Erik den Røde

Erik den Røde, med det fulde navn Þorvaldsson (ca. 950–1003 e.Kr.), fik tilnavnet Erik den Røde primært på grund af sit røde skæg og hår, men måske også på grund af sit hidsige temperament.

Det siges, at han var en særdeles hidsig fyr, der, efter at være blevet forvist fra Norge og senere Island, til sidst slog sig ned på Grønland. Erik den Røde er den første viking, der opdagede Grønland, og han tilskrives æren for at have givet landet navnet »grønt land«. Hans søn Leif Eriksson går i historien ind som den første viking, der opdagede Nordamerika.

Ifølge sagaerne blev Erik den Røde født i Norge, hvor hans far, Þorvaldr Ásvaldsson, blev forvist i år 960 e.Kr. som følge af »en række drab«, og Eriks hele familie bosatte sig derfor på Island.

Her giftede Erik den Røde sig med Tjodhilde (Þjódhild), men historien gentog sig, og Erik led samme skæbne som sin far. I 982 blev han idømt tre års forvisning fra Island for mord, efter at en strid med sin nabo havde udløst en konfrontation, der kostede flere mennesker livet.

Erik den Røde havde to sønner med sin hustru Tjodhilde, nemlig Leif og Thorstein. Tjodhilde kan også have været mor til Erik den Rødes tredje søn, Thorvald, men dette er ikke blevet bekræftet. Derudover havde Erik den Røde en datter ved navn Freydis, som var født uden for ægteskab med en ukendt kvinde.

I »Grønlandssagaen« beskrives Eriks eneste datter, Freydís, som en frygtløs og viljestærk kvinde, der en gang helt alene – og i ottende måned – reddede sine vikingekammerater, da de blev angrebet af indianere. Ifølge sagaen gjorde hun det ved at slå sig på brystet med et sværd – hvilket fik angriberne til at trække sig tilbage. Ved en anden lejlighed, mens de var på vej til Nordamerika, overbeviser hun sin mand og hans mænd om at dræbe mændene fra den vikingeklan, der ledsagede dem på rejsen. Da de nægter at dræbe kvinderne i gruppen, tager Freydís en økse og slår alle fem ihjel helt alene.

I *Erik den Rødes saga*, der er skrevet senere end *Grønlandernes saga*, er afsnittet om mordet med øksen høfligt udeladt, så her fremstår hun mere som en heltinde.

Freydís Eiríksdóttir i serien *The Vikings: Valhalla* er bestemt også stærk og modig, men hun fremstår i langt højere grad som en retfærdighedssøgende kriger end som en kynisk morder. Hvem ved, hvordan Freydís Eiríksdóttir egentlig var?

Det var af denne grund, at han samme år sejlede mod vest og opdagede et land med et indbydende fjordlandskab og frodige, grønne dale. Han var dybt imponeret over det nye lands ressourcer og vendte tilbage til Island for at fortælle om »Det grønne land«.

Erik den Røde havde åbenbart en stor overtalelsesevne, for i 985 satte han endnu en gang sejl fra den vulkanske ø i spidsen for en flåde på 25 skibe med kurs mod Grønland. Ombord var der omkring 500 mænd og kvinder, husdyr og alt det andet, der skulle til for at skabe sig et nyt liv i et nyt land.

Af de 25 skibe nåede kun 14 frem til deres destination. Erik den Røde etablerede sin magtbase i Brattahlið – det nuværende Qassiarsuk – i det sydlige Grønland, mens andre sejlede videre mod nord til fjorden nær Nuuk. De to samfund blev kendt som øst- og vestbosættelserne.

Omkring år 1000 vendte Erik den Rødes søn, Leif Eriksson, tilbage til Grønland efter et længere ophold i Norge, og Leif Eriksson – hvis tilnavn var »den Heldige« – havde de første kristne missionærer med sig. Kort tid efter blev den første kristne kirke på det nordamerikanske kontinent, Tjodhildes Kirke, bygget i Brattahlið. I dag kan man se en rekonstruktion af den lille kirke i Qassiarsuk.

I år 1000 talte vikingesamfundene omkring 3.000 indbyggere fordelt på 300-400 gårde. Vikingesamfundet eksisterede i omkring 500 år.

Årsagen til dens udryddelse er stadig et stort mysterium, men et koldere klima, konflikter med inuitterne, europæiske pirater, faldende priser på elfenben fra hvalrosser og narhvaler, overgræsning og pestudbrud er alle blevet fremført som mulige årsager til dens udryddelse.

Hvornår og hvordan Erik den Røde døde, vides den dag i dag ikke, ligesom vikingernes forsvinden fra Grønland som helhed.

I sæson 6 af tv-serien »Vikings«, der havde premiere i marts 2013, bliver Erik (en figur inspireret af Erik den Røde) dræbt af en af sine kvindelige tjenere. Tv-serien er inspireret af historiske begivenheder, men er ikke 100 % historisk korrekt.

Der findes flere forskellige teorier om, hvordan den virkelige Erik den Røde kan være død. I Grønlandssagaen står der, at Erik den Røde døde vinteren efter, at hans søn Leif Eriksson vendte tilbage fra Vinland (det østlige Nordamerika) under en epidemi omkring år 1000. I Erik den Rødes saga siges det imidlertid, at Erik stadig var i live, da den islandske opdagelsesrejsende Thorfinn Karlsefni sejlede til Vinland i begyndelsen af det 11. århundrede.

En anden teori om Erik den Rødes død går ud på, at han døde kort efter årtusindskiftet af de skader, han pådrog sig, da han faldt af sin hest.