At besøge Grønland har altid været en barndomsdrøm: at tage på eventyr i et land med fjorde, ujævne bjerge og gletsjere om hvert hjørne, at møde spændende mennesker og – ikke mindst – at føle sig som en eventyrer fra gamle dage. Med ca. 2.600 indbyggere spredt ud over flere små landsbyer og Tasiilaq som økonomisk centrum, kan man ikke sige, at der bor voldsomt mange mennesker i Østgrønland. Tasiilaq skulle være mit udgangspunkt for rejsen, og derfra skulle vi besøge de forskellige lokationer. Formålet var at opleve forskellige dele af området. At se de imponerende landskaber, som kun er tilgængelige med båd, men også tage på vandreture til steder nær Tasiilaq.
Ud af områdets 2.600 indbyggere bor ca. 1.800 i Tasiilaq. I nogle landsbyer bor der kun ca. 80 indbyggere.
Jeg tog kontakt til Lars fra Arctic Dream, som skulle hjælpe mig med logistikken på min rejse gennem Østgrønland. Med en specialbåd kunne vi både sejle gennem lavt vand og høje bølger ude på det store åbne hav, og det var noget af en udfordring for min mave, der ikke er videre søstærk.
Udsigt over Tasiilaq. Foto af Chris König – Visit Greenland
Et yderst inspirerende sted i Østgrønland, som ikke kan undgå at fylde dig med ærefrygt, er Knud Rasmussen-Gletsjeren. Fra Tasiilaq tager det et par timer at komme ud til gletsjeren med båd, men de timer er virkelig godt givet ud. Vi sejler lige op ad de enorme isbjerge, og bag hver enkelt bjergtop er der endnu et bjerg – det ene mere imponerende end det andet.
Knud Rasmussen-Gletsjeren blev opdaget i begyndelsen af 1900-tallet – selvfølgelig af Knud Rasmussen selv. Som polarforsker og antropolog var han på flere ekspeditioner i området.
Man kan komme meget tæt på foden af gletsjeren, men vi skulle dog hele tiden huske på, at isen kælver konstant, og der kan brække store stykker af hvert øjeblik. Det er uden tvivl et syn for guder, og at være så tæt på den kilometer lange isvæg er dybt imponerende.
Knud Rasmussen-Gletsjeren. Foto af Chris König
Tasiilaq er omgivet af flere små landsbyer som f.eks. Tiniteqilaaq (Tiilerilaaq) og Kuummiut. På vores tur tager vi båden for at besøge disse landsbyer og for at få et større indblik i, hvordan de lokale lever. Det første, jeg bemærker, da vi kommer i land, er alle træstativerne, som bruges til at tørre fisk, sæler og sågar isbjørneskind. Livet er ikke altid let her. Du skal være forberedt på alle vejrforhold og altid sørge for at være varmt og tørt klædt på. Alle dele af de dyr, som fanges, er nyttige og bliver brugt fuldt ud. En af de primære indtægtskilder er dog stadig fiskeriet; livet i disse landsbyer kan være så afsondret, at det kan være meget sparsomt med andet arbejde. At tage ud med båden, lægge fiskenet ud og kigge efter sæler kan være en indbringende forretning på en god dag. Det er meget spændende at se, hvor meget lokal viden der er om emner som fiskeri. Det er ikke viden, du finder i bøgerne, men derimod viden, som går i arv fra generation til generation.
Far og søn fisker i fjorden. Foto af Chris König
I Tasiilaq finder du alt, hvad du har brug for. To butikker, et sundhedscenter og en stor skole. Men indbyggerne er stadig dybt afhængige af isbryderen, som kommer med friske forsyninger hver uge. Livet i denne del af Grønland er så meget anderledes end det, jeg har været vant til, men det er beundringsværdigt, hvad folk kan klare under de barske forhold. Et hårdt liv, men også et liv omgivet af naturens mest inspirerende elementer.
Tiniteqilaaq. Foto af Chris König
Ud fra min egen erfaring vil jeg anbefale at sætte mindst en uge af til et besøg i Østgrønland. Og meget gerne flere dage, hvis det nu skulle blive dårligt vejr. Når du rejser rundt i Østgrønland, vil det primært være med båd. Vejnettet rækker ikke ud over Tasiilaq, men vandet i fjordene er som regel ret roligt og er derfor perfekt til både transport og sightseeing.
Majestætisk natur i Østgrønland. Foto af Chris König – Visit Greenland
Hvis jeg skal udpege en ekstra god rejseperiode, har jeg positive erfaringer med september. Midt i sommerperioden (juni-august) er der flere myg, men også flere blomster. September kan være ret uforudsigelig, men det er generelt en stille måned og perfekt til at udforske området. En vintertur til Østgrønland er en ganske anden historie – med mange fantastiske eventyr.
Da vi var i Tasiilaq, havde vi den luksus at bo i et lækkert gæstehus med alle de services og fornødenheder, vi havde brug for til vores base; og det er nok den mest behagelige måde at rejse på i Østgrønland. At bo i Tasiilaq om natten og så udforske nærområdet om dagen.
Områdets smukke fjorde og bjerglandskaber. Foto af Chris König
Det er meget vigtigt at støtte op om den lokale turisme, da det styrker den økonomiske vækst og udviklingen af infrastrukturen i området. I øjeblikket er der to spisemuligheder i Tasiilaq. Du kan også få middag tilberedt under organiserede ture på The Red House, eller på Hotel Angmagssalik. Når du booker en tur i Østgrønland direkte hos de lokale samarbejdspartnere, er der flere af indbyggerne, som bliver ansat som guide, bådfører eller til logistiske opgaver. Det vil give flere kompetencer inden for fremmedsprog, uddannelsesniveauet bliver højere, og derfra bliver der skabt en positiv spiral.
Continues further down the page...
