Fordi Maniitsoq ligger i et skærgårdsområde, der gennemskæres af små kanaler, så er byen selvfølgelig i folkemunde døbt “Grønlands Venedig”.
GRØNLANDS VENEDIG
I Grønland holder vi meget af at sammenligne landets små byer med verdensberømte metropoler, og fordi Maniitsoq ligger i et skærgårdsområde, der gennemskæres af små kanaler, så er byen selvfølgelig i folkemunde døbt “Grønlands Venedig”. Mindre kan jo ikke gøre det. Men dér hvor Venedig pludselig ikke længere kan være med er, når Maniitsoqs aktive eventyr åbner en port til et bagland med heliskiing, lystfiskeri efter fjeldørred, flokke af pukkelhvaler, og kontrasten mellem Evighedsfjordens rå fjeldtoppe og det rolige hverdagsliv i bygden Kangaamiut en god times sejlads fra byen.
Man kunne måske tro, at det er lidt lige meget, hvad der bider på krogen, når først du står klædt i vaders på en uberørt elv i en grønlandsk fjelddal. Men vi ved godt, at lystfiskere er et særligt kræsent folkefærd, og at nogle fisk bare er bedre end andre.
Naturen er heldigvis så ødsel, at der på to elve lige syd for Maniitsoq er fyldt med fjeldørreder, og samtidig har elvene både hytter til overnatning og guider med indgående lokalkendskab. Det manglede da bare.