På Sisimiut Museum kan du opleve byens og den omkringliggende regions mangfoldige historie.
Museet har til huse i de gamle kolonibygninger, hvoraf flere stammer fra det 18. århundrede. Her finder du også Grønlands ældste kirke, Bethelkirken, også kendt som Den Blå Kirke.
Museet har også en stor arkæologisk udstilling, hvor man kan se de mange fund fra bosættelserne fra Saqqaq-kulturen.
Hvis vi springer frem i tiden, fortæller hundeslæder, umiaqer og jagtredskaber noget om den nuværende befolknings historie og traditioner. Besøg det rekonstruerede tørvehus for at opleve, hvordan man levede i Sisimiut for omkring 100 år siden.
Lokalt byggede både og en model af den første fiskefabrik fortæller historien om Sisimiuts moderne erhvervsudvikling, hvor fiskeriet har fået en central rolle.
Museet har løbende særudstillinger, der ofte er af kunstnerisk karakter.
Kontakt
Driftsmåneder:
Kontakt udbyderen
Følg os: