Naturkatastrofer
Naturkatastrofer, man bør være opmærksom på, når man rejser i Grønland
At rejse i Grønland kan være en fantastisk og uforglemmelig oplevelse. Den grønlandske natur kan til tider være barsk, og derfor bør du forberede dig grundigt, inden du begiver dig ud på rejsen.
Få mere at vide herfra!
Gletsjerkalvning og tsunamier
Hvad er gletsjerkalvning?
Der sker gletscherkalvning, når store isklumper bryder af forenden af en gletscher og falder ned i havet eller en sø. Disse isbjerge kan være flere titusinder eller endda hundreder af meter høje. Brud i isen afgør, hvor og hvor ofte der sker kalvning. Nogle gange får skjulte brud under vandet massive isbjerge til at stige op pludseligt, hvilket kan være farligt for både og mennesker i nærheden.
Fareadvarsler
Kælvningen begynder som regel med høje knagende eller drønende lyde, når isen begynder at bryde. Når isen styrter ned i vandet, kan det skabe kraftige tsunamibølger, der bevæger sig hurtigt og kan nå en højde på flere meter. Selv efter kælvningen kan flydende isbjerge pludselig bryde sammen eller rulle rundt og skabe lignende bølger uden megen forvarsel.
Sådan passer du på dig selv
- Forlad straks stedet, hvis du hører knagende eller drønende lyde – stands ikke for at filme
- Hold afstand, kom aldrig for tæt på en gletscherfront
- Søg højere beliggende områder, hvis du ser bølger danne sig eller nærme sig kysten
Casestudier
- 2016: En 200 m høj isklippe ved Eqip Sermia-gletsjeren styrtede ned og udløste en tsunamibølge på omkring 50 m, som kunne ses fra en udflugtsbåd 800 m væk.
- 2018: Et 100 m langt isbjerg drev forbi Innaarsuit og udgjorde en tsunami-trussel, hvis det brød i stykker. Beboerne blev opfordret til at søge til højere beliggende områder.
Stenfald
Hvad er stenskred?
Stenfald (eller klippeskred) opstår, når stykker af klippe løsner sig fra stejle klipper – typisk med en hældning på over 45° – og styrter ned ad skråningen ved at glide, hoppe eller rulle. Når sten falder ned i vand, kan de udløse kraftige tsunamibølger. I Grønland kan forårssmeltning, optøende permafrost, kraftig regn eller svage klippelag alle udløse stenfald.
Fareadvarsler
Vær opmærksom på sten eller støvskyer, der bevæger sig hurtigt ned ad skråningen, og lyt efter bragende eller rumlende lyde. Friske spor efter stenskred ser ofte lysere ud end de omgivende klipper og kan efterlade bunker af murbrokker (talus) ved foden af skrænten.
Sådan passer du på dig selv
- Hold dig til afmærkede, faste stier, og undgå at gå lige under stejle klipper
- Vær opmærksom, hvis du ser tegn på nyligt stenfald eller hører lyden af faldende sten
- Tjek vejrudsigten: Regn og pludselige temperaturændringer kan få klippevægge til at løsne sig
Casestudier
- 2017 – Karratfjorden: Et kæmpe jordskred udløste en tsunami på over 1 m, der oversvømmede Nuugaatsiaq 30 km væk, hvor fire mennesker omkom, og 11 huse blev ødelagt
- 2000 – Saqqaq: Et stenskred udløste tsunamibølger, der ramte Saqqaq og beskadigede både og bygninger i Qullissat
Lavine
Hvad er en lavine?
En lavine er en hurtigt bevægende strøm af sne og is ned ad en bjergside. De kan forårsage alvorlige skader på mennesker, ejendom og veje. Laviner opstår, når tre faktorer spiller sammen:
- Steil skråninger (over 30°)
- Ustabilt snedække
- En udløsende faktor – ofte menneskelig aktivitet som skiløb eller snescooterkørsel
Fareadvarsler
Vær opmærksom på tegn på nylige laviner, kraftig snefald, regn eller stærk vind inden for de seneste to dage. Andre advarselstegn er revner i sneen, hule »whoumpf«-lyde under fødderne og vinddrevet sne på bjergrygge eller i kløfter.
Sådan passer du på dig selv
- Undgå stejle skråninger, især efter uvejr eller pludselige temperaturændringer
- Tag en guide med, hvis du begiver dig ind i lavineområder
- Hold dig til vindvendte skråninger, hvor sneen er mere stabil
- Gå én ad gangen, når du krydser farlige områder
- Tjek altid lavineprognoserne, inden du begiver dig ud
Casestudier
- 2022 – Sisimiut: En snescooterfører lå begravet i sneen i 20 minutter, før han blev reddet af sine kolleger
- 2021 – Nuuk: En kvinde, der blev ramt af et lavine, gravede sig selv fri efter 40 minutter
- 2017 – Kobbefjord: En mand omkom i et lavineudbrud nær Nuuk
Skovbrand
Hvad er skovbrande?
Skovbrande er ukontrollerede brande, der brænder igennem den naturlige vegetation.
Varme, tørre og blæsende vejrforhold, især om sommeren, kan få dem til at sprede sig hurtigt og gøre dem svære at få under kontrol.
Fareadvarsler
Vær opmærksom i tørt vejr og ved høje temperaturer. Hold øje med røg eller en stærk brændt lugt, som kan irritere øjne og hals. Hvis du ser en skovbrand, må du ikke nærme dig den, men ring straks til politiet eller 112.
Sådan forebygger man skovbrande
- Tænd aldrig bål eller grill i naturen
- Bortskaf cigaretter og tændstikker på korrekt vis – smid dem aldrig på jorden
- Tag alt affald med hjem i stedet for at brænde det udendørs
- Sørg for, at der er brandslukkere eller andet brandbeskyttelsesudstyr i hytter og huse
- Vær forsigtig med værktøj eller varmeapparater, der kan forårsage gnister på tør jord
Casestudier
- 2017 – Sisimiut: En skovbrand rasede i to uger i nærheden af Arctic Circle Trail og blev sandsynligvis udløst ved et uheld af en vandrer under usædvanligt varmt og tørt vejr
- 2019 – Arktis: Rekordvarme førte til over 100 skovbrande i Grønland, Alaska, Sibirien og Canada
Vejret
Hvad er vejr?
Vejret dækker over de daglige forhold, vi oplever i atmosfæren, såsom temperatur, vind og nedbør, som kan skifte fra minut til minut eller fra uge til uge.
Grønlands enorme indlandsis, fjorde og bjerge skaber et meget omskifteligt og uforudsigeligt vejr, der kan variere meget selv over korte afstande. Vejrudsigterne er ofte mest præcise i nærheden af beboede kystområder, men selv der kan forholdene ændre sig pludseligt. Tag altid vejrudsigterne med et gran salt, og vær forberedt på hurtige ændringer.
De lokale er dygtige til at aflæse vejrtegn, men selv de kan blive taget på sengen, så planlæg altid i god tid og vær forberedt på alt.
Fareadvarsler
Mørke, truende skyer, pludselig tåge eller ændringer i vindretningen kan være tegn på forværrede vejrforhold. Vær opmærksom på katabatiske vinde – kraftige, kolde vindstød, der blæser fra indlandsisen mod kysten, især om eftermiddagen. Disse vinde kan skabe høj sø og farlige vandreforhold.
Om vinteren kan vindchill-effekten få temperaturen til at føles meget koldere, end den egentlig er, så klæd dig i lag og medbring passende udstyr for at holde dig varm og tør.
Sådan passer du på dig selv
- Planlæg i god tid og vær fleksibel – tilpas din rejse efter de aktuelle vejrudsigter
- Pak ekstra varmt og vandtæt tøj, selv på dage med »godt vejr«
- Sørg for at have en nødplan (plan B), hvis forholdene ændrer sig hurtigt
- Undgå lange ture, hvis der forventes kraftig vind, tåge eller uvejr
Casestudier
- Grønlands laveste temperatur: −69,9 °C; højeste: 25,9 °C
- 1970 – Tasiilaq: En voldsom Piteraq-storm nåede op på 324 km/t ved temperaturer på −20 °C og forårsagede store skader i byen
Kommunikation
At holde kontakten i Grønland
Kommunikation er afgørende, når man rejser i Grønland, men mobildækningen er begrænset til områderne omkring bebyggelserne. Selv på korte ture ud i fjordene eller ud i vildmarken er der ofte ingen dækning. Mange udenlandske SIM-kort fungerer ikke i Grønland, eller de kan være meget dyre at bruge. For besøgende anbefales det at købe et lokalt forudbetalt SIM-kort fra TUSASS, Grønlands telekommunikationsudbyder. Dette udvider ikke dækningen til fjerntliggende områder, men det giver dig mulighed for at foretage opkald i nærheden af byer og landsbyer i tilfælde af en nødsituation.
Kommunikation i fjerntliggende områder
Hvis du planlægger at rejse i fjerntliggende områder, skal du medbringe et satellitkommunikationsudstyr, f.eks. en Garmin InReach. Sørg for, at det fungerer på de breddegrader, du skal besøge, og test og aktiver det inden rejsen – der kræves et abonnement. Bemærk, at i modsætning til Island er det ikke muligt at leje satellitudstyr i Grønland, så du skal medbringe dit eget.
Del dine rejseplaner
Fortæl altid en person, du stoler på, om din rute, destination og forventede hjemkomsttid, selv ved korte dagsture. Giv også oplysninger om dine alternative planer, hvis vejret eller forholdene ændrer sig. Aftal at give besked, når du er kommet sikkert frem, eller hvis du bliver forsinket, så der ikke iværksættes unødvendige eftersøgninger.
Nyttige alarmnumre:
Politi: +299 70 14 48
Lokale hospitaler/sundhedscentre: Klik her
Brandvæsen: 113
Author
