Et samfund fuld af kontraster
Når du ankommer til Grønland, vil du straks lægge mærke til de travle lufthavne, de livlige fiskerihavne, højhusene, de moderne virksomheder, de internationale bilmærker, uddannelsesinstitutionerne, caféerne og biograferne.
Disse indtryk blandes med den stereotype opfattelse af et fjerntliggende samfund i Arktis, der kun er tyndt befolket. Forbløffende nok er Grønland alt dette på én gang, og kontrasten mellem gammelt og nyt er slående.
Det pulserende byliv
Grønland er på mange måder et land, der har formået at bevare sin identitet som et »oprindeligt« land med en oprindelig befolkning. Det er også et faktum, at den primære indtægtskilde i de små byer og bosættelser stadig er sæljagt, som i dag sikrer levebrødet for omkring 2.500 mennesker.
I de små byer og landsbyer går livet i et roligt tempo, langt fra det – efter grønlandske standarder – mere »pulserende« byliv, som man finder i de tre største byer, Nuuk, Ilulissat og Sisimiut.
Grønland i dag
Grønland betragter sig selv som et selvstyrende, autonomt land inden for Kongeriget Danmark. Hans Majestæt Kong Frederik den 10. er det ceremonielle statsoverhoved, idet styreform er et parlamentarisk demokrati. Siden 1979 har Grønland haft sin egen regering og sit eget parlament. Selvom Grønland geografisk set er en del af Nordamerika, er det politisk set en del af Europa, og store dele af landets historie er præget af en stærk kolonial fortid med Danmark.
Højteknologi og produktion
Vidste du, at 98 % af befolkningen benytter avancerede digitale telekommunikationstjenester? Eller at Grønland gennem Royal Greenland er verdens største leverandør af koldtvandsrejer og dermed har stor erfaring med innovativ produktudvikling, bæredygtig produktion og effektiv distribution af kvalitetsprodukter? Og vidste du, at Grønlands indlandsis i dag bruges til at fremstille grønlandsk øl samt is og vand til eksport?
Ønsker Grønland uafhængighed?
Mange spørger, om Grønland betragtes som et land. Andre undrer sig over, hvorfor Danmark ejer Grønland. Hvis du har set fjerde sæson af Borgen – Power and Glory, har du sikkert bemærket, at Grønlands geopolitiske status er en kompliceret sag. Læs videre for at få et overblik over Grønlands politiske status og den historiske baggrund for Grønlands vej mod uafhængighed.
Grønland har ret til at erklære sig uafhængigt. I Grønlands selvstyrelov, som blev vedtaget af Danmark og Grønland i 2009, anerkendes grønlænderne som et folk eller en nation med ret til selvbestemmelse, herunder muligheden for uafhængighed. Selvom det anerkendes, at de fleste grønlændere går ind for uafhængighed, er der mange forskellige holdninger og strategier for, hvordan denne status skal opnås, ikke mindst hvad angår overtagelsen af ansvaret for budgettet.
Fra koloni til selvstyre til selvbestemmelse
Grønlands kolonihistorie begynder med den norske præst Hans Egede, der ankom i 1721 for at oprette missionsstationer i landet. Grønland var en koloni indtil 1953, hvor Danmark ensidigt ændrede Grønlands status til et valgkreds i Det Danske Kongerige. Denne ændring i den administrative status markerede begyndelsen på det moderne samfund i Grønland, og fra dette tidspunkt og frem til 1979 kæmpede grønlandskerne for at opnå større selvstyre. En kamp, der blev intensiveret i 1970'erne og førte til indførelsen af grønlandsk hjemmestyre i 1979.
Med indførelsen af hjemmestyre i 1979 oprettede Grønland sin første regering, Landsstyret (og siden hjemmestyreloven fra 2009 har den officielle betegnelse været Naalakkersuisut), som har beføjelse til at lovgive og varetage næsten alle administrative opgaver. Samtidig fik Provinsrådet titlen som parlament, eller Landsting (siden 2009 kaldet Inatsisartut, hvilket betyder ”de, der laver love” på grønlandsk).
I de følgende årtier overtog det grønlandske selvstyre forvaltningen af områder som sundhed, uddannelse, beskatning, infrastruktur, erhverv, indenrigsanliggender, fysisk planlægning, sociale anliggender og boligforhold, som tidligere blev varetaget af den danske stat. Det næste mål for Grønland var at opnå endnu større indflydelse på sine egne forhold, især i relation til de store mineralforekomster i den grønlandske undergrund. Den historiske og kulturelle forbindelse mellem mennesker og land, hvad angår det, der ligger under jorden, er vigtig. Andre mål for fremtiden omfatter øget retspleje, herunder politi og domstole.
Ved en folkeafstemning i november 2008 stemte 75 % af vælgerne for selvstyreloven. Dette førte til indførelsen af grønlandsk selvstyre den 21. juni 2009 (Grønlands nationaldag). Ud over at overtage kontrollen med minedrift og naturressourcer fik Grønland også ret til at overtage forvaltningen af flere andre områder. De grønlandske myndigheder lovgiver og forvalter således i dag de fleste indenlandske anliggender og bærer det fulde økonomiske ansvar på disse områder.
Grønland har nu overtaget kompetencen på langt de fleste administrative områder, hvor retsvæsenet udgør den største undtagelse. Udenrigspolitik, forsvar og national sikkerhed, rets- og lovgivningsanliggender samt det monetære system er områder, der i henhold til selvstyreloven fortsat vil være under dansk jurisdiktion. Itilleq-erklæringen fra 2003 sikrer dog, at Grønland skal høres i sager, der vedrører landets interesser, og at Grønland på visse områder kan overtage forhandlinger og indgå aftaler med andre nationer.
Vidste du det?
Den islandske advokat Gudmundur Alfredsson har fremført, at Grønlands indlemmelse i Danmark i 1953 skete på en udemokratisk og ulovlig måde, hvilket betyder, at grønlandere har ret til selvbestemmelse gennem politisk dekolonisering.
Inatsisartut, Grønlands parlament
- Grønlands parlament samles i Nuuk
- Der er 31 parlamentsmedlemmer i Grønland, der vælges mindst en gang hvert fjerde år
- De mødes to gange om året til et efterårsmøde og et forårsmøde
- Ud over sit eget landsdags har Grønland to repræsentanter i det danske Folketing, som arbejder for at varetage Grønlands interesser i den danske lovgivende forsamling
Grønlands økonomiske struktur
Grønlands økonomi finansieres hovedsageligt gennem fiskeriet. Andre sektorer, der også bidrager til Grønlands økonomi, omfatter mineraler, energi og turisme. Den danske stat yder et generelt årligt finansielt tilskud til Grønland til dækning af de udgifter, der følger af de områder, som den grønlandske regering har overtaget. Med selvstyreloven blev tilskudsbeløbet imidlertid fastfrosset og tilpasset det danske inflationsniveau. Det betyder, at beløbet ikke vil stige, selvom Grønland overtager flere områder, som Danmark i dag forvalter. Derudover finansierer Danmark retsvæsenet, herunder politiet, domstolene og de kriminalforsorgsmæssige institutioner, da disse fortsat hører under dansk ansvarsområde.
Grønland var gennem sit forhold til Danmark en del af Den Europæiske Union, indtil det forlod unionen efter en folkeafstemning i 1982. I 1985 fik Grønland status som oversøisk land og territorium (OLT). Grønland modtager desuden et årligt tilskud fra Den Europæiske Union på lidt over 30 millioner euro, som historisk set har været knyttet til, at Grønland har givet EU fiskerettigheder i de grønlandske farvande. I perioden 2021–2027 tildeles Grønland 225 millioner euro i form af et bilateralt programtilskud til Grønlands langsigtede udvikling. 90 % af tilskuddet vil gå til uddannelsessektoren, mens 10 % går til et nyt område inden for grøn vækst, der omfatter energi, produktion af brint, biodiversitet, klima og forskning. For mere information kan du besøge Grønlands regerings hjemmeside.
Udenrigspolitik
I henhold til den danske forfatning har den danske regering ansvaret for alle udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål i Kongeriget Danmark. Regeringen og Naalakkersuisut skal samarbejde om internationale anliggender som fastsat i kapitel 4 i selvstyreloven med henblik på at varetage både Grønlands interesser og Kongeriget Danmarks generelle interesser. Samtidig fører den grønlandske regering en aktiv politik på udenrigs- og sikkerhedsområdet. Den danske regering skal i et tæt, respektfuldt og ligeværdigt samarbejde inddrage Grønland i spørgsmål, der vedrører Grønland og Arktis mere bredt. Siden vedtagelsen af hjemmestyreloven og senere selvstyreloven samarbejder den danske regering med den grønlandske regering om politikker, der er relevante for Grønlands interesser. Desuden er det i henhold til § 12 i selvstyreloven muligt for Grønland at forhandle og indgå internationale aftaler, der udelukkende vedrører fuldt overtagede forvaltningsområder.
I 2021 blev der desuden oprettet et kontaktudvalg for udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik mellem Danmark, Grønland og Færøerne, ud fra en erkendelse af, at udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik er fælles anliggender, og at ønsket om et tæt, respektfuldt og ligeværdigt samarbejde kræver struktureret informationsudveksling, koordinering og dialog.
I tråd med sin aktive udenrigspolitik deltager Grønland officielt i det nordiske samarbejde, det arktiske samarbejde, FN, WTO og samarbejdet med EU. Blandt de væsentligste resultater kan nævnes, at Grønland er et uafhængigt de facto-medlem af Nordisk Råd og Det Nordatlantiske Samarbejde samt aktivt deltager i arbejdet med inuitbefolkningen i den cirkumpolare region gennem Inuit Circumpolar Conference (ICC). Desuden har Grønland indgået bilaterale aftaler med en række lande.
Siden indførelsen af hjemmestyre har den grønlandske regering haft mulighed for at oprette repræsentationer, eller ambassader, i lande, hvor Grønland har særlige handelsmæssige interesser. Der findes i øjeblikket repræsentationer i København, Washington D.C., Bruxelles, Reykjavik og Beijing.
Er Grønland medlem af NATO?
Da Grønland (og Færøerne) er en del af Kongeriget Danmark, har det ikke et selvstændigt medlemskab af NATO. Som en del af Kongeriget Danmark er Grønland automatisk omfattet af Den Nordatlantiske Traktat, siden Danmark tiltrådte i 1949. Ved tiltrædelsen forhandlede Danmark sig frem til visse militære begrænsninger, herunder ingen baser, ingen atomsprænghoveder og ingen allieret militær aktivitet på dansk territorium. Dette blev gennemført fra 1953, med undtagelse af Grønland, hvor en permanent fredstidsstationering af amerikanske styrker blev accepteret. Det blev senere afsløret, at amerikanerne havde en atomvåbenpræsens i Grønland under den kolde krig, hvilket den danske regering stiltiende havde givet sit samtykke til. Disse aftaler skyldtes til dels den kontroversielle artikel X i den grønlandske traktat, der blev underskrevet under 2. verdenskrig af ambassadør Henrik Kauffman, som repræsenterede det frie og uafhængige Danmark, mens landet var besat. Denne handling var i fokus i filmen The Good Traitor.
I oktober 2020 underskrev NATO’s maritime kommando formelt en aftale med det danske fælles arktiske kommando (JACO), hvor man anerkendte betydningen af maritim sikkerhed og det operative samarbejde mellem de to enheder.
Grænsekonflikter i Grønland
Grønland har gennem tiden været præget af suverænitets- og grænsekonflikter som følge af både kartografiske uoverensstemmelser og fysisk besættelse. Blandt de mest markante konflikter kan nævnes:
Ordliste
- Hvad er en besat område?
Et område eller en provins, der kontrolleres af et andet land. - Hvad er en valgkreds?
Et distrikt eller et afgrænset område, hvor befolkningen vælger repræsentanter til et parlament eller et andet organ med lovgivningsbeføjelser. - Hvad er en koloni?
Et folk eller et område, der styres på afstand af et fremmed land
Author
