Mitaartut – De tavse maskeforestillinger
I Grønland er vintersæsonen præget af unikke traditioner, der er blevet videreført gennem generationer. En af disse skikke er Mitaartut, som finder sted omkring Helligtrekongersdag, der fejres den 6. januar. Denne tradition er en blanding af den oprindelige inuitkultur og dansk indflydelse og giver et indblik i Grønlands rige kulturarv.
Mitaartut er tavse maskeforestillinger, der kort efter nytår besøger familier i mange byer og landsbyer i Grønland, typisk på Helligtrekongersdag den 6. januar. Disse mystiske figurer, der i ental kaldes »mitaartoq«, banker på døre, træder ind i hjemmene og kommunikerer uden ord. I stedet bruger de humoristiske fagter og bevægelser, der passer til deres forklædninger. Folk driller ofte legende og griner af de sjove ting, Mitaartut gør, men disse stille skuespillere forbliver tro mod deres figurer.
Ved afslutningen af deres besøg belønnes Mitaartut med lækkerier som kager, slik og cigaretter. Skikkens navn, »Mitaarneq«, betyder »at skære ansigter«, hvilket henviser til skikken med at smøre sod i ansigtet og forvrænge det med snore, der strækkes fra øre til øre, når der ikke bruges masker. Deltagerne fremviser også en række fantasifulde kostumer og masker, som undertiden endda efterligner berømte kunstværker som Edvard Munchs "Skriget". Maskerne skildrer en blanding af traditionelle skræmmende ånder og nutidige temaer, hvilket afspejler både kulturarv og moderne påvirkninger.
Mitaartut vs. Halloween
Mitaartut, den traditionelle maskerade i Grønland, har visse ligheder med Halloween, men der er også væsentlige forskelle. Her er en sammenligning mellem de to:
Ligheder:
Kostumer og masker: Både deltagere i mitaartut-fester og halloween-fejringer bærer kostumer og masker. Disse forklædninger udgør en central del af festlighederne i begge traditioner og giver folk mulighed for at påtage sig forskellige roller for lejligheden.
Husbesøg: Både i grønlandsk skik og ved Halloween er der en tradition for, at folk besøger huse eller går fra dør til dør. Ved Halloween går børnene på »trick-or-treat«, mens mitaartut i Grønland besøger hjemmene og får slik.
En munter og festlig stemning: Både Halloween og de grønlandske skikke fejres i en munter og festlig stemning. Latter, lege og underholdning er fælles træk ved begge traditioner.
Forskelle:
Kulturelle og historiske rødder: Halloween har keltiske rødder og har udviklet sig gennem århundreder under indflydelse fra forskellige kulturer, herunder europæiske og amerikanske traditioner. Mitaarneq har derimod sine rødder i den oprindelige inuitkultur i Grønland.
Temaer: Halloween forbindes ofte med uhyggelige og overnaturlige elementer, herunder spøgelser, hekse og monstre. I modsætning hertil lægger mitaartut ikke samme vægt på uhyggelige eller overnaturlige temaer. Deres masker og udklædninger er mere varierede og kan indeholde humoristiske eller traditionelle elementer.
Formål: Halloween er først og fremmest en højtid, hvor børn går rundt og samler slik og godter, og der er ofte pynt, der passer til højtidens temaer. I Grønland kan mitaartut-skikke indebære mere komplekse sociale interaktioner, og grønlandere opfylder forskellige kulturelle og sociale formål i lokalsamfundet.
Tidspunkt: Selvom Halloween fejres den 31. oktober, forbindes de grønlandske skikke ofte med den 6. januar og vinteren.
Sammenfattende kan man sige, at selvom både Halloween og den grønlandske mitaartut-skik indebærer udklædning, masker og besøg i hjemmene, er der tydelige kulturelle, historiske og tematiske forskelle mellem dem. Halloween har en bredere og mere kommercialiseret appel, mens de grønlandske traditioner har dybere kulturelle rødder i de grønlandske inuitsamfund og har udviklet sig anderledes gennem tiden.
Author
