Området omkring lufthavnsbygden er et rejsemål i sig selv med adventure aktiviteter både sommer og vinter.
EN INTERNATIONAL LUFTHAVN LIDT UD OVER DET SÆDVANLIGE
Hvor mange andre steder i verden kender du, hvor skridtet efter bagagebåndet og den tax-free butik i en international lufthavn er en transfer enten til fods eller med ATV på en grusvej med udsigt til isfyldte fjorde?
Det tænkte vi nok.
Og ikke nok med, at Kulusuk lufthavn ligger på en isomkranset og fjeldrig ø i Grønlands mindst befolkede landsdel. Lufthavnsbyen er heller ikke en buldrende metropol, men såmænd blot en bygd med omkring 250 indbyggere, for hvem fangst og turisme er mindst lige så vigtige indtægtskilder som lufthavnen.
Men det jo nok netop derfor, at du i første omgang fandt vej hertil. Fordi du leder efter grønlandske adventure oplevelser og møder med lokalbefolkningen i et lille samfund med højt til loftet.
KULUSUK ER EN DESTINATION I SIG SELV
Kulusuk er indfaldsporten til Østgrønland og oplevelsesmulighederne på og omkring øen spænder fra kulturelle møder til ekstreme ekspeditioner, både sommer og vinter.
Vandreture på øen åbner stederne op langs grusveje, der både forbinder lufthavnen med bygden og endda fortsætter til toppen af det nærliggende 300 meter højer Isikajia fjeld, hvorfra Danmarksstrædet, isfjelde, fjordsystemet, Tasiilaq ø og store dele af områdets savtakkede kystlinjer er synligt.
Dagsture fra Island bringer endda Kulusuk ind på Reykjaviks forstadslandkort over steder, hvor man kan tilbringe en eftermiddag. Også selvom vi synes, at Grønland helt overordnet set fortjener et væsentligt længere besøg end én dag. Men det opdager du nok, når du lander i Kulusuk.