For en skønlitterær forfatter er det at vandre i Grønland som at vandre i et uendeligt hav af ord. Alt er så anderledes og så virkeligt, at hele historier blot dukker op med hvert skridt. Jeg har ofte læst og hørt om, hvordan islandske forfattere tilskriver naturen, omgivelserne og livet på Island en del af æren for deres bøger, men det var først, da jeg flyttede til Grønland, at jeg opdagede, at de havde ret. Jeg begyndte at skrive min første arktiske bog – Pigen uden hud/EIS ROT – efter et år i Grønland. Jeg havde så mange fantastiske indtryk – og havde også mærket lidt af mørket – og jeg var bare nødt til at skrive om det hele. For mig er Grønland en uudtømmelig kilde, og jeg kommer til at skrive mange bøger, der foregår i Grønland. Mit forfatterhjerte elsker dette smukke og fjerne sted på jorden.
Her er hvorfor:
Mit forfatterhjerte elsker dette smukke og fjerne sted på jorden.
Ensomhedens skønhed
En anden ting, der er meget anderledes, er de enorme afstande og ensomheden. På det europæiske fastland er vi vant til at være tæt på alting hele tiden. Vi er altid online og kan altid nå hinanden på kort tid. Vi er altid tilgængelige. I Grønland er det det modsatte; internetforbindelsen er ofte dårlig, og mange steder er der slet ingen internet- eller mobilforbindelse. Og vi kan ikke hurtigt køre fra den ene by til den anden. Man er, hvor man er, og sådan er det. Man er altid omgivet af det arktiske hav, bjergene og en næsten uendelig iskappe. Det er det smukke ved det hele. Man er nødt til at respektere naturen og livet på en anden måde end i Danmark, hvor jeg er vokset op. Men hvis man giver slip på tiden – og accepterer ensomheden og isolationen – bliver man pludselig forelsket i livet i Arktis. Og der er så meget at elske …
Sandsynligvis den reneste luft i verden
Luften heroppe er så utroligt ren og kold – vintrene varer 6 til 7 måneder med meterhøje snedriver og konstant iskold luft. De fleste tror, at det må være mørkt om vinteren i Grønland, men sneen og isen får alt til at lyse op. Når det er mørkt i Danmark, Tyskland eller Spanien, er det virkelig mørkt, men heroppe lyser alt op og gløder på grund af isen og sneen. Og nogle gange, i de tidlige nattetimer, flimrer nordlyset over den mørke himmel – som tynde, skimrende slør af grøn og lyserød ånde. Det er som solens døende lys, der danser med jordens sjæl.
Ægte tidsrejser i en dråbe vand
Og det er slet ikke det mest fascinerende ved livet heroppe. Det bedste er isen: den ægte is, indlandsisen – den enorme iskappe, der dækker det meste af Grønland. Isens farver er uendelige. Nogle gange er den hvid. Nogle gange blå. Nogle gange som krystal. Nogle gange står man bare og stirrer på den og tænker: »Det kan da ikke passe«. Endnu mere forbløffende er isens alder. Det er ikke bare frosset vand; det er vand, der har været frosset og fast i mere end 100.000 år. Når kæmpe isbjerge driver i land, kan man gå hen og omfavne dem og røre ved dem og mærke dem ånde iskoldt mod huden. Jeg putter ofte lidt af den gamle is i munden og lukker øjnene, mens isen smelter. Bare for at mærke tiden. Vandet, der smelter i min mund, har ikke været flydende siden før den moderne menneskes tid. Det er som at være i en tidsmaskine; man rejser gennem tiden i hver eneste dråbe. Det er magi. Ligesom Grønland: magi.
Author
