Nyttige numre:
Politi: +299 70 14 48
Lokale hospitaler/sundhedscentre: Se her
Brandvæsen: 113
Gletsjerkælvning
Hvad er en gletsjerkælvning?
Når en gletsjer kælver, brækker isbjerge af fra forsiden af gletsjeren>, som kaldes kælvningsfronten eller terminus. Kælvninger sker som oftest direkte ned i vand, der hvor gletsjeren ender i en sø eller i havet. En kælvning finder sted, når brud eller revner i isen bliver så store, at blokke af is brækker af, ofte i en størrelse fra 10 til flere hundrede meter høje. Frakturerne bestemmer, hvor kælvningen finder sted, hvor stort et isbjerg, der brækker af, og hvor ofte, kælvninger finder sted. I nogle tilfælde sker frakturerne i bunden af gletsjeren under vandet, hvilket kan resultere i store kælvninger, hvor kæmpestore isbjerge pludselig dukker op fra under vandet. Disse kan være farlige for både, idet de er skjulte og pludselig dukker op. Kælvninger og rullende isbjerge eller kollaps kan forårsage ødelæggelse af både såvel som ejendom og er potentielt livsfarlige for alle, der befinder sig i umiddelbar nærhed af isbjerget eller gletsjeren.
Hvilke faresignaler skal man holde øje med?
Gletsjerkælvning er ofte ledsaget af en meget høj knagen eller buldrende lyd, før blokke af is brækker af gletsjeren og vælter ned i vandet. Når disse isblokke rammer vandet, kan de resultere i store tsunami-bølger, som kan nå mange meters højde og kan bevæge sig meget hurtigt. Store isbjerge, der flyder rundt i fjordene og havet, efter de har kælvet, kan også udgøre en fare, efterhånden som de smelter, fordi det kan gøre dem ustabile, så de pludselig kollapser eller ruller rundt med tsunamibølger til følge. Dette kan ske meget pludseligt.
Hvordan undgår man en gletsjerkælvning?
Bølger, der forårsages af kælvninger, kan få både til at kæntre, så sejl aldrig for tæt på fronten af en gletsjer i en båd.
Hvis du begynder at høre knagen eller buldrende lyde, så stop ikke op for at filme kælvningen, forlad i stedet området så hurtigt som muligt. Hvis du ser bølger, der kommer mod kystlinjen, så ryk om muligt til højere terræn.
Casestudier: Isbjergskælvninger er meget almindelige i Grønland.
- I 2016 brækkede et stort stykke is af en 200 meter høj isklippe under en kælvning fra gletsjeren Eqip Sermia, en gletsjer, der ender direkte i havet, i Vestgrønland. En turbåd 800 meter væk fra is-fronten fangede en tsunami-bølgetop, der var 50 meter høj.
- I 2018 drev et 100 meter højt isbjerg tæt på bygden Innaarsuit på den grønlandske vestkyst, hvor den udgjorde en tsunamirisiko i det tilfælde, at den kollapsede og kælvede. Beboerne i bygden blev rådet til at søge mod højere terræn.
Stenskred
Hvad er stenskred?
Stenfald eller stenskred er fragmenter af klipper, der river sig løs fra stejle bjergsider (som regel > 45 grader) og bevæger sig nedad ved at glide, vælte, hoppe eller rulle i stejlt bjergrigt terræn. Hvis der er vand for foden af bjerget, kan store tsunamibølger blive skabt, når klippestykkerne rammer vandet. I Grønland kan forårstøvejr og sommerens tø af permafrost forårsage, at klippeskråninger bliver ustabile og knækker, ligesom voldsom regn kan gøre det, fordi det øger vandtrykket i klipperevnerne. Geologiske svagheder i klipper kan også gøre bjergsiderne ustabile.
Hvilke faresignaler skal man holde øje med?
Hold øje med store klippeblokke, kampesten og skyer af stenfragmenter og rester af andet materiale og lyt nøje efter høje lyde af faldende sten med videre. Hold øje med tegn på nylig stenskredaktivitet, særligt friske stenskredspor på bjergsider, der fremstår lettere end de omgivende klipper, hvor vegetationen er blevet ødelagt, og med dynger af nedfaldne klippestykker ved foden af fjeldvægge (også kaldet ur eller talus)
Hvordan undgår man stenskred?
Pas på, når du vandrer: Det er altid bedst at være overforsigtig, og undervurder aldrig hvor farlig, en stejl og stenet sti kan være! Vælg sikre, velafmærkede ruter og hold dig til de afmærkede stier, hvor det er muligt. Undgå at gå direkte under ekstremt stejle og glatte klippesider. Hvis du ser eller hører nogle tegn på nylig stenskredaktivitet, så vær ekstra årvågen og søg væk fra området. Hold øje med vejrudsigten, særligt nylige regnfulde perioder og store udsving i lufttemperaturen, som kan destabilisere klipper og forårsage stenskred.
Casestudier:
- I juni 2017 fandt et jordskred sted i Karrat Fjord, Vestgrønland, som forårsagede en tsunami med bølger på over 1 meters højde, der trængte vandet 10 meter ind over kystlinjen, hvilket oversvømmede bygden Nuugaatsiaq 30 km væk, dræbte fire mennesker og ødelagde 11 huse.
- I november 2000 udløste et stort stenskred en stor tsunami-bølge, der ramte bygden Saqqaq i det vestlige Grønland, hvor den ødelagde fiskerbåde og gjorde skade på kulminebyen Qullissat.
Sneskred/Laviner
Hvad er en sneskred/lavine?
Sneskred/lavine er hurtige strømme af sne og is, der vælter ned over en bjergside. De udgør en alvorlig fare i naturen og kan resultere i betydelig skade på menneskeliv og infrastruktur såsom bygder og veje. De tre udløsende faktorer er: (1) skråninger (over 30 grader), (2) forhold med sammenpakket sne (når den sammenpakkede sne bliver ustabil) og (3) en trigger (naturlig eller menneskelig aktivitet). De fleste laviner, der involverer mennesker, er udløst af menneskelig aktivitet såsom skiløb, sneskovandring eller snescooter-kørsel.
Hvilke faresignaler skal man holde øje med?
Enhver nylig lavine-aktivitet. Det seneste store snefald, regn, stærk vind eller en pludselig stigning i lufttemperaturen indenfor de seneste 48 timer. Sammenhængende ny sne, der går i stykker eller er dårligt bundet til den gamle sne. Revner omkring dine fødder eller ski. Vinddrevet sne, ofte bag kamme og kløfter. Hule eller dunkende ‘whoumpf!’-lyde, når du går, kan være tegn på svage lag i sneen og muligt sneskred.
Hvordan undgår man sneskred/laviner?
Det er vigtigt at være opmærksom på potentiel fare i lavine-udsat terræn. Vi anbefaler, at du altid følges med en kvalificeret guide, hvis du bevæger dig ind i lavine-terræn.
Lavine-tjekliste:
❆ Undgå stejle (over 30 grader) skråninger, særligt med frisk sne og konvekse overflader.
❆ Bliv på vindsiden af højderyggene, når det er muligt.
❆ Undgå vinteraktiviteter (vandring, skiløb, kørsel på snescooter osv.) efter en vinterstorm.
❆ Hvis du befinder dig i en gruppe, så gå en ad gangen og hold øje med fremskridtene hos personen foran.
❆ Det anbefales på det kraftigste at hyre en lokal guide med kendskab til lavine-udsatte områder i vildmarken.
Casestudier:
I februar 2022 var en mand på snescooter begravet i en lavine i Sisimiut i 20 minutter. Han blev gravet fri af sine snescooter-kolleger. Laviner finder sted omkring Nuuk. I marts 2021 rapporterede Nuuks snescooterklub Qamutits eftersøgnings- og redningsgruppe (Search and Rescue/SAR), at en kvinde var fanget i en lavine. Hun gravede sig fri efter 40 minutter (Kvinde blev fanget i en lavine ved Nuuk | KNR). I januar 2017 mistede en mand livet i en lavine i Kobbefjord, Nuuk.
Yderligere læsning:
Modsat de øvrige arktiske lande og andre steder i verden har Grønland ingen overvågning eller varsling af laviner, og der er kun ganske få rapporterede observationer af laviner.
For et overblik over typer af laviner og hvordan, man genkender dem: https://www.varsom.no/en/avalanche-bulletins/avalanche-problems
Nuuks snescooterklub Qamutit/Search and Rescue lavinerisiko-opdateringer: https://www.facebook.com/qamutitsar/.
Naturbrande
Hvad er en naturbrand?
En naturbrand er en uplanlagt og ukontrolleret ild, der brænder i et naturligt bevokset område. Højere sommertemperaturer end normalt, tør jord og stærk vind kan få naturbrande til at sprede sig hurtigt og komme ud af kontrol.
Hvilke faresignaler skal man holde øje med?
Hold øje med vejrudsigterne og nylige perioder med tørt vejr, som udtørrer vegetationen og øger risikoen for naturbrande. Røg fra brændende tørv, mos og vegetation hænger i luften og irriterer øjne og svælg, har en stærk lugt og kan virke visuelt desorienterende. Hvis du opdager en ny naturbrand, så lad være med at gå tættere på. Ring i stedet til det lokale politi eller 112.
Hvordan forebygger man naturbrande?
Hvis du er på vandretur eller camperer i vildmarken, så undlad at lave bål og grille. Smid aldrig cigaretskodder, aske eller tændstikker direkte på jorden. Tag alt med dig ud, som du har bragt ind, og tag alt dit affald med dig, så du kan skaffe dig af med det, når du kommer hjem – brænd ikke affald udenfor. Medbring brandslukningsudstyr i sommerhus og hytter, for eksempel ildslukkere. Vær ekstremt forsigtig, når du håndterer udstyr, der kan slå gnister og dermed antænde tør jord, såsom elektrisk værktøj, stearinlys og varmeapparater. Hvis du støder på ild, så vær meget forsigtig omkring åben ild.
Casestudier:
Selvom naturbrande er ganske sjældne i Grønland, så har der været naturbrande i det vestlige Grønland, hvor tørvejord har været udtørret.
- I august 2017 var der en stor naturbrand, der startede i mosede vådområder nær Sisimiut i det vestlige Grønland tæt ved en hytte på Arctic Circle Trail. Branden blev sandsynligvis forårsaget ved et uheld af en vandrer. Usædvanligt varmt og tørt vejr var medvirkende til at starte branden. Flammerne havde fat i to uger.
- Rekordhøje temperaturer i sommeren 2019 resulterede i over 100 naturbrande på tværs af Arktis i Grønland, Alaska, Sibirien og Canada.
Vejret
Hvad er vejret?
Vejret er hændelser og forhold, der finder sted i vores atmosfære og kan opleves fra dag til dag på Jorden. Disse hændelser ændrer sig på en lang række tidsskalaer, der spænder fra minutter til uger. Verdens forskellige regioner har hver sit særegne vejrmønster, som påvirkes af, hvor det er på Jorden og på hvilken årstid. Over tid begynder vi at genkende typiske vejrforhold de steder, vi bor, som for eksempel, hvornår man kan forvente sne, og hvornår der typisk opstår storme. Når man rejser til nye steder, oplever man nye slags vejr, som man ikke er vant til eller kender. Det udgør en udfordring, når det kommer til at forberede sig på at begive sig ud i naturen og vide, hvad man kan forvente.
Vejret i Grønland varierer ganske meget fra sted til sted. Grønland har en helt særlig geografi i form af den massive indlandsis og fjordsystemerne og læg dertil et lige så unikt vejrsystem, der kan variere meget på kort tid og over korte distancer. Disse udsving gør det meget svært at forudsige vejret i Grønland.
Alene Grønlands størrelse og den afsides beliggenhed gør, det er vanskeligt at fange variationen og bredden af vejrforhold som diskrete vejrobservationer. Det betyder, at man er nødt til at tage visse forbehold, når man ser på vejrudsigten. Vejrudsigterne er som oftest mere præcise i de beboede regioner langs kysten, hvor hovedparten af vejrstationerne er placeret.
Selv hvis vejrudsigten tegner til at være god, bør man altid være forberedt på det værste. De lokale indbyggere er meget mere vant til og dygtige til at aflæse de små tegn på ændringer i vejret, så det er en god ide at spørge de lokale, hvordan de tror, at vejret bliver. Men husk dog stadig på, at selv de af og til tager fejl og bliver snydt.
Hvilke faresignaler skal man holde øje med?
At se efter faresignaler i vejret kan være en udfordring på et sted, du ikke kender i forvejen. Nogle af de mere kendte faresignaler gælder dog også i Grønland, som for eksempel tunge, mørke skyer, der kan signalere, at der er ustabilt vejr på vej. Andre lokale tegn kan være, at der bliver tågetsss. Tidspunkt på dagen og vejrforholdene i løbet af dagen kan også hjælpe med at fastlægge nogle lokale mønstre, herunder katabatiske vinde. Det er betegnelsen for stærke vinde, der blæser over indlandsisen mod kysten og ofte kommer om eftermiddagen på solrige dage. Dem skal man tage med i sin planlægning, hvis man skal ud på en båd eller vandre i de områder, idet du kan vente bølger og kold vinde, der kræver forberedelse i form af passende beklædning og udstyr.
Vind er ofte et undervurderet vejrfænomen, og den er svær at forudsige i vejrudsigter, ligesom vinden kan ændre forholdene mærkbart. Det gælder især i vintermånederne, hvor kolde vinde (se en oversigt over vindens chillfaktor via linket nedenfor) spiller en kæmpe rolle i hvor koldt, det føles, og dernæst hvor meget og hvilken type beklædning og udstyr, du får brug for at tage med på din tur.
Hvordan undgår man dårligt vejr?
Nøglen til at undgå dårligt vejr er at være fleksibel og planlægge grundigt. Grønland er et råt land med den laveste befolkningstæthed i verden, så det er ofte svært at få hjælp, hvis du er fanget i dårligt vejr. Ved at være fleksibel kan du planlægge din tur efter mere gunstige vejrforhold og nyde den grønlandske natur til fulde. Vejrforholdene i Grønland kan hurtigt ændre sig, så det fra det ene øjeblik til det andet kan blive meget ubehageligt og farligt, hvis du for eksempel er kold eller våd og langt fra det næste varme shelter. Medbring ekstra varme lag tøj og hav en alternativ plan klar, hvis forholdene pludselig ændrer sig.
Casestudier:
- Den koldest registrerede temperatur i Grønland var -69,9℃, og den varmeste temperatur var 25,9℃ (Grønlands Statistik).
- Piteraq er stærke katabatiske vinde, der opleves i Grønland, og som særligt ofte ses i Tasiilaq, Østgrønland. En af de værste piteraq, der nogensinde er registreret i Grønland, fandt sted i vinteren 1970 i Tasiilaq, hvor vindstødene nåede en hastighed på 324 km/t, og temperaturen var omkring -20℃. Stormen resulterede i betydelig skade på byen.
Nyttig viden:
Oversigt over vindens chillfaktor
Vejrudsigter:
DMI: https://www.dmi.dk/
Windy: https://www.windy.com/
Kommunikation
Kommunikation er en vital del af at rejse i Grønland. Man skal dog være opmærksom på, at kommunikation med mobiltelefon i Grønland, særligt i vildmarken, er meget anderledes fra det, du kender hjemmefra. Mobildækningen er generelt begrænset til områderne lige i og omkring bygderne, og generelt dækker signalet ikke områder selv i kort afstand fra bygder, i den nærliggende vildmark eller fjordene. Derudover er der mange udenlandske sim-kort og mobiludbydere, der ikke dækker i Grønland, og hvis de gør, kan de være exceptionelt dyre. Hvis du er i Grønland på ferie, anbefaler vi, at du skaffer dig et lokalt forudbetalt sim-kort fra Grønlands teleselskab TUSASS. Selvom det ikke løser udfordringerne med manglende mobildækning, så vil du i det mindste kunne foretage et opkald, hvis der opstår en nødsituation, mens du befinder dig i en bygd.
Hvis du har planer om at bruge meget af din tid i mere fjerntliggende vildmarksområder, er det fuldstændig afgørende, at du har en anden kommunikationsform med dig. For eksempel satellitkommunikationsenheder såsom en Garmin InReach. Selvom disse er nyttige, så er det bedst, at du er fortrolig med, hvordan dit udstyr virker, og at du har testet det, før du rejser. På grund af Grønlands enorme bredde, er det vigtigt, at du har tjekket, at din enhed i det hele taget virker på de breddegrader, du har tænkt dig at besøge. Under alle omstændigheder kræver satellitenheder et abonnement på samme måde som en mobiltelefon, så det er nødvendigt, at det er aktiveret og testet, før du tager ud i vildmarken. I nogle lande, herunder Island, er det muligt at leje satellitkommunikationsenheder, men det er ikke tilfældet i Grønland.
Endelig er det vigtigt, at du deler de dele af de dine rejseplaner, der ligger udenfor bygderne (f.eks. i områder uden mobildækning) med nogen, du stoler på. Det gælder også ved korte dagture. Giv dem din rejseplan og tidspunkt for, hvornår du regner med at være tilbage. Giv så meget information som muligt, også om alternative planer, hvis der opstår en ny situation (f.eks. omslag i vejret, sygdom eller lignende), så personen ved så meget som muligt. Det er ligeledes vigtigt, at du informerer personen så snart, du ankommer til din destination, og forsøg at give besked, hvis der opstår forsinkelser, så der ikke bliver igangsat en unødvendig eftersøgning.
Nyttige numre:
Politi: +299 70 14 48
Lokale hospitaler/sundhedscentre: Se her
Brandvæsen: 113
Denne animation er lavet i samarbejde med ASIAQ, Icelandic Met Office, NVE, safetravel.is, ICE-SAR og Visit Greenland.
Dette projekt blev finansieret i fællesskab af NORA og Nordregio.
Projektledere
Helene Lyberth Steffensen (Visit Greenland)
Stine Selmer (Visit Greenland)
Animation
Christian Rex, Deluxus Studio
Tekst
Alexandra Messerli & Jennifer Arthur
Musik og lyd
Fabrizio Barzanti, Inuit Dubbing
Voice over
Intalik Jalal Milne