Hvor is, dyreliv og levende kultur mødes
Vestgrønlands Nationalpark strækker sig over mere end 22.000 km² med fjorde, tundra, vådområder, gletsjere og kystlandskaber. Fra Diskobugten i nord til området omkring polarcirklen ved Kangerlussuaq rummer parken nogle af Grønlands mest varierede naturområder.
Dette er et sted, der er formet af is, vejr og tid. Det er også formet af mennesker.
I tusinder af år har inuitsamfundene rejst gennem, levet af og været afhængige af dette land. Jagt, fiskeri, indsamling og sæsonbestemte vandringer er en del af historien her, ikke kun i fortiden, men også den dag i dag. Parken bevarer både naturens vidundere og levende kulturelle traditioner og giver besøgende en sjælden mulighed for at opleve Grønland på sin mest autentiske og uberørte måde.
En grønlandsk måde at passe på naturen på
Initiativet til oprettelsen af Vestgrønlands Nationalpark kom fra Qeqqata Kommunia og Kommune Qeqertalik i samarbejde med Wild Nature Foundation.
Målet er at beskytte sjældne og sårbare økosystemer og samtidig skabe rammerne for en ansvarlig og bæredygtig turisme.
Parken afspejler en udpræget grønlandsk tilgang til naturbeskyttelse: beskyttelse af landskaber og biodiversitet, støtte til fortsat traditionel udnyttelse af området og dets ressourcer samt imødekommenhed over for besøgende, der færdes med omtanke og respekt. Traditionelle aktiviteter som jagt, fiskeri og indsamling af vilde planter og frugter fortsætter side om side med forskning og rekreative aktiviteter, hvilket sikrer, at området både bevares og beboes.
Hvorfor besøge Vestgrønlands Nationalpark?
Vestgrønlands Nationalpark er for rejsende, der drages af store vidder, rolige oplevelser, en rig historie og naturen, som den er.
Gå en tur gennem landskaber formet af tiden
Parken rummer nogle af de ældste blotlagte landskaber på Jorden, der er dannet af forhistorisk prækambrisk grundfjeld. Polerede klippeoverflader, fjordvægge, moræner, smeltevandsfloder og vidtstrakte udløbsflader fortæller alle historien om den grønlandske indlandsis’ fremrykning og tilbagetrækning siden den sidste istid.
I nærheden af Kangerlussuaq kan besøgende komme helt tæt på kanten af indlandsisen og se, hvordan gletscherlandskabet fortsat forandrer sig. I den sydlige del af parken overlapper nogle områder med UNESCO-verdensarvsstedet Aasivissuit – Nipisat, hvor natur- og kulturhistorie er tæt forbundet.
Følg de spor, der er efterladt i landskabet
Der har boet mennesker i denne region i mere end 4.000 år.
Arkæologiske udgravninger viser spor efter Saqqaq- og Dorset-kulturerne, efterfulgt af Thule-inuitterne, som udviklede meget veltilpassede jagtmetoder baseret på årstiderne, dyrelivet og ruterne gennem landskabet.
Gamle lejre, jagtbygninger og vandreruter præger stadig landskabet. De minder os om, at dette ikke er en tom vildmark, men et sted fyldt med minder, bevægelse og viden, der er gået i arv gennem generationer.
Lad landskabet bestemme tempoet
Parken indbyder til en afslappet tur.
Den åbne tundra, fuglerige vådområder, smeltevandsdale og fjorde, der forbinder land og hav, giver plads til at bevæge sig i ro og fred. Gåture og vandreture er nogle af de bedste måder at opleve områdets vidder, lyde og små detaljer på.
Ikke-motoriseret transport bidrager også til at mindske forstyrrelsen af dyrelivet og de sårbare levesteder. Et sted som dette er det ikke nogen begrænsning at bevæge sig langsomt frem. Det er ofte den bedste måde at komme frem på.
Et levende kulturlandskab
Vestgrønlands Nationalpark er ikke adskilt fra det lokale liv.
Jagt, fiskeri og indsamling af vilde fødevarer er stadig vigtige aktiviteter for lokalsamfundene i og omkring området. Besøgende kan støde på hytter, lejre, arbejdsområder eller mennesker, der færdes i landskabet som en del af deres dagligdag.
Ved at respektere disse traditioner bidrager man til, at kultur, natur og turisme kan eksistere side om side.
Steder og oplevelser
De forskellige dele af parken byder på forskellige måder at opleve landskabet på.
- I nærheden af Kangerlussuaq kan besøgende komme helt tæt på den grønlandske indlandsis og se, hvordan gletscherne trækker sig tilbage, og hvordan der opstår nyt land.
- I de centrale fjorde viser geologien, fugleklipperne og de lange vandveje, hvor tæt land og hav hænger sammen.
- I nærheden af Diskobugten finder man blandt andet Qeqertasussuk, en vigtig udgravningsplads fra Saqqaq-kulturen, der er kendt for sine usædvanligt velbevarede organiske levn fra Grønlands tidligste bosættelser.
Dyreliv og vegetation
Parken beskytter store, sammenhængende økosystemer og omfatter to internationalt anerkendte Ramsar-områder.
- Naternaq-Ramsar-området er et af de vigtigste vådområdekomplekser i det vestlige Grønland. Dets mosmåtter, lavbuskhed og vådområder danner levesteder for arter som havand, rensdyr og den nationalt truede grønlandske blisgås.
- Ramsar-området Eqalummiut Nunaat og Nassuttuup Nunaa ligger langs kanten af indlandsisen. Her udgør plateauer, græsstepper, moser, søer og smeltevandsfloder vigtige yngle-, fældnings- og rasteområder for vandfugle, herunder arter, der er truet på verdensplan.
Ud over Ramsar-områderne er parken hjemsted for fjeldørred, rensdyr, moskusokse og sjældne plantearter. Man har også observeret spættet sæl, som er kritisk truet i Grønland, og særlige foranstaltninger bidrager til at beskytte sårbare arter i deres mest sårbare livsfaser.
Sådan finder du vej til parken
Vestgrønlands Nationalpark ligger afsides, men flere byer og bebyggelser i nærheden fungerer som naturlige indgange. Disse er forbundet med resten af Grønland via indenrigsflyvninger og kystruter.
Derfra afhænger adgangen til parken af årstiden, vejret og placeringen. Man kan komme frem med båd, snescooter eller til fods.
Lokale udbydere og beboere har vigtig viden om ruter, forholdene og sikkerheden. At rejse med lokal vejledning er en af de bedste måder at opleve parken på en ansvarlig måde.
At komme rundt i parken
Der er næsten ingen veje inde i nationalparken. Eneste undtagelse er en kort vej nær Kangerlussuaq, der giver adgang til den grønlandske indlandsis.
Andre steder følger man landskabet, fjordene og årstidernes skiften. Både giver adgang til kyst- og indlandsområderne, når farvandet er frit. Om vinteren skaber sne og is nye ruter, altid afhængigt af de lokale forhold.
For at beskytte dyrelivet i følsomme perioder kan der gælde midlertidige regler i klart afgrænsede områder. Disse kan omfatte begrænsninger vedrørende:
- Havsælens ynglepladser
- Gåsens rastepladser om foråret
- Dea-andens fældningsområder
- Kalvepladser for karibuer
I disse perioder kan der være begrænsninger for motorkøretøjer, sejlhastighed, flyvehøjde eller brug af droner. Uden for disse områder og perioder kan besøgende opleve parken som normalt.
Disse tiltag bidrager til at sikre, at dyrelivet fortsat trives til glæde for de lokale samfund, for fremtidige besøgende og for naturen selv.
At sove under den arktiske himmel
Der findes i øjeblikket ingen faste overnatningsmuligheder inde i nationalparken. Camping er tilladt.
Når du camperer, skal du vælge holdbare underlag og undgå sårbar vegetation. Hvis du ser tegn på slitage eller erosion, skal du flytte dit telt til et andet sted. Der er ingen faste regler for, hvor længe du må blive på ét sted, men ansvaret er enkelt: Efterlad området, som du fandt det.
Da dette er et levende kulturlandskab, bør du undgå at slå lejr tæt på hytter, lejrpladser, jagtområder eller arbejdsområder. Giv folk plads til at udøve deres aktiviteter i fred.
Arkæologi
Der vil blive tilføjet yderligere oplysninger om arkæologiske udgravningssteder og kulturarven i parken.
Lad den lokale viden være din vejleder
Der vil blive tilføjet yderligere oplysninger om lokale guider, rejsearrangører og praktisk rejseplanlægning.