1
Qooqqut er et weekend-udflugtsmål i Nuuk Fjord beliggende nogle få timer fra hovedstaden, Nuuk.
Der er noget harmonisk ved god musik, som bliver spillet under åben himmel i samme omgivelser, som oprindeligt gav inspiration til en del af melodierne. Da det legendariske rockband Sumé var på deres første tour i Grønland tilbage i 1974, spillede de helt bevidst på naturlige scener. Snedækkede bjergtoppe og skrånende bakker, der for nyligt er klædt i efterårsfarver går sammen med de forstærkede rytmer op i en højere helhed, og hele dalen bliver levende. Qooqqut Festival er en musikfestival af navn, men den er også en fejring af familie, fællesskab, dét at være udendørs, samt ganske enkelt dét at sætte tempoet ned for at kunne værdsætte de gode ting i livet.
Find ud af mere om grønlandsk musik på music.greenland.com.
Da det legendariske rockband Sumé var på deres første tour i Grønland tilbage i 1974, spillede de helt bevidst på naturlige scener.
Continues further down the page...
Alene det at nå frem til Qooqqut Festival var sjovt. I modsætning til andre koncerter i verden, som jeg har været til, hvor jeg tog en bus eller endda kørte selv, ankom jeg denne gang på den mest betagende måde – med Sarfaq Ittuk-færgen, som lejlighedsvist afviger fra dens normale kystrute i forbindelse med særlige begivenheder. At tage ned til Atlantic Harbour fredag aften for at gå om bord på færgen vækkede minder om den dér første sommerlejr med overnatning. Du er så forventningsfuld, når du står og venter på at få din kabine eller køje anvist og tænker: Hvilket rum skal jeg være i? Hvem kommer til at sove overfor? Vi ventede på vores tur omgivet af spændte familier og endda et par af de store musikernavne, og det var forfriskende at se dem stå i kø, ganske som resten af os. Ingen røde løbere her, vi er alle blot mennesker.
Efter at have smidt min taske på min seng, gik vi direkte til caféen for at få en god plads. Jeg hørte snak om, at der var lammesuppe og en særlig optræden som startskud til musikweekenden.
Med det samme følte jeg mig som en del af noget helt særligt. Overalt i caféen var der knus og varme hilsner, latter og lyden af summende stemmer samt åbne malebøger ved alle borde. Dida & The Foxy Ladies åbnede med en coverversion af Nancy Sinatras “These Boots Are Made for Walkin’” mens Sarfaq Ittuk lagde fra, så vi alle 239 sang og sejlede ud i natten.
Det var selvfølgeligt ikke alle, som tog færgen, hvilket vi kunne se, da vi vågnede på festivaldagen for anker i fjorden, lige udenfor Qooqqut gennem omtågede, halvåbne øjne og en rimdækket rude, kunne jeg skimte det, som jeg antog for at være små isbjerge i vandet.
Det var først da en høj mast et kort øjeblik kom i fokus, at jeg opdagede, at fjorden var fyldt – ikke med isbjerge, men med private både, som havde ligget for anker siden den foregående nat. Derefter fik jeg øje på teltene på bakken, som udgjorde den centrale plads, og jeg kunne slet ikke vente med at komme i land.
Skiftet fra færgen til festivalpladsen var som at affyre konfetti. Folk spredte sig over hele området – nogle gik direkte efter musik og workshops, mens andre gik hen for at stille deres telte op, og atter andre gik op i bakkerne for at plukke bær. Og lige med ét, var det hele i gang.
Det bedste ved Qooqqut Festival var friheden. Der er ingen regler om, hvad du bør gøre eller hvornår, og uden mobildækning har du al tid i verden til at nyde at være ude i smukke omgivelser og dele dagen med andre.
Børn løb fuldstændigt ubekymrede rundt og spillede fodbold på pladsen. Der var absolut intet at være bange for. Hele dagen skiftede vi i ro og mag mellem at lytte til bands som Kimmernaq eller Resirkulert fra Norge, besøge telte med workshops for at lære at synge strubesang eller male, holde picnic, gå hen til restauranten Qooqqut Nuan for at få kaffe, samt kigge på mennesker på pladsen.
I takt med at solen gik ned og aftenluften blev kølig, vendte vi tilbage til Sarfaq Ittuk for at tilbringe endnu en nat om bord. Fra øverste dæk sørgede ikke bare ét, men hele to lysshows for at runde aftenen af, inden vi sejlede videre.
Sensommeren er tidspunktet, hvor man byder nordlyset velkommen tilbage, og netop denne aften valsede det lystigt rundt på en klar himmel.
På land sluttede flammekastere og særlige stroboskoplys sig til for at give et farvestrålende show på det bagvedliggende bjerg.
Isbjerge ryddede vejen for færgens skrog, mens de smældede og revnede ved mødet med hinandens skarpe kanter. Nogle enkelte solstråler tittede frem bag bjerget, næsten samtidig med at jeg trådte ud på skibsdækket søndag morgen, og omridset af gletsjeren Narsap Sermia blev tydeligere i takt med at vi bevægede os fremad.
Denne gang var det ikke mine øjne, som spillede mig et pus. At vågne op midt i den isfyldte Nuuk Isfjord var storslået! En sanseoplevelse som denne, som det første om morgenen, får kaffe til at virke fuldstændig overflødigt.
