Leif den Lykkeliges Marathon

Leif Eriksson-maratonet afholdes hvert år i august. Løbet starter og slutter i bosættelsen Qassiarsuk og følger en T-formet rute, hvor man passerer Nunataaq, Inneruulalik og næsten helt ud til Sillisit.

Ruten er krævende, så du bør ikke løbe dette maraton, hvis du vil opnå en toptid. Arrangørerne anslår, at det tager cirka halvanden time længere at løbe end et almindeligt maraton på flade veje.

Og du finder nok ikke noget andet maratonløb i verden, der byder på smukkere udsigter med blomstrende enge, græssende får, det glitrende blå hav og isflager langs ruten.

Du kan vælge mellem 10 km, halvmaraton eller maraton.

Hvis du er heldig, står solen højt på himlen, så du kan nyde den sydgrønlandske sommer og koncentrere dig om at bestige de mange bakker, der skal forceres på ruten.

Selvom maratonruten går ad øde traktorspor, føler man sig meget tryg. Der gives grundig information inden afgang, og der er gode vejskilte og forplejning langs ruten.

Og du finder ingen steder ellers bedre støtte fra de frivillige og de andre deltagere.

Ovenstående tekst er oprindeligt skrevet af Ditte Vide Petersen. I 2015 var Ditte den anden kvinde, der krydsede målstregen i Leif den Lykkeliges Maraton.

Leif den Lykkeliges Marathon er opkaldt efter sønnen til den legendariske viking Erik den Røde.

Nu er hele området udpeget som UNESCO-verdensarv.

Se de seneste oplysninger om arrangementet her.

Start: august 16, 2025

Details

From 250 DKK