Kvinder holder styr på hverdagen
I de grønlandske myter og sagn fremstilles de grønlandske kvinder ofte som stærke og magtfulde kvinder, som f.eks. i historien om Sassuma Arnaa (Havets Moder) og Maliina (kvinden, der blev til Solen). I gamle dage var den grønlandske kvinde ikke blot hustru, men også mor og husmor – den, der tilberedte maden og tog sig af hele familiens tøj.
Den grønlandske mand var helt afhængig af, at kvinden kunne sy – ikke kun hans tøj og kamikker, men også læderbetræk til kajakkerne, som krævede de fineste sting, så kajakken ikke lækkede. De bedste jægere havde de dygtigste syersker – små, usynlige og vandtætte sting var meget populære!
Uddannelsesverdenens første kvinde
Ifølge publikationen »Grønland i tal 2022« fra Grønlands Statistik vælger 1 ud af 10 mænd at påbegynde en videregående uddannelse, mens tallet for kvinder er 1 ud af 5. I den private sektor ejes en håndfuld lokale butikker, rejsebureauer og små virksomheder af kvinder over hele landet. Uddannelse af kvinder var ikke udbredt før i 1960’erne og 70’erne.
Den første uddannede grønlandske kvinde var Karoline Rosing fra Paamiut. Hun blev født i 1842 og var den første grønlænder, der bestod den danske jordemodereksamen i København i 1867. Karoline Rosing blev efterfølgende ansat af Den Kongelige Grønlandske Handel som jordemoder, men der var ingen læger ansat i kolonidistriktet omkring Kangaamiut.
Da hun var den eneste i området med medicinsk viden, måtte hun derfor også påtage sig medicinske opgaver. Blandt de største opgaver var behandling af skudsår og udførelse af amputationer. Desuden uddannede hun løbende unge piger til jordemødre, som skulle arbejde i bosættelserne.
Kvinderne blev beslutningstagere
Omkring 1920'erne begyndte grønlandske kvinder at engagere sig politisk. Endelig, efter Anden Verdenskrig, trådte kvinderne ind i politik. I 1948 fik grønlandske kvinder endelig stemmeret, efter at mændene havde været aktive i politik i næsten 100 år.
Kathrine Chemnitz fra Nuuk blev valgt som den første kvinde til at repræsentere de grønlandske kvinder i Grønlandskommissionen, der blev nedsat af Nord- og Sydgrønlands landsråd i 1949.
I den mere moderne del af det grønlandske samfund (tænk: i hovedstaden) er det også kvinderne, der går forrest. Tre af de fem kommuner ledes af kvindelige borgmestre, og der sidder 10 kvinder i det grønlandske parlament. Desuden er begge de grønlandske repræsentanter i det danske Folketing – ja, du gættede rigtigt – kvinder.
Kvinderne er dine guider gennem Grønland – i luften, på land og til søs
I et land uden veje, der forbinder byerne og bebyggelserne, spiller lufttransport, skibe og både en afgørende rolle for landets sammenhængskraft. Hvis du er heldig, kan den person, der flyver eller sejler dig, være en kvindelig pilot eller rejsearrangør.
Author
