Fakta Boks
Du kan følge Nathalies og Alains eventyr i dokumentaren Planète Thalassa, som starter i denne måned og derefter på TV5 World.
Det hele begyndte i Upernavik, 72’ Nord, hvor parret Alain og Nathalie Antognelli roede 5500 kilometer i kajak langs hele den grønlandske vestkyst. Dette eventyr strakte sig over tre rejser, der fandt sted mellem 2009 og 2014. Vi har talt med dem om deres fantastiske rejse.
Vi kommer fra Monaco, som er det land i verden, der har den største befolkningstæthed. Derfor er det naturligt for os at være fascinerede af natur og åbne vidder, og hvor folk har en stor åbenhed over for andre. Nogle venner havde fortalt os om det fantastiske land, som både stod over for vigtige politiske, klimatiske samt kulturelle forandringer. “Om ganske få år er det for sent at tage til Grønland”, sagde de, så vi forstod, at vi var nødt til at tage af sted – og det skulle gå hurtigt!”
Så den 6. juni 2009 roede vi af sted fra Upernavik i to kajakker mod Ilulissat, og nu havde vores fotojournalistiske eventyrtaget sin begyndelse.
Efter vores mening er dét at ro i kajak den absolut bedste måde at se Grønland på, fordi du kan besøge alle de steder, du vil. Du har selvfølgelig brug for noget viden, og det er ikke alle, der kan rejse alene, men stedet er et af de sidste natursteder, der stadig ser ud, som det altid har gjort, og når du kommer til landsbyen, møder du en masse rare mennesker.Vi har været i over 50 landsbyer, og vi synes, at den grønlandske befolkning er det allermest spændende. Det er særligt interessant at møde folket i det nordlige Grønland, som stadig lever, som man gjorde i gamle dage – selv i 2015 er denne livsstil en del af deres hverdag.
Continues further down the page...
At rejse i kajak er ikke noget, man bare lige gør. Vi har roet i kajak i over 20 år og har rejst til flere forskellige steder, men det tog os otte måneder at planlægge det hele til den første ekspedition.
Alt blev nøje planlagt ned til mindste detalje. Alt, hvad vi skulle bruge, blev skrevet ned, kørt til Aalborg og derefter sejlet til det sted, der skulle være udgangspunkt for hver ekspedition i Grønland.
Vi transporterede op til 60 kilo udstyr på hver kajak. Ud over maden havde vi også sikkerhedsudstyr med samt en riffel, en satellittelefon, nødblus, camping- og fotoudstyr, en computer samt navigationsudstyr, herunder kort og en GPS og ikke mindst reparations-udstyr.
For en sikkerheds skyld havde vi flere ting med af det samme. Det var uden tvivl et stort projekt, som kostede mange penge, men heldigvis var der flere, som bidrog med sportsudstyr, fordi de også havde en stor interesse i Grønland.
Mens vi sejlede rundt i kajakken, legede vi med pukkelhvaler – sommetider mere end en time eller to.
Når de ikke længere orker at lege, kommer de helt tæt på kajakken og dykker så ned under den. Så ved vi, at legen er slut.
Vi tilbragte også en vinter i Savissivik, 76’ Nord. Den første vinter i Savissivik begyndte midt i polarnatten i starten af januar 2013. På denne tid af året er atmosfæren helt magisk – især lyset.
En dybblå nat, som fremhæver horisontens klare lys. Da vi steg ud af helikopteren, havde vi det, som om vi blev afkoblet fra resten af verden.
Vi tilbragte en vinter i to landsbyer. Et år i Nuussuaq, i nord, og 10 måneder i Savissivik. Der er så stor forskel på de to byer, så det er ret svært at sige.
I Savissivik var der kun 50 indbyggere. Vi var hos en familie, da vi var i Savissivik, og selvom vi havde vores eget hus, var døren altid åben, og vores værtsfamilies børn løb altid ind og ud.
Overordnet set kan man sige, at livet leves i slowmotion, og det er helt almindeligt at være afskåret fra omverdenen i flere uger.
