Vandrestier fører dig ind i øens frodige bakker, hvor man kan opleve vulkanske klippeformationer og hundeslædekørsel hele året rundt.
EN JUVEL I ISEN
Qeqertarsuaq er et helt særligt sted i ordets sandeste betydning. Alting omkring dette sted er enten det første, det største eller det eneste. Qeqertarsuaq er den eneste by på den store Disko ø, som er langt fra Grønlands vestkyst. Lyngmarks gletsjeren, som er ovenover byen, er det eneste sted i Grønland, hvor man kan køre på hundeslæde om sommeren. Området omkring byen er så frodigt med kvan og andre planter, at der ikke er nogen sammenligning med noget andet sted i Nordgrønland.
Ifølge en gammel grønlandsk legende så er grunden til den store frodighed midt i Disko Bugten, som ellers er fyldt med isfjelde, at øen kommer hele vejen fra Sydgrønland. To fangere på jagt efter sæler befriede øen i syd og trak den nordpå kun ved hjælp af deres kayaker og enkelt hår fra et spædbarn. Da de kom til Disko Bugten fik en heks i Ilulissat øje på den frodige ø på vej nordover og fremsagde en trylleformular, så øen gik gå på grund og kunne ikke fortsætte, og derfor befinder Qeqertarsuaq sig, hvor byen er i dag.
HUNDESLÆDEKØRSEL OM SOMMEREN
Hundeslædekørsel om sommeren virker som en misvisende betegnelse, men takket være Lyngmarksbræen, som befinder sig flere hundrede meter over havets overflade, så er Qeqertarsuaq den eneste by i Grønland, hvor det er muligt at køre på hundeslæde hele året. Sikken en kontrast det er at sidde godt pakket ind på en slæde, når man kan mærke midnatssolens varme lige ovenover, medens man får øje på pukkelhvaler og andre sommer hvaler, som små prikker i Disko Bugten forneden.
At nyde denne vinteroplevelse om sommeren er ikke uden omkostninger. Uden sneklædte fjeldsider, der gør det muligt for snescooterne at køre op til Lyngmarksbræen, må man først arbejde hårdt, før man kan komme ud på sin hundeslædetur. Uanset om man vælger at gå selv eller gå med en guide, skal man stole på sine egne fødder og en perlerække af blå malede varder for at nå sit udgangspunkt. Planlæg at overnatte oppe i gletsjerhytten og gør erfaringerne, man har høstet på turen dagen igennem, værd alle anstrengelserne.