Hvordan får du mere viden om Arctic Circle Trail?
Som det gælder ethvert projekt, så er research det bedste sted at starte. Denne side viser dig de bedste steder at søge information og viden, når du forbereder dig til Arctic Circle Trail.
Der findes kun et begrænset antal guidede ture på Arctic Circle Trail, så det er en god ide at læse så meget som muligt om vandreruten, før du giver dig i kast med den. Det vil give dig en god ide om, hvad du kan forvente, bestyrke dig i troen på, at du har den rette erfaring til at kunne gennemføre, og det vil hjælpe dig til at beslutte, hvad du har behov for at medbringe. Noget af det vigtigste, når du søger viden, er, at du sikrer dig, at du er tilstrækkeligt erfaren og har det rette udstyr til at gennemføre vandreturne på sikker vis. Læs mere om sikkerhedsråd i kapitel 9.
1) Denne ultimative guide til at vandre på ACT er en af de vigtigste kilder online, og vi kan kun opfordre dig til at læse den fra ende til anden og vende tilbage til den undervejs, mens du forbereder din tur.
2) Guidebogen Hiking in Greenland: The Arctic Circle Trail af Cicerone er i øjeblikket ved at blive revideret (2018), og den har en detaljeret beskrivelse af vandreruten og mere generel information om den region, som du vandrer igennem.
3) Arctic Circle Trail strækker sig over 3 vandrekort – Kangerlussuaq, Pingu og Sisimiut. At købe disse kort kan hjælpe dig med at planlægge de forskellige stræk af din vandretur, især hvis du gerne vil undgå at campere i nærheden af hytterne. Kortene kan købes online på Harvey Maps (UK) og Scanmaps (Danmark). I selve Kangerlussuaq kan du som regel købe disse kort hos Polar Lodge, Old Camp og i souvenirshoppen i lufthavnen. Der findes også et kort, der dækker hele Arctic Circle Trail, og det kan som regel findes hos Vivi’s Shop (direkte overfor lufthavnsudgangen) og hos By Heart (souvenirbutikken tæt ved supermarkedet Pilersuisoq). I Sisimiut kan du købe de tre separate kort på Hotel Sisimiut.
4) Hvis du er på Facebook, kan det være interessent for dig at blive medlem af Arctic Circle Trail Facebook-gruppe, hvor du kan stille spørgsmål (husk dog, at det er god stil først at tjekke, om det spørgsmål, du vil stille, allerede er blevet besvaret), dele fotos og oplevelser. Nogle af gruppens medlemmer har gennemført vandreturen adskillige gange og har masser af viden om området.
5) Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål, kan du stille dit spørgsmål direkte til Destination Arctic Circle (den regionale destination management-organisation) ved at sende en besked på deres Facebook-side eller sende en e-mail til acb@acb.gl.
Artikel af: Lisa Germany
Lisa Germany er en vandregal skribent og fotograf, der står bag en stor del af den tekst og det visuelle indhold, man finder på vores Arctic Circle Trail-powerpage. Hendes ACT-blog er utroligt detaljeret og praktisk, og den er inddelt i daglige indlæg fra ruten fra Kangerlussuaq til Sisimiut.