Denne side er en del af vores serie ”Skjulte figurer i forskningen”, der fokuserer på grønlændere og inuitters bidrag til polarforskning, antropologi, naturvidenskab og forståelsen af planetens klima.
Den grønlandske antropolog Knud Rasmussen, forlod, sammen med sine to holdkammerater, en kvinde ved navn Arnarulunguak og en ung mand kaldet Qaavigarsuak, Grønland i 1921 og drog ud på hans femte og den langt mest ambitiøse Thule-ekspedition. Det var en tre år lang hundeslæde-ekspedition tværs over Arktisk Canada og Alaska til Østsibirien. Her kan du få et overblik over ekspeditionen, dens formål, resultater og deltagere. Knud Rasmussen, eller Kunuunnguaq, som han blev kaldt hjemme i Grønland, blev en velkendt mand i Arktis. Han gennemførte en række ekspeditioner og formåede at bevise, at inuitterne i Grønland, Canada, Alaska og Sibirien alle har samme oprindelse. Selvom deres livsform nogle gange adskilte sig betydeligt fra hinanden afhængig af leveforhold, primære bytte og livsstil, var de alle forbundet gennem sprog, mytologi og fælles historier, der kunne spores hundreder og endda tusinder af år tilbage.
En historisk tidslinje over begivenheder under ekspeditionen
Den 5. Thule-ekspedition begyndte i Grønland i sommeren 1921 og fortsatte de følgende tre år, indtil Knud Rasmussen, Arnarulunguak og Qaavigarsuak nåede den østlige spids af Sibirien i 1924. Her er de primære datoer fra ekspeditionen.
Den 9. jul 1921
Ekspeditionsskibet ”Søkongen” tager fra Nuuk mod Ilulissat.
Den 16. jul 1921
Mayday modtaget fra MS Bele, og redningsoperation igangsættes.
Den 16. jul 1921
Den 26. jul 1921
”Søkongen” forlader Thule.
Den 7. sep 1921
”Søkongen” forlader endelig Nuuk i Grønland efter, at besætningen blev ramt af alvorlig influenza, der tog livet af to besætningsmedlemmer.
Den 7. sep 1921
Den 21. sep 1921
”Søkongen” ankommer til ”Danske øen” i Nunavut, Canada.
Den 24. sep1921
”Søkongen” efterlader holdet og sejler tilbage.
Den 24. sep1921
Den danske konge, Christian den 10., var i Grønland, for at fejre 200-året for ankomsten af den dansk-norske missionær Hans Egede, med det kongelige skib ”Island”. Den 16. juli, mens de var i havn i Ilulissat, modtog skibet et mayday via det første telegram, der nogensinde blev sendt i denne del af Grønland. Bele var strandet. Sammen med Knud Rasmussens skib, ”Søkongen”, sejlede de nordpå for at redde besætningen og hvad, der kunne reddes af lasten.
Det var ikke før den 7. september 1921, at ekspeditionsskibet endelig sejlede fra Nuuk, hovedstaden i Grønland, og sejlede ind i Hudson Bugten og videre til deres første destination, en lille ø, de kaldte ”Danske øen” i Foxe Basin i Nunavut, Canada. Der byggede de en base kaldet ”Blæsebælgen”, hvorfra de drog ud på forskellige ekspeditioner, hvor de delte arbejdet og regionerne mellem sig. De danske arkæologer Kaj Birket-Smith og Therkel Mathiassen identificerede adskillige arkæologiske steder og kortlagde forskellige kulturer, tidsperioder og migrationsmønstre og grundlagde teorien for det, der er blevet kaldt Thule-kulturen, migrerende hvaljægere, der krydsede over til Grønland omkring år 1250. Peter Freuchen fokuserede på kartografi og biologi, mens Knud Rasmussen fokuserede på den intellektuelle side af inuitternes liv i regionen og kortlagde deres kultur, traditioner og mytologi. Født i Ilulissat med en dansk far og en grønlandsk mor, og uddannet i Danmark, var Knud Rasmussen både flydende i ”den hvide mands” skikke og videnskabelige metoder og i inuitternes sprog og mytologi, som han voksede op med på mødrene side. Det gjorde ham unikt kvalificeret til opgaven, der lå forude.
I efteråret 1922 ankom et skib for at hente de danske forskere og deres omfangsrige samling af prøver, mens Knud Rasmussen fortsatte sin ekspedition vestover sammen med Arnarulunguak og Qaavigarsuak, to inuitter fra Thule. De brugte alt fra et par dage til seks måneder med hver gruppe, de mødte på deres vej, herunder fem regionale inuit-kulturer i Canada; iglulik, netsilik, rensdyrinuitter, kobberinuitter og McKenzie. Rejsen gik længere og længere vestpå, indtil de nåede til Nome i Alaska, et af de vestligste punkter på det nordamerikanske kontinent, i foråret 1924. Rasmussen og hans to holdkammerater krydsede Beringstrædet ind i Østsibirien, men de måtte vende om, da de ikke have gyldigt visum, og deres papirer ikke blev accepteret, således at de kunne have søgt visum på stedet. Efter at have gennemført en succesfuld ekspedition, der aldrig var gennemført før, returnerede de til Seattle med skib og rejste så via land til New York, hvorefter de sejlede tilbage til Danmark, hvor de ankom i efteråret 1924.
Den 5. Thule-ekspedition er en fundamental begivenhed i både polarforskning og antropologi. Knud Rasmussen skabte kontakt til inuit-befolkninger, der aldrig tidligere havde været i kontakt med ”en hvid mand”. Det var grupper, hvor den oprindelige religion, skikke og mytologi stadig var levende og intakt, og han formåede at kortlægge dem, før de blev påvirket af udefrakommende indflydelse. Ekspeditionen resulterede i et antal bøger, herunder et 10-binds værk med en samling af inuit-myter, tusinder af fotografier og en film. Deres bidrag til forståelsen af menneskets evne til at tilpasse sig i selv de mest ekstreme omgivelser, migrationsmønstre og grønlændernes oprindelse er uvurderlig. Denne ekspedition var fyldt med spøjse oplevelser, såsom den iglo, hvor Knud blev mødt af lyden af italienske arier afspillet på en grammofon, som inuitten for nylig havde købt i bytte for skind og pels hos en Hudson Bay Company forpost, den afrikanske pige, han mødte i indgangen til en anden iglo, eller da han var løbet tør for ammunition, som vinteren var på vej med dystre udsigter for overlevelse, og en lille sejlbåd fra San Francisco som pludselig viste sig, hvor ingen båd havde været før. Ombord var en dansker, der var villig til at give dem al den ammunition, de havde brug for.
Adskillige museer er dedikeret til at fejre Knud Rasmussen og hans holds store præstationer, og mange af amuletterne og øvrige effekter, der blev indsamlet under ekspeditionen, kan ses på Nationalmuseet i København.
Læs mere
Den 5. Thule-ekspedition er en fundamental begivenhed i både polarforskning og antropologi. Knud Rasmussen skabte kontakt til inuit-befolkninger, der aldrig tidligere havde været i kontakt med ”en hvid mand”. Det var grupper, hvor den oprindelige religion, skikke og mytologi stadig var levende og intakt, og han formåede at kortlægge dem, før de blev påvirket af udefrakommende indflydelse. Ekspeditionen resulterede i et antal bøger, herunder et 10-binds værk med en samling af inuit-myter, tusinder af fotografier og en film. Deres bidrag til forståelsen af menneskets evne til at tilpasse sig i selv de mest ekstreme omgivelser, migrationsmønstre og grønlændernes oprindelse er uvurderlig. Denne ekspedition var fyldt med spøjse oplevelser, såsom den iglo, hvor Knud blev mødt af lyden af italienske arier afspillet på en grammofon, som inuitten for nylig havde købt i bytte for skind og pels hos en Hudson Bay Company forpost, den afrikanske pige, han mødte i indgangen til en anden iglo, eller da han var løbet tør for ammunition, som vinteren var på vej med dystre udsigter for overlevelse, og en lille sejlbåd fra San Francisco som pludselig viste sig, hvor ingen båd havde været før. Ombord var en dansker, der var villig til at give dem al den ammunition, de havde brug for.
Adskillige museer er dedikeret til at fejre Knud Rasmussen og hans holds store præstationer, og mange af amuletterne og øvrige effekter, der blev indsamlet under ekspeditionen, kan ses på Nationalmuseet i København.
Artiklen fortsætter længere nede…
Pakkerejser
Sol og sommer i magiske omgivelser
Fjeldski, nordlys og Iglo Lodge i Diskobugten
Grønland – Hundeslæde, indlandsis og nordlys
