et par kast, eksploderede vandet i en kaskade af skumsprøjt, og en stor, vred fjeldørred jog afsted med min flue i flodens, hurtige hvide vand, mit hjul hvinede, mens linen strøg af, og jeg forsøgte at følge med så godt, jeg kunne. Det var dét her, jeg kom efter! Adrenalinkick nummer to, hjertebankende action, der testede både mine nerver og mit fiskegrej i min søgen efter, hvad der var en virkelig stærk – og ganske vred – fisk. Den var fast besluttet på at vise mig, at jeg befandt mig i hans verden, og at det var ham, der bestemte.

Efter nogle få åndeløse øjeblikke og adskillige minutter fik jeg indfanget fisken, med sølvbug og sølvskinnende, olivenfarvet ryg og lyserøde pletter, frisk fra havet og perfekt på alle måder. Ja, der var mange andre fisk den dag, ja, der var større fisk, ja, det var fantastisk at fiske netop dér, men jeg vil altid huske denne fisk, min første fisk fra Sassannguit, og min første rigtige grønlandske fjeldørred.

Udforskning

Dag to i lejren var endnu en vidunderlig solskinsdag, og det var også dagen, vi havde valgt til at gå opstrøms mod den første af de to store søer, der ligger et par kilometer fra lejren, hvor Leif gerne ville vise mig, hvad han ser som det allerbedste indenfor sportsfiskeri.

Artiklen fortsætter længere nede…