Med fjordens munding helt yderst ude ved vestkysten og med indlandsisen så at sige ved bagdøren, så fører alle veje ind i baglandet.
PORTEN TIL GRØNLAND
En lokal talemåde siger, at man aldrig er uden venner i Kangerlussuaq, fordi der altid er nogen, man kender her ved indfaldsporten til Grønland. Dagen igennem kommer der rejsende til Kangerlussuaq, som tager videre rundt på kryds og tværs i landet og ud til resten af verden.
De heldigste er dem kan bytte den summende transithal ud med et sted ude i bakkerne, hvor de højeste lyde er ens egne tanker.
Hvis man overseer de noget anderledes ting ved Kangerlussuaq, så som dens begyndelse som et militæranlæg eller temperaturer som dem man finder på en badestrand om sommeren, så vil man opdage, at Grønlands eneste bygd inde i landet i virkeligheden er en usleben diamant. Et samfund med urokkelig sammenhold og et bagland som siger spar to med hensyn til vildskab, er helt med på at udfordre din eventyrlyst.
GRØNLANDS INDLANDSIS
Grønlands indlandsis er et mekka for rejsende, som ønsker at se et af verdens vidundere. Det er svært at forestille sig, at for bare få årtier siden var dette sted utilgængeligt for de fleste mennesker. Præcis som et mystisk og truende væsen sendte indlandsisen kolde vinde ned over Kangerlussuaq fra de højeste tinder.
Heldigvis er det lettere i dag at nå ind til isen, selvom indlandsisen stadig er noget, som man skal tage sig i agt for. Følg med i når gletsjer væggen kælver og en stor bid falder i den brusende elv nedenunder, efterladende en savtakket og uregelmæssig overflade i gletsjer væggen. Hvad med at teste ens modstandsdygtighed overfor kulde ved at tilbringe nogle nætter i telt på isen, medens vinden pisker rundt om teltet? Mulighederne for udforskning er mangfoldige, men én ting er helt sikkert, intet andet sted er naturkræfterne så vældige som på indlandsisen.