Rallykøreren
Jeg finder hurtigt ud af, at Fari’ Frederik Mathiassen faktisk deltager i løb. Han er en ung mand med frisk ansigt og fregner, der taler med et glimt i øjet. Strå af rødbrunt hår titter frem under hans blå hue, som han har sat på hovedet sammen med et par solbriller i racerstil. Hans look fuldendes af en slidt grå anorak og en overalls med isbjørneskind.
Han fortæller mig, at hundene er lidt trætte, fordi de i weekenden deltog i et 33 kilometer langt hundeslædeløb, som var en kvalifikationsrunde til de nationale mesterskaber, der afholdes i Nordgrønland.
»Vi blev nummer ti,« siger han med et skuldertræk og antyder, at det nok går bedre næste gang.
Isbjørnebukser
Faris pelsoveralls passer perfekt til det snedækkede landskab. Han købte dem brugt for kun 2000 kroner, men man kan give op til 12.000 kroner for et nyt par, fortæller han mig. De er overraskende varme og isolerende af at være så tynde.
Fari voksede op i Ilulissat-området og var omgivet af hunde fra en meget tidlig alder. Da han var syv år, fik han sine første fire voksne hunde at passe. I den alder begyndte han også at køre hundeslæde på egen hånd.
”Hundene holdt til lige uden for det hus, hvor vi boede. Dengang var det tilladt at have hunde i byen, men nu er de blevet flyttet ud af byen.”
Kort om hundeslædeture i Grønland
Symbolet på en grønlandsk vinter
- For mange mennesker er hundeslædeture nærmest synonymt med Grønland. Sandheden er, at man ikke kan finde en bedre måde at opleve Grønland på end på en hundeslæde, der suser gennem et vinterlandskab, hvor hundernes skridt på den knasende sne er den eneste lyd, der bryder stilheden.
- Hundeslædeture er noget, alle kan være med til, og du kan vælge mellem en kort to-timers tur, en ekspedition, der varer flere dage, eller alt derimellem.
Hundeslædedistrikterne
- Der er 17.000 slædehunde i Grønland. Hundeslæden bruges kun i området nord for polarcirklen og i Østgrønland, og disse områder kaldes almindeligvis for »hundeslædedistrikterne«.
- Sisimiut og Kangerlussuaq er de sydligste byer på vestkysten, hvor man om vinteren og foråret kan prøve at køre med hundeslæde – februar, marts og april er de bedste måneder til hundeslædeture. Du kan tage på en forlænget weekendtur til Kangerlussuaq og opleve både hundeslædeture og nordlyset.
På vej mod Oqaatsut med farten på autopilot
Hundeslædekørsel har altid været en hobby, fortæller Fari mig, mens vi bevæger os ad hundeslæderuten fra Ilulissat til Oqaatsut, en bebyggelse med omkring fyrre indbyggere. Den første del af turen krævede mere opmærksomhed, men nu kan han tale med mig, mens hundene kører i »autopilot« på en mere ukompliceret del af ruten. Han lægger benene op på slæden, slapper af og kigger bagud mod mig. Vi taler om livet på en blanding af engelsk og dansk.
Jeg spørger ham, om han kunne lide skolen, og han svarer, at han gik på gymnasiet i Aasiaat (2004–2007), en mindre by lige syd for Ilulissat. Hans hjerte har dog altid ligget hos hundeslædekørsel, så da han fik chancen omkring 2010, gik han professionelt ind i det.
»Lige siden jeg var lille, har jeg bare vidst, at jeg skulle være fisker. Min far sagde mange gange til mig, at jeg skulle tage en uddannelse. Men jeg kommer jo fra en fiskerfamilie, så jeg følger vel bare traditionen.«
Verdens bedste job
I en verden, hvor hundeslædekørsel minder om svundne tider, er det usædvanligt at se unge hundeslædekørere leve af denne kulturelle tradition. Han kender omkring fem andre fyre i tyverne, der også kører hundeslæde, fortæller han mig. Det er dog dyrt at fodre hundene og tidskrævende at træne dem. Og med snøscooterens indtog er det ikke længere nødvendigt at færdes med hundeslæde.
»Når det er sæson, kører jeg på hundeslæde næsten hver dag. Nogle gange tager jeg turister med på ture, men jeg fisker også og bruger mine hunde til at komme frem til de steder. Og selvfølgelig elsker jeg at køre kapløb,« fortæller Fari.
»At køre hundeslæde er verdens bedste job, men det kræver også en masse hårdt arbejde,« siger han og nikker.
»De (hundene) er som mine børn. Jeg har to rigtige børn og 19 andre. Når jeg fortæller min kæreste, at jeg skal passe mine andre børn, ved hun godt, hvad jeg mener«, siger han med et grin.
