Genveje
Hvad gør Siorapaluk til noget særligt?
Nye ansigter er sjældne i verdens nordligste beboede Inuit bosted. Mens elektricitet, satellit-tv og internet leverer et vindue til verden udenfor, klarer få besøgende at komme til den lille udpost på den nordlige side af Robertson Fjord på toppen af Grønland.
Befolkningen i Siorapaluk er hovedsageligt fangere. Mange af dem er efterkommere af den sidste migration af inuit, der krydsede det ca. 50 km brede Davis Stræde fra Nunavut til Grønland i slutningen af 1800-tallet. Selvom moderne teknologi har gjort livet lidt lettere for dem, er det et af de bedste steder i Grønland at opleve det nærmeste du kommer den traditionelle Inuit livsstil.
Sådan kommer du til Siorapaluk
Siorapaluk, der ligger 200 km længere mod nord end Qaanaaq og kun 1362 km fra Nordpolen, er Grønlands nordligste bebyggelse. Den eneste måde at nå denne lille forpost i Nordgrønland på er via helikopter (hele året), bådtur (kun om sommeren) eller hundeslæde eller snescooter (om vinteren) fra Qaanaaq. Lejlighedsvis lægger ekspeditionsskibe også til i Siorapaluk, efterhånden som klimaforandringerne åbner op for disse fjerne nordlige breddegrader.
Det bedste tidspunkt at besøge stedet er om sommeren, når midnatssolen skinner klart, og det er nemmere at komme dertil.
Sådan kommer du rundt i Siorapaluk
Siorapaluk er en lille by, som man nemt kan gå rundt i. Der er ingen taxier eller andre former for offentlig transport.
Når man skal på udflugt i Siorapaluk og omegn, er den mest almindelige transportform båd om sommeren og hundeslæde eller snescooter om vinteren.
Nyttige telefonnumre
- Politiet (+299) 70 14 28 / 70 14 48
- Hospital (+299) 97 10 11
Hvad kan man lave i Siorapaluk
Et besøg i Siorapaluk er som at fordybe sig i de traditionelle jægeres livsstil.
Om vinteren fylder isfiskeri og jagt fra havisen de lange, mørke vintermåneder i Siorapaluk. De lokale benytter traditionelle grønlandske hundeslæder til at komme ud til de bedste steder og kan tilbringe flere dage væk fra trygheden i Siorapaluks samfund, mens de lurer på deres bytte.
Når isen smelter i Siorapaluk (noget, der sker tidligere og tidligere for hvert år på grund af klimaforandringerne), erstattes hundene af både til forskellige former for fiskeri og jagt. Narhval, hvalros og sæl er alle værdsatte byttedyr, der er med til at forsørge Siorapaluks befolkning året rundt. Det samme gælder de små alker, der fanges med noget, der ligner overdimensionerede sommerfuglenet, når de strømmer til klipperne omkring bosættelsen midt på sommeren for at yngle.
Den bedste måde at deltage i disse aktiviteter på er at tale med de lokale jægere eller tilmelde sig en tur hos et af rejsebureauerne i Qaanaaq.
En anden sommermulighed er at vandre i de høje, rødlige fjelde bag Siorapaluk og holde øje med dyrelivet, som f.eks. sneharer og polarræve, der er almindelige i dette nordligste område i Grønland. Eller tag et “polardukkert” ned i det næsten iskolde vand fra den smukke sandstrand foran de farverige huse.
Godt at vide
- Siorapaluks kirke fungerer også som skole og offentligt bibliotek.
- Siorpaluk betyder “små sandkorn” på grønlandsk. Det kaldes også Hiurapaluk på inughuit-dialekten.
- Som i mange andre små bygder i Grønland har nogle huse ikke indlagt vand, og vandet skal hentes i et fælles “vandhus”.
- Den nu forladte Etah, der ligger 78 km nordvest for Siorapaluk, var engang den nordligste bebyggelse i Grønland.
- I Siorapaluk ligger der et lille Pilersuisoq-supermarked, der fører de mest almindelige varer. Det er bedst at medbringe alt det, man har brug for.
- Hvis du er på udkig efter souvenirs, så prøv at finde lokale, der sælger privat.