Aasiaat
13.januar
I midten af januar stiger solen op over horisonten igen, og dermed er adskillige uger med polarmørke slut.
I polarnætterne, giver nordlyset, stjernehimlen og den lysende måne et naturligt lys, får sneen til at glitre og pakker omgivelserne ind en eventyrlig atmosfære. I denne særlige periode af året leves hverdagslivet i et lavere gear uden helt at gå i tomgang.
Men ligegyldigt hvor hyggelig og speciel denne mørke periode er, venter hele Nordgrønland utålmodigt på, at solen skal vende tilbage. Denne specielle dag er endnu en god lejlighed til at feste med familien, venner og folk i bygden.
Fra midten af januar til midten af februar, efter mange uger med polarlignende mørke, vender solen officielt tilbage til de mange byer og bygder, der ligger nord for Polarcirklen.
"I denne særlige periode af året leves hverdagslivet i et lavere gear uden helt at gå i tomgang."
Artiklen fortsætter længere nede…
I ugerne før solen vender tilbage forbereder skolebørnene sange og tegner tegninger for at hylde dagslyset og solskinnet. Alle børnene gør sig klar til deres årlige skoletur til det udkigspunkt, hvor de kan byde solen velkommen.
I Ilulissat, den 13. januar kl. ca. 13.00, samledes 1/3 af Ilulissats borgere på Seqinniarfik (på grønlandsk betyder det ”stedet, hvor solen bydes velkommen”). Alle sang sange for at hilse “en gammel ven” velkommen.
Byerne tættest på Polarcirklen er de første, der kan hilse solen velkommen. Byerne længst mod nord må vente til lidt længere hen på sæsonen.
Men én ting kan man være sikker på: Alle samfund på tværs af Nordgrønland vil fejre, at solen vender tilbage efter at have været fraværende i lang tid. Her kan du se, hvornår solen vender tilbage i nogle af de største byer og bygder i Nordgrønland.
På trods af samfundets forberedelser til velkomsten af solen har naturen af og til andre planer! Dette år vendte solen tilbage 3 dage, før den var ventet i byen Qeqertarsuaq.
Øjenvidnet til fænomenet (som tog nogle af de billeder, der anvendes i denne artikel) var tilsyneladende taget på vandretur på et højt bjerg. Da han var adskillelige hundrede meter over havets overflade, kunne han se, hvad de andre i bygden ikke kunne se – solen var derhenne over horisonten.
Ligesom alt andet i livet, er det bare et spørgsmål om perspektiv.
