Bygden er et levende landbrugssamfund med grønlandske fåreholdere, en vandredestination, også gennem nordbokulturen.
1000 ÅRS FÅREHOLD OG LANDBRUGSKULTUR
For 1000 år siden stod en gruppe nordboere, med Erik den Røde i spidsen, ind i bugten, hvor bygden Qassiarsuk i dag ligger. Historien går, at Erik følte så stærke landskabsmæssige bånd til sin opvækst i Vestnorge, at han døbte stedet Brattahlíð, Den Stejle Fjeldside, og inden længe havde han og hans medrejsende etableret et landbrugssamfund i fjorden.
Landbrug er i dag fortsat hovederhvervet i Qassiarsuk og fåreholderne i området dyrker de samme marker og har dyr på græs i de samme ådale og på de samme skråninger, som nordboerne havde i slutningen af 900-tallet.
Fåreholderstedernes landbrugskultur handler også om et særligt kulturelt fællesskab, og du vil opleve, at der er stærke bånd og tæt samarbejde mellem familierne i bygden og på gårdene ude i landskabet.
ØDE GÅRDE MED MODERNE FORBINDELSER
For enden af grusvejene omkring bygden ligger fåreholdersteder, der giver ordet øde en helt ny betydning, og bl.a. i Tasiusaq og Nunataaq, en dagsvandring vest for Qassiarsuk, går markerne direkte ned til vandkanten af fjorde, hvor isfjelde fra indlandsisen driver forbi på deres vej mod havet.
Alligevel vil du opleve, at folk er koblet op på internet og satellit tv, at de driver et moderne, eksporttilpasset landbrug, sender deres børn i den velfungerende folkeskole inde i bygden, og at de generelt er fokuserede på, at de nye generationer skal vokse op og videreuddanne sig, selvom det betyder, at de må rejse fra Sydgrønland i en årrække.